Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen
Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen
Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
te instanser, som kan vejlede og hjælpe den<br />
unge i gang, hvis han ikke er det.<br />
Den kommunale skole- og ungdomsvejledning<br />
kan inddrages i en afklaringsproces, eller den<br />
unge kan henvises til afklarings- og jobformidlingsenheder.<br />
Serviceloven åbner op for praktiktilbud, ligesom<br />
lovgivningen om aktiv beskæftigelsesindsats tilbyder<br />
forskellige muligheder for støttet arbejdsplacering<br />
– herunder at knytte en mentor til<br />
unge på arbejdspladsen (eller uddannelsesstedet,<br />
jf. modelkommuneprojektet), 170 som kan<br />
hjælpe med integration og tilpasning. Koordinatoren<br />
arbejder tæt sammen med denne mentor.<br />
Se i øvrigt kapitel 13 for yderligere oplysninger<br />
om skolegang, uddannelse og beskæftigelse.<br />
Familiearbejdet<br />
Så vidt det overhovedet er muligt, skal den<br />
unges familie inddrages tæt i arbejdet med<br />
deres søn eller datter, hvis det skal lykkes at fastholde<br />
en positiv udvikling.<br />
Samarbejdet med familien kan primært ske ved<br />
den løbende inddragelse via f.eks. netværksmøder,<br />
men det kan også foregå gennem en egentlig<br />
familiebehandlingsindsats.<br />
Erfaringer 171 viser, at et tæt samarbejde mellem<br />
sagsbehandleren, som den der primært varetager<br />
indsatserne i forhold til familien, og koordinatoren,<br />
som den der primært støtter den unge,<br />
er yderst givende.<br />
Nogle kommuner benytter sig af MST,<br />
MultiSystemisk Terapi, eller har egne familiebehandlingstilbud,<br />
som kan varetage opgaven. I<br />
kapitel 14 gennemgås endvidere en række<br />
behandlingsmetoder.<br />
Samarbejde og netværksmøder<br />
Succesen i overgangen mellem 2. og 3. fase samt<br />
hele 3. fase er i høj grad betinget af en grundig<br />
planlægning, en sammenhængende indsats og<br />
en tæt opfølgning på alle parter; den unge, familien,<br />
det private netværk og de professionelle<br />
aktører.<br />
Selv om den unge måske ser frem til den frihed,<br />
der følger med 3. fase, er der al mulig grund til<br />
– via tydelige aftaler mellem det private og det<br />
professionelle netværk – at holde fast i en struktur<br />
med et klart defineret skole eller arbejdsliv<br />
og et ligeledes tydeligt defineret fritidsliv. Det<br />
skal være klart for både den unge og dennes private<br />
netværk, at 3. fase stadigvæk er en del af en<br />
dom.<br />
Derfor skal koordinationen af en fælles målrettet<br />
indsats fortsat løses ved blandt andet at<br />
holde netværksmøder i 3. fase. Her deles nødvendige<br />
informationer af alle involverede. Der<br />
skal ligeledes findes svar på forskellige spørgsmål;<br />
hvad skal parterne holde fokus på; hvilke<br />
ressourcer er til stede; hvilke udfordringer er<br />
der i støtten til den unge; hvem har hvilke opgaver;<br />
hvordan lyder plan B, hvis plan A kikser;<br />
hvem skal kontaktes i hvilke situationer.<br />
K A P I T E L 1 1 159