Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

16.02.2015 Views

sel, tilbageførsel og fortsat anbringelse i sikret regi, jf. herom senere, kapitel 9 og 17. Det er retten, der træffer afgørelse om, hvorvidt en ung, der er fundet skyldig, er omfattet af målgruppen for ungdomssanktionen og således opfylder betingelserne for at blive idømt denne sanktion i stedet for almindelig fængselsstraf. Retten er ikke formelt bundet af indstillingen fra de sociale myndigheder, men det blev som nævnt i kapitel 2 ved indførelsen af ungdomssanktionen forudsat, at der ikke afsiges dom til ungdomssanktion, hvis der foreligger en velbegrundet indstilling fra de sociale myndigheder om, at den tiltalte er uegnet til at modtage en dom til socialpædagogisk behandling. Det er ligeledes retten, der på baggrund af indstillingen fastsætter de overordnede rammer med hensyn til varigheden af institutionsophold og eventuelt andre pålæg. Hvad angår pålæg, træffer retten ligeledes afgørelsen på grundlag af indstillingen fra de sociale myndigheder samt anklagemyndighedens og forsvarerens påstande og procedurer. Kommunen bør derfor i forbindelse med indstillingen også gøre sig overvejelser om, hvorvidt der skal være andre pålæg end institutionsopholdene knyttet til dommen. I straffelovens § 74 a, stk. 2, henvises til, at retten kan give pålæg svarende til de vilkår, der er nævnt i straffelovens § 57, herunder pålæg om at rette sig efter det kommunale tilsyn samt om ophold i institution. Retten kan derudover bl.a. fastsætte pålæg om, at den unge 101 l overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, uddannelse, anvendelse af fritid eller samkvem med bestemte personer, l afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter, l underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter, om fornødent på hospital eller i særlig institution, l betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen, l efter kommunens afgørelse undergives foranstaltninger efter § 52 i lov om social service, eventuelt af nærmere angiven art, og efterkommer de forskrifter, kommunen meddeler den pågældende. Valg af koordinator Kommunalbestyrelsen skal udpege en koordinator til den unge efter den nye § 54 a. Koordinatoren skal både fungere som kontaktperson og personlig rådgiver efter de gældende regler i serviceloven, koordinere indsatsen i de tre faser og medvirke til, at den unge, forældrene og andre relevante parter inddrages i arbejdet med handleplanen; såvel udformningen som ansvarliggørelse i forhold til målsætningerne i handleplanen. Det forudsættes, at koordinatoren i den første fase fungerer som kontaktperson og bruger tid på at lære den unge at kende. I anden fase fungerer koordinatoren mere som personlig rådgiver, idet den unges behov for en kontaktperson opfyldes af anbringelsesstedet. Behovet for en kontaktperson bliver større i 3. fase. Af den grund skal koordinatoren her afsætte gennem- 104 K A P I T E L 8

snitlig omkring dobbelt så meget tid på den unge, som man normalt antager, at kontaktpersoner bruger. Rollen som kontaktperson fylder dermed mindre i 1. og 2. fase, hvor den unge støttes på anbringelsesstedet. 102 Valg af anbringelsessted Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 6, træffe afgørelse om, på hvilken institution eller afdeling anbringelsen i henhold til dommen skal finde sted, når det følger af dommen, at den unge skal opholde sig i sikret afdeling. Den unge vil som regel, når kommunen udarbejder handleplan og indstilling, være anbragt i en sikret afdeling. Kommunalbestyrelsen kan således enten træffe afgørelse om, at anbringelsen i 1. fase foregår på samme institution, hvor den unge var i varetægtssurrogat, eller at der skal ske en ændring af anbringelsesstedet jf. servicelovens § 69, stk. 2. Valget af anbringelsessted baseres på flere hensyn, der afvejes i forhold til hinanden. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes i henhold til servicelovens § 69, stk. 1, afgøre placeringen i 2. fase. Det bør så vidt muligt allerede i forbindelse med udarbejdelse af indstilling og handleplan fastlægges, hvor begge faser skal foregå med vægt lagt på, hvorvidt tilbudet i 2. fase matcher handleplanens mål og delmål. Samtidig skal der tages stilling til den unges skolegang, jf. servicelovens § 69, stk. 1. Når kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune træffer afgørelse om anbringelsessted i 1. fase, skal opholdskommunen meddele dette til den stedlige kommune og den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, der har ansvaret for tilsynet med den sikrede institution. 103 Tilsvarende har den unges opholdskommune pligt til at underrette den stedlige kommune forud for anbringelsen, 104 hvis anbringelsen finder sted i en anden kommune. Det gælder i begge faser. Samtale med den unge Inden valg om anbringelsessted træffes, skal kommunen jf. servicelovens § 48, stk. 1, have en samtale med den unge. Klage over valg eller ændring af anbringelsessted Den unge kan, jf. servicelovens § 167, stk. 1, indbringe afgørelse over valg og ændring af anbringelsessted, jf. lovens § 69 for det sociale nævn. En afgørelse efter servicelovens § 69, stk. 1, er ikke alene en afgørelse om, hvorvidt der skal anvendes døgninstitution eller godkendt opholdssted. Afgørelsen dækker valget af det konkrete fysiske sted. 105 Da antallet af pladser på sikrede afdelinger er begrænsede, vil pladsproblemer kunne komme på tale. Den unge vil alene kunne klage over kommunalbestyrelsens udfyldelse af de rammer, der er fastsat i dommen. Det vil sige, at den unge i forhold til 1. fase ikke vil kunne klage over type af anbringelsessted (sikret institution), men alene over afgørelsen af på hvilken sikret K A P I T E L 8 105

sel, tilbageførsel og fortsat anbringelse i sikret<br />

regi, jf. herom senere, kapitel 9 og 17.<br />

Det er retten, der træffer afgørelse om, hvorvidt<br />

en ung, der er fundet skyldig, er omfattet af målgruppen<br />

for ungdomssanktionen og således<br />

opfylder betingelserne for at blive idømt denne<br />

sanktion i stedet for almindelig fængselsstraf.<br />

Retten er ikke formelt bundet af indstillingen<br />

fra de sociale myndigheder, men det blev som<br />

nævnt i kapitel 2 ved indførelsen af ungdomssanktionen<br />

forudsat, at der ikke afsiges dom til<br />

ungdomssanktion, hvis der foreligger en velbegrundet<br />

indstilling fra de sociale myndigheder<br />

om, at den tiltalte er uegnet til at modtage en<br />

dom til socialpædagogisk behandling.<br />

Det er ligeledes retten, der på baggrund af indstillingen<br />

fastsætter de overordnede rammer<br />

med hensyn til varigheden af institutionsophold<br />

og eventuelt andre pålæg.<br />

Hvad angår pålæg, træffer retten ligeledes afgørelsen<br />

på grundlag af indstillingen fra de sociale<br />

myndigheder samt anklagemyndighedens og<br />

forsvarerens påstande og procedurer.<br />

Kommunen bør derfor i forbindelse med indstillingen<br />

også gøre sig overvejelser om, hvorvidt<br />

der skal være andre pålæg end institutionsopholdene<br />

knyttet til dommen.<br />

I straffelovens § 74 a, stk. 2, henvises til, at retten<br />

kan give pålæg svarende til de vilkår, der er<br />

nævnt i straffelovens § 57, herunder pålæg om at<br />

rette sig efter det kommunale tilsyn samt om<br />

ophold i institution. Retten kan derudover bl.a.<br />

fastsætte pålæg om, at den unge 101<br />

l overholder særlige bestemmelser vedrørende<br />

opholdssted, arbejde, uddannelse, anvendelse af<br />

fritid eller samkvem med bestemte personer,<br />

l afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika<br />

eller lignende medikamenter,<br />

l underkaster sig afvænningsbehandling<br />

for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende<br />

medikamenter, om fornødent på hospital<br />

eller i særlig institution,<br />

l betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved<br />

lovovertrædelsen,<br />

l efter kommunens afgørelse undergives foranstaltninger<br />

efter § 52 i lov om social service,<br />

eventuelt af nærmere angiven art, og efterkommer<br />

de forskrifter, kommunen meddeler<br />

den pågældende.<br />

Valg af koordinator<br />

Kommunalbestyrelsen skal udpege en koordinator<br />

til den unge efter den nye § 54 a.<br />

Koordinatoren skal både fungere som kontaktperson<br />

og personlig rådgiver efter de gældende<br />

regler i serviceloven, koordinere indsatsen i de<br />

tre faser og medvirke til, at den unge, forældrene<br />

og andre relevante parter inddrages i arbejdet<br />

med handleplanen; såvel udformningen<br />

som ansvarliggørelse i forhold til målsætningerne<br />

i handleplanen.<br />

Det forudsættes, at koordinatoren i den første<br />

fase fungerer som kontaktperson og bruger tid<br />

på at lære den unge at kende. I anden fase fungerer<br />

koordinatoren mere som personlig rådgiver,<br />

idet den unges behov for en kontaktperson<br />

opfyldes af anbringelsesstedet. Behovet for en<br />

kontaktperson bliver større i 3. fase. Af den<br />

grund skal koordinatoren her afsætte gennem-<br />

104 K A P I T E L 8

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!