Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

16.02.2015 Views

unge og deres forældre skal føle sig set og forstået, som dem de er, og de skal føle sig anerkendt for deres særlige egenskaber og færdigheder. Deres synspunkter skal fremgå af handleplanen; hvad er der opnået enighed om, hvad fremgår af dommen til ungdomssanktion, som ikke kræver samtykke og endelig; hvad sagsbehandleren har fundet det påkrævet at træffe beslutning om. Inddragelse af de unge De unge er udviklingsmæssigt på det sted, hvor de skal udvikle autonomi og selvstændighed – også i forhold til forældrene. Samtidig er de socialt og følelsesmæssigt på mange områder fortsat afhængige af forældrene. Inddragelsen må afspejle denne dobbelthed, og mål og delmål i indsatser og handleplaner bør tilgodese de unges afhængighed og samtidige behov og ønske om uafhængighed. Når sagsbehandleren skal anlægge et ’ungdomsperspektiv’ i dialogen med et ungt menneske, bør det understøtte en myndiggørende praksis. 202 Sammen opdager, afsøger og tydeliggør sagsbehandleren og den unge de felter, hvor han eller hun har relevante valgmuligheder. At lytte indebærer, at sagsbehandleren tilstræber, at den unge er indforstået med de indsatser, der sættes i værk. Det inkluderer også tydeligt at udtrykke, hvad situationen indebærer; hvilke alternativer, der findes, og hvilke konsekvenser, alternativerne har eller kan have. Den unge må gøres ansvarlig for forhold, som han udviklingsmæssigt, socialt og personligt kan gøres ansvarlig for – og må have hjælp dér, hvor han erkender at have behov for hjælp. Den unges krav på fortrolighed bør respekteres. Det gælder i forhold til, hvilke informationer der gives til hvem, og det gælder i relation til, hvilke omstændigheder, han ønsker forældrenes inddragelse i. De unges krav til dialogen er l at blive lyttet til, at der skabes situationer, som egner sig til at lytte til de unge, herunder at der er afsat tilstrækkelig tid, l ærlighed – indebærer også konfrontation når nødvendigt – dvs. hvorfor, sagsbehandler vurderer som hun/han gør, vælger én løsning frem for en anden mv. – de unge ønsker at opleve at blive taget alvorligt, og blive lyttet til, l engagement – at socialarbejderen viser interesse, medmenneskelighed, ligeværdighed i samtalen. (Storø, Jan (2001), TABUKA (2005)) 203 To år kan være en lang og uoverskuelig periode. Derfor kan det være en god idé at dele handleplanen op i overskuelige tidsrammer. Rammer, som den unge kan forholde sig til og som ikke forpligter den unge over evne. Samtidig vil overskuelighed og delmål i højere grad gøre det muligt, at den unge oplever sig inddraget og gjort ansvarlig i forhold til delelementer. Derudover skaber det grundlag for at fastholde succeser på nogle områder samtidig med, at det på andre punkter ikke lykkes at leve op til målene. 176 K A P I T E L 1 2

Mulighed for at vælge om Når en ungdomssanktion skal føres ud i livet, kan det indebære indsatser, som går imod den unges umiddelbare ønsker. Han eller hun kan have urealistiske forestillinger om sagsbehandlerens muligheder for at træffe og ændre beslutninger. Den unge er ofte i en søge- og udviklingsproces, der er ensbetydende med tvivl og uvished. Der bør være mulighed for at ’vælge om’, uden at det betragtes, som om den unge ikke ønsker at blive inddraget. Også når sagsbehandleren ikke er i stand til at imødekomme krav og ønsker hverken fra den unge, fra forældrenes eller egen side, er der nødvendigt at inddrage den unge. Sagsbehandleren skal informere om alternative muligheder og om egne begrænsede beslutningskompetencer. Det fremmer den unges bevidsthed om at være inddraget uanset resultatet. 204 At blive inddraget i eget liv Det er meget vigtigt for de unge at være i kontakt med den sagsbehandler og socialforvaltning, som via ungdomssanktionen får altafgørende indflydelse på deres liv i to år. Som alle andre lægger de stor vægt på at blive anerkendt og behandlet som medbestemmende. De unge, som har været reelt inddraget i indstillingen til retten og planlægning af forløbet, er således mere positivt indstillet til sanktionen end de unge, som har oplevet, at de var sat uden for indflydelse på deres eget liv. Tilsvarende viser det sig, at det er betydningsfuldt for et godt sanktionsforløb, at de unges forældre har forståelse for dommens socialpædagogiske element. Forældrene accepterer generelt, at deres søn eller datter skal straffes for en kriminel handling. Imidlertid er en anbringelse i en fase 2-institution, som en del af dommen svær at forstå for en del familier. Inddragelse af forældrene ”Min søn sad i Vestre Fængsel i fire dage, hvorefter han kom til Bakkegården. De ringede op til mig og fortalte hvordan konditionerne var for kontakt. Det var en fin samtale. De blev også inddraget i mine samtaler med ham under mine besøg på Bakkegården.” (Vestsjællands Amt (2006), Brugerundersøgelse – Bakkegården, s. 25) Også når det handler om at inddrage forældrene, er det vigtigt at tage udgangspunkt i den unges behov. På den ene side kan forældrene have svært ved at forstå formålet med og indholdet i ungdomssanktionen. På den anden side kan de have særlige ressourcer, der kan bruges i det videre forløb. 205 Derfor har anerkendelse og inddragelse af forældrene stor betydning. Ikke alle har gode relationer til forældrene, og ikke alle forældre har tilstrækkelige ressourcer og forudsætninger for at indgå konstruktivt i problemløsninger. Erfaringer fra anbringelsesforskning viser dog, at resultaterne generelt bliver bedre, når forældrene er inddraget. K A P I T E L 1 2 177

Mulighed for at vælge om<br />

Når en ungdomssanktion skal føres ud i livet,<br />

kan det indebære indsatser, som går imod den<br />

unges umiddelbare ønsker. Han eller hun kan<br />

have urealistiske forestillinger om sagsbehandlerens<br />

muligheder for at træffe og ændre beslutninger.<br />

Den unge er ofte i en søge- og udviklingsproces,<br />

der er ensbetydende med tvivl og<br />

uvished. Der bør være mulighed for at ’vælge<br />

om’, uden at det betragtes, som om den unge<br />

ikke ønsker at blive inddraget.<br />

Også når sagsbehandleren ikke er i stand til at<br />

imødekomme krav og ønsker hverken fra den<br />

unge, fra forældrenes eller egen side, er der nødvendigt<br />

at inddrage den unge. Sagsbehandleren<br />

skal informere om alternative muligheder og<br />

om egne begrænsede beslutningskompetencer.<br />

Det fremmer den unges bevidsthed om at være<br />

inddraget uanset resultatet. 204<br />

At blive inddraget i eget liv<br />

Det er meget vigtigt for de unge at være i kontakt<br />

med den sagsbehandler og socialforvaltning,<br />

som via ungdomssanktionen får altafgørende<br />

indflydelse på deres liv i to år. Som alle<br />

andre lægger de stor vægt på at blive anerkendt<br />

og behandlet som medbestemmende.<br />

De unge, som har været reelt inddraget i indstillingen<br />

til retten og planlægning af forløbet, er<br />

således mere positivt indstillet til sanktionen<br />

end de unge, som har oplevet, at de var sat uden<br />

for indflydelse på deres eget liv.<br />

Tilsvarende viser det sig, at det er betydningsfuldt<br />

for et godt sanktionsforløb, at de unges forældre<br />

har forståelse for dommens socialpædagogiske<br />

element. Forældrene accepterer generelt,<br />

at deres søn eller datter skal straffes for en kriminel<br />

handling. Imidlertid er en anbringelse i<br />

en fase 2-institution, som en del af dommen<br />

svær at forstå for en del familier.<br />

Inddragelse af forældrene<br />

”Min søn sad i Vestre Fængsel i fire dage, hvorefter<br />

han kom til Bakkegården. De ringede op til mig og<br />

fortalte hvordan konditionerne var for kontakt. Det<br />

var en fin samtale. De blev også inddraget i mine<br />

samtaler med ham under mine besøg på<br />

Bakkegården.”<br />

(Vestsjællands Amt (2006), Brugerundersøgelse<br />

– Bakkegården, s. 25)<br />

Også når det handler om at inddrage forældrene,<br />

er det vigtigt at tage udgangspunkt i den<br />

unges behov. På den ene side kan forældrene<br />

have svært ved at forstå formålet med og indholdet<br />

i ungdomssanktionen. På den anden side<br />

kan de have særlige ressourcer, der kan bruges i<br />

det videre forløb. 205 Derfor har anerkendelse og<br />

inddragelse af forældrene stor betydning.<br />

Ikke alle har gode relationer til forældrene, og<br />

ikke alle forældre har tilstrækkelige ressourcer<br />

og forudsætninger for at indgå konstruktivt i<br />

problemløsninger. Erfaringer fra anbringelsesforskning<br />

viser dog, at resultaterne generelt bliver<br />

bedre, når forældrene er inddraget.<br />

K A P I T E L 1 2 177

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!