Hvordan har du det? - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

192
Kost
Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand
(1). Kost med et stort indhold af frugt og grønt
reducerer fx risikoen for kræft i fordøjelsessystem og
lunger. Kostens indhold af fedtstoffer påvirker risikoen
for at udvikle kredsløbssygdomme. Type 2 sukkersyge
og overvægt er andre sundhedsproblemer, hvor kost og
spisevaner spiller en central rolle, ligesom spisevaner og
tandsundhed er tæt forbundet.
Ernæringsrådet reviderede i 2005 de syv officielle kostråd
og føjede et ottende til om motion:
Kostrådene 2005
• Spis frugt og grønt – 6 om dagen
• Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
• Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag
• Spar på sukker – især fra sodavand, kager og slik
• Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød
• Spis varieret – og bevar normalvægten
• Sluk tørsten i vand
• Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen.
Kostrådene hviler på den aktuelle forskningsbaserede
viden om sammenhængen mellem kost og helbred (2).
Kostrådene er suppleret med en anbefaling om, at
voksne bør spise mindst 600 gram frugt og grønt om
dagen og 200-300 gram fisk om ugen vekslende mellem
magre og fede fiskearter. Endvidere anbefales det, at de
fedtstoffer, der indtages, er rige på umættede fedtsyrer
og har en lav andel af mættede fedtsyrer (3).
Efterlevelse af kostrådene kan medvirke til at opnå et
godt fysisk og psykisk velbefindende og nedsætte risikoen
for en lang række livsstilsrelaterede sygdomme.
Spisevanerne er nok den del af befolkningens sundhedsvaner,
der er vanskeligst at kortlægge i detaljer. Hvis
man skal beskrive befolkningens samlede kostmønster
kræver det en specialiseret undersøgelse, hvor man fx
beder et repræsentativt udsnit af befolkningen føre
dagbog over alt, hvad de spiser, i en periode.
I en generel folkesundhedsundersøgelse som Hvordan
har du det? må spørgsmålene vedrørende kost begrænses
til udvalgte fødeemner.
I undersøgelsen fokuseres der på, i hvilket omfang befolkningen
efterlever kostrådene vedrørende indtag af
frugt, grønt, fisk og fedt.
Der er benyttet en kostscore udviklet ved Forskningscenter
for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden
(tidligere Københavns Amt) (4). Kostscoren består af 30
spørgsmål, der summeres i fire variable, en for hver af
de ovennævnte kostkomponenter. De fire variable lægges
sammen til en samlet score for kostens kvalitet, der
herefter opdeles i tre kategorier: 1) sund kost, 2) middelsund
kost og 3) usund kost.
Kostmønster i forhold til køn,
alder og sociale forhold
Når de fire kostkomponenter, frugt, grønt, fisk og fedt,
vurderes under ét, er der 21%, der har et sundt kostmønster,
65% der har et middelsundt kostmønster, og 14%
der har et usundt kostmønster.
Det generelle billede er således, at det kun er en femtedel
af befolkningen, der fuldt ud lever op til anbefalingerne
på kostområdet. Der er på den anden side en stor
gruppe, der i et vist omfang efterlever kostanbefalingerne.
Der er mellem 15% og 27%, der har et dagligt indtag af
de enkelte kostkomponenter, som lever op til gældende
anbefalinger. Færrest ved fedt og flest ved frugt.
Mellem 10% og 22% har usunde kostvaner med hensyn
til indtag af frugt, grønt, fisk og fedt. Færrest ved grøntsager,
flest ved fisk.
I det følgende fokuseres der på de to ydergrupper i kostscoren:
personer med et usundt kostmønster og personer
med et sundt kostmønster.
Sundhedsprofil for region og kommuner
Region Midtjylland