Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

anden sag i forbindelse med ny kriminalitet. 165
Foranstaltninger efter serviceloven
I 3. fase kan den unge modtage støtte efter servicelovens
almindelige regler om særlig støtte
til børn og unge. Dvs. efter lovens § 52 for unge
under 18 år og § 76 for unge over 18 år. De
samme regler vil også kunne anvendes efter
sanktionens afslutning.
I serviceloven er efterværn den ydelse, der træder
i kraft, hvis der fortsat er brug for støtte
efter det fyldte 18. år. I denne definition kan
efterværnsydelsen således være en forlængelse
af anbringelsen ud over det 18. år.
Forskellen på ungdomssanktionens 3. fase og
tiden efter ungdomssanktionens afslutning er,
at 3. fase er en del af den dom, den unge har
fået, og som følge heraf skal følge de pålæg, som
kommunen giver ham eller hende, herunder
pålæg om uddannelse eller arbejde samt pålæg
om at modtage og deltage i foranstaltninger
efter serviceloven. Det vil således i 3. fase være
muligt at pålægge den unge at indgå i en foranstaltning
enten efter servicelovens § 52 eller
efter efterværnsbestemmelsen (§ 76). Der bør
dog være stor opmærksomhed på, at den unges
inddragelse, deltagelse og samtykke til de initiativer,
der igangsættes, ofte vil være afgørende
for et positivt forløb til gavn for den unge. Det
skal således under ungdomssanktionsforløbet,
herunder særligt 3. fase, aktivt tilstræbes, at den
unge giver samtykke, og at der kun iværksættes
foranstaltninger uden den unges samtykke, hvis
det ikke er muligt at få den unge til at medvirke
i indsatser, der imødekommer handleplanens
mål og delmål.
Inden afslutning af 3. fase skal kommunen vurdere,
om den unge skal have tilbud om efterværn,
når sanktionen er afsluttet. Iværksættelse
af efterværnsforanstaltninger efter sanktionens
afslutning kræver, at den unge er indforstået
hermed.
Formålet med reglerne om efterværn til de 18-
22-årige er at give de unge, der har behov for
særlig støtte, mulighed for en glidende overgang
til voksentilværelsen. Det væsentlige kriterium
ved vurderingen af, om der skal iværksættes
efterværn efter servicelovens § 76, er således,
om efterværnet vil kunne bidrage til, at den
unge får en bedre overgang til voksenlivet.
Erfaringer har vist, at nogle 18-årige afslår tilbud
om efterværn, fordi de på dette tidspunkt
har lyst til at stå på egne ben. De kan imidlertid
fortryde. Serviceloven rummer nemlig mulighed
for, at kommunen frem til det tidspunkt,
hvor den unge fylder 23 år, kan tildele ham eller
hende en tidligere tildelt foranstaltning i form
af en personlig rådgiver eller fast kontaktperson.
Det er i den situation ikke nødvendigt, at
kontaktpersonen eller rådgiver er den samme
som tidligere. På tilsvarende måde kan kommunen
i den periode, hvor den unge er mellem 18
og 22 år, vælge at genetablere et døgnophold
eller en udslusningsordning, hvis han eller hun
var anbragt umiddelbart inden det 18. år.
I forbindelse med efterværnsreglerne sondres
der ikke mellem, om det er unge, der er underkastet
ungdomssanktion eller ej. Centralt er, at
der er tale om unge, der har været anbragt, og
K A P I T E L 1 1 151