Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

te instanser, som kan vejlede og hjælpe den
unge i gang, hvis han ikke er det.
Den kommunale skole- og ungdomsvejledning
kan inddrages i en afklaringsproces, eller den
unge kan henvises til afklarings- og jobformidlingsenheder.
Serviceloven åbner op for praktiktilbud, ligesom
lovgivningen om aktiv beskæftigelsesindsats tilbyder
forskellige muligheder for støttet arbejdsplacering
– herunder at knytte en mentor til
unge på arbejdspladsen (eller uddannelsesstedet,
jf. modelkommuneprojektet), 170 som kan
hjælpe med integration og tilpasning. Koordinatoren
arbejder tæt sammen med denne mentor.
Se i øvrigt kapitel 13 for yderligere oplysninger
om skolegang, uddannelse og beskæftigelse.
Familiearbejdet
Så vidt det overhovedet er muligt, skal den
unges familie inddrages tæt i arbejdet med
deres søn eller datter, hvis det skal lykkes at fastholde
en positiv udvikling.
Samarbejdet med familien kan primært ske ved
den løbende inddragelse via f.eks. netværksmøder,
men det kan også foregå gennem en egentlig
familiebehandlingsindsats.
Erfaringer 171 viser, at et tæt samarbejde mellem
sagsbehandleren, som den der primært varetager
indsatserne i forhold til familien, og koordinatoren,
som den der primært støtter den unge,
er yderst givende.
Nogle kommuner benytter sig af MST,
MultiSystemisk Terapi, eller har egne familiebehandlingstilbud,
som kan varetage opgaven. I
kapitel 14 gennemgås endvidere en række
behandlingsmetoder.
Samarbejde og netværksmøder
Succesen i overgangen mellem 2. og 3. fase samt
hele 3. fase er i høj grad betinget af en grundig
planlægning, en sammenhængende indsats og
en tæt opfølgning på alle parter; den unge, familien,
det private netværk og de professionelle
aktører.
Selv om den unge måske ser frem til den frihed,
der følger med 3. fase, er der al mulig grund til
– via tydelige aftaler mellem det private og det
professionelle netværk – at holde fast i en struktur
med et klart defineret skole eller arbejdsliv
og et ligeledes tydeligt defineret fritidsliv. Det
skal være klart for både den unge og dennes private
netværk, at 3. fase stadigvæk er en del af en
dom.
Derfor skal koordinationen af en fælles målrettet
indsats fortsat løses ved blandt andet at
holde netværksmøder i 3. fase. Her deles nødvendige
informationer af alle involverede. Der
skal ligeledes findes svar på forskellige spørgsmål;
hvad skal parterne holde fokus på; hvilke
ressourcer er til stede; hvilke udfordringer er
der i støtten til den unge; hvem har hvilke opgaver;
hvordan lyder plan B, hvis plan A kikser;
hvem skal kontaktes i hvilke situationer.
K A P I T E L 1 1 159