Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Samtaler med de unge
Udgangspunktet er, at den kommunale myndighed
har pligt til at tilbyde alle unge en samtale,
inden der træffes afgørelser. Her bør det undgås,
at den unge kommer i loyalitetskonflikt med
familien og andre nære. Det kan ligeledes være
en udfordring at sikre, at samtalen er af en kvalitet,
der indebærer, at den er respektfuld, at
den unge møder omsorg og beskyttelse og samtidig
føler sig inddraget. 228
Unge skal støttes til at rumme deres egen følelsesmæssige
ambivalens – både over for nære
relationer og netværk og i forhold til selvfølelsen.
Derudover skal de have hjælp til at gå ind i
de konflikter, som ambivalensen medfører.
Unge er optaget af, hvem de er. De vil vide, hvordan
man tænker om dem som personer og om
de handlinger, de har foretaget sig. De har ikke
brug for, at man ’går udenom som katten om
den varme grød’. De har brug for, at sagsbehandleren
også bringer den normbrydende
adfærd på banen. Det er jo på grund af den, at
dommen er faldet. Her må den professionelle
vise empati; vise at man kan tåle at høre om
deres handlinger, vise nysgerrighed og respekt
for deres historie.
unge. www.allegaarden.dk klik Allegårds projektet.
Netværksgrupper for unge og netværksgrupper
for forældre
Andre metoder til inddragelse, som i højere
grad er ressourceorienteret, er dannelse af netværk
af ligesindede. Mortensen (2005) viser
eksempler fra Brønderslev Kommune, hvor der
er grupper for døgnanbragte børn. Formålet
med grupperne er dels, at de unge får et frirum,
hvor de kan sætte ord på deres oplevelser og
videregive synspunkter til relevante sagsbehandlere,
dels at give mulighed for, at de unge
kan danne netværk. Kommunen vurderer, at
projektet har gjort dem langt bedre i stand til at
sikre børn og unges inddragelse i egen sag via
samtaler med sagsbehandlerne.
Mortensen (2005) giver andre eksempler på dannelse
af netværksgrupper for forældre, særlige
forældrearrangementer og andre specielle
arrangementer og støtteforanstaltninger. De
kan medvirke til, at forældrene føler sig styrket
i deres samarbejde og får mulighed for at gøre
deres indflydelse gældende.
Allegårdsprojektet giver eksempler på, hvordan
livslinjer, genogram, netværkskort og kulturagram
kan indgå som redskaber i samtaler med
184 K A P I T E L 1 2