Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Undersøgelsen viste, at omkring 50 % af de unge
havde en dårlig eller overfladisk kontakt med
deres forældre. Næsten 75 % en dårlig relation
til mindst én af forældrene. I rundt regnet 70 %
af tilfældene er relationerne uforandrede efter
behandlingen. Levin konkluderer i lyset af
undersøgelsen og andre forskningsresultater
(svenske og engelske) om institutionskarriere,
udslusning og genforening efter foranstaltning
og institutionsanbringelse, at det parallelle
arbejde med unge og forældre og deres gensidige
relationer fremstår som en af de væsentligste
indsatser, som kræves for en vellykket behandling
og rehabilitering. 219
Hansen & Zobbe (2006) 220 kommer frem til, at
det er vigtigt for forældrene, at de oplever at
være velkomne på de sikrede institutioner; at de
inviteres, og at de kan ringe til medarbejderne.
Hvis forældrene både føler sig svigtet og sat
uden for indflydelse, gør det det ikke nemmere
for familien at støtte og reintegrere den unge,
når straffesystemet slipper ham fri igen.
Claezon (2004b) vurderer, at overgangen ved
hjemgivelsen blev nemmere i de tilfælde, hvor
forældrene fortsat tog aktivt del i den unges liv og
følte sig respekteret som en værdig (samarbejds)part.
I løbet af anbringelsen havde forældre
og de unge løst opgaver i fællesskab, og forældrene
var løbende orienteret og engageret i den aktuelle
situation i skole, arbejde og fritidsliv.
En forudsætning for det aktive samspil vil i flere
situationer være tilstedeværelse af en tolk. Ikke
alene i forbindelse med sagsbehandlingen, men
også løbende på anbringelsesstedet, når der er
behov for det. Det kan for eksempel være telefonisk
orientering til forældrene om, hvordan den
unge har det, ved aftaler om besøg og samvær
mv. Skytte (2006) 221 anbefaler, at tolke ikke kun
inddrages, når problemerne er blevet store, eller
der afholdes koordinerende møder med socialforvaltningen.
222
Netværk
Under anbringelsen er det vigtigt, at unge, forældre
og andre betydningsfulde pårørende inddrages
i hverdagen. Egelund og Hestbæk (2003)
anfører, at det er relevant og vigtigt at brede
familiebegrebet ud til også at omfatte andre
grene af barnets familie og netværk end ’blot’ de
biologiske forældre. Den begrænsede forskning
viser, at dette udvidede og tit komplekst sammensatte
netværk har betydning. 223
I international litteratur om effektiv behandling
af unge på institution betones, at behandling
bør inddrage det miljø, den unge kommer fra,
og som vedkommende skal tilbage til – ikke
mindst familie, venner og skole. Samtidig viser
forskning, at de unges netværk svækkes under
anbringelsen og særligt i de tilfælde, hvor netværket
først på et relativ sent tidspunkt tænkes
ind i forløbet.
En undersøgelse, der omfatter udslusning af 183
unge viste, at de fleste var uden familiekontakt.
I de tilfælde, hvor en relation til familien eksisterede,
forløb udslusningen bedre, fordi familien
kunne yde praktisk og emotionel støtte til
trods for begrænsede ressourcer. 224
182 K A P I T E L 1 2