Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Set fra behandlingssystemets side er det en støtte
til både forældrene og den unge, men det er
samtidig en støtte, der kræver balancegang, idet
koordinatoren uvilkårligt træder ind på forældrenes
domæne. Risikoen er i værste fald modstand,
hvilket vanskeliggør de udviklingsprocesser,
der skal integrere den unge i samfundet.
Hvis forældrene til gengæld tager aktivt del, kan
det accelerere integrationsprocessen betydeligt.
Udfordringer for det øvrige netværk
Netop samspillet mellem det professionelle og
det private netværk kan være stærkt medvirkende
til, at den unge også på længere sigt kan
holde sig fri af de forhold, der bragte ham på
kant med loven.
I dette perspektiv er det selvfølgelig ønskeligt, at
netværket har involveret sig i processen i løbet
af 1. og 2. fase. I et vist omfang er det tilfældet,
når det handler om familien. Det vil imidlertid
også være oplagt at arbejde med netværk i lokalmiljøet,
som den unge skal tilbage til. Disse netværk
kan imidlertid være præget af en kultur,
hvor det er vanskeligt at fastholde de positive
sociale omfangsformer, som forløbet i 2. fase har
givet. I værste fald kan tidligere netværk trække
den unge tilbage til gamle handlemønstre og på
kant med straffeloven.
Forløbet af sanktionens 1. og 2. fase er så relativ
kort, at det er vanskeligt at skabe forandringer i
den unges netværk, inden han er tilbage i miljøet.
Derfor mødes den unge ofte med et fast forankret
billede af, hvem han er, og hvordan han
opfører sig. En opførsel, som netværket enten
forventer eller frygter, fortsætter, når den unge
kommer tilbage efter 2. fase.
Skal netværket ændre opfattelse, må den unge
via egne handlinger vise, at der er sket en positiv
social udvikling i perioden, hvor han har
været væk. Koordinatoren bliver central i forhold
til at sikre, at netværket får den viden. Det
betyder, at udgangspunktet i 3. fase stadig vil
være en så fast rytme som muligt, hvor dagene i
videst mulig omfang forsøges skemalagt. En
sådan rytme er et signal til netværket om at se
på den unge med nye briller.
I forbindelse med udskrivningen fra 2. fase tages
stilling til, hvordan der etableres en dagligdag,
hvor den unge:
l har en fast rytme,
l passer et arbejde (evt. med støtte fra en
mentor) eller uddannelse,
l deltager i fritidsaktiviteter, således at der
kommer en struktur på fritiden,
l har faste aftaler med koordinatoren om
mødetidspunkter,
l har faste aftaler med koordinator om, hvilke
udviklingspunkter, han eller hun skal arbejde
med i støtteforholdet,
l har faste aftaler om, hvordan han eller hun
skal takle kontakten til kammeraterne (hvornår
skal han gå, og hvornår kan han blive),
l har faste aftaler om, hvordan han skal være
sammen med familien, og hvilken funktion
familien skal have i forhold til hverdagen.
Hvem der skal være aktører i en sådan dagsrytme
afhænger af, hvem der er betydningsfulde
ressource- og netværkspersoner for den unge, og
hvilke interesser den unge har. Disse aktører går
K A P I T E L 1 1 155