Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen
Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen
unge og deres forældre skal føle sig set og forstået, som dem de er, og de skal føle sig anerkendt for deres særlige egenskaber og færdigheder. Deres synspunkter skal fremgå af handleplanen; hvad er der opnået enighed om, hvad fremgår af dommen til ungdomssanktion, som ikke kræver samtykke og endelig; hvad sagsbehandleren har fundet det påkrævet at træffe beslutning om. Inddragelse af de unge De unge er udviklingsmæssigt på det sted, hvor de skal udvikle autonomi og selvstændighed – også i forhold til forældrene. Samtidig er de socialt og følelsesmæssigt på mange områder fortsat afhængige af forældrene. Inddragelsen må afspejle denne dobbelthed, og mål og delmål i indsatser og handleplaner bør tilgodese de unges afhængighed og samtidige behov og ønske om uafhængighed. Når sagsbehandleren skal anlægge et ’ungdomsperspektiv’ i dialogen med et ungt menneske, bør det understøtte en myndiggørende praksis. 202 Sammen opdager, afsøger og tydeliggør sagsbehandleren og den unge de felter, hvor han eller hun har relevante valgmuligheder. At lytte indebærer, at sagsbehandleren tilstræber, at den unge er indforstået med de indsatser, der sættes i værk. Det inkluderer også tydeligt at udtrykke, hvad situationen indebærer; hvilke alternativer, der findes, og hvilke konsekvenser, alternativerne har eller kan have. Den unge må gøres ansvarlig for forhold, som han udviklingsmæssigt, socialt og personligt kan gøres ansvarlig for – og må have hjælp dér, hvor han erkender at have behov for hjælp. Den unges krav på fortrolighed bør respekteres. Det gælder i forhold til, hvilke informationer der gives til hvem, og det gælder i relation til, hvilke omstændigheder, han ønsker forældrenes inddragelse i. De unges krav til dialogen er l at blive lyttet til, at der skabes situationer, som egner sig til at lytte til de unge, herunder at der er afsat tilstrækkelig tid, l ærlighed – indebærer også konfrontation når nødvendigt – dvs. hvorfor, sagsbehandler vurderer som hun/han gør, vælger én løsning frem for en anden mv. – de unge ønsker at opleve at blive taget alvorligt, og blive lyttet til, l engagement – at socialarbejderen viser interesse, medmenneskelighed, ligeværdighed i samtalen. (Storø, Jan (2001), TABUKA (2005)) 203 To år kan være en lang og uoverskuelig periode. Derfor kan det være en god idé at dele handleplanen op i overskuelige tidsrammer. Rammer, som den unge kan forholde sig til og som ikke forpligter den unge over evne. Samtidig vil overskuelighed og delmål i højere grad gøre det muligt, at den unge oplever sig inddraget og gjort ansvarlig i forhold til delelementer. Derudover skaber det grundlag for at fastholde succeser på nogle områder samtidig med, at det på andre punkter ikke lykkes at leve op til målene. 176 K A P I T E L 1 2
Mulighed for at vælge om Når en ungdomssanktion skal føres ud i livet, kan det indebære indsatser, som går imod den unges umiddelbare ønsker. Han eller hun kan have urealistiske forestillinger om sagsbehandlerens muligheder for at træffe og ændre beslutninger. Den unge er ofte i en søge- og udviklingsproces, der er ensbetydende med tvivl og uvished. Der bør være mulighed for at ’vælge om’, uden at det betragtes, som om den unge ikke ønsker at blive inddraget. Også når sagsbehandleren ikke er i stand til at imødekomme krav og ønsker hverken fra den unge, fra forældrenes eller egen side, er der nødvendigt at inddrage den unge. Sagsbehandleren skal informere om alternative muligheder og om egne begrænsede beslutningskompetencer. Det fremmer den unges bevidsthed om at være inddraget uanset resultatet. 204 At blive inddraget i eget liv Det er meget vigtigt for de unge at være i kontakt med den sagsbehandler og socialforvaltning, som via ungdomssanktionen får altafgørende indflydelse på deres liv i to år. Som alle andre lægger de stor vægt på at blive anerkendt og behandlet som medbestemmende. De unge, som har været reelt inddraget i indstillingen til retten og planlægning af forløbet, er således mere positivt indstillet til sanktionen end de unge, som har oplevet, at de var sat uden for indflydelse på deres eget liv. Tilsvarende viser det sig, at det er betydningsfuldt for et godt sanktionsforløb, at de unges forældre har forståelse for dommens socialpædagogiske element. Forældrene accepterer generelt, at deres søn eller datter skal straffes for en kriminel handling. Imidlertid er en anbringelse i en fase 2-institution, som en del af dommen svær at forstå for en del familier. Inddragelse af forældrene ”Min søn sad i Vestre Fængsel i fire dage, hvorefter han kom til Bakkegården. De ringede op til mig og fortalte hvordan konditionerne var for kontakt. Det var en fin samtale. De blev også inddraget i mine samtaler med ham under mine besøg på Bakkegården.” (Vestsjællands Amt (2006), Brugerundersøgelse – Bakkegården, s. 25) Også når det handler om at inddrage forældrene, er det vigtigt at tage udgangspunkt i den unges behov. På den ene side kan forældrene have svært ved at forstå formålet med og indholdet i ungdomssanktionen. På den anden side kan de have særlige ressourcer, der kan bruges i det videre forløb. 205 Derfor har anerkendelse og inddragelse af forældrene stor betydning. Ikke alle har gode relationer til forældrene, og ikke alle forældre har tilstrækkelige ressourcer og forudsætninger for at indgå konstruktivt i problemløsninger. Erfaringer fra anbringelsesforskning viser dog, at resultaterne generelt bliver bedre, når forældrene er inddraget. K A P I T E L 1 2 177
- Page 126 and 127: undersøgelse af lommer og sko. Dog
- Page 128 and 129: ne. Den unge skal have indflydelse
- Page 130 and 131: Tidslinje for koordinatorer Dom 1.
- Page 132 and 133: Tabel 9.2. Samlet vurdering af forl
- Page 134 and 135: Sikrede døgninstitutioner 134 K A
- Page 136 and 137: Anholdt og varetægtsfængslet Unde
- Page 138 and 139: og i henhold til § 69, stk. 2, tr
- Page 140 and 141: udslusning til fase 3. Fase 2 anbri
- Page 142 and 143: overgang fra sikret til åbent regi
- Page 144 and 145: tilpasset den konkrete unges behov.
- Page 146 and 147: Rettidig planlægning Allerede ved
- Page 148 and 149: Anholdt og varetægtsfængslet Unde
- Page 150 and 151: om fastsættelse af sanktionens sta
- Page 152 and 153: afgørende for hvilket regelsæt de
- Page 154 and 155: Styring af indsatsen Andre afgøren
- Page 156 and 157: fra ungesagsbehandler til sagsbehan
- Page 158 and 159: Tidslinje for koordinatorer Dom l l
- Page 160 and 161: Gennemgående for samarbejdet er, a
- Page 162 and 163: I TABUKA 185 (tidligere anbragtes b
- Page 164 and 165: En faglig systematisk model Der er
- Page 166 and 167: Noter til kapitel 11 162. Justitsmi
- Page 168 and 169: 168
- Page 170 and 171: 170
- Page 172 and 173: ække afgørelser i henhold til ser
- Page 174 and 175: vejlede - ikke bare når der træff
- Page 178 and 179: Aftaler og beslutninger skal træff
- Page 180 and 181: følgende vender tilbage til sit op
- Page 182 and 183: Undersøgelsen viste, at omkring 50
- Page 184 and 185: Samtaler med de unge Udgangspunktet
- Page 186 and 187: Familierådslagning Familierådslag
- Page 188 and 189: 188
- Page 190 and 191: l Lærerne på den sikrede institut
- Page 192 and 193: Elever, for hvem prøveaflæggelse
- Page 194 and 195: Vejledning Når en person over 18
- Page 196 and 197: hvorefter han varetægtsfængsles,
- Page 198 and 199: uensartet praksis på de sikrede in
- Page 200 and 201: Tilrettelæggelse af uddannelsesfor
- Page 202 and 203: såkaldte virksomhedscentre. 274 Ce
- Page 204 and 205: Noter til kapitel 13 230. Lov nr 54
- Page 206 and 207: 206
- Page 208 and 209: Ved udredning har det afgørende be
- Page 210 and 211: sociale indsats, der skal afhjælpe
- Page 212 and 213: le, følelsesmæssige og sociale f
- Page 214 and 215: ningsmæssig dokumentation. Forsker
- Page 216 and 217: En omfattende, integreret behandlin
- Page 218 and 219: Motivation for behandling Udredning
- Page 220 and 221: Noter til kapitel 14 275. I Danmark
- Page 222 and 223: 222
- Page 224 and 225: årsag til forskellige problemer se
Mulighed for at vælge om<br />
Når en ungdomssanktion skal føres ud i livet,<br />
kan det indebære indsatser, som går imod den<br />
unges umiddelbare ønsker. Han eller hun kan<br />
have urealistiske forestillinger om sagsbehandlerens<br />
muligheder for at træffe og ændre beslutninger.<br />
Den unge er ofte i en søge- og udviklingsproces,<br />
der er ensbetydende med tvivl og<br />
uvished. Der bør være mulighed for at ’vælge<br />
om’, uden at det betragtes, som om den unge<br />
ikke ønsker at blive inddraget.<br />
Også når sagsbehandleren ikke er i stand til at<br />
imødekomme krav og ønsker hverken fra den<br />
unge, fra forældrenes eller egen side, er der nødvendigt<br />
at inddrage den unge. Sagsbehandleren<br />
skal informere om alternative muligheder og<br />
om egne begrænsede beslutningskompetencer.<br />
Det fremmer den unges bevidsthed om at være<br />
inddraget uanset resultatet. 204<br />
At blive inddraget i eget liv<br />
Det er meget vigtigt for de unge at være i kontakt<br />
med den sagsbehandler og socialforvaltning,<br />
som via ungdomssanktionen får altafgørende<br />
indflydelse på deres liv i to år. Som alle<br />
andre lægger de stor vægt på at blive anerkendt<br />
og behandlet som medbestemmende.<br />
De unge, som har været reelt inddraget i indstillingen<br />
til retten og planlægning af forløbet, er<br />
således mere positivt indstillet til sanktionen<br />
end de unge, som har oplevet, at de var sat uden<br />
for indflydelse på deres eget liv.<br />
Tilsvarende viser det sig, at det er betydningsfuldt<br />
for et godt sanktionsforløb, at de unges forældre<br />
har forståelse for dommens socialpædagogiske<br />
element. Forældrene accepterer generelt,<br />
at deres søn eller datter skal straffes for en kriminel<br />
handling. Imidlertid er en anbringelse i<br />
en fase 2-institution, som en del af dommen<br />
svær at forstå for en del familier.<br />
Inddragelse af forældrene<br />
”Min søn sad i Vestre Fængsel i fire dage, hvorefter<br />
han kom til Bakkegården. De ringede op til mig og<br />
fortalte hvordan konditionerne var for kontakt. Det<br />
var en fin samtale. De blev også inddraget i mine<br />
samtaler med ham under mine besøg på<br />
Bakkegården.”<br />
(Vestsjællands Amt (2006), Brugerundersøgelse<br />
– Bakkegården, s. 25)<br />
Også når det handler om at inddrage forældrene,<br />
er det vigtigt at tage udgangspunkt i den<br />
unges behov. På den ene side kan forældrene<br />
have svært ved at forstå formålet med og indholdet<br />
i ungdomssanktionen. På den anden side<br />
kan de have særlige ressourcer, der kan bruges i<br />
det videre forløb. 205 Derfor har anerkendelse og<br />
inddragelse af forældrene stor betydning.<br />
Ikke alle har gode relationer til forældrene, og<br />
ikke alle forældre har tilstrækkelige ressourcer<br />
og forudsætninger for at indgå konstruktivt i<br />
problemløsninger. Erfaringer fra anbringelsesforskning<br />
viser dog, at resultaterne generelt bliver<br />
bedre, når forældrene er inddraget.<br />
K A P I T E L 1 2 177