Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

eller personlig rådgiver er derfor primært relevant
for et eventuelt efterværn efter sanktionens
ophør.
Er den unge ikke fyldt 18 år ved ungdomssanktionens
udløb, kan opholdskommunen tildele
den unge en kontaktperson eller en personlig
rådgiver efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6
eller 7. Forudsætningen er, at det skønnes at
være af væsentlig betydning for den unges særlige
behov for støtte, og at forældremyndighedshaveren
og den unge giver samtykke. 167 Der er
intet i vejen for, at koordinatoren fortsætter som
kontaktperson eller personlig rådgiver. Når den
unge bliver 18 år, kan ordningen fastholdes eller
tildeles igen efter reglerne i § 76, stk. 2.
Er den unge fyldt 18 år inden hjemgivelse fra 2.
fase eller fra evt. anbringelse i 3. fase og dermed
anbragt umiddelbart inden det fyldte 18. år, er
det muligt såvel i 3. fase som efter udløbet af
sanktionen at tildele den unge en kontaktperson
eller en personlig rådgiver efter reglerne i §
76, stk. 3, pkt. 2 og 3.
Udfordringer i 3. fase
Fra ydre til indre styring
Ved afslutningen af ungdomssanktionens 2. fase
er der principielt tre muligheder:
l Fortsat anbringelse på institutionen
(med hjemmel i serviceloven).
l Udskrivning til familien.
l Udskrivning til egen bolig/hybel.
Fortsat anbringelse er en videreførelse af det forløb,
der har været i gang i 2. fase.
De to øvrige muligheder betyder store ændringer
i forhold til opholdet på institutionen. Det
er håndteringen af disse udfordringer, dette
afsnit handler om.
Opholdet i 2. fase på anbringelsesstedet er ofte
præget af en fast dagligdagsrytme og en markant
ydre styring fra det pædagogiske personale.
Det er nødvendigt af flere grunde. For det første
for at få så meget ro på den unge, at der kan
arbejdes pædagogisk med ham eller hende. For
det andet for at kunne opnå en adfærdsændring/-regulering
på den relativt korte tid, som
et år er i forhold til opgavens karakter.
De adfærdsændringer, man opnår, vil imidlertid
ofte være så overfladiske, at den unge let vil
kunne falde tilbage til tidligere handlemønstre.
Den største udfordring i forbindelse med udflytningen
fra institutionen er derfor at fastholde
de positive udviklingstendenser, forløbet har sat
i gang. Det kan ske, såfremt der er (gen-)etableret
relationer til betydningsfulde voksne, der
kan støtte den unge til at få oparbejdet en dagligdags
rytme. En rytme, der kan fungere som
en form for ydre styring i den første tid uden for
institutionen.
Udfordringen for den gode overgang og det gode
3. fase forløb og efterværn ligger således nok så
meget i det arbejde, der er udført i det sidste
halve år af 2. fase. Et arbejde, der bl.a. drejer sig
om at understøtte den unges positive sociale
udvikling i overgangen fra ydre til en stadig
højere grad af indre styring.
K A P I T E L 1 1 153