Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen
Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen
sel, tilbageførsel og fortsat anbringelse i sikret regi, jf. herom senere, kapitel 9 og 17. Det er retten, der træffer afgørelse om, hvorvidt en ung, der er fundet skyldig, er omfattet af målgruppen for ungdomssanktionen og således opfylder betingelserne for at blive idømt denne sanktion i stedet for almindelig fængselsstraf. Retten er ikke formelt bundet af indstillingen fra de sociale myndigheder, men det blev som nævnt i kapitel 2 ved indførelsen af ungdomssanktionen forudsat, at der ikke afsiges dom til ungdomssanktion, hvis der foreligger en velbegrundet indstilling fra de sociale myndigheder om, at den tiltalte er uegnet til at modtage en dom til socialpædagogisk behandling. Det er ligeledes retten, der på baggrund af indstillingen fastsætter de overordnede rammer med hensyn til varigheden af institutionsophold og eventuelt andre pålæg. Hvad angår pålæg, træffer retten ligeledes afgørelsen på grundlag af indstillingen fra de sociale myndigheder samt anklagemyndighedens og forsvarerens påstande og procedurer. Kommunen bør derfor i forbindelse med indstillingen også gøre sig overvejelser om, hvorvidt der skal være andre pålæg end institutionsopholdene knyttet til dommen. I straffelovens § 74 a, stk. 2, henvises til, at retten kan give pålæg svarende til de vilkår, der er nævnt i straffelovens § 57, herunder pålæg om at rette sig efter det kommunale tilsyn samt om ophold i institution. Retten kan derudover bl.a. fastsætte pålæg om, at den unge 101 l overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, uddannelse, anvendelse af fritid eller samkvem med bestemte personer, l afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter, l underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter, om fornødent på hospital eller i særlig institution, l betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen, l efter kommunens afgørelse undergives foranstaltninger efter § 52 i lov om social service, eventuelt af nærmere angiven art, og efterkommer de forskrifter, kommunen meddeler den pågældende. Valg af koordinator Kommunalbestyrelsen skal udpege en koordinator til den unge efter den nye § 54 a. Koordinatoren skal både fungere som kontaktperson og personlig rådgiver efter de gældende regler i serviceloven, koordinere indsatsen i de tre faser og medvirke til, at den unge, forældrene og andre relevante parter inddrages i arbejdet med handleplanen; såvel udformningen som ansvarliggørelse i forhold til målsætningerne i handleplanen. Det forudsættes, at koordinatoren i den første fase fungerer som kontaktperson og bruger tid på at lære den unge at kende. I anden fase fungerer koordinatoren mere som personlig rådgiver, idet den unges behov for en kontaktperson opfyldes af anbringelsesstedet. Behovet for en kontaktperson bliver større i 3. fase. Af den grund skal koordinatoren her afsætte gennem- 104 K A P I T E L 8
snitlig omkring dobbelt så meget tid på den unge, som man normalt antager, at kontaktpersoner bruger. Rollen som kontaktperson fylder dermed mindre i 1. og 2. fase, hvor den unge støttes på anbringelsesstedet. 102 Valg af anbringelsessted Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 6, træffe afgørelse om, på hvilken institution eller afdeling anbringelsen i henhold til dommen skal finde sted, når det følger af dommen, at den unge skal opholde sig i sikret afdeling. Den unge vil som regel, når kommunen udarbejder handleplan og indstilling, være anbragt i en sikret afdeling. Kommunalbestyrelsen kan således enten træffe afgørelse om, at anbringelsen i 1. fase foregår på samme institution, hvor den unge var i varetægtssurrogat, eller at der skal ske en ændring af anbringelsesstedet jf. servicelovens § 69, stk. 2. Valget af anbringelsessted baseres på flere hensyn, der afvejes i forhold til hinanden. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes i henhold til servicelovens § 69, stk. 1, afgøre placeringen i 2. fase. Det bør så vidt muligt allerede i forbindelse med udarbejdelse af indstilling og handleplan fastlægges, hvor begge faser skal foregå med vægt lagt på, hvorvidt tilbudet i 2. fase matcher handleplanens mål og delmål. Samtidig skal der tages stilling til den unges skolegang, jf. servicelovens § 69, stk. 1. Når kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune træffer afgørelse om anbringelsessted i 1. fase, skal opholdskommunen meddele dette til den stedlige kommune og den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, der har ansvaret for tilsynet med den sikrede institution. 103 Tilsvarende har den unges opholdskommune pligt til at underrette den stedlige kommune forud for anbringelsen, 104 hvis anbringelsen finder sted i en anden kommune. Det gælder i begge faser. Samtale med den unge Inden valg om anbringelsessted træffes, skal kommunen jf. servicelovens § 48, stk. 1, have en samtale med den unge. Klage over valg eller ændring af anbringelsessted Den unge kan, jf. servicelovens § 167, stk. 1, indbringe afgørelse over valg og ændring af anbringelsessted, jf. lovens § 69 for det sociale nævn. En afgørelse efter servicelovens § 69, stk. 1, er ikke alene en afgørelse om, hvorvidt der skal anvendes døgninstitution eller godkendt opholdssted. Afgørelsen dækker valget af det konkrete fysiske sted. 105 Da antallet af pladser på sikrede afdelinger er begrænsede, vil pladsproblemer kunne komme på tale. Den unge vil alene kunne klage over kommunalbestyrelsens udfyldelse af de rammer, der er fastsat i dommen. Det vil sige, at den unge i forhold til 1. fase ikke vil kunne klage over type af anbringelsessted (sikret institution), men alene over afgørelsen af på hvilken sikret K A P I T E L 8 105
- Page 53 and 54: Skolegang Danske og udenlandske und
- Page 55 and 56: digt billede af, om tilbagefaldet e
- Page 57 and 58: At flytte sig og komme videre 15-17
- Page 60 and 61: Forældre Koordinator Sagsbehandler
- Page 62 and 63: § Det siger loven Sagsbehandling a
- Page 64 and 65: tutionen og den sociale myndighed.
- Page 66 and 67: Problematikken med den manglende sa
- Page 68 and 69: Netværksmøde - Planlægning og af
- Page 70 and 71: Koordinatoren slutter af med at tak
- Page 73 and 74: Del 3. Forberedelse og sanktionens
- Page 75 and 76: Kapitel 6. Anholdt og varetægtsfæ
- Page 77 and 78: l Trusler eller overgreb mod person
- Page 79 and 80: den pågældende institution opgave
- Page 81 and 82: ikke at videregive oplysninger, bå
- Page 83 and 84: samlede kriminalitet. I forhold til
- Page 85 and 86: Hvis politiet ikke kan få kontakt
- Page 87 and 88: Specialafsnittet er desuden ansvarl
- Page 89 and 90: Kapitel 7. Undersøgelse og udredni
- Page 91 and 92: Undersøgelsen skal, jf. § 50, stk
- Page 93 and 94: Det viser forskning og undersøgels
- Page 95 and 96: sen er det afgørende, at indsatsen
- Page 97 and 98: Anbefalinger vedrørende undersøge
- Page 100 and 101: Anholdt og varetægtsfængslet Unde
- Page 102 and 103: § Det siger loven - om indstilling
- Page 106 and 107: institution, han eller hun skal oph
- Page 108 and 109: En ung interviewes om sin handlepla
- Page 110 and 111: kan se en mening med planen og opn
- Page 112 and 113: kes. Det skal fremgå, hvilke skole
- Page 114 and 115: Anbefalinger vedrørende handleplan
- Page 116 and 117: og som imødegår As personlighedsm
- Page 118 and 119: være muligt at få skabt et grundl
- Page 120 and 121: Figur 9.1 Anholdt og varetægtsfæn
- Page 122 and 123: nemgås i afsnittet ”Det siger lo
- Page 124 and 125: esøge bestemte steder eller opsøg
- Page 126 and 127: undersøgelse af lommer og sko. Dog
- Page 128 and 129: ne. Den unge skal have indflydelse
- Page 130 and 131: Tidslinje for koordinatorer Dom 1.
- Page 132 and 133: Tabel 9.2. Samlet vurdering af forl
- Page 134 and 135: Sikrede døgninstitutioner 134 K A
- Page 136 and 137: Anholdt og varetægtsfængslet Unde
- Page 138 and 139: og i henhold til § 69, stk. 2, tr
- Page 140 and 141: udslusning til fase 3. Fase 2 anbri
- Page 142 and 143: overgang fra sikret til åbent regi
- Page 144 and 145: tilpasset den konkrete unges behov.
- Page 146 and 147: Rettidig planlægning Allerede ved
- Page 148 and 149: Anholdt og varetægtsfængslet Unde
- Page 150 and 151: om fastsættelse af sanktionens sta
- Page 152 and 153: afgørende for hvilket regelsæt de
snitlig omkring dobbelt så meget tid på den<br />
unge, som man normalt antager, at kontaktpersoner<br />
bruger. Rollen som kontaktperson fylder<br />
dermed mindre i 1. og 2. fase, hvor den unge<br />
støttes på anbringelsesstedet. 102<br />
Valg af anbringelsessted<br />
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen<br />
skal, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 15,<br />
stk. 6, træffe afgørelse om, på hvilken institution<br />
eller afdeling anbringelsen i henhold til<br />
dommen skal finde sted, når det følger af dommen,<br />
at den unge skal opholde sig i sikret afdeling.<br />
Den unge vil som regel, når kommunen udarbejder<br />
handleplan og indstilling, være anbragt i<br />
en sikret afdeling. Kommunalbestyrelsen kan<br />
således enten træffe afgørelse om, at anbringelsen<br />
i 1. fase foregår på samme institution, hvor<br />
den unge var i varetægtssurrogat, eller at der<br />
skal ske en ændring af anbringelsesstedet jf. servicelovens<br />
§ 69, stk. 2. Valget af anbringelsessted<br />
baseres på flere hensyn, der afvejes i forhold til<br />
hinanden.<br />
Kommunalbestyrelsen skal ligeledes i henhold<br />
til servicelovens § 69, stk. 1, afgøre placeringen i<br />
2. fase. Det bør så vidt muligt allerede i forbindelse<br />
med udarbejdelse af indstilling og handleplan<br />
fastlægges, hvor begge faser skal foregå<br />
med vægt lagt på, hvorvidt tilbudet i 2. fase matcher<br />
handleplanens mål og delmål. Samtidig<br />
skal der tages stilling til den unges skolegang, jf.<br />
servicelovens § 69, stk. 1.<br />
Når kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune<br />
træffer afgørelse om anbringelsessted<br />
i 1. fase, skal opholdskommunen meddele<br />
dette til den stedlige kommune og den kommunalbestyrelse<br />
eller det regionsråd, der har ansvaret<br />
for tilsynet med den sikrede institution. 103<br />
Tilsvarende har den unges opholdskommune<br />
pligt til at underrette den stedlige kommune<br />
forud for anbringelsen, 104 hvis anbringelsen finder<br />
sted i en anden kommune. Det gælder i<br />
begge faser.<br />
Samtale med den unge<br />
Inden valg om anbringelsessted træffes, skal<br />
kommunen jf. servicelovens § 48, stk. 1, have en<br />
samtale med den unge.<br />
Klage over valg eller ændring af anbringelsessted<br />
Den unge kan, jf. servicelovens § 167, stk. 1, indbringe<br />
afgørelse over valg og ændring af anbringelsessted,<br />
jf. lovens § 69 for det sociale nævn.<br />
En afgørelse efter servicelovens § 69, stk. 1, er<br />
ikke alene en afgørelse om, hvorvidt der skal<br />
anvendes døgninstitution eller godkendt<br />
opholdssted. Afgørelsen dækker valget af det<br />
konkrete fysiske sted. 105<br />
Da antallet af pladser på sikrede afdelinger er<br />
begrænsede, vil pladsproblemer kunne komme<br />
på tale. Den unge vil alene kunne klage over<br />
kommunalbestyrelsens udfyldelse af de rammer,<br />
der er fastsat i dommen. Det vil sige, at den<br />
unge i forhold til 1. fase ikke vil kunne klage<br />
over type af anbringelsessted (sikret institution),<br />
men alene over afgørelsen af på hvilken sikret<br />
K A P I T E L 8 105