Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Aftaler og beslutninger skal træffes ud fra, hvad
forældrene ønsker og magter – og ud fra de
unges ønsker om autonomi og behov for
omsorg. Claezon (2004a) 206 peger på, at unge
kan føle sig dobbeltsvigtet, når de oplever, at
sagsbehandleren oftere lytter til forældrene end
til dem. Konsekvensen kan være, at de reagerer
ved at anlægge modmagt og undgå at tage del i
ansvaret. Det kan udmønte sig i, at de tilpasser
sig og manipulerer – for eksempel ved at sige
det, de ved, de voksne vil høre.
Både i planlægningsfasen og i løbet af sanktionen
bør der tages stilling til forældrenes rolle og
funktion; hvilke opgaver kan de varetage alene,
og hvilke opgaver kan de varetage i samarbejde
med anbringelsesstedet. I en del situationer kan
der under anbringelsen være behov for at arbejde
med kvaliteten af relationen mellem den
unge og forældrene.
Forældrene kan være enige i behovet for foranstaltninger,
men alligevel føle sig sat til side,
ikke informerede eller hørt. Claezon (2004b) 207
finder i sin undersøgelse, at forældrene også er
villige til at samarbejde i tvangsmæssige situationer
og hun anfører, at nogle forældre, som
længe og forgæves har kæmpet for at forandre
den unges destruktive livsstil, til og med kan
føle lettelse over, at andre træffer beslutningen.
208
Allerede i planlægningsfasen er det vigtigt at
inddrage forældrene både i forhold til udredning
og til kommunens forpligtelse til at sørge
for den unges kontakt med forældre og netværk.
At forældre ikke selv henvender sig, behøver
ikke at være udtryk for manglende engagement
i deres børns liv. Nogle forældre føler sig så
skamfulde over anbringelsen, at de har svært
ved at tage på besøg.
På trods af, at der ikke er meget, forældrene kan
bestemme i løbet af fase 1, har de brug for information
og for at opleve, at deres synspunkter
indgår i handleplanen.
Nye måder at være forældre på
Forældre skal under anbringelsen finde nye
måder at være forældre på. De skal nu dele forældreopgaver
med sagsbehandler, koordinator
og pædagoger. Det er ikke noget, forældre bare
kan. De har brug for støtte. Forældres ressourcer
kan være svingende, og de bør ikke opleve krav
om, at de skal magte opgaver, de aktuelt eller
aldrig får kræfter til. Der er brug for en løbende
og fleksibel stillingtagen til, hvordan de bedst
deltager i og varetager forældreopgaverne. Med
dom til ungdomssanktion er de ikke længere
alene om ansvaret, og det er vigtigt, at inddragelsen
og samarbejdet om de unges handleplaner
tydeliggør, på hvilke områder forældrene
fortsat har ansvar og på hvilke områder, de ikke
har. Kontinuerligt bør der tages stilling til, om
de har behov for støtte til disse opgaver på en
måde, som også imødekommer den unges
behov for engagement fra forældrene.
I en del tilfælde må man se i øjnene, at en kontakt
ikke kommer til at forløbe af sig selv, men
at forældre og andre nøglepersoner aktivt skal
opmuntres til at besøge den unge. De skal hjælpes
til at forstå, at de har betydning og til selv at
håndtere samværet - ikke mindst følelsesmæs-
178 K A P I T E L 1 2