Hvordan har du det? - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

More documents

Recommendations

Info

47 Figur 6s. Forekomsten af kroniske sygdomme (aktuel sygdom og eftervirkninger) i Århus Århus Pct Antal syge Hjerte-kar Forhøjet blodtryk 13 22.000 Hjertekrampe 1,8 3.100 Blodprop i hjertet 0,7 1.300 Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1,1 1.900 Sukkersyge 3 5.500 Kræft 1,5 2.500 Luftveje Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 3 5.600 Astma 7 12.000 Allergi 20 34.000 Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt 16 28.000 Knogleskørhed 1,9 3.300 Diskusprolaps, rygsygdom 12 20.000 Psykiske lidelser Forbigående psykiske lidelser 11 18.000 Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 2 4.300 Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine 14 23.000 Tinnitus 9 15.000 Grå stær 1,7 3.000 Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen Sundhedsprofil for region og kommuner Region Midtjylland
48 Kronisk sygdom i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau Der er betydelige forskelle i forekomsten af de 17 kroniske sygdomme i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau. Der er foretaget en analyse, hvor alle tre variable er inddraget på én gang 2 . Det generelle mønster er sammenfattet i tabel 4, mens forekomsten hos mænd og kvinder i de forskellige aldersgrupper kan ses i figur 7 og i forhold til uddannelsesniveau i figur 8. Alder Forekomsten af kronisk sygdom stiger generelt med alderen, men der er væsentlige undtagelser. Ved de potentielt livstruende sygdomme er mønsteret entydigt. • Hjertekarsygdomme, sukkersyge, kræft og luftvejslidelser minus astma er væsentligt hyppigere hos ældre end yngre. Ved de ikke-livstruende sygdomme er mønsteret mere komplekst. Visse sygdomme er her hyppigst hos ældre, mens andre er hyppigst hos midaldrende eller unge. For muskel-skelet-sygdommene ses en kraftig stigning i knogleskørhed og slidgigt/leddegigt med alderen. • For gigtsygdommene synes forekomsten at toppe ved 65-74 år. • For diskusprolaps/anden rygsygdom er der en stigning til og med 55-64 år, hvorefter der er et ret betydeligt fald. Psykiske lidelser er generelt mere udbredt hos yngre og midaldrende end hos ældre. • Forbigående psykiske lidelser ligger på et konstant niveau til og med 45-54 år. Herefter er der et markant fald i forekomsten. • Psykisk sygdom/mentale forstyrrelser topper ved 35-44 år. Der er et svagt fald til og med 55-64 år, hvorefter forekomsten falder markant. • Astma forekommer hyppigere hos de yngste og de ældste aldersgrupper end hos midaldrende, et mønster der også kendes fra andre undersøgelser (11, 12). • Forekomsten af allergi falder markant med alderen. • Det samme gælder migræne/hyppig hovedpine, hvor der indtræder et kraftigt fald efter 45-54 år. Tinnitus og grå stær er begge langt hyppigere hos ældre end hos unge. • For grå stær er der tale om en kraftig stigning efter 55-64 år. • For tinnitus sker der en stigning til og med 55-64 år, hvorefter forekomsten er konstant. Køn Der er markante forskelle mellem mænds og kvinders sygdomsmønster. • De potentielt livstruende kroniske sygdomme er hyppigst hos mænd. Undtagelserne er forhøjet blodtryk, som forekommer lige hyppigt hos mænd og kvinder, og kræft, som er hyppigst hos kvinder. Der er ikke i undersøgelsen spurgt til forekomsten af de enkelte kræftsygdomme. Cancerregistret dokumenterer imidlertid, at der er store kønsforskelle i forekomsten af kræftsygdomme hos mænd og kvinder. De hyppigste kræftformer hos kvinder har en lavere dødelighed end de hyppigste kræftformer hos mænd (12). Den større forekomst af kræft hos kvinder i nærværende undersøgelse skyldes derfor sandsynligvis både, at flere kvinder end mænd får kræft, og at flere kvinder end mænd lever med/overlever en kræftsygdom. • De ikke-livstruende kroniske sygdomme er hyppigst hos kvinder. Undtagelserne er diskusprolaps/anden rygsygdom, der er lidt hyppigere hos mænd, og tinnitus, der er væsentligt hyppigere hos mænd. • Ikke-livstruende kroniske sygdomme med en markant større hyppighed blandt kvinder end mænd er allergi, slidgigt/leddegigt, knogleskørhed, forbigående psykiske lidelser og migræne/hyppig hovedpine. • Der er endvidere en vis overhyppighed hos kvinder af astma, psykisk sygdom/mentale forstyrrelser, migræne/hyppig hovedpine og grå stær. Forskellen i mænds og kvinders sygdomsmønster forklarer formentlig det tilsyneladende paradoks, at danske kvinder i gennemsnit lever 5 år længere end danske mænd (14) på trods af, at flere kvinder end mænd har et dårligt selvvurderet helbred, og at kvinder har et større forbrug af sundhedsydelser. Kvinder er mere belastede end mænd af ikke-livstruende kroniske sygdomme, der forringer livskvaliteten, mens de potentielt livstruende kroniske sygdomme forekommer hyppigere hos mænd. 2 Der er lavet en logistisk regressionsanalyse for hver af de 17 sygdomme med den pågældende sygdom som afhængig variabel og køn, alder og uddannelsesniveau som uafhængige variable. Sundhedsprofil for region og kommuner Region Midtjylland
Page 1 and 2: November 2008, 2. reviderede oplag
Page 3 and 4: 2 Titel: Hvordan har du det? Sundhe
Page 5 and 6: 4 Overvægt . . . . . . . . . . . .
Page 7 and 8: 6 Figur 11. Forekomst af kroniske s
Page 9 and 10: 8 Figur 12. Har din egen læge de s
Page 11 and 12: 10 Herning Tabel 1. Fakta - Herning
Page 13 and 14: 12 Figur 5. Erhverv . . . . . . . .
Page 15 and 16: 14 Sundhedsprofil for region og kom
Page 17 and 18: 16 Indledning Indhold Sundhedsprofi
Page 19 and 20: 18 Beskrivelse af udvalgte variable
Page 21 and 22: 20 Helbred og sygdom Tre vinkler p
Page 23 and 24: 22 Figur 2. Dårligt selvvurderet h
Page 25 and 26: 24 Tabel 1. Undersøgelsens 17 kron
Page 27 and 28: 26 Tabel 2. Forekomsten af 17 kroni
Page 29 and 30: 28 • De fem bedst placerede kommu
Page 31 and 32: 30 Figur 6b. Forekomsten af kronisk
Page 33 and 34: 32 Figur 6d. Forekomsten af kronisk
Page 35 and 36: 34 Figur 6f. Forekomsten af kronisk
Page 37 and 38: 36 Figur 6h. Forekomsten af kronisk
Page 39 and 40: 38 Figur 6j. Forekomsten af kronisk
Page 41 and 42: 40 Figur 6l. Forekomsten af kronisk
Page 43 and 44: 42 Figur 6n. Forekomsten af kronisk
Page 45 and 46: 44 Figur 6p. Forekomsten af kronisk
Page 47: 46 Figur 6r. Forekomsten af kronisk
Page 51 and 52: 50 Figur 7. Forekomst af kroniske s
Page 53 and 54: 52 Figur 7 (fortsat). Forekomst af
Page 55 and 56: 54 Figur 8 (fortsat). Forekomst af
Page 57 and 58: 56 Figur 9. Hvor mange har en kron
Page 59 and 60: 58 Figur 13. Forekomst af kroniske
Page 61 and 62: 60 Tabel 6. Helbredsbelastning på
Page 63 and 64: 62 Tabel 7. Helbredsbelastningen p
Page 65 and 66: 64 Tabel 8. Sammenligning af helbre
Page 67 and 68: 66 Figur 14. Andel med dårligt sel
Page 69 and 70: 68 Figur 19. Antal kroniske sygdomm
Page 71 and 72: 70 Sundhedsvaner Indledning Der er
Page 73 and 74: 72 Figur 1. Rygevaner
Page 75 and 76: 74 Figur 2. Dagligrygere - køn, al
Page 77 and 78: 76 Figur 4. Dagligrygere i kommuner
Page 79 and 80: 78 Figur 5. Dagligrygere blandt per
Page 81 and 82: 80 Figur 6. Dagligrygere inden for
Page 83 and 84: 82 Figur 8. Rygning i hjem med bør
Page 85 and 86: 84 Figur 9. Personer der bor sammen
Page 87 and 88: 86 Figur 10. Rygere der er holdt op
Page 89 and 90: 88 Figur 11. Rygere der er holdt op
Page 91 and 92: 90 Figur 12. Ryger der er holdt op
Page 93 and 94: 92 Figur 14. Dagligrygere der gerne
Page 99 and 100:
98 Blandt dagligrygerne var 33% ble
Page 101 and 102:
100 Figur 18. Har din egen læge i
Page 103 and 104:
102 Figur 19. Vil gerne have støtt
Page 105 and 106:
104 Figur 21. Dagligrygere der gern
Page 107 and 108:
106 Figur 22 E r d e t till ad t at
Page 109 and 110:
108 Figur 24. Personer der i forår
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
114 Figur 27. Synes du, at rygning
Page 117 and 118:
116 Alkohol Danskernes gennemsnitli
Page 119 and 120:
118 Figur 3. Drikker 5+ genstande v
Page 121 and 122:
120 Figur 4. Drikker over genstands
Page 123 and 124:
122 Figur 5. Tegn på alkoholafhæn
Page 125 and 126:
124 Figur 6. Risikabelt alkoholforb
Page 127 and 128:
126 Figur 7. Risikabelt alkoholforb
Page 129 and 130:
128 Figur 8. Mænd med mindst én a
Page 131 and 132:
130 Figur 9. Kvinder med mindst én
Page 133 and 134:
132 Figur 10. Kronisk syge med mind
Page 135 and 136:
134 Figur 11. Personer med mindst
Page 137 and 138:
136 Figur 12. Har din egen læge de
Page 139 and 140:
138 Figur 13. Vil du gerne nedsætt
Page 141 and 142:
140 Figur 16. Vil du gerne nedsætt
Page 143 and 144:
142 Overvægt Overvægt er et hasti
Page 145 and 146:
144 Figur 2. Overvægt - køn, alde
Page 147 and 148:
146 Figur 3. Svær overvægt - køn
Page 149 and 150:
148 Figur 4. Overvægt - kommuner A
Page 151 and 152:
150 Figur 5. Overvægt blandt perso
Page 153 and 154:
152 Figur 6. Overvægt inden for fo
Page 155 and 156:
154 Figur 7. Har din egen læge i l
Page 157 and 158:
156 Figur 8. Sammenhæng mellem væ
Page 159 and 160:
158 Figur 9. Overvægtige der ‘i
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
164 Referencer 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7)
Page 167 and 168:
166 Fysisk aktivitet Regelmæssig f
Page 169 and 170:
168 Figur 4. Hvor mange dage om uge
Page 171 and 172:
170 Figur 5. Dyrker idræt eller f
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
180 Figur 10. Hvor mange dage om ug
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
184 Figur 13-16. Ønske om at være
Page 187 and 188:
186 Figur 18. Vil gerne være fysis
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
192 Kost Kosten har stor betydning
Page 195 and 196:
194 Figur 6. Kostmønster - køn, a
Page 197 and 198:
196 Figur 7. Kostmønster - mænd L
Page 199 and 200:
198 Figur 8. Kostmønster - kvinder
Page 201 and 202:
200 Figur 9. Kostmønster - kommune
Page 203 and 204:
202 Figur 10. Kostmønster - kronis
Page 205 and 206:
204 Figur 11. Kostmønster - branch
Page 207 and 208:
206 Figur 12. H
Page 209 and 210:
208 Referencer 1) Food and health i
Page 211 and 212:
210 Demografiske og Afsnit 3_ Indby
Page 213 and 214:
212 Figur 3. Erhverv Regionen % Lan
Page 215 and 216:
214 Favrskov Tabel 1. Fakta Favrsko
Page 217 and 218:
216 Hedensted Tabel 1. Fakta Hedens
Page 219 and 220:
218 Herning Tabel 1. Fakta Herning
Page 221 and 222:
220 Holstebro Tabel 1. Fakta Holste
Page 223 and 224:
222 Horsens Tabel 1. Fakta Horsens
Page 225 and 226:
224 Ikast-Brande Tabel 1. Fakta Ika
Page 227 and 228:
226 Lemvig Tabel 1. Fakta Lemvig Sv
Page 229 and 230:
228 Norddjurs Tabel 1. Fakta Norddj
Page 231 and 232:
230 Odder Tabel 1. Fakta Odder Svar
Page 233 and 234:
232 Randers Tabel 1. Fakta Randers
Page 235 and 236:
234 Ringkøbing-Skjern Tabel 1. Fak
Page 237 and 238:
236 Silkeborg Tabel 1. Fakta Silkeb
Page 239 and 240:
238 Skanderborg Tabel 1. Fakta Skan
Page 241 and 242:
240 Skive Tabel 1. Fakta Skive Svar
Page 243 and 244:
242 Struer Tabel 1. Fakta Struer Sv
Page 245 and 246:
244 Syddjurs Tabel 1. Fakta Syddjur
Page 247 and 248:
246 Viborg Tabel 1. Fakta Viborg Sv
Page 249 and 250:
248 Århus Tabel 1. Fakta Århus Sv
Page 251 and 252:
250 Sundhedsprofil for region og ko
Page 253 and 254:
Page 255 and 256:
Page 257 and 258:
show all

Hvordan har du det? - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?