Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Noter til kapitel 11
162. Justitsministeriet (2006b), Ungdomssanktionens forløb.
163. Cirk.. nr. 9819 af 12. juni 2007, Meddelelse om behandlingen
af sager mod unge lovovertrædere, pkt. 4.5.3.
164. Cirk.. nr. 9819 af 12. juni 2007, Meddelelse om behandlingen
af sager mod unge lovovertrædere, pkt. 4.5.3.
165. Ibid.
166. F.eks. anbringelse på eget værelse.
167. Ønsker forældremyndighedshaveren ikke at give samtykke,
kan kontaktperson eller personlig rådgiver tildeles
efter servicelovens § 56.
168. Om betydningen af en relation, og at den har såvel en
emotionel og en funktionel side henvises til Pedersen, Knud
Erik (1999), Drop afmagten, skab kontakten til usædvanlige
unge, Socialministeriet.
169. Bl.a. Zeuner, Lilli (1994), Den moderne tidsalder og de
unge og Egelund, Tine og Anne-Dorte Hestbæk (2003),
Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet: en forskningsoversigt.
170. Jensen, Peter og Esther Malmborg (2003): Metoder i indsatsen.
171. Vidensdeling 5 (2007), Sagsbehandlerrollen i forandring,
s. 14ff.
172. Egelund, Marianne og Peter Friese (1992), Mennesker
mødes – netværksterapi i arbejdet med børn og familier.
173. Socialministeriet (2005a), Rapport fra ekspertgruppen
om ungdomssanktionen, s. 40.
174. Ibid., s. 41.
175. Justitsministeriet (2006b), op.cit., s. 17ff.
176. Ibid., s. 34.
177. Århus Amt og Århus Kommune (2006), Audit vedrørende
ungdomssanktion, s. 30.
178. SPUK v/Peter Jensen (2006), En undersøgelse af ungdomssanktionen
i Københavns Kommune, s. 31.
179. Ibid., s. 9.
180. Campbell Review (2006), Efterværn for anbragte unge –
træning i voksenliv.
181. Egelund, Tine og Anne-Dorte Hestbæk (2003).
182. Der foreligger ikke umiddelbart tilgængelig viden om,
hvor mange tidligere anbragte unge, der får efterværn,
hvem det er, der modtager efterværn (er det dem med det
største behov), eller efter hvilke kriterier efterværn tildeles.
183. Christoffersen, Mogens Nygaard (1993), Anbragte børns
livsforløb.
184. Rapporten ”Udskrevet til samfundet” er en tværgående
erfaringsopsamling fra 9 danske efterværnsprojekter og
KABU hæftet ”Overgange” fra 2006 samler en række erfaringer
op – heri findes en omfattende litteraturliste over bl.a.
rapporter om praksis erfaringer med efterværn – www.ufcbu.dk
185. Egelund, Henrik (red) m.fl. (2005), Tabuka, tidligere
anbragtes bud på kvalitet i anbringelsen.
186. http://www.de4aarstider.com
187. Espersen, Laila Dreyer (2004), Fra anbringelse til efterværn.
En pilotundersøgelse blandt sagsbehandlere.
188, Læs mere: Stelter, Reinhard (2006), Coaching – læring
og udvikling, Psykologisk Forlag.
189, Jensen, Peter og Esther Malmborg (2003), op. cit.
190. Leth-Nissen, Lone (2005), Virkeligheden virker – fra
udsat til værdsat, s. 77.
191. Ibid., s. 146.
192. Ibid. samt Jensen, Peter og Esther Malmborg (2003), op.
cit.
193. Det er ved udflytningen, behandlingen skal stå sin
prøve” Udviklet under KABU projektet – rapporten kan
rekvireres via følgende hjemmeside: http://www.kabuprojekt.dk/Files/Filer/Delrapport_eftervaern.doc
Storø, Jan (2003): Klar, ferdig, flytt – en håndbog for de unge
og for de professionelle som skal støtte den unge i udflytningsfasen
fra anbringelse til selvstændigt liv. Gyldendal,
akademisk Norge.
194. Storø, Jan (2003): Klar, ferdig, flytt – en håndbog for de
unge og for de professionelle som skal støtte den unge i
udflytningsfasen fra anbringelse til selvstændigt liv, s. 102.
195. Ibid.
196. Efterværn – faglig model for efterværnsarbejde.
Frederiksholm Akutinstitution, Københavns Kommune,
KABU delprojekt. Rapporten kan rekvireres via
http://www.kabuprojekt.dk/Files/Filer/Delrapport_eftervaern.doc
166 K A P I T E L 1 1