Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen
Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen
l Lærerne på den sikrede institution. l Lærerne på den skole, den unge skal gå på i anden fase af ungdomssanktionen. Enten på intern skole på anbringelsesstedet eller på den stedlige folkeskole. l Klasselæreren fra den unges tidligere skole. l Den unges kontaktpædagog, eller den, som har ansvaret for at vejlede den unge i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse på institution eller opholdsted. l Personalet på værkstederne. l Ungdommens Uddannelsesvejledning. Noget af det, koordinatoren med fordel kan arbejde med, er at undgå frafald fra igangsatte uddannelser. Det skal ske blandt andet ved løbende kontakt og forsøg på at motivere. Samtidig kan koordinatoren medvirke til, at erfaringer med den unges skoleforløb både i folkeskoler og undervisningstilbud på sikrede og åbne institutioner ikke går tabt, men bliver samlet op og indgår i planlægningen af det fremtidige uddannelsesforløb. Derudover peger erfaringerne på et behov for et styrket samarbejde mellem den unge og kommunen i forhold til at hjælpe i gang med diverse aktiviteter. Også her kan koordinatoren spille en rolle. § Det siger loven I dette afsnit gennemgås regler om skolegang, uddannelse og beskæftigelse. I forhold til skolegang og uddannelse bliver der set på den lovgivning, der relaterer sig til grundskolen, herunder undervisningsret og -pligt, skolegang under anbringelse, samt på muligheder for vejledning. Og endelig bliver der for så vidt angår beskæftigelse gennemgået regler om vejledning, personlig rådgiver, mulighed for praktiktilbud, virksomhedspraktik og revalidering. Den unges opholdskommune har en konkret tilsynsforpligtelse 234 vedrørende den enkelte unge, mens den godkendende myndighed eller den myndighed, der driver anbringelsesstedet har en generel tilsynsforpligtelse med anbringelsesstedet i forhold til den daglige drift og det pædagogiske arbejde. 235 Opholdskommunens tilsyn har til formål at sikre, at kommunens formål med at døgnanbringe den unge opnås. I vejledningen til serviceloven anbefales at gøre brug af Tilbuds portalen for at kunne vælge det rette anbringelsessted fra starten, bl.a. ud fra dets beskrivelser af skole- og beskæftigelsestilbud. Valget af anbringelsessteder skal endvidere ske efter et mindsteindgrebsprincip, som vægter tilbud i det nære miljø der, hvor det er formålstjenligt. 236 Undervisningspligt og undervisningsret Alle børn, der bor fast i Danmark, er omfattet af folkeskolelovens bestemmelser om undervisningspligt. Det betyder, at forældremyndighedens indehaver skal sørge for, at barnet modtager regelmæssig undervisning fra d. 1. august i det kalenderår, hvor det fylder 7 år og med senest ophør d. 31. juli i det kalenderår, hvor 190 K A P I T E L 1 3
arnet fylder 17 år (jf. § 34 stk. 1). Der er undervisningspligt, men ikke skolepligt, hvilket skal forstås således, at undervisningen kan foregå uden for folkeskolen, men skal finde sted på en måde, der svarer til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det er kommunalbestyrelsens opgave ifølge folke skolelovens § 40, stk. 1, at påse, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller på anden måde får en undervisning svarende til kravene for folkeskolen. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes ifølge folkeskolelovens § 20, stk. 1, sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen. Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret, jf. lovens § 20, stk. 6. Det påhviler endvidere kommunalbestyrelsen efter § 20, stk. 2, at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn og unge i kommunen. Bestemmelsen i § 20, stk. 1 og 6, giver således børn og unge ret til at få tilbudt undervisning i 9. og 10. klassetrin, og denne ret bortfalder først i det skoleår, hvor den unge fylder 18. år. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor barnet eller den unge bor eller opholder sig, der har forpligtelsen. For børn og unge anbragt i en anden kommune end den anbringende er det den kommune, som anbringelsesstedet er placeret i, der har forpligtelsen til at sørge for undervisningen. Ligeledes er det kommunalbestyrelsen i anbringelsesstedets beliggenhedskommune, som skal sørge for specialundervisning, og som kan træffe afgørelse om, hvilken form for undervisning barnet eller den unge skal modtage, herunder henvisning af en ung til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted. 237 Hvis barnet er anbragt i en foranstaltning i en anden kommune end den anbringende, forudsættes det, at der etableres et samarbejde mellem de sociale myndigheder og skolemyndighederne i den anbringende kommune og skolemyndighederne i beliggenhedskommunen. Udgifterne til undervisningen påhviler den anbringende kommune. 238 Ifølge folkeskoleloven er skolen forpligtet til løbende at foretage en evaluering af elevernes udbytte. Den unge har ret til at få at vide, hvordan skolen ser på deres skolegang med henblik på at kunne vejlede eleven og planlægge undervisningens videre forløb. 239 Eksamen Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens afgangsprøver, herunder prøver i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Ved afslutningen af 10. klasse kan eleverne indstille sig til 10. klasses prøver i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi, hvis eleven har fulgt undervisningen i faget i det pågældende skoleår. K A P I T E L 1 3 191
- Page 140 and 141: udslusning til fase 3. Fase 2 anbri
- Page 142 and 143: overgang fra sikret til åbent regi
- Page 144 and 145: tilpasset den konkrete unges behov.
- Page 146 and 147: Rettidig planlægning Allerede ved
- Page 148 and 149: Anholdt og varetægtsfængslet Unde
- Page 150 and 151: om fastsættelse af sanktionens sta
- Page 152 and 153: afgørende for hvilket regelsæt de
- Page 154 and 155: Styring af indsatsen Andre afgøren
- Page 156 and 157: fra ungesagsbehandler til sagsbehan
- Page 158 and 159: Tidslinje for koordinatorer Dom l l
- Page 160 and 161: Gennemgående for samarbejdet er, a
- Page 162 and 163: I TABUKA 185 (tidligere anbragtes b
- Page 164 and 165: En faglig systematisk model Der er
- Page 166 and 167: Noter til kapitel 11 162. Justitsmi
- Page 168 and 169: 168
- Page 170 and 171: 170
- Page 172 and 173: ække afgørelser i henhold til ser
- Page 174 and 175: vejlede - ikke bare når der træff
- Page 176 and 177: unge og deres forældre skal føle
- Page 178 and 179: Aftaler og beslutninger skal træff
- Page 180 and 181: følgende vender tilbage til sit op
- Page 182 and 183: Undersøgelsen viste, at omkring 50
- Page 184 and 185: Samtaler med de unge Udgangspunktet
- Page 186 and 187: Familierådslagning Familierådslag
- Page 188 and 189: 188
- Page 192 and 193: Elever, for hvem prøveaflæggelse
- Page 194 and 195: Vejledning Når en person over 18
- Page 196 and 197: hvorefter han varetægtsfængsles,
- Page 198 and 199: uensartet praksis på de sikrede in
- Page 200 and 201: Tilrettelæggelse af uddannelsesfor
- Page 202 and 203: såkaldte virksomhedscentre. 274 Ce
- Page 204 and 205: Noter til kapitel 13 230. Lov nr 54
- Page 206 and 207: 206
- Page 208 and 209: Ved udredning har det afgørende be
- Page 210 and 211: sociale indsats, der skal afhjælpe
- Page 212 and 213: le, følelsesmæssige og sociale f
- Page 214 and 215: ningsmæssig dokumentation. Forsker
- Page 216 and 217: En omfattende, integreret behandlin
- Page 218 and 219: Motivation for behandling Udredning
- Page 220 and 221: Noter til kapitel 14 275. I Danmark
- Page 222 and 223: 222
- Page 224 and 225: årsag til forskellige problemer se
- Page 226 and 227: Særlig sikret afdeling til unge me
- Page 228 and 229: Unge kriminelle med etnisk minorite
- Page 230 and 231: Uddrag af den svenske ADAD- Udredni
- Page 232 and 233: Visitationskriterier til Grenen - D
- Page 234 and 235: 234
- Page 236 and 237: Sammenhæng og koordinering Der kan
- Page 238 and 239: Det er en betingelse for at få hj
l Lærerne på den sikrede institution.<br />
l Lærerne på den skole, den unge skal gå på i<br />
anden fase af ungdomssanktionen. Enten på<br />
intern skole på anbringelsesstedet eller på den<br />
stedlige folkeskole.<br />
l Klasselæreren fra den unges tidligere skole.<br />
l Den unges kontaktpædagog, eller den, som<br />
har ansvaret for at vejlede den unge i forhold<br />
til skolegang, uddannelse og beskæftigelse på<br />
institution eller opholdsted.<br />
l Personalet på værkstederne.<br />
l Ungdommens Uddannelsesvejledning.<br />
Noget af det, koordinatoren med fordel kan<br />
arbejde med, er at undgå frafald fra igangsatte<br />
uddannelser. Det skal ske blandt andet ved<br />
løbende kontakt og forsøg på at motivere.<br />
Samtidig kan koordinatoren medvirke til, at<br />
erfaringer med den unges skoleforløb både i folkeskoler<br />
og undervisningstilbud på sikrede og<br />
åbne institutioner ikke går tabt, men bliver samlet<br />
op og indgår i planlægningen af det fremtidige<br />
uddannelsesforløb. Derudover peger erfaringerne<br />
på et behov for et styrket samarbejde<br />
mellem den unge og kommunen i forhold til at<br />
hjælpe i gang med diverse aktiviteter. Også her<br />
kan koordinatoren spille en rolle.<br />
§<br />
Det siger loven<br />
I dette afsnit gennemgås regler om skolegang,<br />
uddannelse og beskæftigelse.<br />
I forhold til skolegang og uddannelse bliver der<br />
set på den lovgivning, der relaterer sig til grundskolen,<br />
herunder undervisningsret og -pligt,<br />
skolegang under anbringelse, samt på muligheder<br />
for vejledning.<br />
Og endelig bliver der for så vidt angår beskæftigelse<br />
gennemgået regler om vejledning, personlig<br />
rådgiver, mulighed for praktiktilbud, virksomhedspraktik<br />
og revalidering.<br />
Den unges opholdskommune har en konkret tilsynsforpligtelse<br />
234 vedrørende den enkelte unge,<br />
mens den godkendende myndighed eller den<br />
myndighed, der driver anbringelsesstedet har<br />
en generel tilsynsforpligtelse med anbringelsesstedet<br />
i forhold til den daglige drift og det pædagogiske<br />
arbejde. 235<br />
Opholdskommunens tilsyn har til formål at<br />
sikre, at kommunens formål med at døgnanbringe<br />
den unge opnås. I vejledningen til serviceloven<br />
anbefales at gøre brug af Tilbuds<br />
portalen for at kunne vælge det rette anbringelsessted<br />
fra starten, bl.a. ud fra dets beskrivelser<br />
af skole- og beskæftigelsestilbud. Valget af<br />
anbringelsessteder skal endvidere ske efter et<br />
mindsteindgrebsprincip, som vægter tilbud i<br />
det nære miljø der, hvor det er formålstjenligt.<br />
236<br />
Undervisningspligt og undervisningsret<br />
Alle børn, der bor fast i Danmark, er omfattet af<br />
folkeskolelovens bestemmelser om undervisningspligt.<br />
Det betyder, at forældremyndighedens<br />
indehaver skal sørge for, at barnet modtager<br />
regelmæssig undervisning fra d. 1. august i<br />
det kalenderår, hvor det fylder 7 år og med<br />
senest ophør d. 31. juli i det kalenderår, hvor<br />
190 K A P I T E L 1 3
Change language