Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

hvorefter han varetægtsfængsles, og der er dermed
ikke tid til at igangsætte skolegang eller
arbejde. I de øvrige seks tilfælde synes et dårligt
eller manglende samarbejde mellem den unge
og kommunen at være årsag til, at den unge
ikke kommer i gang med uddannelse eller arbejde.
Med hensyn til øvrige aktiviteter får syv af de
unge kørekort under fase 3. Der er således aktiviteter
for hovedparten af de unge, men ikke for
alle.
I en omfattende undersøgelse af unge – og ikke
kun unge idømt ungdomssanktion – som i
periode 2000-2003 var indskrevet på en af de syv
sikrede afdelinger, konkluderes, at ca. en fjerdedel
ikke har afsluttet ni års skolegang ved
anbringelsen, en femtedel har været ubeskæftigede
ved anbringelsen, og at det for en fjerdedel
af de unge ikke fremgår af sagsakterne, hvad de
var beskæftiget med inden anbringelsen
(Hansen og Zobbe, 2006). 258 Undersøgelsen er
lavet for unge, som i perioden var anbragt på de
sikrede afdelinger og ikke kun unge idømt en
ungdomssanktion.
Der er således behov for at styrke undervisningsaktiviteterne,
så de unge kvalificeres til
voksenlivet. På grund af de frihedsberøvende
begrænsninger på de sikrede afdelinger, vil de
unge i den første fase primært være afhængige
af de tilbud, som kan gives der. I fase 2 og 3 er
der mulighed for også at bruge eksterne tilbud.
Katznelson (2004) 259 begrunder de unges vanskeligheder
i forhold til uddannelse og arbejdsmarked
med den stigende individualisering. De
skal kunne afklare deres situation, udvikle individuelle
kompetencer og alt med udgangspunkt
i ’den enkelte, individuel, alene’. En af undersøgelsens
centrale pointer er, at de unge ikke forbinder
aktiviteterne med forberedelsen af deres
egen fremtid. Derfor bliver de demotiverede og
holder sig væk fra aktiviteter. Hvis tilbuddene
om undervisning eller beskæftigelse skal virke
meningsfulde, skal de unge kunne se en forbindelse
mellem deres nuværende uafklarede situation
og det at komme ud på den anden side og
få et arbejde. De oplever ikke, at det at møde til
tiden eller at lære matematik faktisk kan kvalificere
dem til arbejdsmarkedet.
Det er forventeligt, at de unge i begyndelsen af
fase 1 har blandede skoleforløb bag sig, at en del
af dem ikke har afsluttet folkeskolen med eksamen,
at mange har brudte forløb bag sig, og at
de har brug for at kunne se en mening med aktiviteterne,
hvis de skal deltage i dem. Flere af
dem har ikke den nødvendige socialisering med
sig hverken fra folkeskolen eller fra hjemmet.
Konsekvenser på længere sigt
I forbindelse med en gennemgang af forskning
vedrørende anbragte børn, konkluderede
Socialforskningsinstituttet i 2003, 260 at anbragte
børn har uforholdsmæssigt mange og store
skoleproblemer, og at socialforvaltningerne i
adskillige situationer ikke har været tilstrækkeligt
opmærksomme på at give støtte til skolegang
og indlæring, når de planlægger et anbringelsesforløb.
Det samme gør sig gældende på
anbringelsesstederne. Socialforsknings instituttets
rapport understreger vigtigheden af, at skolegang
og tilknytning til arbejdsmarkedet tænkes
ind i såvel lovgivning som det konkrete,
sociale arbejde med de unge.
196 K A P I T E L 1 3