Hvordan har du det? - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

61
vurderet helbred, 72% mod 26% der er hæmmet
af sygdom, 48% mod 13% der er meget hæmmet
af sygdom, 45% mod 12% der har brug for hjælp til
daglige gøremål, og 50% mod 16%, der har fået en
helbredsbetinget overførselsindkomst inden for det
forudgående år.
4)
Det samlede billede af sammenhængen mellem
kronisk sygdom og helbredsbelastning er komplekst.
Ved de fleste potentielt livstruende sygdomme ses
en stor helbredsbelastning. Det er også tilfældet ved
flere af de ikke-livstruende sygdomme, mens der ved
andre sygdomme er tale om mere moderate forskelle
set i forhold til befolkningen som helhed.
Resultatet af den anden analyse (tabel 6), hvor der ved
hver sygdom er justeret for forekomsten af de 16 øvrige
sygdomme samt køn, alder og uddannelsesniveau, kan
sammenfattes i følgende punkter:
1)
2)
3)
4)
5)
Det generelle billede er også her, at der er en
væsentlig større helbredsbelastning hos personer
med kronisk sygdom end i befolkningen som helhed.
Forskellene er dog mindre end i den første analyse.
Ved allergi, tinnitus og grå stær er helbredsbelastningen
kun lidt større end i befolkningen som helhed
(de fleste forskelle er ikke statistisk signifikante).
Det samme gælder astma, dog er der her 25%, der er
hæmmet af sygdom, mod 15% i hele befolkningen.
Der er fortsat store forskelle i helbredsbelastning
mellem de enkelte sygdomme. Sammenholder
man fx personer med hjerneblødning/blodprop i
hjernen med personer med forhøjet blodtryk, er
der henholdsvis 32% mod 11%, der har et dårligt
selvvurderet helbred, 66% mod 20% der er hæmmet
af sygdom, 29% mod 8% der er meget hæmmet
af sygdom, 30% mod 7% der har brug for hjælp til
daglige gøremål, og 32% mod 15%, der har fået en
helbredsbetinget overførselsindkomst inden for det
forudgående år.
Der er sket visse forskydninger i sygdommenes
indbyrdes placering, men der er fortsat stor overensstemmelse
mellem de enkelte sygdommes placering
på de fem variable. Helbredsbelastningen er fx størst
ved hjerneblødning/blodprop i hjernen ved samtlige
fem variable og næststørst ved vedvarende psykisk
sygdom, mens allergi har den laveste/næstlaveste
helbredsbelastning på de fem variable.
Ligesom ved den første analyse er det et komplekst
billede der tegner sig af sammenhængen mellem
kronisk sygdom og helbredsbelastning.
Sundhedsprofil for region og kommuner
Region Midtjylland