Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Styring af indsatsen
Andre afgørende betingelser for at fastholde en
positiv, social udvikling er koordinering, styring
og inddragelse af ressourcepersoner, der skal
varetage de forskellige opgaver i 3. fase og eventuelt
efterværn. Her kan et netværk spille en
afgørende rolle; et netværk, der sammen med
den unge sætter mål for indsatserne, og som
samtidig i praksis støtter i at nå målene. Vigtige
elementer i dette arbejde er netværksmøder,
konkrete og detaljerede handle- og behandlingsplaner,
klare målsætninger, klare rollefordelinger
og klare aftaler.
Alt sammen danner et fundament for det kommende
socialiseringsarbejde, og det gælder,
uanset om den unge i 3. fase eller efterværn skal
bo hjemme hos familien eller i egen bolig. Men
der er naturligvis forskel på, hvordan og på hvilket
niveau familien skal inddrages og støttes i
det videre forløb.
Udfordringer for unge
Selvom målet om positiv social integration på
længere sigt er det samme for den unge, for
familien og for behandlingssystemet, er udfordringerne
forskellige. I forhold til den unge har
det stor betydning, om fase 2-anbringelsesstedet
er placeret tæt på eller langt fra det sted, som
den unge udskrives til. Store afstande kan umuliggøre
gode kammeratskabsrelationer, og
uddannelsesforløb vil kræve skift af uddannelsesinstitution.
Brud og skift gør støtten vanskeligere
og øger risikoen for, at den unge genoptager
gamle handlemønstre. Udfordringen for den
unge, der er anbragt ’langt væk’, ser således ud;
han kan affinde sig med at slå sig ned i nærheden
af anbringelsesstedet og det opbyggede netværk,
alternativt kan han vælge at flytte tilbage
og blive udsat for det pres, der følger af den
ensomhed, der bliver en del af hverdagen – og
det pres, som tidligere kammerater kan lægge
på ham.
Det er et særligt fokusområde at afklare den
unges fremtidige forhold til familien. Hvis den
unge flytter hjem til familien i 3. fase eller i et
senere efterværn, er det ofte nødvendigt at
arbejde med familien og dens syn og forventninger
til den unges adfærd. Det er vigtigt, at
familiens medlemmer ikke ubevidst placerer
den unge i samme position, som han eller hun
havde før sanktionen. En position, hvor mange
af de unge har været på kant med familien, og
hvor alle parter har været trætte af problemerne.
Uanset om den unge skal bo hos familien eller
ej, er der brug for at arbejde med relationer. På
den måde kan familiemedlemmerne få eller
genskabe et realistisk og nuanceret syn på hinanden,
og de kan nå til en afklaring af, hvordan
samværet kan blive.
Udfordringer for familien
Familiens unge menneske har ikke boet hjemme
i et par år, og parterne skal finde en ny måde
at være sammen på. Det gælder også, hvis den
unge flytter i egen bolig. Flytter den unge hjem,
ligger der en særlig udfordring for forældrene i
samarbejdet med koordinatoren, der i et vist
omfang skal være med til at udstikke rammerne
for den unge, og som derfor uundgåeligt bliver
en del af hverdagen.
154 K A P I T E L 1 1