Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Skabelon til indstilling til ungdomssanktion
Inspiration: Vejledning til sagsbehandling af ungdomssanktioner
i Københavns Kommune.
Indledning og forvaltningens vurdering
Oplysninger om hvornår kommunen er blevet
forespurgt, samt om kommunen indstiller den
unge til ungdomssanktion eller ej.
Resumé
Kort overordnet resume af sagen, der beskriver
den unges aktuelle situation. Der bør indgå følgende
punkter, som skal undersøges og indgå i
udtalelsen:
l Familieforhold
l Skole/fritid/uddannelse/arbejde
l Eventuelt misbrug
l Den unges ressourcer og holdning til
ungdomssanktion
l Forældrenes holdning til ungdomssanktion
l Særlige problemstillinger; herunder fysisk
og psykisk sundhed
l Tidligere erfaring med pædagogisk døgnbehandling
Vurdering og baggrund for vurderingen
Kommunen står for det socialfaglige aspekt af
sagen. Politianklageren eller den unges forsvarer
har ansvar for det juridiske i sagen. Det er vigtigt, at
vurderingen underbygges af faglige argumenter,
der beskriver, hvorfor kommunen mener, at ungdomssanktionen
vil være formålstjenstligt, eller
hvor den ikke vil være en hensigtsmæssig ramme
for den pågældende. Er døgnplacering relevant,
hvilke rammer, den unges behandlingsbehov etc.
Vurderingen bør tage udgangspunkt i eksisterende
viden om den unge kombineret med en aktuel
udredning. Hvis den unge opholder sig i varetægtssurrogat
på en sikret afdeling, bør der i indstillingen
være en udtalelse fra den sikrede afdeling.
Det er udelukkende domstolenes opgave at afgøre
skyldsspørgsmålet, og kommunen skal derfor
ikke forholde sig til den verserende sag og eksempelvis
vurdere, om den unge blev lokket eller lignende.
Konkret handleplan for ungdomssanktionen
Hvis ungdomssanktionen anbefales, skal der
opstilles en konkret plan for fase 1, 2 og 3. For hver
fase skal angives varighed, opholdssted og forslag
til indholdsbestemte problematikker, der skal
arbejdes på under den pågældende fase.
Det er vigtigt, at der opstilles konkrete mål for
hver fase gerne med delmål, som kan realiseres
inden for korte angivne perioder, så den unge
oplever, at der sker fremskridt. Centrale konklusioner
og vurderinger fra udredningen, § 50
undersøgelse, psykologisk undersøgelse, udtalelse
fra sikret afdeling etc. bør konkretiseres til
arbejdspunkter eller delmål i handleplanen.
Handleplanen bør indeholde præcise formuleringer
vedrørende vilkår samt vilkårsovertrædelser.
Fase 1 er typisk op til to måneders varighed, fase 2
op til 12 måneder og fase 3 de resterende 10 måneder.
Dette er dog ikke standard; det skal i hvert
enkelt tilfælde vurderes, hvor længe den unge vil
have glæde af at opholde sig i hver fase i forhold
til de konkrete mål.
K A P I T E L 8 115