Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Kapitel 12. Inddragelse af den unge, forældre og netværk
i sagsbehandlingen
Et godt møde er, når de taler MED mig og ikke TIL
mig, og når de lytter til det, jeg har at sige.
(Jørgensen, Lene og Steen Kabel (red) (2006),
Forældreinddragelse – til barnets bedste, s. 116.)
Ungdomssanktionen kan sættes i værk uden
samtykke fra de unge, forældrene eller dem, der
har forældremyndigheden. Det stiller krav i forhold
til at involvere de unge og deres forældre
og indebærer særlige udfordringer, når forløbet
skal tilrettelægges. Parterne skal kunne se et formål
i at medvirke, og de skal opleve, at de reelt
bliver inddraget i processen.
Socialt og psykologisk er de unge inde i en
udviklingsperiode, hvor de er på vej til at finde
fodfæste i voksenlivet som selvstændige individer.
Derfor skal de tage del i udformningen af
mål og delmål i handleplaner, og de skal aktivt
medvirke til at få relevante konflikter og problemstillinger
frem i lyset. Motivationen for at
gennemføre et udviklingsorienteret forløb er
størst, når de selv er med til at bestemme, hvad
der skal ske, og hvordan en forandring kan skabes.
Føler de sig uretfærdigt eller forkert
behandlet, vil resultatet være magtesløshed.
Langt de fleste har stærke bånd til deres forældre.
De bruger dem som kilde til støtte, nærhed
og grænsesætning. Men relationen ændrer
karakter i de sene ungdomsår, og ændringen
indebærer, at begge parter udfordres i deres
vante roller. Det essentielle bliver at bevare eller
udvikle et bæredygtigt forhold samtidig med, at
de unge får den nødvendige støtte til at forfølge
deres mål. Et af målene er netop at gøre sig uafhængige
af deres forældre.
Unge menneskers behov for en voksen adskiller
sig fra barnets behov. Fra at regulere aktiviteter
og at tage ansvar for barnets velfærd, skal de
voksne i stedet samarbejde, så den unge efterhånden
bliver selvstændig.
§
Det siger loven
Retssikkerhedsloven bygger på det princip, at
den, der skal have hjælp, skal have mulighed for
at medvirke ved behandlingen af sin sag.
Borgeren har det primære ansvar for sin egen
situation, herunder at sætte sig nogle mål og
træffe egne beslutninger. Inddragelse skal finde
sted; den kan ikke vælges fra. Det fremgår af
Retssikkerhedslovens bestemmelser i § 4.
Hvis borgeren ikke inddrages og får indflydelse,
vil denne opleve, at der handles hen over hovedet
på ham eller hende.
Unge over 15 år har selvstændig partsstatus i en
K A P I T E L 1 2 171