Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

sigt. For nogle forældre vil støtte gennem en
støtteperson jf. serviceloven § 54 gøre det muligt
for dem at blive i samarbejdet.
For nogle forældre skal der også findes løsninger
på eventuelle praktiske forhindringer, der
måske kan se ’små ud’, men som spiller en rolle
for deres muligheder for kontakt til deres barn.
Det kan være økonomisk støtte til at opretholde
kontakt til en institution, der ligger langt borte
fra bopælen. For andre forældre kan det være
relevant som led i handleplanen at tage stilling
til, hvilke former for støtte, der selvstændigt
skal iværksættes over for familien under de første
faser i den unges sanktionsforløb og senere
hjemgivelse.
Når den unge oplever, at sagsbehandlere og
medarbejdere også lytter respektfuldt til deres
forældre, kan det være med til at retablere
respekten for de voksne og understøtte en oplevelse
af anerkendelse. Det er en forudsætning
for, at de unge nuanceret kan reflektere over
den støtte, de kan forvente fra familien og over
de konflikter, deres relationer til familien bidrager
til. Refleksioner, som kan skabe grobund for
et kreativt samarbejde.
Også for forældre er inddragelse:
l at blive lyttet til og blive mødt med respekt,
som det menneske og den forælder, man er,
l at blive spurgt om sin viden og sine erfaringer
og om sin opfattelse af problemerne og sine
forslag til, hvordan problemer kan afhjælpes,
l at få information om kommunens opgaver og
myndighedsansvar, herunder at få viden om
hvad forælderen har indflydelse på, og hvad
kommunen kan bestemme, men også at deltage
i aftaler og beslutninger i det omfang det er
muligt at have mulighed for at følge med i den
unges liv.
Jørgensen, Lene og Steen Kabel (2006)
Inddragelse af netværk
Undertiden oplever unge, at relationen til forældrene
er en del af deres problem. På den baggrund
skal de støttes i deres overvejelser om, i
hvilke dele af livet det kan være hjælpsomt at
involvere forældrene, og de skal gøres opmærksom
på, hvilke konflikter det kan resultere i.
Det er væsentligt at sikre stabile relationer til
netværket inklusive andre unge og voksne
under anbringelsen i fase 2. Derudover kan kontakten
til netværket spille en vigtig rolle i fase 3
og forhindre, at den unge står uden kontakter.
Det gælder ikke mindst i de situationer, hvor forældrene
har et konfliktfyldt forhold til nogle af
de mennesker, der har betydning for den unge.
Derfor er det centralt at undersøge, om det er
relevant at inddrage andre.
Klefbeck og Ogden (2003) 209 peger på, at unge
forholder sig til langt flere voksne, end voksne
af og til antager. Det gælder også anbragte unge,
som både under anbringelsen og i forbindelse
med hjemgivelse har behov for et tilgængeligt
og støttende netværk.
Inddragelse må ses ud fra den unges perspektiv:
Hvem i netværket kan det være relevant at
opretholde – og / eller etablere eller uddybe – en
kontakt med, med henblik på at den unge efter-
K A P I T E L 1 2 179