Hvordan har du det? - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

75
Figur 3. Dagligrygere – køn, alder og uddannelsesniveau
Mænd
Uddannelsesniveau
Lavt Middel Højt
Alder Pct Pct Pct
25-34 50 26 11
35-44 43 27 13
45-54 48 32 20
55-64 38 32 22
65-74 27 30 20
75-79 28 27 25
Kvinder
Uddannelsesniveau
Lavt Middel Højt
Alder Pct Pct Pct
25-34 38 22 11
35-44 40 24 13
45-54 45 31 19
55-64 31 23 15
65-74 24 26 20
75-79 20 25 8
Signifikant flere end i hele befolkningen
Signifikant færre end i hele befolkningen
Der er en karakteristisk sammenhæng mellem alder og
rygevaner. Den største andel af rygere finder man hos de
midaldrende, mens rygerandelen hos unge og ældre er
lavere. Den laveste rygerandel finder man hos de yngste
og de ældste kvinder.
Der er en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau
og rygning. 34% på laveste uddannelsesniveau
ryger dagligt mod 27% på mellemste og 15% på højeste
uddannelsesniveau.
Forskellene er endnu mere markante, når man opdeler
befolkningen på køn og aldersgrupper.
Den største forskel i rygevaner finder man mellem unge/
midaldrende mænd på laveste og højeste uddannelsesniveau.
Blandt mænd på 25-34 år ryger 50% af de lavt
uddannede mod 11% af de højt uddannede.
Der er også betydelig flere dagligrygere blandt unge og
midaldrende kvinder på laveste uddannelsesniveau sammenholdt
med kvinder på højeste uddannelsesniveau,
om end forskellen ikke er helt så stor som hos mændene.
Hos personer på mellemste uddannelsesniveau er der
signifikant flere dagligrygere blandt midaldrende og
ældre mænd og blandt midaldrende kvinder end i befolkningen
som helhed.
På højeste uddannelsesniveau er rygning mere udbredt
hos ældre mænd end hos ældre kvinder, mens der ikke
er forskel i rygevanerne mellem mænd og kvinder blandt
unge og midaldrende.
Sundhedsprofil for region og kommuner
Region Midtjylland