Hvordan har du det? - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

70
Sundhedsvaner
Indledning
Der er solid videnskabelig dokumentation for, at rygning,
alkohol, fysisk aktivitet og kost har stor betydning for
folkesundheden (1). I det følgende beskrives befolkningens
sundhedsvaner på de fire nævnte områder. Endvidere
beskrives udbredelsen af overvægt. Overvægt kan
næppe kaldes en sundhedsvane, men udvikling af overvægt
kan ses som det langsigtede resultat af vanerne på
to andre områder – kost og fysisk aktivitet – og er derfor
nært forbundet med disse.
De fem områder er udvalgt på grund af deres vigtighed,
og fordi der er meget opmærksomhed om hver af de
fem faktorer blandt sundhedsprofessionelle, i medierne
og blandt befolkningen generelt. Det sidste betyder, at
mange mennesker er lydhøre overfor råd om at forbedre
deres sundhedsvaner på de pågældende områder og
motiverede for at gøre brug af tilbud fx om støtte til
rygestop.
Det skal understreges, at det ikke er de eneste sundhedsvaner,
det er relevant at arbejde med i det borgerog
patientrettede forebyggelsesarbejde i region og
kommuner.
Statens Institut for Folkesundhed har beregnet betydningen
af udvalgte risikofaktorer for folkesundheden i
Danmark (2). Med hensyn til dødelighed viser beregningerne
følgende for de fem faktorer, der omtales i dette
kapitel:
• Rygning forårsager 14.000 dødsfald om året svarende
til hver fjerde dødsfald. Storrygere dør i gennemsnit
8-10 år for tidligt.
• Alkohol forårsager mindst 3.000 dødsfald om året.
Det svarer til 5% af alle dødsfald. Personer, der
drikker over genstandsgrænsen, dør i gennemsnit 4-5
år for tidligt.
• Overvægt forårsager hvert år 1.300-1.400 dødsfald.
Svært overvægtige dør i gennemsnit 2-3 år for tidligt.
• For meget mættet fedt i kosten forårssager hvert år
2.200 dødsfald. Det svarer til 4% af alle dødsfald. For
lidt frugt og grønt forårsager 2.200 dødsfald om året.
Det er ligeledes 4% af alle dødsfald.
• Fysisk inaktivitet forårsager knap 4.500 dødsfald om
året. Det svarer til 7-8% af alle dødsfald. Fysisk inaktive
dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive.
Tidlig død er imidlertid ikke den eneste konsekvens
af dårlige sundhedsvaner. Undersøgelsen fra Statens
Institut for Folkesundhed viser endvidere, at de fem
risikofaktorer resulterer i et betydeligt antal hospitalsindlæggelser,
kontakter til alment praktiserende læger,
fraværsdage fra arbejde og førtidspensioner samt færre
gode leveår.
Det viser, at der er en sammenhæng mellem sundhedsvaner
som risikofaktorer og sundhedsvaner som
trivselsfaktorer.
Dårlige sundhedsvaner øger risiko for sygdom, funktionsnedsættelse
og tidlig død. Men dårlige sundhedsvaner
fører også til dårlig livskvalitet. Omvendt mindsker
gode sundhedsvaner risikoen for alvorlig sygdom og
død. Men gode sundhedsvaner fremmer ligeledes trivsel,
udfoldelsesmuligheder og livsglæde.
Sundhedsvaner er en del af menneskers livsstil. Der
er en stærk kobling mellem livsstil, levevilkår og social
position (3). Derfor lægges der i det følgende vægt på at
beskrive demografiske, sociale og geografiske forskelle i
sundhedsvaner.
Livsstil er et resultat af, hvordan mennesker vælger at
leve på basis af den livssituation, de befinder sig i.
Livsstil vælges således i en social og kulturel kontekst.
Livsstil er påvirket af kultur og traditioner og varierer
Sundhedsprofil for region og kommuner
Region Midtjylland