Læs hele artiklen om projektet i Magasinet Midt - CFK Folkesundhed ...

På vej mod
30
magasinet midt 02·09

nye vaner
Skridttællere,
engangskameraer
og samtaler med
en diætist hver 14. dag
kan – måske - hjælpe
fremmedsprogede,
overvægtige kvinder
til at ændre kost- og
motionsvaner.
s
s
magasinet midt 02·09 31

FAKtA
Forekomsten af svær overvægt blandt
udvalgte grupper af indvandrere er 17-23
procent mod 11 procent blandt etniske
danskere.
Vægtstopprojektet er støttet af
Sundhedsstyrelsen med 250.000
kroner, og det skulle gerne munde
ud i et egentligt vejledningstilbud,
som er målrettet svært overvægtige
etniske minoriteter.
3.500
skridt!
Tekst: Anne Domino
Foto: Tonny Foghmar
Kvinderne på vægtstopkurset er snakkesaglige, så
Eva Myrup har indført en regel: Det er kun den, der har
bolden, der må tale. Ellers kan tolken ikke følge med.
– Det er rigtig godt!
siger diætist Eva
Myrup til den tyrkiske
kvinde og vender tommelfingrene
opad.
Den tyrkiske kvinde finder sit
bredeste smil frem og griner, så
skridttælleren dingler om halsen
på hende.
Hun forstår ikke, hvad Eva Myrup
siger, men de opadvendte tommelfingre
taler deres eget tydelige
sprog: Hun har gjort det godt på
den spontane gåtur, de netop har
været ude på.
Beviset – tallene på skridttælleren
- bliver vist frem til de øvrige
tyrkiske kvinder, som denne onsdag
eftermiddag er mødt op ved
Sundhedscenter Vest i Gjellerupparken
ved Århus.
De tyrkiske kvinder – ni i alt - er
på vægtstopkursus, fordi de vejer
for meget.
Flere af dem lider af diabetes
og har været på diabetesskole for
at lære at spise sundt. Men de har
behov for forsat støtte til at opnå
og bevare vægttab.
Sprogbarrieren til trods skal
Eva Myrup, praksisdiætist i Center
for Folkesundhed i Region Midtjylland,
derfor prøve at finde ud af,
hvordan man får de overvægtige,
tyrkiske kvinder til at lægge deres
kost- og motionsvaner om. Helst,
så de begynder at tabe sig, og i det
mindste, så de ikke bliver større.
Ondt i fødderne
Lige nu handler det derfor om at
prøve nogle forskellige ting af.
For eksempel skridttælleren,
som måske kan inspirere og motivere
kvinderne til at gå nogle flere
ture.
– Hvis I har lyst, så må I andre
også gerne låne en skridttæller,
siger Eva Myrup, da kvinderne har
bænket sig omkring bordet i mødelokalet
på Sundhedscenter Vest.
Tolken, som nu er ankommet,
oversætter Eva Myrups tilbud, og
flere af de tyrkiske kvinder nikker
ivrigt for at tilkendegive, at de
gerne vil låne en skridttæller.
En enkelt afviser med et beklagende
udtryk i ansigtet. Hun har
ondt i fødderne. Faktisk så ondt, at
hun har klippet den øverste del af
snuderne på sine sko af, så hun kan
gå i dem.
Smerterne kan være en komplikation
af dårligt reguleret diabetes.
Derfor er det tvingende nødvendigt,
at hun lægger stilen om,
hvad angår kost- og motionsvaner.
Mad på billeder
Eva Myrup går videre i dagens program.
Kvinderne skal se på billeder.
På deres første møde blev de
alle sammen udstyret med et engangskamera
og en opfordring
til at fotografere deres måltider i
løbet af en dag.
Billederne skal nu danne udgangspunkt
for en snak om, hvordan
man kan ændre på måltiderne,
så de bliver sundere og mindre
fede.
– Jeg blev rigtig glad, da jeg kiggede
jeres billeder igennem! Der
er nemlig grøntsager på dem alle
sammen, indleder Eva Myrup og
bladrer lidt i billederne, mens tolken
oversætter.
32
magasinet midt 02·09

Kvinderne har taget billeder af deres måltider i løbet af en dag.
Billederne danner nu udgangspunkt for en snak om, hvordan man kan gøre retterne mindre fede.
Eva Myrup finder et mundvandsfremkaldende
billede af en
tyrkisk ret med ris, salat og kød
frem.
– Har I noget bud på, hvordan
man kunne gøre det her til en portion
mad, som slanker?
Spørgsmålet udløser en masse
forslag – på tyrkisk – så Eva Myrup
må igen støtte sig til tolken og bede
kvinderne om at tale en ad gangen.
– Man kunne spise mindre ris,
foreslår en af kvinderne.
– Eller udskifte risene med
brune ris, foreslår en anden.
Eva Myrup nikker anerkendende,
inden hun spørger, hvorfor
risene skal være brune.
– Fordi man kan spise færre af
dem, lyder svaret.
små skridt
Eva Myrup finder et andet billede
frem. Billedet viser en tallerken
mad, som lever op til kostrådet om,
at grøntsagerne skal fylde halvdelen
af tallerkenen, mens kød og ris
eller kartofler må fylde en fjerdedel
hver.
– Sådan spiser jeg! Hver dag!
erklærer en af de tyrkiske kvinder.
– Hmm, men hvis du spiser sådan
hver dag, ville du så ikke tabe
dig? spørger Eva Myrup.
Kostrådene er på ingen måde
ukendte for de tyrkiske kvinder,
som illustreret ovenfor.
Problemet er bare, at de – som
mange af os andre – ikke får dem
brugt.
– Min opgave er derfor at få
kvinderne til at forstå, at ethvert
lille skridt i den rigtige retning er
godt. Det er ikke mit mål, at de skal
spise 600 gram frugt og grønt om
dagen. Men hvis de for eksempel
kan spise 200 gram i stedet for 100
gram, så er det et skridt i den rigtige
retning. Og hvis de for eksempel
går 500 skridt om dagen i stedet
for ingen, så er det også et skridt
på vejen, forklarer hun.
Udfordringen i forhold til etniske
kvinder ligger også i, at de har
helt andre forventninger til »systemet«,
som Eva Myrup bliver opfattet
som en del af.
– Kvinderne møder op med en
forventning om, at jeg giver dem
en kostplan – en diæt – som de skal
følge. At jeg siger, »det er sådan
her, du skal gøre«, men de gør det
jo ikke, og så nytter det ikke noget.
Derfor forsøger jeg i stedet at give
dem en opfattelse at, de selv skal
tage ansvar for deres livsstil. De
skal selv flytte sig, forklarer Eva
Myrup. n
FAKtA
Praksisdiætistordningen under center for
Folkesundhed, region Midtjylland, har fået
250.000 kroner fra sundhedsstyrelsen til at
udvikle et vejledningsforløb til svært overvægtige
etniske minoriteter.
Projektet er et af mange projekter, som
gennemføres i danske kommuner og
regioner under satspuljen 2007-2010
»Vægttab og vægtvedligeholdelse
blandt svært overvægtige voksne«.
FAKtA
du kan læse
mere om projektet
på www.centerforfolkesundhed.dk/
forside
Praksisdiætistordningen sætter i alt fire vægtstopkurser for vægtige etniske minoriteter i gang i løbet af det næste år.
over-
Formålet med kurserne er:
n at deltagerne opnår vægttab eller stopper vægtstigning
n at deltagerne ændrer sundhedsadfærd i en retning, der fremmer
stabile vægttab og vægtvedligehold
n at give deltagerne forståelse for, hvordan relativt små, men vedvarende
ændringer i kost og bevægelsesvaner kan give vægttab
n at styrke deltagernes handlekompetence gennem konkrete, håndgribelige
råd
n at praksisdiætistordningen ud fra erfaringerne med kurserne kan
udvikle et vejledningstilbud til svært overvægtige etniske minoriteter
magasinet midt 02·09 33