Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

spektiv ved tvangsmæssige foranstaltninger for
unge. Hun peger med baggrund i dette studie og
resiliensforskningen særligt på tre forhold, som
kan virke helende under kaotiske eller vanskelige
livsforhold:
l Individets evne til at modstå stress.
l Det nære netværk - at individet er værd
at elske.
l Det eksterne støttesystem – følelse af meningsfuldhed.
Disse forhold medvirker til, at den unge forandrer
selvbilledet fra ’offer’ til ’en som klarer
udfordringerne’. Det kræver, at sagsbehandleren
og andre professionelle ikke kun ser problemerne,
men også er opmærksomme på, hvor
den unge lykkes og har modstandskraft.
Graden af autonomi i løbet af opholdet har stor
betydning. Også i de tilfælde, hvor tvang har
dannet grundlag for placering af den unge,
påpeger Levin (1998).
Involvering i afgørelser, som berører de unge,
kan bidrage til prosocial adfærd, mens unødvendig
brug af tvang kan bidrage til negativ
adfærd. Den bedste tilrettelæggelse synes at
være baseret på at give de unge egen kontrol og
indflydelse på dagliglivet inden for rammerne
af sikkerhed og tryghed i institutionen.
Unødvendig kontrol øger risikoen for, at de unge
udvikler modstand mod behandlingen og etablerer
en negativ ungdomskultur (på institutionen)
som modvægt til oplevelsen af at være et passivt
objekt. Når hverdagen er defineret af udefrakommende
personer, føler de unge sig ikke forpligtede
til at få hverdagen til at fungere. 217
En række forhold kan fremme den unges positive
medvirken i samarbejdet om planlægning,
handleplaner mv.·
l At sagsbehandleren er tilgængelig.
l At de unge er med til møder.
l At sagsbehandleren udviser interesse og
engagement.
l At den unge modtager personlig orientering
og information: ved skift af institution, ved
forlængelser og ved valg af institutioner.
l At sagsbehandleren ikke kun har kontakt med
institutionen, men også med de unge – for
eksempel ved at ringe.
Hansen & Zobbe (2005) har gennemgået 25
afsluttede forløb. Det viser sig, at de bedste forløb
findes i de sager, hvor kommunerne er parate
til at justere handleplaner og foranstaltninger
i forhold til den unge. Dette gælder i relation til,
hvordan den unge forvalter sine muligheder, og
det gælder i forhold til at imødekomme eventuelle
nye behov og ønsker. Ændringer af planer
kan med fordel finde sted på en sådan baggrund
og ikke kun på basis af problemer og negative
episoder. 218
Om inddragelse af familie og netværk:
Familien
Levin (1998) anfører, at de unges relationer til
forældrene som oftest var følelsesmæssigt negative
og konfliktfyldte og ubearbejdede, mens de
var på institutionen. Levins undersøgelse (1997)
omfatter dels et registerstudie af 208 unge
tvangsplacerede på den lukkede institution
Råby i perioden 1983 – 93 og dels en interviewdel
med 61 repræsentativt udvalgte unge.
K A P I T E L 1 2 181