Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

hold: Isolation fra omverdenen, for meget kontrol
og for lidt autonomi samt fravær af en fælles
behandlingstanke og praksis blandt personalet. 153
Under feltarbejde på anbringelsessteder i den
kvalitative evaluering fra Socialforskningsinstituttet
var modstandskulturen blandt de unge
dog ikke det mest påtrængende problem.
Derimod var der flere unge, som følte sig sat
uden for tid og rum, og som gav udtryk for, at de
blot ventede på at blive færdige med sanktionen,
så de kunne komme videre med deres liv.
Ung om uddannelse:
”Jeg vil gerne tage en uddannelse, men jeg har fire
måneder tilbage her [af fase 2]. Jeg venter bare på
det er overstået, så jeg kan komme i gang med noget
rigtigt.”
(Socialforskningsinstituttets materiale til evaluering
af ungdomssanktionen.)
Resocialisering/integration
Levins undersøgelse viste også, at ophold på den
pågældende institution trods gode intentioner
reelt ikke tjener noget resocialiserende formål.
Næsten alle personaleressourcer blev brugt på
at holde gruppen af unge under kontrol.
Aktiviteter i form af blandt andet skolegang og
arbejdstræning blev brugt mere som en måde at
fylde tiden ud på end som en reel opkvalificering.
De unge blev tilpasset livet inden for institutionens
mure frem for at blive støttet i at blive
en del af samfundet uden for institutionen.
Hvad virker?
Vanskeligheder fra arbejdet med utilpassede
unge er velkendte og velbelyste i diverse undersøgelser.
Beslutningstagere, socialarbejdere
samt social- og kriminologiske forskere efterlyser
undersøgelser, der kan give svar på, hvad der
virker, når socialarbejdere står over for de
beskrevne vanskeligheder. I anbefalingen fra
(Socialministeriet 2005a) 154 hedder det, at
behandlingen i fase 2 bør bygge på forskningsog
vidensbaserede metoder.
Ofte peges der på, at kognitive programmer har
en dokumenteret kriminalpræventiv effekt. 155
Programmerne bygger på en antagelse om, at
kriminel adfærd bl.a. er betinget af lovovertræderens
måde at tænke på, måde at se omverdenen
på, evne til at forstå andre, præferencer,
ræsonnement og problemløsning. 156 Der er tale
om strukturerede programmer, der i en del tilfælde
er udformet som et fast skema. Det fremhæves
fra nogle sider, at ikke-pædagogisk eller -
psykologisk personale derfor kan forestå programmerne.
157 Et andet fortrin er, at programmerne
forholdsvis enkelt kan evalueres kvantitativt,
lige som effektmåling er indarbejdet i en
del af programmerne.
Den tekniske tilgang til kognitive programmer –
som manualer, der skal følges slavisk, og hvis
resultater kan måles objektivt – modsiges imidlertid
af erfaringer fra det socialpædagogiske
arbejde. På en del institutioner og opholdssteder
arbejder man i stigende grad med kognitive programmer
og principper, men der meldes om
flest resultater i de tilfælde, hvor programmerne
er underlagt en socialpædagogisk ramme og
K A P I T E L 1 0 143