Styrket Recovery-orientering i den psykosociale ... - Aarhus.dk

Århus Kommune Socialforvaltningen
Styrket
Recovery-orientering
i den psykosociale rehabilitering
Socialforvaltningen, Århus Kommune

Udgivet af:
Århus Kommune
Socialforvaltningen, juli 2007
Udarbejdet af:
Recoverykoordinator Marianne Cohen, mail: mkc@fa.aarhus.dk
Studentermedarbejder Henriette Andersen, mail: had@fa.aarhus.dk
Recoverysekretariatet, Center for Socialfaglig Udvikling
Tryk: Trykkestedet
Design og produktion: coma reklame
Oplag: 1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-988969-5-1
Bilagsmateriale:
Bilag foreligger elektronisk på recovery-orienterings hjemmeside:
www.aarhuskommune.dk/recoveryorientering
Kan frit gengives med tydelig kildeangivelse

Styrket Recovery-orientering
i den psykosociale rehabilitering
Socialforvaltningen, Århus Kommune

Masterplan 2007
Forord
Igennem en længere periode har medarbejdere, ledere, brugere, pårørende og samarbejdspartnere
diskuteret perspektiver i “Udkast til masterplan for en styrket recoveryorientering”.
Jeg vil gerne sige jer alle tak, for det engagement I har lagt i kvalificering af
planen. På baggrund af de mange diskussioner og tilbagemeldinger er planen nu justeret,
og foreligger hermed som plan for “Styrket recovery - orientering i den psykosociale
rehabilitering”.
Planen beskriver en række områder, som er helt centrale for mennesker med psykisk sårbarhed
i forhold til at komme videre i livet som ligeværdige og integrerede medborgere.
Brugerindflydelse, anerkendelse af værdien af brugerens egen proces, øget inddragelse af
pårørende samt støtte til at udnytte muligheder uden for de sociale tilbud i kommunen,
er bare nogle er de veje, vi skal gå. Som noget grundlæggende har brugerne krav på en
indsats, der tager sit afsæt indenfor rammen af vidensbaserede psykosociale rehabiliteringsmetoder
og processer.
I dialog mellem brugere, pårørende, medarbejdere og ledere i Århus Kommune, arbejdes der
i øjeblikket meget engageret og målrettet for, at integrere den socialpsykiatriske indsats efter
sammenlægning af kommunale og amtslige tilbud. Der lægges et stort arbejde i, at borgerne
vil opleve sammenhæng i indsatsen, hvor individuelle behov anerkendes og imødekommes.
Der ydes samtidig en effektfuld indsats i mange dele af socialpsykiatrien, og i de kommende
år skal disse indsatser beskrives og dokumenteres. Vi skal i højere grad dele de gode
erfaringer med hinanden både internt men også med vores mange samarbejdspartnere.
Afprøvning og udvikling af ny praksis, sker allerede lokalt, men vil blive yderligere understøttet
via arbejdet med foregangsprojekter. Foregangsprojekterne vil øge vores viden om,
hvad der har den største effekt for lige netop de borgere, som vi samarbejder med.
Denne 1. udgave af socialpsykiatriens fælles faglige udviklingsplan skal betragtes som et
dynamisk materiale, der løbende udvikles og kvalificeres. Læs den og brug den som et spejl
på jeres lokale praksis. Værdsæt den gode indsats I yder allerede, og lad jer, sammen med
brugere og pårørende, inspirere i forhold til de områder af jeres praksis, hvor der er brug for
nye indsatser og måder at samarbejde på. Jeg håber, at planen fremover vil blive en fælles
platform og støtte i den faglige udvikling lokalt, så vi sammen når målet om en sammenhængende
og recovery - orienteret psykosocial indsats for borgere med psykisk sårbarhed.
Jeg ønsker jer alle en god arbejdslyst og ser frem til det fortsatte samarbejde.
Leif Gjørtz Christensen
Socialchef

Masterplan 2007
Indhold
1. Baggrund for en recovery - orientering................................... 7
1.1. Definition på recovery..................................................... 10
2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling........................13
2.1. Brugere............................................................................ 14
2.2. Det nærmeste netværk....................................................17
2.3. Arbejdsmarkedet............................................................ 19
2.4. Øvrige netværk og civilsamfund.................................... 22
2.5. Sammenhæng i indsatsen............................................. 24
3. Implementering og kvalitetssikring...................................... 30
4. Eksempler på relevante metoder og projekter......................35
5. Litteratur & Noter.................................................................. 63
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

“
At høre stemmer kan være en intens og påtrængende oplevelse,
som kan synes uden mening.Det er imidlertid muligt at give stemmerne
mening, ved bla. at deltage i selvhjælpsgrupper,
eller arbejde mere systematisk f.eks via Maastricht Interviewet.
Siden 2004 er der i stigende omfang blevet etableret stemmehørergrupper
i socialpsykiatrien, Århus Kommune”
”

Masterplan 2007
1. Baggrund for en recovery-orientering
Forskningen viser, at en del mennesker med sindslidelser
inden for skizofrenispektret oplever recovery (Liberman
2002, Warner 1997), det vil sige, at de faktisk kommer sig
helt eller delvist. Forskningen bygger på undersøgelser, der
har fulgt svært syge over en lang årrække mellem 20 og 40
år (Bleuler 1978, Huber et al 1980, Coimpi et al 1979, Tsuang
1975, Harding et al 1987).
Som en konsekvens af dette bevæger dele af psykiatrien
sig i øjeblikket fra et kronicitets-paradigme, og et syn på
sindslidelser som noget statisk til et mere dynamisk og recovery-orienteret
perspektiv, som samtidig inddrager individets
eget syn på lidelsen (Falgaard Eplov 2005). Mennesker
med sindslidelser og deres nære netværk bliver aktive
medspillere omkring tilrettelæggelse af en relevant professionel
indsats. En recovery-orientering betyder også, at de
mennesker der aldrig kommer sig, til stadighed tilbydes et
relevant og kvalificeret tilbud, med fokus på retten til inklusion
i civilsamfundet.
I det følgende beskrives, hvordan recovery-orientering, som
tilgang i den psykosociale rehabilitering i Århus Kommune,
i de kommende år understøttes og styrkes. Forståelsen af
rehabiliteringsbegrebet bygger på definitionen fra den nationale
tænketank, som den er gengivet i “Redegørelse om
fremtidens rehabilitering i Århus”. 1 – se definition på følgende
side.
Grundlaget for en
styrket recovery-orientering
i Århus Kommune
Masterplan
for en styrket
recovery-orientering
Lokalt
Virksomhedsplan for
Socialforvaltningen
Nationalt
De fælles værdier for psykiatrien
Regeringens handlingsplan
Internationalt
WHO “Mental Health Declaration for Europe”
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007
Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces
mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at
borgeren som har eller er i risiko for at få begrænsninger i
sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et
selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på
borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en
koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.
Grundlaget for den
psykosociale rehabiliteringsindsats
Grundlaget for udvikling af den recovery-orienterede psykosociale
rehabiliterings-indsats i Århus Kommune, bygger
på rammer og mål formuleret både lokalt, nationalt og internationalt:
Internationalt
I forhold til det internationale samarbejde tiltrådte Danmark
i januar 2005, på en ministerkonference i WHO i Helsinki,
en aftale om udvikling af psykiatrien. 2 Aftalen “Mental
Health Declaration for Europe” er karakteriseret ved en
høj grad af recovery-orientering. Der står blandt andet, at
indsatsen skal tage udgangspunkt i brugernes styrker og
ressourcer, hvor mål som øget livskvalitet og social inklusion
skal være centrale omdrejningspunkter i tilrettelæggelse
af psykiatriens tilbud. Som et led i styrkelsen af den
sociale inklusion, skal psykiatrien udvikle relevante tilgange
i forhold til at takle stigma og diskrimination samt støtte
empowerment. Indsatsen skal sikre, at mennesker med en
sindslidelse samt deres pårørende bliver aktive medspillere
i forhold til processen med at komme sig. Sammenhængende,
integrerede og effektive tilbud der arbejder evidensbaseret
og anerkender erfaringer og viden fra brugere, formuleres
som et fundament i udvikling og planlægning af
tilbud. Psykiatrien skal støtte brugere i at organisere sig og
få mulighed for at udvikle egne aktiviteter og tilbud.
Nationalt
På nationalt plan har Folketinget formuleret, at der i psykiatrien
skal tages initiativer, der har fokus på perspektivet
om at komme sig – recovery-orientering. Dette er senere
indarbejdet i regeringens handlingsprogram for de svageste
grupper. 3 Endvidere har Socialministeriet og Indenrigsog
Sundhedsministeriet i et samarbejde udarbejdet fælles
værdier for indsatsen for mennesker med en sindslidelse. 4
De overordnede værdier er; Respekt, faglighed og ansvar,
og værdierne gælder for alle indsatser i forhold til mennesker
med psykisk sårbarhed.
Det nationale værdigrundlag, for indsatsen for mennesker
med en sindslidelse, lægger blandt andet vægt på, at brugerne
og deres netværk inddrages i indsatsen. Samtidig
skal man løbende dokumentere og belyse indsatsen gennem
forskellige typer af tilfredshedsundersøgelser. Alle
relationer mellem borger, netværk og professionelle skal
bygge på respekt, og denne værdi skal samtidig indgå i alle
uddannelsesforløb for professionelle. Kendskabet til hinandens
faglighed på tværs af den behandlingsmæssige og sociale
indsats skal styrkes. Der skal ske en fortsat udvikling
af de professionelles kompetencer ved hjælp af uddannelse
og fortsat efteruddannelse, hvilket skal sikre, at arbejdet tager
udgangspunkt i videns-baserede metoder og processer.
Klare mål for effekt skal formuleres, og der skal samtidig arbejdes
med dokumentation og kvalitetssikring. Alle samarbejdspartnere
og personen med en sindslidelse skal være
i løbende dialog og inddrage hinanden så kontinuitet og
støtte sikres – især i risikosituationer. De tre fælles værdier
skal altid tænkes ind i både det centrale, regionale og lokale
samarbejde.
Lokalt
Som på internationalt plan understreges det også lokalt
i Virksomhedsplanen for Socialforvaltningen, at: “Vi skal
fremme social inklusion og medborgerskab for de mest
udsatte borgere.” 5
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007
Social inklusion og medborgerskab indebærer at:
• Have adgang til reel deltagelse i samfundsinstitutioner,
i lokalsamfundet og i det civile samfund i det hele taget.
Det gælder først og fremmest adgang til at deltage i uddannelsesaktiviteter,
i arbejdslivet, i fritidslivet og det lokalt
levede liv.
• Være sikret et anstændigt leveniveau, herunder bolig, mobilitet
og adgang til information.
• Have sociale relationer til naboer og venner – og ikke
mindst have kontakt med sin familie.
• Man ikke udsættes for diskrimination, hverken direkte eller
indirekte eller som institutionel diskrimination. Man
har ret til at udøve kulturel frihed dog med respekt for de
grundlæggende demokratiske værdier
• Være fri for mobning, misbrug og kriminalitet.
Med begrebet inklusion menes først og fremmest, at enhver
har ret til at være en del af det sociale fællesskab, men
dog også skal yde sit til fællesskabet. Med medborgerskab
menes, at alle indgår som aktive medborgere med respekt
for grundlæggende værdier. Alle borgere i Århus Kommune
skal således have reelt lige muligheder, rettigheder
og pligter. Som beskrevet flere steder i det følgende, viser
adskillige undersøgelser, at social inklusion er en væsentlig
faktor i forhold til processen med at komme sig efter en
sindslidelse.
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

10 Masterplan 2007
1.1. Definition på recovery
I den eksisterende litteratur defineres recovery ikke entydigt,
og det kan derfor være en hjælp at skelne mellem tre
dimensioner af recovery:
• Recovery som begreb
• Recovery som fænomen
• Recovery som tilgang (Jensen 2004)
Begrebet recovery dækker over nogle subjektive definitioner,
der tager udgangspunkt i en oplevet proces.
Recovery handler ikke om helbredelse eller om at vende
tilbage til det der var, men handler snarere om at komme
videre: “Det er en proces hen imod et nyt selvbillede, et
jeg som ikke er fuldstændig underkastet sygdommen”
(Strauss 1989). Recovery kan betragtes som en personlig
udviklingsproces, som ofte vil være livslang. Udvikling er
sjældent en lineær proces, men kan alligevel betragtes ud
fra nogle overordnede faser. I den personlige udvikling, bevæger
man sig dog ikke udelukkende fra 1 til 4. Der vil være
krisesituationer, hvor man måske bevæger sig fra 3 til 1,
hvorved personens situation ændrer sig fra uafhængighed
til øget afhængighed af en professionel indsats.
“
Recovery er en dybt personlig og unik proces, som forandrer personens holdninger og værdier.
Recovery indebærer en opdagelsesrejse ind i sig selv som menneske og en forandringsproces,
hvor man vokser hinsides den katastrofe, som den psykiske sygdom har forårsaget
”
(Anthony 2000)
Boston Ohio Holland
Fase 1 Overvældet af sindslidelse Afhængig og ubevidst:
Individet er afhængigt af professionel
støtte og ikke bevidst om potentiale for
egen recovery
Fase 2 Kæmper med sindslidelse Afhængig og bevidst:
Individet er afhængigt af professionel
støtte men er bevidst om muligheder og
potentiale for recovery
Fase 3 Lever med sindslidelse Uafhængig og bevidst:
Individet er ikke afhængigt af professionel
støtte og er i stand til at træffe
valg om eget liv og se yderligere
muligheder
Fase 4 Lever efter sindslidelse Uafhængig og bevidst: Individet er
involveret i livet i civilsamfundet, og er
bevidst om mulighederne for sig selv
og andre
Stabilisering 1:
Fokus på at få kontrol over symptomer
og mindske lidelse
Reorientering:
Udforskning af umiddelbare problematikker
i forbindelse med sindslidelsen og
af hvordan man kan vende tilbage til et
meningsfyldt liv
Reintegration:
Gendannelse af meningsfulde aktiviteter,
sociale relationer og roller
Stabilisering II:
Opretholdelse af ønskværdig situation
og begyndende rutiner i hverdagen
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 11
Det er vigtigt, at se udviklingsparathed som noget situationsbestemt
og ikke som noget personbestemt, som er
den enkeltes eget ansvar. Det enkelte menneske har et
medansvar for sin egen situation, men det er ofte særlige
omstændigheder og livsvilkår, der ligger til grund for, at en
person ikke magter at komme videre i sit liv. Hvis personen
ikke selv er bevidst om egne muligheder og potentiale
for vækst, er det derfor en professionel opgave, at yde en
indsats for at optimere livsvilkår samt at understøtte den
enkeltes udvikling af bevidsthed om muligheder.
Fænomenet recovery er en objektiv definition, som tager
udgangspunkt i det, man udefra kan observere og måle.
Der arbejdes med to niveauer for recovery, dels at komme
sig socialt og dels at komme sig helt. At komme sig socialt
indebærer, at personen stadig kan fremvise kliniske tegn/
symptomer på psykiske lidelser som f.eks. at høre stemmer
eller have vrangforestillinger. Men disse symptomer
forhindrer ikke personen i at deltage i det sociale liv f.eks.
arbejde, sociale netværk, sociale aktiviteter m.v. At komme
sig helt indebærer derimod et totalt fravær af symptomer
og, at bedringen er af en vis varighed og ikke er knyttet
til nogen form for vedvarende behandling med medicin
(Topor 2002a).
I forhold til de beskrevne faktorer ydes der allerede en recovery-orienteret
psykosocial indsats på mange områder i
Århus Kommune. I de kommende år er det vigtigt, at synliggøre
alle de gode indsatser, der ydes allerede. Samtidig
skal vi være åbne overfor, at der både internt i kommunens
tilbud og i relation til muligheder i samfundet, er potentiale
for at styrke de elementer i indsatsen, som fremmer menneskers
muligheder for at komme sig efter en sindslidelse.
Det er centralt, at indsatsen fremover tager udgangspunkt i
metoder og samarbejdsprocesser, som der er dokumentation
for virker i forhold til de beskrevne parametre. 6 Det vil
fortsat være en integreret del af indsatsen, at fagpersoner
og brugere sammen evaluerer på effekt af den indsats der
ydes. Når der anvendes tilgange og metoder, som bygger
på lokal erfaringsbaseret viden, er der et skærpet behov for
dokumentation, hvilket vil understøtte muligheden for vidensdeling
og metodeudvikling på tværs af socialpsykiatriens
tilbud.
I det følgende præsenteres konkrete bud på, hvordan der
lokalt kan arbejdes med en styrkelse af recovery-orientering
i den psykosociale rehabiliteringsindsats.
Tilgangen recovery dækker over den professionelle indsats
i forhold til mennesker, der oplever psykiske forstyrrelser,
og skal betragtes som det styrende perspektiv i den psykosociale
rehabilitering. Det er ikke en model eller en metode,
men indeholder principper og bud på standarder. En
recovery-orienteret tilgang understøtter og genopbygger de
værdier og faktorer, der er essentielle i en recovery-proces,
hvilket er fokus for det videre udviklingsarbejde i Århus
Kommune.
Social inklusion
Håb
Empowerment
Mening
Hvad skal der til
Forskning på området viser, at en række faktorer er centrale
i forhold til at understøtte og fremme menneskers proces
med at komme sig fra en sindslidelse. Afgørende er faktorer
hos personen selv, faktorer i omgivelserne og samspillet
mellem personen og omgivelserne (Topor 2002a).
Sociale netværk
og engagement
Vigtige faktorer
for recovery
Materielle ressourcer
Kompetencer
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

“
Teatergruppen Billedspor i Århus har igennem 12 år arbejdet
med at skabe billeder, der ud over at være groteske, humoristiske,
voldsomme og vedrørende også formår at bygge bro mellem
forskellige kulturer. Gruppen består af professionelle kunstnere og
mennesker med psykiske og sociale problemer, og har bl.a. den
vision at skabe rum for at såkaldte udstødte grupper får adgang
til at opdage og udvikle egne kunstneriske potentialer.
”

Masterplan 2007 13
2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling
På baggrund af eksisterende viden om, hvad der fremmer
menneskers mulighed for at komme sig i forbindelse med
en sindslidelse, gives i det følgende en række konkrete bud
på, hvilke områder der er centrale i den psykosociale rehabiliteringsindsats.
Det væsentligt at skelne mellem det, brugerne kan gøre:
• Uden hjælp
• Med hjælp fra nærmeste netværk
• Ved hjælp af tilgængelige ressourcer i miljøet
• Med hjælp fra de professionelle.
Indsatsen skal være personcentreret og empowerment orienteret
og tage udgangspunkt i, at brugeren skal have adgang
til og gavn af de ressourcer og muligheder, der findes
i det nære netværk og i samfundet generelt.
Der arbejdes i de kommende år med en række overordnede
mål til styrkelse af en recovery-orientering i den psykosociale
rehabilitering i Århus Kommune.
Mål til styrkelse af recovery-orientering
1. At brugernes indflydelse styrkes på alle niveauer
2. At brugerne støttes til at udvikle egne brugbare løsninger og strategier
3. At brugerne og de nære pårørende støttes til at bevare kontakt
4. At brugerne og de nære pårørende støttes til at genopbygge brudte kontakter
5. At brugerne får adgang til uddannelse og arbejde samt støtte til at bevare et job
6. At brugerne får adgang til civilsamfundets tilbud og støtte til at
blive ligeværdige medborgere
7. At brugerne oplever sammenhæng og kontinuitet i alle indsatser
8. At brugerne mødes af kompetente medarbejdere, der arbejder
med udgangspunkt i vidensbaserede metoder og processer
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

14 Masterplan 2007
2.1. Brugere · Empowerment og brugerindflydelse
En lang række forskere har i de senere år forsøgt at identificere
hvilke faktorer i individet selv, der understøtter recovery.
Nedenstående skema forsøger at gengive nogle af de
væsentligste bud på faktorer.
Det at finde mening, er en af de helt centrale faktorer hos
den enkelte i forhold til at understøtte recovery “Vi søger
alle at give hændelserne en mening, at skabe sammenhæng
i vores livshistorie. Dette bliver en endnu mere betydningsfuld,
men også vanskelig opgave, hvis vores liv har
været præget af dramatiske brud” (Jensen 2004:105)…..
Mary Ellen Copeland 7 har opstillet en række punkter, der er
vigtige i forhold til at maksimere chancen for håb og mening.
Hun nævner blandt andet;
• “Alt hvad vi gør, skal repræsentere håbet om, at mennesker
kan komme sig og gøre de ting, de gerne vil gøre
• Vi skal arbejde for personligt ansvar, selvbestemmelse
og empowerment
• Alle mennesker skal behandles med værdighed, engagement,
og gensidig respekt
• Betingelsesløs accept af enhver person som et unikt
individ med egen situationsbestemt parathed til at
komme sig
• Forståelse for at alle er eksperter i eget liv
• Give sindslidelsen mening som en naturlig reaktion på
svære oplevelser og følelser” - situationsbestemt
Hvad efterspørges 8
Brugere såvel internationalt som nationalt, herunder i socialpsykiatrien
i Århus Kommune, efterspørger flere undervisnings-
og støttetilbud i forhold til at takle problemer og
symptomer. Tilbudene skal bygge på forventningen om, at
man kan komme sig. 9
Brugere efterlyser selvhjælpsgrupper ledet af mennesker,
der er kommet sig. Det opleves som værdifuldt med rollemodeller,
der kender til de problematikker, der er forbundet
med det at have en sindslidelse. Brugerne efterlyser ligeledes
større gennemsigtighed i forhold til, hvilke tilbud man
har i Århus-området. Det være sig tilbud i såvel psykiatri,
bruger- og pårørende-organisationer, frivillige tilbud m.v.
Endelig er inddragelse og indflydelse i alle faser af rehabiliteringsindsatsen
central for mange.
Faktorer hos den enkelte (Jensen 2004:52)
Sullivan
(1994)
Tooth
(1997)
Ralph i Onken
et al. (2002)
Topor
(2001)
Onken et al
(2002)
Faktorer
hos den
enkelte
Egen vilje,
selvstyring
Spiritualitet
Jeg’et
Egenomsorg,
mestring
Indre faktorer som
indsigt, behov for
ændring, vilje
Individet
Mening
Selvet/hele
personen
Håb, følelse af
mening/formål
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Brugere l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 15
Hvad er der dokumentation
for virker
Alle mennesker higer efter en situation, hvor den ydre
belastning ikke overgår den indre personlige styrke. En
sindslidelse er karakteriseret af kognitive forstyrrelser, som
manifesterer sig som symptomer og forandringer i humør
og adfærd. Et menneske med en sindslidelse er derfor
mere sårbar over for stimuli end andre og må derfor udvikle
mestringsstrategier i forhold til at håndtere stress. En
virksom metode i forhold til dette arbejde, er f.eks. den såkaldte
stress-sårbarhedsmodel (Neuchterlein and Dawson:
1984), som er velegnet til udvikling af mestringsstrategier.
Hvis et menneskes evne til mestring ikke er tilstrækkelig
eller ikke bliver bakket op af omgivelserne, kan presset
overstige, hvad personen kan holde til. Det kan medføre
psykose, depression eller andre symptomer (Wilken & Hollander
2005:180). Undersøgelser viser således en sammenhæng
mellem recovery og støtte/undervisning i at udvikle
mestringsstrategier. Tilbud der sigter mod at understøtte
og lære, hvordan man håndterer symptomer som f.eks. at
høre stemmer (Romme 2003) og stress, er derfor en vigtig
faktor i forhold til muligheden for at komme sig.
Flere undersøgelser peger på, at netværk og fælles læreprocesser
med andre mennesker med sindslidelser fremmer
recovery-processen. Fælles erfaringer betyder fælles referencepunkter
og understøtter en gensidig forståelse og accept
(Topor 2002b). Således kan netværk mellem mennesker
med en sindslidelse udgøre et håb og øge følelsen af indre
styrke og dermed virke fremmende for empowerment.
Dannelse af selvhjælpsgrupper i alle dele af socialpsykiatrien
samt udvikling af kursustilbud for brugere kan ses som
et centralt element i udvikling af personlige kompetencer
og empowerment.
At undervisning og uddannelse i mestringstrategier kan
være af stor betydning, viser en evaluering af Amtsskolens
recovery-kursusforløb. Kursisterne har fået stort udbytte
af deres deltagelse i forløbet, og dette udbytte er blevet
understøttet af samarbejdet med de øvrige kursister. Undersøgelsens
effektanalyse viser, at kurset samlet set har
bevirket en stor fremgang i kursisternes oplevelse af indre
styrke/empowerment.
Empowerment er i analysen defineret som:
1. Selvsikkerhed
2. Overvinde magtesløshed
3. Øget selvværd
4. Mulighed for at skabe forandring
5. Optimisme/kontrol over fremtiden
6. Retfærdig vrede
7. Gruppe og samfundsaktiviteter – muligheden for at
ændre noget i kraft af at være en del af et fællesskab.
Kursister har således fået større selvværd og en større veltilpashedsfølelse
samt et ændret syn på egne potentialer.
I processen har guiderne haft en vigtig funktion som rollemodeller,
da de selv har erfaringer fra egen recoveryproces.
De fleste udtrykker, at de har fået det væsentligt bedre
i løbet af kursusforløbet og har fået redskaber til at takle
problemer forbundet med sygdommen.
“
Empowerment er en proces, hvor kraft bliver udviklet, faciliteret eller stadfæstet med det formål, at
underprivilegerede grupper kan øge deres ressourcer, styrke, deres selvbillede og opbygge evne til at
handle på egne vegne i psykologiske, sociokulturelle, politiske og økonomiske områder. Målet er social
retfærdighed, øget kontrol over eget liv og de samfundsfaktorer, der påvirker livet, herunder politisk
”
indflydelse og forbedret livskvalitet (Staples 1993)
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Brugere l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

16 Masterplan 2007
Udover indholdet af et konkret tilbud, er den professionelles
personlige tilgang i samarbejdet afgørende for brugerens
mulighed for vækst og udvikling. De “gode professionelle”
beskrives af mange brugere som medarbejdere, der:
• Opmuntrer min selvstændige tænkning
• Behandler mig på en måde, der hjælper min recoveryproces
• Behandler mig som en ligemand i tilrettelæggelsen af
min hjælp
• Giver mig frihed til at begå mine egne fejltagelser
• Møder mig i tillid til, at jeg kan skabe min egen fremtid
• Lytter til mig og tror på det, jeg siger
• Ser og anerkender mine evner
• Arbejder sammen med mig om at finde frem til de
tilbud og de ressourcer, jeg har brug for
• Er der, når jeg har behov for nogen at tale med
• Lærer mig om den medicin, jeg tager (Topor 2004)
Den professionelle rolle kan sammenlignes med en mentorrolle.
“En mentors opgave er at stille sin erfaring til
rådighed, ikke at skulle give svar på alt. En god
mentor opmuntrer sin samarbejdspartner til selv
at fundere og finde sin egen vej” 11
Behovet for ligeværdighed begrænser sig ikke blot til det
daglige relationsarbejde mellem bruger og medarbejder,
men efterspørges også i forhold til tilrettelæggelse af det
samlede rehabiliteringsforløb. Der er behov for inddragelse
i forhold til at designe, implementere og evaluere programmer
og tilbud samt i forhold til ansættelse af nyt personale
(Farkas et al 2005).
Anbefalinger
Ligeværdighed og inddragelse i samarbejdet med professionelle,
er meget afgørende for troen på udvikling og dermed
muligheden for at komme videre efter en sindslidelse.
At have mennesker med egne erfaringer fra psykisk sårbarhed
som rollemodeller, er værdifuldt for mange brugere.
Det anbefales, at:
• Der oprettes og understøttes brugerstyrede selvhjælpsgrupper
i alle dele af socialpsykiatrien, herunder udbredelse
af stemmehørergrupper
• Der sker en udbygning af kursus- og undervisningstilbud
til brugerne
• Der iværksættes fælles lærings- og udviklingsprocesser
for brugere og medarbejdere
• Brugere sikres adgang til relevant og dækkende information
om muligheder, før der tages stilling til valg af
tilbud og dermed visitation
• Brugere deltager i tilrettelæggelse, implementering og
evaluering af tilbud
• Brugere deltager ved ansættelse af nyt personale i psykiatrien
12
• Brugerne har reelle valgmuligheder – herunder også ift.
støtteperson
• Brugerne uddannes til at undervise medarbejdere
• Give opmærksomhed til anvendelse af sproget i kommunikationen
mellem medarbejdere, brugere og pårørende
• Inddrage andre brugeres erfaringerne i det enkelte støtteforløb
• Udviklingsparathed ikke skal ses som noget personafhængigt
men som noget situationsafhængigt
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Brugere l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 17
2.2. Det nærmeste netværk · herunder pårørende og venner
En del forskning dokumenterer, at pårørende er en vigtig
ressource i processen mod at komme videre efter en sindslidelse.
I en undersøgelse nævner mere end halvdelen af
brugerne (54 %), at støtten fra familien er en vigtig faktor i
recovery-processen (Wilken & Hollander 2005:223). Familiemedlemmer
kan være kilden til håb, fordi de ofte tror på
kvaliteterne og talenterne i brugeren, og fordi de bedre end
nogen andre kan tilbyde en vedvarende støtte. Pårørende
kan give brugeren mulighed for at bevare rollen som familiemedlem,
og pårørendes sociale og materielle støtte
er af afgørende betydning i recovery-processen. Faktum er
imidlertid, at mange mennesker med en sindslidelse har
problemer med at opretholde kontakten til deres pårørende.
Udover at skulle forholde sig til de symptomer som
en sindslidelse indebærer, skal de pårørende også takle
de problemer, som oftest følges af symptomerne, herunder
rolledysfunktion, ingen social kontakt m.v. (Wilken &
Hollander 2005:222).
En anden undersøgelse fra England viser en interessant
forskel mellem brugernes og de professionelles vurdering
af, hvilken betydning familien har for brugerne. Brugerne
angiver, at de sociale relationer, er det vigtigste i deres liv.
Godt helbred og familie kommer ind på en 2. og 3. plads,
mens den professionelle indsats kommer ind på en 8.
plads. Anderledes ser det ud, hvis man spørger medarbejdere.
Her angiver hovedparten, at deres egen indsats og
det socialpsykiatriske tilbud, er det vigtigste i brugerens liv,
mens brugernes familie vurderes som det 8. vigtigste for
brugeren (Sainsbury Center of Mental Health: 1999).
Mange brugere vurderer, at pårørende er vigtige i
recoveryprocessen
Hvad efterspørges
Pårørende efterlyser bedre kontakt med systemet. Der ønskes
oplysning om muligheder for hjælp og tilgængelige
tilbud. Mangel på information medfører for flere, en oplevelse
af magtesløshed og mangel på overblik om mulighederne.
Brugere efterspørger støtte til deres pårørende og familier.
Det kan være svært, at forklare de nærmeste om de
problemer, der opstår i forbindelse med en sindslidelse.
Pårørende efterspørger ligeledes tilbud, der henvender sig
specifikt til pårørende. Tilbudene skal sigte mod at hjælpe
de pårørende til forstå og støtte brugeren, og tilbudene skal
så vidt muligt opbygges i et samarbejde med brugere.
Hvad er der dokumentation
for virker
Undersøgelser peger på, at presset på de pårørende kan
lettes til både de pårørende og brugernes fordel. Studier
viser også, at psykoedukation til pårørende bevirker færre
indlæggelser og tilbagefald blandt brugerne. Ligeledes
øges velvære blandt de pårørende, og behovet for professionel
hjælp mindskes (Penn & Mueser 1996, Dixon & Lehman
1995). Der er dokumentation for, at resultaterne bliver
mere markante, jo længere tid de pårørende tilbydes psykoedukation,
og det anbefales derfor, at forløbet varer mindst
ni måneder (Wilken & Hollander 2005:225).
I kapitel 4 præsenteres et eksempel på en familieindsats
kaldet “MC- Farlanes flerfamiliemodel”, som blandt andet
anvendes i indsatsen i forhold til unge med skizofreni. Endvidere
præsenteres et projekt fra Århus Kommune, i hvilket
der afprøves en model for inddragelse af pårørende i indsatsen,
den såkaldte “Netværksrådslagning”.
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Det nærmeste netværk l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

18 Masterplan 2007
Anbefalinger
På baggrund af de pårørendes centrale betydning for brugerne,
samt både de pårørendes og brugernes ønske om
støtte til netværket, skal samarbejde med og inddragelse
af pårørende have en central plads i det videre udviklingsarbejde.
Det anbefales, at:
• Der udarbejdes en pårørendepolitik – brugere og pårørende
inddrages i processen
• Der afholdes netværksmøder mellem brugerne og de
nærmeste omsorgspersoner, 13 i det omfang der er
behov for. Dog skal tilstræbes mindst et årligt møde og
første gang ved brugerens tilknytning til socialpsykiatrien
• Der i krisesituationer tilbydes pårørende en samtale
med generel information
• Der tilbydes psykoedukation for pårørende
• Der gives støtte til oprettelse af selvhjælpsgrupper for
pårørende
• Der ydes et opsøgende arbejde i forbindelse med brudte
kontakter mellem brugere og pårørende
• Der samarbejdes med og ydes støtte til pårørende/
nærmeste netværk, og at denne støtte bliver en del af
kerneydelsen i socialpsykiatrien
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Det nærmeste netværk l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 19
2.3. Arbejdsmarkedet og uddannelse
Forskning dokumenterer, at der er en sammenhæng mellem
beskæftigelse og sandsynlighed for recovery (Topor
2002a:78). Ifølge Hydén (1995) har arbejde en rehabiliterende
virkning på grund af primært tre egenskaber:
1) Arbejde tilbyder en struktur med hensyn til tid (arbejde
versus fritid) og rum (hjem versus arbejdsplads)
2) Arbejde medfører sociale relationer via deltagelse i en
fælles produktion
3) Gennem arbejdet og de dertilhørende sociale relationer
får individet en plads og status i samfundet
Som det ses i det følgende, stræber mange brugere efter
et arbejde, for på den måde at opnå en meningsfuld rolle
i samfundet.
Hvad efterspørges
En del brugere efterspørger meningsfuld beskæftigelse,
samt adgang til det ordinære uddannelsessystem. For
mange er meningsfuld beskæftigelse ensbetydende med
et arbejde, hvor man reelt bidrager og generer en ydelse
af værdi for andre. Flere har et stort behov for at kunne
yde et bidrag til fællesskabet. Andre beskriver, hvor betydningsfuldt
det er, at man i mødet med nye mennesker kan
fortælle, at man har et arbejde. Endelig giver flere udtryk
for, at ens selvopfattelse bliver mere positiv, og troen på at
man er noget værd styrkes, når man har et arbejde.
Afdelingsledere og medarbejdere efterspørger veje til inklusion
af særligt sårbare brugere på arbejdsmarkedet. Flere
oplever, at det er en stor udfordring, at skabe åbninger til
arbejdsmarkedet. Der efterlyses kontakt til rummelige arbejdspladser
som kan skabe de optimale rammer for et
menneske med psykisk sårbarhed. Endelig efterspørges
der oplysning om, hvilke muligheder den aktuelle lovgivning
rummer.
Hvad er der dokumentation
for virker
Når man anvender begrebet arbejde i en socialpsykiatrisk
sammenhæng, må man skelne mellem det ordinære arbejdsmarked
og de beskæftigelsestilbud, der findes inden
for socialpsykiatrien (dagcentre m.m.). Forskning tyder på,
at der eksisterer en forskel mellem de vilkår, som eksisterer
på det ordinære arbejdsmarked, f.eks. løn, demokrati,
produktivitet og afsætning, og de vilkår, som råder i de
socialpsykiatriske beskæftigelsestilbud (Topor 2002a:82).
I de socialpsykiatriske beskæftigelsestilbud arbejder brugerne
udelukkende med andre psykiatribrugere, som oftest
til en meget lav eller ingen løn og med arbejdsopgaver, som
ikke nødvendigvis matcher individuelle interesser. At forventningerne
til brugernes arbejdsindsats er lav, og at de
“produkter”, som der produceres, sjældent afsættes på det
“rigtige marked”, spiller ligeledes en rolle. Beskæftigelsestilbudene
kan imidlertid være en udmærket løsning i forhold
til de brugere, der har så mange vanskeligheder med
deres sygdom, at ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart
er en realistisk mulighed. I et beskæftigelsestilbud har brugerne
dog, ligesom på det ordinære arbejdsmarked, mulighed
for at opnå struktur i hverdagen og opbygge sociale
relationer.
Muligheden for at komme ind på det ordinære arbejdsmarked
spiller, som beskrevet, en stor rolle for størstedelen
af alle mennesker med en sindslidelse (Topor 2002a:82).
Forskning på området dokumenterer, at optræning på arbejdspladsen
(f.eks. Individual Placement Support) er af
stor værdi. Der er gennemført kontrollerede evidensstudier
af både IPS og traditionelle beskæftigelses-rehabiliteringstilbud.
Disse påviser, at IPS i høj grad baner vejen til det ordinære
arbejde – selv i forhold til mennesker, som er meget
syge. Et studie i New Hampshire viser f.eks., at IPS øgede
beskæftigelsesraten med over 20 %. Forskningen antyder
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Arbejdsmarkedet l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

20 Masterplan 2007
samtidig, at den lave beskæftigelsesrate i de traditionelle
beskæftigelsestilbud hænger sammen med stor negativ
forventning, beskyttelse og ineffektive programmer (Drake
et al 2001).
Erfaringer fra blandt andet Gallo – Job 14 og Vikar-mentor
projektet 15 i Århus er, at en intensiv støtte i overgang til
beskæftigelse, er meget virkningsfuld i forhold til at etablere
et arbejdsforhold. Et tæt samarbejde og en integreret
indsats mellem den beskæftigelsesmæssige og den sociale
indsats, har betydet, at en del meget udsatte mennesker
faktisk er kommet i job. En særlig udfordring i fremtiden
bliver at sikre, at de brugere der kommer i job, faktisk også
over længere tid formår at bevare jobbet.
En evaluering (Jahn 2007:58) af aktiviteterne i Gallo-job
omkring etablering af skånejob viser, at det over tid kan
være svært at opretholde de nødvendige skånehensyn i et
ansættelsesforhold. For mange ansatte i skånejobs er det
et stort ønske, at man ikke skiller sig ud fra de øvrige medarbejdere.
Dette kan betyde, at man som ansat i skånejob,
kan have svært ved at sætte passende grænser i det daglige
arbejde. Evalueringen viser videre at tid, anerkendelse, håb,
ressourcer og vedvarende skånehensyn er nøgleord, i forhold
til at understøtte tilknytning til arbejdsmarkedet over
tid (ibid 60).
Personer der har været syge i mange år, kan have behov
for at fokusere på uddannelse inden en egentlig indsats i
forhold til at etablere et arbejdsforhold. Mange har afbrudt
en uddannelse, og ønsker måske at komme tilbage til studie
på universitetet eller andre uddannelsessteder, som de
tidligere har været tilknyttet.
For mennesker der ikke er afklarede i forhold til ønsker
og behov i relation til beskæftigelse, eksisterer forskellige
kursusmuligheder. Et eksempel er det nyetablerede kursus
“Medborgerskab og recovery”. 16 Kurset har som mål at
styrke den enkeltes afklaring af, hvilken rolle vedkommende
drømmer om, samt at etablere støtte til, at personen
faktisk kommer tættere på realisering af ønsker til blandt
andet uddannelse og job.
For mange mennesker med psykisk sårbarhed er det
vigtigt at få et job på det ordinære arbejdsmarked
Anbefalinger
Det anbefales, at udnytte lovgivningens forskellige muligheder
for fleksible job løsninger og særlig støtte til mennesker
med nedsat arbejdsevne. Både den sociale lovgivning
og lov om aktiv beskæftigelsesindsats, indeholder muligheder,
som kan være værdifulde i forhold til indsatsen for
mennesker med en sindslidelse. 17
Som noget nyt er der, ifølge Lov om støtte til handicappede
i erhverv, mulighed for, at også mennesker med et psykisk
handicap, kan bevilliges personlig assistance på jobbet.
Hvis ansøgeren selv arbejder 37 timer om ugen, kan der bevilges
op til 20 timers personlig assistance om ugen, hvor
den personlige assistent er med til at udføre praktiske opgaver,
som personen med nedsat arbejdsevne ikke selv kan
udføre. Der er dog stadig meget få erfaringer med denne
ordning i forhold til mennesker med psykisk sårbarhed, så
det er endnu uvist, hvilke konkrete muligheder ordningen
rummer.
Endvidere eksisterer den såkaldte mentorordning i Lov om
aktiv beskæftigelsesindsats. Formålet med mentorordningen
er, at styrke introduktionen til en arbejdsplads eller på
en uddannelsesinstitution. Der kan ydes økonomisk støtte
til frikøb af en medarbejder, eller til en ekstern konsulent,
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Arbejdsmarkedet l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 21
der varetager den særlige opgave med at introducere, vejlede
og oplære personen i virksomheden eller på uddannelsesinstitutionen.
Der kan gives støtte, hvis introduktionen
rækker udover det, man sædvanligvis må forvente.
Førtidspensionister har mulighed for at få ansættelse i et
skånejob. Skånejob etableres typisk på deltid, og løntilskuddet
udgør et fast kronebeløb pr. time afhængig af den
ansattes arbejdsevne.
For mennesker der ikke er på pension, kan der oprettes
fleksjob, hvis personen har nedsat arbejdsevne. Arbejdspladsen
vil kunne modtage tilskud på enten 1/2 eller 2/3
af mindstelønnen i hele ansættelsesperioden, afhængig af
personens arbejdsevne.
Endeligt eksisterer der en række andre muligheder som
f.eks. ansættelse med løntilskud, delvis sygemelding for
personer der allerede er i job, samt refusion af sygedagpenge,
hvis lægen vurderer, at lidelsen vil medføre mindst
10 fraværsdage om året.
Det anbefales, at:
• Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen laver
en fælles strategi for, hvordan jobmuligheder styrkes for
mennesker med en sindslidelse
• Der i Socialforvaltningens virksomhedsplan indgår måltal
for, hvor mange brugere af socialpsykiatrien der ønsker et
arbejde, og hvor stor en andel af disse, man forventer at
hjælpe til et job
• Implementere IPS – Individuel Placement Support
• Udvikle partnerskabsaftaler med både store og mindre
virksomheder
• Udvikle mulighed for delvis indskrivning i psykiatriens
tilbud ved overgang til arbejdsmarkedet
• Støtte virksomheder til at ansætte mennesker med
psykisk sårbarhed i skånejobs ved at udnytte de sociale
kapitler i lovgivningen
• Videreudvikle erfaringer fra bl.a. Vikar-mentorprojektet,
Gallo–job, kantinen på Sosu-skolen samt projekt på
Journalist-højskolen
• Ansætte mennesker med egne erfaringer med psykisk
sårbarhed som jobkonsulenter
• I et samarbejde mellem Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen
at afholde en messe med deltagelse
af virksomheder, brugere, pårørende og samarbejdspartnere
med henblik på diskussion af fremtidige behov,
ønsker og samarbejdsformer
• Århus Kommune på alle niveauer af organisationen er
eksemplarisk i forhold til at ansætte mennesker med
psykisk sårbarhed
• Medarbejdere med egne brugererfaringer får reelle
arbejdsfunktioner
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Arbejdsmarkedet l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

22 Masterplan 2007
2.4. Øvrige netværk og civilsamfund
Trods behovet for et socialt netværk, viser forskningen,
at mennesker med en sindslidende, sammenlignet med
andre, har fire gange så høj risiko for ikke at have et tæt
venskab (Meltzer et al 1995). Andre undersøgelser viser, at
mere end en tredjedel af mennesker med en sindslidelse
ikke har noget netværk, de kan henvende sig til for at få
hjælp (Wilken & Hollander 2005:221). Mennesker med en
sindslidelse er derfor ofte socialt isolerede, hvilket yderligere
har betydning for det følelsesmæssige velvære. Flere
undersøgelser har i den sammenhæng vist, at mange brugere
længes efter venskaber, og at de ikke aktivt stræber
mod at forblive ensomme (Topor 2004:134).
Hvad efterspørges
Brugere og pårørende efterlyser opfølgningsforløb eller
“mellemstationer” i forhold til afslutningen af den psykosociale
rehabiliteringsindsats. Flere udtrykker behov for at
møde ligestillede i takt med, at de i recoveryprocessen får
det bedre. Mange brugere frygter, at de – i forbindelse med
at få det bedre – mister kontakt til systemet og dermed
mulighed for hjælp og støtte. Både pårørende og brugere
mener, at denne frygt kan føre til fastholdelse i systemet.
Samtidig efterspørger brugere mulighed for at deltage i aktiviteter,
der foregår uden for psykiatrien. Flere udtrykker
bekymring for, at man kan blive fastholdt i sygdom og sygdomsrelaterede
problematikker ved udelukkende at omgås
andre mennesker med psykisk sårbarhed.
Både brugere, pårørende og medarbejdere efterspørger
mere oplysning om sindslidelser til det øvrige samfund.
Omgivelsernes generelle syn på mennesker med en sindslidelse,
medfører stigmatisering og en oplevelse af social
isolation herunder eksklusion fra arbejdsmarkedet og andre
dele af samfundet.
Hvad er der dokumentation
for virker
Det er vigtigt, at indsatsen i socialpsykiatrien har et dobbeltfokus.
Dels skal der ydes en indsats i forhold til den
enkelte brugers evne til at mestre livet, men samtidig skal
der arbejdes målrettet for, at styrke accept, rummelighed
og inddragelse af mennesker med psykisk sårbarhed i det
omgivende samfund.
Oplysning og partnerskaber er centralt i arbejdet for afstigmatisering
og social inklusion. Undersøgelser viser dog, at
det ikke har effekt at lave generelle oplysningskampagner
rettet bredt til mange. Derimod er en særlig oplysningsindsats
i forhold til en særlig målgruppe meget effektfuld,
specielt hvis mennesker der er langt i egen recoveryproces
bidrager med deres erfaringer i oplysningsarbejdet (Thornicroft:
237). Et eksempel er oplysning særlig målrettet
børn og unge, hvor børnenes møde med mennesker der
er kommet videre efter en sindslidelse bidrager til, at synet
på mennesker med en sindslidelse bliver langt mere positivt
og mindre fordømmende (ibid 238). Brugerlærerne i
Uddannelsesafdelingen i Psykiatrien i Region Midtjylland,
samt initiativet “Stand- up Recovery” 18 er danske eksempler
på oplysningsindsatser fra mennesker der er kommet sig.
Oplysning og information er effektfuld, når den målrettes
og tilpasses særlige målgrupper, samt at den,
blandt andre, varetages af mennesker der er kommet sig
En anden mulighed for oplysning er metoden “Photovoice”,
hvor brugere fortæller og formidler egne oplevelser
og historier (Storytelling) via billeder. Metoden går i sin
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Øvrige netværk og civilsamfund l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 23
enkelthed ud på, at brugerne får et engangskammera, og
udfra et givent tema beskriver de levede erfaringer via billeder.
Billederne kan dels bruges til oplysning, men er også
velegnede som visuelle data ved evaluering. Brugere anvender,
i blandt andet Boston, metoden i forbindelse med
evalueringer, hvor billederne bruges i udviklings- og dokumentationsarbejde
til at skabe bevidsthed om forhold både
i og udenfor psykiatrien. 19
Udover oplysning til det omgivende samfund, har mennesker
med en sindslidelse behov for støtte til at skabe
netværk og tilknytning til lokalsamfundet. Ordninger med
såkaldt buddysupport findes mange steder, blandt andet
i USA. Buddysupport er et initiativ, der ligner de danske
ordninger med besøgsvenner, hvor frivillige opretholder
jævnlig kontakt med en bruger og deltager i forskellige
former for aktiviteter sammen med brugeren. På denne
måde udfyldes det hul, som eksisterer mellem det naturlige
netværk bestående af familien og det kunstige netværk af
professionelle. I USA er buddysupport-projekterne meget
succesfulde og opfylder et stort udtrykt behov. I en amerikansk
undersøgelse målte man på effekten af et buddysupport-projekt.
Resultaterne viste, at denne form for indsats
imødekom deltagernes hidtil uopfyldte behov for at blive
accepteret og værdsat, hvilket naturligt øgede brugernes
livskvalitet (Topor 2004:134).
Endvidere er der i USA en veludviklet tradition for, at tidligere
brugere støtter nuværende brugere. Et eksempel på
dette er projektet “Community link”. Her viser det sig at
være meget værdifuldt, når mennesker der er kommet langt
i egen recoveryproces, i en periode fungerer som “bro til
samfundet” for en bruger, med henblik på at skabe nye og
andre kontakter for personen i lokalsamfundet (Copeland
2006). Projektet som hedder “Community link”, arbejder
med uddannelse af “brobyggere” og er beskrevet yderligere
i kapitel 4.
Anbefalinger
På baggrund af det beskrevne, er der behov for, at indsatsen
fra socialpsykiatrien retter sig mod både brugeren og
det omgivende samfund. Mennesker der er kommet langt i
egen recoveryproces, og som måske ikke længere er tilknyttet
socialpsykiatrien, kan være vigtige aktører i arbejdet med
oplysning og afstigmatisering, samt i indsatsen for at skabe
bånd mellem nuværende brugere og lokalsamfundet.
Det anbefales at:
• Der arbejdes for brobygning ved intensiveret samarbejde
med de frivillige 21
• Inddrage mennesker der er kommet sig i arbejdet med
oplysning og brobygning
• Samarbejdet med lokalsamfundet bliver en del af kerneydelsen
• Den socialpsykiatriske indsats, efter behov, tilrettelægges
som støtte til benyttelse af tilbud uden for psykiatrien
• Danne partnerskabsaftaler med sportsklubber, fritidstilbud
m.fl. med henblik på at skabe større rummelighed
• Danne partnerskabsaftaler med bl.a. børnehaver, fritidsklubber
og folkeskoler med henblik på oplysningsvirksomhed,
der varetages sammen med formidlere med
brugeroplevede erfaringer.
• Opfange og understøtte eksisterende tiltag i lokalsamfundet
Med henblik på at understøtte udvikling af Bruger til Bruger
initiativer, er der udviklet et nyt kursustilbud i et samarbejde
mellem Socialforvaltningen og Folkeoplysningsforbundet.
Beskrivelser kan findes på hjemmesiden for recoveryorientering.
20
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Øvrige netværk og civilsamfund l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

24 Masterplan 2007
2.5. Sammenhæng i indsatsen
Mennesker med en sindslidelse har forskellige behov ift.
behandling, bolig, økonomi, uddannelse, arbejde og social
støtte. Der modtages ofte behandling og støtte fra forskellige
tilbud tilknyttet forskellige instanser og sektorer. Disse
er ikke alene underlagt forskellige lovgivninger, men er
også organiseret i hver deres forvaltning (VISP 2006: 4).
Centrale sektorer kan grupperes som illustreret.
Centrale sektorer
Sektor Instanser Primære faggrupper
Sundhedssektor
Den sociale sektor
Arbejdsmarkeds- og
undervisningssektor
Sygehuse & lokal/distrikts-psykiatri placeret under
regionerne.
Botilbud, være- og aktivitetssteder samt støtte-kontaktpersoner
og bostøtte, sundhed- og omsorg samt pension,
kontanthjælp mv. primært placeret i kommunerne
Arbejdsmarkeds- og undervisningssektor
Aktivering og særlig tilrettelagt undervisning og arbejdsmarkedsrettede
tilbud, placeret i kommunalt regi.
Læger, sygeplejersker, og social- og sundhedsassistenter.
Socialrådgivere, pædagoger, ergoterapeuter, social og
sundhedsassistenter m.fl.
Socialrådgivere, Virksomhedskonsulenter, sagsbehandlere
og undervisere
Den private sektor Private praksis og tilbud Privatpraktiserende psykiatere, læger, psykologer, psykoterapeuter,
private botilbud og frivillige organisationer
Hvis borgeren skal få det fulde udbytte ud af de mange parters
indsats og skal opleve indsatsen som sammenhængende
- er samspil selvfølgelig centralt. Det er således ikke
nok, at der eksisterer tilstrækkelige og relevante behandlingsmæssige
og socialpsykiatriske tilbud, disse skal også
være velkoordinerede. (Anthony 2000:161).
“I sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og
Århus Kommune, findes fælles retningslinier for samarbejde,
arbejdsdeling og koordinering mellem den
sundhedsfaglige og socialfaglige indsats.” 22
Sundhedsaftalen opstiller følgende principper for samarbejdet
mellem kommunerne og Region Midtjylland:
“Det er grundlæggende vigtigt, at parterne koordinerer
indsatsen i respekt for det enkelte menneskes integritet og
selvbestemmelse – herunder, at eventuelle pårørende inddrages
i overensstemmelse med den enkeltes ønsker.
Det er en forudsætning, at mennesker med sindslidelse
giver samtykke til den ønskede udveksling af oplysninger.
For mennesker, der ikke er i stand til selv at give et habilt
samtykke, skal samtykket gives af en stedfortræder (pårørende
eller værge).
Det er i alle sammenhænge i mødet med mennesker med
sindslidelser et mål, at motivere og støtte vedkommende
til at tage størst mulig ansvar for beslutninger, egenomsorg
og behandling. Jo større ansvar, den enkelte kan tage, jo
mindre er behovet for involvering og koordinering fra behandlernes
og støttepersonernes side.
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Sammenhæng i indsatsen l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 25
Forløbet skal tilrettelægges på en sådan måde, at patienten/brugeren
medinddrages og har mulighed for aktivt at
deltage i planlægningen af forløbet og i alle beslutninger,
der vedrører behandlingen og den sociale indsats. Herunder
muligheden for at være med til at fastlægge indholdet
i behandlingsplanen, en evt. udskrivningsaftale og den sociale
handleplan. Hvis patienten/brugeren ikke selv habilt
kan tage stilling til behandlingsforslag eller forslag om sociale
ydelser, skal pårørende, alternativt værge inddrages.”
Hvad efterspørges
Mange brugere oplever ikke indsatsen som sammenhængende.
Både medarbejdere, brugere og pårørende giver udtryk
for, at der er behov for øget samarbejde internt i Århus
Kommune mellem f.eks. Socialforvaltningen, Beskæftigelsesforvaltningen
samt Sundhed og omsorg. Flere brugere
i Århus Kommune efterspørger ligeledes en større grad af
samarbejde mellem den regionale psykiatri og den kommunale
socialpsykiatri. Flere brugere oplever, at sektorerne
taler “forskellige sprog” og samtidig ikke taler sammen.
Flere pårørende og medarbejdere giver udtryk for, at afstanden
mellem den regionale psykiatri og den kommunale socialpsykiatri
er for stor.
De lokale oplevelser ligner andre mere landsdækkende
oplevelser fra brugere og pårørende. En undersøgelse af
brugere og pårørendes syn på samspil, gennemført af Videnscenter
for Socialpsykiatri i 2004-2005 viser, at noget
af det, der fylder meget i pårørende og brugeres bevidsthed,
er den manglende koordinering, herunder ledsagelse
og opfølgning på tværs af tilbud og myndigheder (VISP
2005:46). Brugere og pårørende oplever, at samspillet mellem
sektorerne ikke fungerer godt nok, og de fleste mener,
at kvalitet i indsats er det samme som kvalitet i samspil
(VISP 2005:7). Både brugere og pårørende er enige om, at
faktorer som: opfølgning og timing, inddragelse, forebyggelse
samt et nært, tillidsbaseret forhold til en medarbejder
er helt centralt og har direkte betydning for det gode samspil
(VISP 2005:17).
Hvad er der dokumentation
for virker
Forskning viser i overensstemmelse med det beskrevne,
at en systematisk og integreret opfølgning har god effekt.
Brugerne klarer dagliglivet bedre, og risikoen for tilbagefald
reduceres. (Pedersen 2000:11). 23 Når brugere skifter
tilbud, kan man betragte indsatsen som en tilbudskæde.
Når brugeren til andre tider har behov for flere tilbud på
samme tid, kan man betragte indsatsen som et tilbudsnetværk
(ibid.:13). I begge tilfælde vil der opstå problemer
med kontinuitet og sammenhæng, hvis tilbuddene ikke
koordineres. Resultatet kan blive, at brugeren overordnet
set modtager en ufuldstændig indsats. Måske får brugeren
overlappende eller modstridende tilbud. Måske får brugeren
ikke alle behov for støtte og hjælp opfyldt, og i værste
fald får vedkommende, trods et behov, måske ikke noget
tilbud overhovedet.
Et eksempel på hvordan man i højere grad kan sikre opfølgning
og samspil er via case management eller på dansk en
personlig koordinator. Den personlige koordinator har ansvar
for at koordinere tilbud for en eller flere brugere over
en længere tidsperiode. Målet er, at sikre tilgængelighed
og kontinuitet med hensyn til de tilbud brugeren ønsker
og har behov for (Ibid.: 13). I følgende figur anskueliggøres
det, hvilke forskellige tilbud eller indsatsområder en bruger
kan have behov for hjælp til koordinering af, når han eller
hun indgår i et tilbudsnetværk.
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Sammenhæng i indsatsen l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

26 Masterplan 2007
Eksempel på et lokalt tilbudsnetværk
Socialpsykiatri
• Bostøtte
• Botilbud
• Dagtilbud
• Bofællesskaber
• Selvhjælpsgrupper
• Opsøgende indsats
• Støtte til børn
Psykiatrisk Behandling
• Medicin/ terapi
• Indlæggelse
• Praktiserende læger
• Psykiatriske sygeplejersker
Sundhed og omsorg
• Hjemmesygepleje
• Hjemmehjælp
Forsørgelse
• Sygedagpenge
• Arbejdsløsheds
understøttelse
• Førtidspension
• Kontanthjælp
Koordinering
af indsatser
Uddannelsessystemet
• Universitet
• Skole
• Kurser
• Efteruddannelse
Arbejdsmarkedet
• Skånejob
• Fleksjob
• Frivilligt arbejde
• Arbejdstræning
• Ordinært arbejde
Frivillige organisationer
• Mødesteder
• Støttegrupper
• Selvhjælpsgrupper
• Besøgsvenner
• Kontaktfamilier
Bolig, fritid &
Social netværk
• Egen bolig
• Venner, familie
• Fritidstilbud
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Sammenhæng i indsatsen l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 27
Den personlige koordinator er en fagperson, fortrinsvis i
udførerleddet, der har en løbende og tæt kontakt til den
pågældende borger, og som borgeren ønsker skal varetage
denne funktion. Koordinatoren har tre hovedopgaver:
1) At sikre koordinationen mellem og kontinuiteten i de
forskellige indsatser, som borgeren modtager
2) At medvirke til en relevant involvering af borgerens
familie, netværk og evt. arbejdsplads
3) At indkalde relevante samarbejdspartnere til
netværksmøder i det nødvendige omfang
Der er erfaring for, at ordningen med den personlige koordinator
kan styrke tilvejebringelse af relevante behandlingsog
støttetilbud. Endvidere understøtter koordinatoren, at
sagsbehandlingstider forkortes og effektiviseres, og sidst
men ikke mindst sikres kontinuerlig relevant behandling og
støtte. Der er ligeledes dokumentation for, at koordineringen
bevirker øget livskvalitet for brugeren, øger chancerne
for at brugeren kommer i arbejde eller uddannelse og kan
være med til at mindske tilbagefald og indlæggelser (Vanderplasshen
2004:913).
På baggrund af eksisterende viden om betydning af sammenhæng
og koordination, er der i Socialforvaltningen i
Århus Kommune taget beslutning om, at indføre en ordning
med personlige koordinatorer. 24 Ordningen forventes
implementeret inden 1. januar 2008. Personlig koordinator
tildeles i situationer, hvor brugeren har behov for en samtidig
eller på hinanden følgende indsats fra flere behand-
Eksempler
på planer
Brugeren
Kommunen
Psykiatrien Andre Personlig
koordinator
Den personlige
plan
Helhedsplan
§ 141
Behandlingsplan
F.eks.
Psykolog
F.eks.
Psykiater
Jobplan
Delhandleplaner
Udskrivningsaftale
Koordinationsplan
F.eks.
Fysioterapeut
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Sammenhæng i indsatsen l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

28 Masterplan 2007
lingsmæssige og socialfaglige instanser, og hvor brugeren
ikke selv magter at sørge for, at der sker den nødvendige
koordinering af indsatserne. Tildeling af personlig koordinator
sker som udgangspunkt i forbindelse med visitation,
men kan alternativt ske i forbindelse med udarbejdelse af
§141 helhedsplan. Der skal foreligge en klar og entydig aftale
mellem bestiller og udfører om, hvem der varetager
den koordinerende rolle. Det er afgørende for sammenhæng
i indsatsen, at det i helhedsplanen fremgår, hvilke
indsatser den enkelte borger modtager, og på hvilken måde
de forskellige tilbud understøtter hinanden. Vigtigheden af
en helhedsorienteret indsats bliver meget tydelig, når man,
som i på foregående side, illustrerer hvor mange planer,
der faktisk kan være i spil i forhold til mennesker med psykisk
sårbarhed.
I en recovery-orientering er det centralt, at der i handleplansarbejdet
arbejdes personcentret, hvilket betyder aktiv
inddragelse af personen selv og fokus på ressourcer og individuelle
ønsker og behov. 25 Delmål og overordnede mål
skal være tydelige og sammenhængende, og handleplaner
skal altid bruges som redskab i den helhedsorienterede og
sammenhængende indsats.
“Fra 1. januar 2008 skal der altid udnævnes en
personlig koordinator, når brugeren modtager mere
end 1 tilbud og ikke selv magter at koordinere”
Åbne samtaler er et eksempel på, hvordan koordinering og
opfølgning af indsatsen kan understøttes på tværs af sektorer.
Modellen er opstået i Finland i starten af 1990’erne.
Her omlagde man indsatsen i psykiatrien ved at oprette
udgående tværfaglige kriseteams på tværs af hospitals- og
socialpsykiatri. Disse kriseteams rykkede ud inden for 24
timer og tilbød samtaler og behandling til mennesker ramt
af psykose. Det særlige ved kriseteamet er, at der ikke kun
tilbydes hjælp til brugeren, men også til de netværk, som
er omkring brugeren. Hjælpen tilbydes i eget hjem, og alle
samtaler, aftaler og kommunikation foregår sammen med
brugeren og hans netværk. Denne form for hjælp refereres
der til som åbne samtaler (www.socialpsykiatri.dk).
De åbne samtaler er udbredt i dele af Norge og Finland,
og resultaterne er opsigts-vækkende. I hele Vestlapland er
der ikke siden 1994 set tegn på, at nydebuterede syge får
en livslang sindslidelse. Medicinforbruget er væsentligt
reduceret, og der er som en følge af udviklingen nedlagt
244 sengepladser. I Keropuda-området har man systematisk
fulgt brugere, der fik tilbudt denne form for behandling
siden 1992. Af de 80 brugere man fulgte, var 60 to år senere
uden symptomer; kun ti tog fortsat medicin, og bare
12 havde mistet fodfæste på arbejdsmarkedet (Seikkula
2000). Se kapitel 4 for yderligere beskrivelse af modellen
“Åbne samtaler”.
Anbefalinger
På baggrund af brugernes og pårørendes efterspørgsel
samt dokumenteret viden om vigtigheden af sammenhæng
i indsatsen, anbefales det at:
• Sikre sammenhæng mellem den biologiske, den terapeutiske
og den socialpsykiatriske indsats
• Etablere recovery-orienterede projekter på tværs af sektorer
• Gennemføre kompetenceudvikling i fællesskab på tværs
af sektorer 26
• Sikre tildeling af en personlig koordinator, når brugeren
modtager mere end 1 tilbud og ikke selv magter at koordinere
• Styrke samarbejdet omkring personcentrerede handleplaner
• Styrke samarbejdet med sagsbehandlere, Beskæftigelsesforvaltningen,
Sundhed- og omsorg, den regionale
psykiatri og andre centrale samarbejdspartnere
• Skabe mellemstationer/bro mellem systemerne via
f.eks. partnerskabsaftaler med frivillige og deltidsindskrivninger
i socialpsykiatrien
• Kvalitetssikre afslutninger og overgange mellem tilbud
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Sammenhæng i indsatsen l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

CARe-instruktøruddannelsen
17 medarbejdere går pt. på CARe-instruktøruddannelsen, og skal efterfølgende undervise samtlige
medarbejdere i psykiatrien, Center for Særligt Socialt Udsatte og Center for Misbrugsbehandling i
CARe- metodologien. Målet er at alle får en grunduddannelse i CARe.

30 Masterplan 2007
3. Implementering og kvalitetssikring
I forbindelse med visionen om en styrkelse af recoveryorientering
i den psykosociale rehabiliteringsindsats, tages
der flere initiativer for at understøtte processen med implementering
og forankring i praksis. I det følgende beskrives
plan for kompetenceudvikling, samt strategi for
dokumentation af nuværende praksis ved hjælp af selvevalueringer
og udvikling af ny praksis via de såkaldte foregangsprojekter.
Kompetenceudvikling
Flere medarbejdere ønsker dialog og debat på de enkelte
arbejdspladser i forhold til en recovery-orientering. Problematikker
omkring f.eks. etik og holdning i den professionelles
rolle skal diskuteres og konkretiseres for at øge den fælles
forståelse af arbejdet. Ligeledes ønskes en åben dialog,
så kendskabet til hinandens kompetencer og viden øges
og dermed muligheden for at kunne trække på hinandens
ressourcer. Medarbejdere efterspørger flere undervisningsforløb,
hvor brugere og medarbejdere deltager sammen. Et
forløb, hvor medarbejdere og brugere f.eks. diskuterer indhold
og praksis i forhold til en recovery-orientering, vil øge
ligeværdigheden og den gensidige forståelse.
Afdelingsledere efterspørger bistand til de lokale implementeringsprocesser,
herunder veje til hvordan man får
implementeret tankegangen i de forskellige kontekster, der
eksisterer i de enkelte tilbud. Der lægges op til samspil og
dialog lokalpsykiatrierne imellem, imellem Driftsområdet
for Socialpsykiatri og lokalpsykiatrierne samt mellem region
og kommune. Også andre centrale samarbejdspartnere
som f.eks. sagsbehandlere, Beskæftigelsesforvaltningen og
Sundhed- og Omsorg ønskes inddraget i en fælles kompetenceudvikling.
Der er forslag om, at ansætte et antal recoverycoaches
- mennesker med brugeroplevede erfaringer
- til at understøtte implementeringsprocessen lokalt.
I forlængelse af ønsker fra medarbejdere og ledere, er der
i socialpsykiatrien samt på forsorgs- og misbrugsområdet
igangsat et større kompetenceudviklingsforløb, hvor 17
medarbejdere uddannes som instruktører i den såkaldte
CARe metodologi. Efter planen påbegynder instruktørerne
uddannelse af kolleger fra 1.4. 2008 og alle medarbejdere
har omkring maj 2009 fået tilbudt uddannelsen i CARe.
I forbindelse med CARe udviklingsarbejdet, oversættes
grundbogen samt en metode- og redskabskasse til dansk
og bearbejdes i forhold til danske forhold og vilkår. CARe
redskabskassen indgår i 2. udgave af nærværende udviklingsplan
(masterplan). Som supplement til lokale initiativer
og kompetenceudviklingsforløb, udbydes løbende
kurser i relevante metoder og temaer for både brugere, pårørende
og medarbejdere.
Dokumentation af nuværende
praksis og udvikling af ny
Implementering af visionerne for en styrket recoveryorientering
understøttes yderligere af en fælles proces som illustreret
i figur på næste side. Hensigten er, at nærværende
plan skal danne udgangspunkt for en proces, med fokus på
dokumentation af den aktuelle recoveryorienterede praksis
samt udvikling af nye indsatser og tilgange i arbejdet. Der
skal arbejdes med vidensdeling på tværs af organisationen
og mulighed for løbende status, så mindre effektfulde indsatser
udfases, og andre mere effektfulde indsatser spredes
til større dele af socialpsykiatrien. Den nye viden som
oparbejdes omkring, hvad der virker for den enkelte bruger,
indarbejdes i næste udgave af masterplan for en styrket recoveryorientering,
hvorved der opnås en løbende og fælles
kvalitetsudvikling. Implementeringsplanen dækker perioden
fra 2007 til og med 2009, hvorefter der tages stilling til
den videre strategi for faglig udvikling.
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 31
Kvalitetscirklen
Spredning
Masterplan
Status
Projekt
Implementeringen af en styrket recovery-orientering tager
udgangspunkt i udvikling og dokumentation af praksis via
blandt andet følgende to initiativer:
• Afprøvning af ny praksis via foregangsprojekter
• Evaluering af nuværende praksis via selvevaluering
Mens foregangsprojekterne har til formål at understøtte
udvikling af ny recoveryorienteret praksis gennem udvikling
og afprøvning af initiativer lokalt, er selvevaluering en
lokal evaluering af allerede eksisterende indsatser.
Udover det lokale udviklings- og dokumentationsarbejde
initierer Recoverysekretariatet; kompetenceudvikling, konsulentbistand,
lederseminarer, chefseminarer og evaluering
af initiativer under en styrket recoveryorientering – herunder
bistand til selvevaluering lokalt. Der uddannes omkring 30
vejledere i den såkaldte gennembrudsmetode, som er en
kvalitetsudviklingsmetode, der danner ramme om arbejdet
med foregangsprojekterne. Vejlederne vil bistå med konsulentbistand
til foregangsprojekterne.
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

32 Masterplan 2007
Implementering af vision for en styrket recovery-orientering
Evaluering af
nuværende praksis
Afprøvning
af ny praksis
Kompetenceudvikling
& Vidensdeling
Status
& spredningsstrategi
Implementering
af ny praksis
• CARe-instruktører
• Fælles standarder
• Vejledere (gennembrud)
• Chef og lederseminar
• Læringsseminarer
foregangsprojekter
• Kompetenceprofil
• Evaluering
• Kurser for brugere
• Kurser for pårørende
Organisering
Implementeringen understøttes af en organisering med
bruger- og pårørende repræsentation på alle niveauer. Der
er nedsat en styregruppe, der tager stilling til strategiske
og principielle spørgsmål. Styregruppen skal endeligt godkende
foregangsprojekter og fokus for selvevalueringer inden
de påbegyndes. Socialchef Leif Gjørtz Christensen er
formand for gruppen.
Derudover er der nedsat et Fagligt Råd, som har til opgave at
yde faglig rådgivning til styregruppe, medarbejdere og ledere.
Rådgivningen ydes blandt andet i forbindelse med konkretisering
af selvevalueringer, foregangsprojekter, etablering af
en baseline for evaluering samt udvikling af det lokale undervisningskoncept
for CARe. Det Faglige Råd kommer med
anbefalinger men har ingen selvstændig beslutningskompetence.
Afdelingsleder fra Windsor Ole Svejstrup er formand
for Rådet.
Recoverysekretariatet har ansvar for planlægning og koordinering
af fælles tiltag i den overordnede implementerings-
og evalueringsproces, herunder udvikling og tilrettelæggelse
af undervisning i CARe. Recoverykoordinator
Marianne Cohen er leder af sekretariatet.
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 33
Evaluering og kvalitetssikring
Evalueringen indgår som en del af implementeringsprocessen,
hvor data indhentes og danner baggrund for refleksioner
og løbende udvikling af praksis. Med udgangspunkt
i en samlet baseline for hele socialpsykiatrien, har evalueringen
tre fokusområder: CARe, selvevalueringer og foregangsprojekter.
Baseline etableres som det først led i evalueringsprocessen.
Baseline præsenterer et generelt billede af socialpsykiatrien,
hvor selvevalueringerne repræsenterer den praksis,
der lokalt anses for at være recoveryorienteret og Best
practice.
Evalueringsteamet følger arbejdet med både CARe, foregangsprojekter
og selvevalueringer, og data indsamles
løbende til brug ved den samlede evaluering. I den afsluttende
evaluering gennemføres en særskilt analyse for henholdsvis
udvikling og implementering af CARe, dokumentation
af nuværende praksis via selvevaluering og endelig
udvikling af ny praksis via foregangsprojekter. På baggrund
af de tre overordnede tiltag, udarbejdes en samlet evaluering
af udviklingen af recovery-orientering i perioden 2007-
2009.
Der etableres et brugerpanel, der kan kvalitetssikre evalueringens
forskellige dele, og være formidlere i forhold til
brugerne. Det forudsættes, at medlemmer af korpset har
egne erfaringer som brugere af socialpsykiatrien. På sigt arbejdes
der for etablering af et egentligt brugerevalueringskorps,
som løbende står for indsamling af data omkring
den brugeroplevede effekt af indsatser.
Styregruppe
Fagligt Råd
Recovery
Sekretariatet
Afdelings-/
tilbudsledere
Organisering
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

“
De splittergale optræder med et skørt og livsbekræftende program,
som består af evergreens, gårdssange, cirkusmusik og sigøjnersange,
alt sammen krydret med lidt god gammeldaws gøjleri. Orkestret
opstod i 1990 og fungerer som en stærk selvhjælpsgruppe, der med
deres udadvendte optræden er med til at nedbryde grænserne mellem
mennesker med en sindslidelse og raske
”

Masterplan 2007 35
4. Eksempler på metoder og projekter
I det følgende præsenteres eksempler på relevante projekter
og metoder, til inspiration i det daglige samarbejde
mellem bruger og medarbejder, samt i det fortsatte udviklingsarbejde
med blandt andet foregangsprojekter.
Da metodebegrebet omfatter både det man gør (indhold),
og måden man gør noget på (form), er det vigtigt, at der
arbejdes med kvalitetssikring af begge dimensioner. En
metode er ikke recoveryorienteret, medmindre at samarbejdsprocessen,
opfylder kravene til en empowerment
orienteret tilgang (se beskrivelserne i kapitel 2.1.). Kvaliteten
i arbejdet med de vidensbaserede metoder afhænger
altså blandt andet af, om der arbejdes personcentreret
med udgangspunkt i de behov, som den enkelte bruger
formulerer. Samarbejdet skal helt grundlæggende støtte
personen til, i samspil med sine omgivelser, at udvikle
evnen til at tage magten over eget liv.
Metodens form handler om, hvordan medarbejderen
samarbejder med brugeren om indholdet. Formen kan
betegnes som den kommunikative del, og omfatter således
medarbejderens evne til at bruge kommunikationen
bevidst i samarbejdet med brugeren.
Formen omfatter for eksempel
medarbejderens evne til;
• At kommunikere entydigt, både på det verbale plan
og nonverbale plan
• At lytte opmærksomt og anerkendende til brugerens
fortællinger
• At være opmærksom både på brugerens og på egne
grænser
• At vise respekt for brugerens særlige personlighed
• At bruge sin intuition på et fagligt grundlag
• At udvise venlighed, empati, tolerance, tålmodighed,
og situationsfornemmelse
• At være personlig og vise nærhed
• At være støttende og udvise omsorg
• At støtte brugeren i at tage (med)ansvar i et, for brugeren,
passende omfang
I forhold til samarbejdet omkring anvendelse af de beskrevne
metoder, at det centralt, at processen bygger på
de beskrevne kompetencer hos medarbejderen og tager
sit afsæt indenfor rammen af en empowerment orienteret
tilgang.
Arbejdet med vidensbaserede metoder fordrer kvalitet
i både indhold og form
Udover kvalitetssikring af både indhold og form, skal
anvendelse af bestemte metoder altid tage udgangspunkt
i en faglig vurdering af metodernes anvendelighed i den
konkrete situation. Wilken og Hollander angiver eksempler
på nogle inspirationspunkter til brug for beslutning
om anvendelse af konkrete metoder:
Overvejelser før brug af en metode
• Vil anvendelse af metoden give flere/bedre eller hurtigere
resultater
• Kan metoden bruges til at besvare et spørgsmål, som
allerede eksisterer
• Kan metoden understøtte fornyet refleksion
Afklaring af formål. Skal metoden bruges som;
• Direkte støtte for brugeren til udvikling af mestringsstrategier
• Udgangspunkt for samtale/dialog
• Tjekliste – glemte jeg/vi noget
• Udgangspunkt for brainstorm
• Grundlag for at træffe deciderede valg
• Hjælp til at zoome ind på forskellige områder af brugerens
liv (psykosociale sårbarhed, ønsker, samarbejde
med pårørende, miljø m.m.)
• Hjælp i en særlig fase i recovery-processen
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

36 Masterplan 2007
I det følgende præsenteres en række metoder og projekter
der kan være relevante i den daglige praksis. CARe metodologien
tilbyder derudover en række metoder, som indarbejdes
i en senere udgave af planen, når de er blevet afprøvet
og tilpasset lokale danske forhold.
Den enkelte bruger
• Camberwell Assesment of Need (CAN)
• Goal Attainment Scale (GAS)
• Hverdagslivsbeskrivelse
• Livshistoriefortælling
• Den personlige arbejdsbog
• Stemmehørerprojekt og Maastricht interview
• Redskaber til udarbejdelse af kriseplaner
• Redskaber til håndtering af medicin
• Kurser med fokus på fysisk velvære
• Kognitiv adfærdsterapi
• Social færdighedstræning
• ACT – Assertive Community Treatment
• Life Skills training
• Psykoedukation
• Selvhjælpsgrupper som i f.eks. LAP
• Personlige budgetter
• Kursus for recovery-guider
• Handleplanskurser for brugere og medarbejdere
i Århus Kommune
• Evaluering af samarbejdet ml. bruger og medarbejder
Nærmeste netværk
• Psykoedukation for pårørende
• Rådgivning til pårørende i tilfælde af krisesituationer
• Mc Farlanes flerfamilie model
• Netværksrådslagning
• Pårørende initiativer
• Undervisning til pårørende om tilbud
• Netværkskort
• Projekt KONTA
• Miljøindikatorværktøj
Arbejdsmarkedet og uddannelse
• Partnerskaber med offentlige og private arbejdsgivere
• Vikar- mentorprojektet
• Projekt bedre liv – www.arbejdsmarkedsnetvaerk.dk
• IPS – Individuel Placement Support
• MB-projektet
• Projekt Gallo Job
• Mentorordning
• Skånejob
• Fleksjob
• Et arbejdsmarked med plads til alle
Øvrige netværk og civilsamfund
• Buddysupport
• Udviklingsplan over de sociale netværk
(Social Network Development Plan)
• Netværksfamilier
• Community links
• Partnerskaber
• Direkte oplysning til afgrænsede målgrupper
Sammenhæng i indsatsen
• Åbne samtaler
• Personlig koordinator
• Personcentrerede handleplaner
Desuden findes der internationale toolkits på følgende
hjemmesider:
http://mentalhealth.samhsa.gov/cmhs/communitysupport/toolkits/default.asp
www.apa.org/practice/grid.htm
Flere af de nævnte metoder og projekter er beskrevet i kapitel
2. På de følgende sider foldes andre eksempler ud, og i
parentes er angivet, hvilket område metoden eller projektet
relaterer sig til (netværk, arbejdsmarkedet etc.). Afsnittet
udbygges i de kommende års arbejde med udvikling og
dokumentation af lokale indsatser, og en opdateret metodeoversigt
kan løbende findes elektronisk på www.aarhuskommune.dk/recoveryorientering
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 37
Metoder og Projekter
CAN – Camberwell Assessment of Need...............................................................38
GAS - Goal Attainment Scale................................................................................. 39
Hverdagslivsbeskrivelse.........................................................................................40
Livshistoriefortælling..............................................................................................41
Maastricht interview ............................................................................................. 42
Kognitiv Adfærdsterapi.......................................................................................... 43
Social færdighedstræning .....................................................................................44
Gruppedynamik...................................................................................................... 45
Stemmehører-projektet .........................................................................................46
Den Personlige Arbejdsbog – selvindsigt, selvbestemmelse og recovery........... 47
Recoveryguide uddannelse.................................................................................... 48
Aktivitetsanalyse ....................................................................................................49
Pædagogisk afdækning.......................................................................................... 50
Evaluering af samarbejdet mellem beboer og kontaktpersoner............................51
McFarlanes flerfamiliemodel..................................................................................52
Netværksrådslagning..............................................................................................53
Assessment Quality of the Environment - Miljø indikatorværktøj....................... 54
Projekt KONTA........................................................................................................55
Individual Placement Support – IPS .................................................................... 56
Vikar-mentorordningen...........................................................................................57
Gallos Jobformidling...............................................................................................58
Projekt netværksfamilier for psykiatribrugere....................................................... 59
Links til lokalsamfundet – veje til geninklusion og recovery................................60
Åbne samtaler, Vestlapland................................................................................... 61
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

38 Masterplan 2007
CAN – Camberwell Assessment of Need
Formål
(Den enkelte bruger)
Beskrivelse
• CAN er et behovsvurderingsværktøj til at understøtte afklaring af behov. Kan
f.eks. kan bruges ift. udarbejdelse af handleplaner.
• CAN registrerer på 26 områder såvel brugernes som fagfolks vurdering af
brugernes behov for hjælp.
• CAN er ligeledes velegnet til at dokumentere indsatsens omfang og tilstrækkelighed.
CAN er udviklet af PRISM på Institute of Psychiatry i London. CAN blev oversat
til dansk af Center for Evaluering i 1994. CAN afsøger støttebehov indenfor de 26
forskellige områder, som er beskrevet nedenfor. De 26 områder afsøges via hver
deres skema med såkaldte CAN-spørgsmål. Spørgsmålene følger nøjagtig samme
struktur i hvert skema, hvilket øger fortroligheden med at udfylde skemaerne.
For yderligere information
Center for Evaluerings hjemmeside: www.ceps.suite.dk/CANFORM
Hovedværk: Slade, M., Thornicroft, G., Loftus, L. Phelan, M. & Wykes, T. 1999
“Camberwell Assessment of Need”, College Publications
CAN- hovedområder og eksempel på CAN-skema
CAN - områder:
1. Bolig
2. Kost
3. Pasning af hjemmet
4. Personlig pleje
5. Aktiviteter i dagligdagen
6. Fysisk helbred
7. Psykotiske symptomer
8. Information om tilstand og beh.
9. Psykisk uligevægt
10. Selvdestruktive tendenser
11. Til fare for andre
12. Alkohol
13. Stofmisbrug
14. Social kontakt
15. Parforhold
16. Seksuel adfærd
17. Børnepasning
18. Grunduddannelse
19. Telefon
20. Transport
21. Økonomi
22. Økonomiske rettigheder
23. Til gene for andre
24. Døgnrytme
25. Skiftende støttepersoner
26. Ydelsernes koordination og sammenhæng
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 39
GAS - Goal Attainment Scale
Formål
(Den enkelte bruger)
Beskrivelse
• Fastlægge, graduere og prioritere mål
• Opstille overkommelige, realistiske og målbare mål
GAS-redskabet blev udviklet i USA i 1970’erne, i et forsøg på at finde fleksible
målemetoder, der kunne tage højde for at målsætninger er noget meget individuelt.
På baggrund af GAS-redskabet udviklede VISP i et samarbejde med det
daværende CEPS, Århus Amt - nu del af Center for Kvalitetsudvikling i Region
Midtjylland dansk udgave af GAS. Med GAS- Danmark sættes der øget fokus på
forarbejdet, eftersom erfaringer har vist, at det kan være svært at formulere konkrete
meningsfyldte mål. I GAS arbejdes der med konkretisering mål for udvikling.
Målene gradueres på en skala, som er tilpasset i et samarbejde med den enkelte.
Der arbejdes ud fra nedenstående faser:
GAS Danmark,
Metoden:
GAS-redskabet:
1. Forberedelse af målsætningsarbejdet:
1.1 Afdækning og prioritering af behov
1.2 Afdækning og prioritering af handlemuligheder
2. Målsætningsarbejde i skema:
2.1 Gennemgang af GAS-skema (skema 1)
2.2 Formulering af lang- og kortsigtede mål/områder
2.2.1 Formulering i skema
2.2.2 Fastlæggelse af niveauer
2.3 Aftale om opfølgningsdato
3. Handlingsbeskrivelse (skema 2)
4. Sparringsproces
5. Opfølgning (skema 3)
For yderligere information
Rapporten GAS Danmark: www.socialpsykiatri.dk/rapporter
Videnspakke om handleplaner: www.socialpsykiatri.dk/rapporter
Hovedværket: Kiresuk, T. ,Smith, A. & Cardillo, J. 1994: “Goal Attainment Scaling:
Applications, Theory, and Measurement Hillsdale” NJ: Erlbaum Associates
Eksempel på GAS-skema
1: GAS-skema til målbeskrivelse
Langsigtet målområde:
Navn: Skema udfærdiget: d.
Støtteperson Opfølgning aftalt: d.
Sparringspartner
Resultat ved opfølgning
Meget mere end forventet
Noget mere end forventet
Forventet resultat
Noget mindre end forventet
Meget mindre end forventet
Kortsigtet mål/område:
Prioritering: %
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

40 Masterplan 2007
Hverdagslivsbeskrivelse
Formål
(Den enkelte bruger)
Beskrivelse
For yderligere information
• Kan bruges til at finde ud af, hvordan dagligdagen mestres, samt i hvor høj
grad, brugerens drømme og forventninger til livet bliver opfyldt
• Kan bruges som grundlag for klare aftaler om, hvad det fremtidige samvær
mellem bruger og medarbejder skal fokusere på
• Aftalerne kan evt. danne baggrund for udarbejdelse af handleplan
En central opgave indenfor det sociale arbejde er, at støtte brugeren i at formindske
afstanden mellem det liv, den pågældende drømmer om, og det liv han/hun
reelt magter. Dvs. skabe størst mulig overlap mellem livsdrøm og livsmønster. De
eventuelle handlinger eller aktiviteter der kommer ud af at fokusere på værdier og
drømme, bliver midler til at nå et mål, frem for mål i sig selv. Det er centralt, at
det er brugeren selv der bestemmer, om han/hun vil fortælle om sit liv, og hvad
der i så fald skal fortælles.
Websider: “Værktøj til handleplaner”: www.socialpsykiatri.dk
Bøger: Ramian, K., Gústafsson:
“Liv i fokus – det sindslidende menneske i hverdagen”
Eksempel på hvordan der kan arbejdes med hverdagslivsbeskrivelse (samtalepkt.)
Dagen: Hvordan ser en typisk hverdag ud for dig Hvordan ser en typisk weekend ud Er der nogen faste rutiner i
løbet af en måned Over et år (f.eks. højtider, ferier) Er der begivenheder, der gentager sig i løbet af året Er der en
tid på døgnet, hvor du har det bedst/værst Er der tider på året, hvor du har det bedre/værre
Gøremål: Hvad er et godt hjem for dig Hvad har du af gøremål i dit hjem Rengøring (rydde op, vaske op, fjerne affald,
skifte sengetøj, vasketøj m.m.) Hvordan har du det med at komme i bad At skifte tøj og børste tænder Hvad
laver du, når du slapper af Er der noget, du bruger specielt meget tid på
Økonomi: Hvordan håndterer du din økonomi (regninger, opbevaring af penge, administration af penge, forsikringer,
blanketter m.m.)
Mad: Hvad får du at spise Hvordan får du købt ind Og i hvilke butikker
Medicin: Tager du medicin Hvordan styrer du din medicin
Hverdagsproblemer: Hvordan løser du hverdagsproblemer Overholder du aftaler Tager du fat i problemerne når
de kommer Søger du løsninger og hjælp, hvis du ikke kan klare et problem
Er der noget du ønsker skal være anderledes Er der noget du ønsker mere eller mindre af
Aktiviteter udenfor hjemmet: Hvordan kommer du omkring Går du i biografen, på værtshus og/eller restaurant
Går du på arbejde, på skole og/eller kurser Er du medlem af klub Går du på udstillinger Tager på rejser Besøg
hos andre mennesker Aktiviteter i socialpsykiatrien
Sociale netværk: Hvem omgås du og hvor tit (familie, venner, kæreste, naboer) Hvad laver i sammen Er der noget,
som du synes er svært i samværet med andre mennesker Hvornår er det nemmest/sværest at etablere kontakt til
andre mennesker
Evaluering: Hvordan har det været at have denne samtale om din hverdag Var der noget, som var svært at tale om
Samarbejde: Er der punkter vi skal aftale at samarbejde omkring Hvilke
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 41
Livshistoriefortælling
Formål
(Den enkelte bruger)
Beskrivelse
For yderligere information
• At brugeren bliver bedre forstået i sit liv
• At skabe sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid, og øge bevidsthed om
ønsker, drømme og behov
• Afdækning af hvordan brugeren mestrer sin dagligdag samt i hvor høj grad
brugerens drømme og forventninger til livet bliver opfyldt inden for den
pågældendes aktuelle livsmønster
Et af socialpsykiatriens kendetegn er, at der sættes fokus på brugerens levede liv
frem for sygdom. Livshistoriefortælling er netop en metode, hvormed man kan
sætte fokus på det levede liv både før sygdom, med sygdom og efter sygdom.
Livshistoriefortællingen er den fortalte fortælling om et liv. Den rummer som regel
grundlæggende værdier og antagelser omkring livet og de forventninger, som
knyttes til det. I forbindelse med livshistoriefortælling vises interesse for hele
livshistorien, såvel gode oplevelser som traumer, færdigheder, behov, værdier og
drømme m.v. Processen kan foregå som et frit eller som et mere struktureret interview
med fastlagte spørgsmål. Det er centralt, at det er brugeren selv der bestemmer,
om han/hun vil fortælle om sit liv og hvad der i så fald skal fortælles.
Websider; www.socialpsykiatri.dk/, www.socialpsykiatri.dk/realpage.dsppage=275,
www.bogwebs.systime.dk/Fagbank/pædagogik/77839285/socpsyk.htm
Bøger; Ramian, K., Gústafsson:“Liv i fokus –det sindslidende menneske i hverdagen”
Eksempel på hvordan der kan arbejdes med livshistoriefortælling (samtalepkt.)
Barndomshjem
Din mor og far
Søskende
Familie og venner
Skolen
Kammerater
Ungdomsårene
Voksenlivet
Øvrigt
Evaluering
Hvor lå det – hvordan så der ud (omgivelserne, huset), hvor kunne du lege,
hvem legede du med, hvor opholdt du dig mest
Hvordan så de ud Hvad husker du bedst, Hvad lavede i sammen Havde i bestemte
traditioner (ferier, højtider, fødselsdage) Hvordan var det med religion Hvad var
han/hun hver især gode til Hvad betød han/hun for dig Arbejdede dine forældre
Med hvad eller hvordan brugte de deres dag Hvordan var økonomien Fik du/i lommepenge
Skete der nogen væsentlige ændringer i løbet af din barndom
Antal, nummer i rækkefølgen, aldersforskel Hvad var dit forhold til dine søskende
Hvad lavede i sammen Hvordan var en hverdag Hvordan var en fridag
Hvem kom på besøg Naboer, venner Hvem husker du især Var der nogen du
følte dig særlig tilknyttet til Hvad husker du især
Hvordan husker du din skoletid Hvad husker du især Hvilke fag kunne du bedst
lide Hvad lavede du i frikvartererne Hvordan havde du det med lektierne Med
lærerne Med kammeraterne Hvad lavede i
Hvem var dine nærmeste kammerater Hvad lavede i Var du nogensinde alene
med dig selv Hvad gjorde du for dig selv
Hvad husker du fra ungdomsårene Hvordan gik det med venskaber og kærlighed
Kan du huske hvad du drømte om dengang Hvornår flyttede du hjemmefra
Hvordan flyttede du Hvordan gik det med uddannelse og arbejde
Ægtefælle Børn Uddannelse Arbejde Helbred
Har der været andre begivenheder, der har haft særlig betydning for dit liv
Hvordan har det været, at have denne snak om dit liv
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

42 Masterplan 2007
Maastricht interview
Formål
Beskrivelse
At få kortlagt stemmerne hos stemmehørere med henblik på at give stemmerne mening
Det at høre stemmer har tidligere været en meget privat sag omgærdet af tabu.
Mange steder har holdningen været, at mennesker, der var plaget af stemmer skulle
hjælpes via medicinsk behandling. De senere års undersøgelser fra Holland og England,
har imidlertid vist, at der findes en anden måde at forholde sig til stemmerne
på, som har en betydelig anderledes og helende effekt. Maastricht interviewet viser
sig at være et godt værktøj i processen med at kortlægge stemmerne systematisk.
Interviewet belyser alle aspekter af at høre stemmer herunder: Oplevelsernes art,
stemmernes karakteristika, stemmernes udviklingshistorie, hvad der provokerer
stemmerne, stemmernes indhold, hvordan de forstås, hvilken indflydelse de har på
den daglige funktion, hvordan stemmehøreren håndterer sine stemmer.
For yderligere information www.hearingvoices.dk, Trevor Eyles tlf. 51575371
Eksempel: Første del af Maastricht interview – Om oplevelsernes karakter
1. Selve oplevelsernes karakter
Dette spørgeskema er beregnet til mennesker, der hører stemmer. Formålet er, at hjælpe dig til at opnå større
indsigt i dine oplevelser med at høre stemmer. Formålet er også at gøre det lettere for dig og mig at tale om dine
oplevelser og om, hvordan du forholder dig til stemmerne. På den måde kan vi i fællesskab finde ud af, hvordan du
bedst forholder dig til stemmerne.
1. Jeg vil bede dig fortælle mig om dine oplevelser med at høre stemmer. Hvor mange stemmer hører du
Hører du også lyde Har du synsoplevelser
1.2 Kan andre mennesker også høre de lyde/stemmer, som du hører Kan du forklare hvorfor
1.3 Hvor kommer lydende/stemmerne fra (hvor befinder de sig) i hovedet, i ørerne (venstre/højre/begge
dele) eller et andet sted i kroppen
1.4 Kommer de stemmer, du hører, fra dig selv eller fra en anden person (vi prøver at finde ud af, hvordan du
opfatter stemmerne, når du oplever dem) Kommer stemmerne fra dit indre (ego-synton/jeg) Eller kommer
stemmerne fra en anden eller noget andet uden for dig selv (ego-dyston/ikke-jeg) Kan du forklare
hvorfor
1.5 Kan du tale med stemmerne eller kommunikere med dem på nogen måde Kan du give et eksempel
Intervieweren konkluderer: Har oplevelsen af at høre stemmer de samme eller tilsvarende karakteristika
som hørehallucination (som denne defineres indenfor psykiatrien)
1. Den interviewede hører stemmer, som andre ikke kan høre ja/nej
2. Den interviewede hører stemmer gennem ørerne ja/nej
3. Den interviewede hører stemmer inde i sit hoved ja/nej
4. Den interviewede kan føre en samtale eller på anden vis
kommunikere med stemmerne
ja/nej
5. Stemmerne opleves som jeg (1) eller ikke-jeg (2) ja/nej
Download det samlede Maastricht interview på Videnscenter for Socialpsykiatris hjemmeside:
http://www.socialpsykiatri.dk/multimedia/interviewguide_stemmeh_ring.pdf
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 43
Kognitiv Adfærdsterapi
Formål
(Den enkelte bruger)
Beskrivelse
For yderligere information
Formålet er at identificere og forandre negative og uhensigtsmæssige tankemønstre
og adfærdsmønstre som f.eks. angst, tvangstanker, depressive symptomer
mm. hos mennesker med forskellige typer af sindslidelser. Ved terapiforløbets
afslutning er målet, at brugeren skal have erhvervet sig nogle redskaber og kompetencer
som kan anvendes fremover, således at den konstruktive udvikling kan
bibeholdes.
Den kognitive adfærdsterapi omfatter en række metoder og teknikker, som er
udviklet til at bryde de onde cirkler og danne basis for nye, hensigtsmæssige
tanke- og adfærdsmønstre - det man med andre ord kalder kognitiv omstrukturering.
Den præcise måde, metoderne anvendes på afhænger i høj grad af den
enkeltes problemstilling. Der kan overordnet identificeres to hovedelementer i
terapien; det kognitive (tankemæssige) og det adfærdsmæssige, som supplerer
hinanden og den proces, personen gennemgår. Arbejdet går i korte træk ud på,
at personen lærer at arbejde med tanker og finde alternative måder at se tingene
på. Personen lærer også at genkende de typiske måder han/hun tænker på og
at forholde sig kritisk til disse. Formålet med det adfærdsmæssige element er at
lære at teste de “gamle tanker” i virkelighedens verden, for at se om de er rigtige
eller ej. Ligeledes testes der også nye alternative måder at tænke på.
Eksempler på relevant litteratur:
Fennell, Melanie 1998: “Kognitiv-adfærdsterapeutisk depressionsbehandling”
- Kbh. : Dansk Psykologisk Forlag, 2 bind
Tingleff, Henrik 2006: “Kognitiv terapi : metoder i hverdagen”. - Kbh.: Books on
Demand GmbH,
Stallard, Paul 2006: “Gode tanker - gode følelser: kognitiv adfærdsterapi, arbejdsbog
for børn og unge”. - Dansk psykologisk Forlag, 2006. - 208 sider
www.ckat.dk · www.kognitivpraksis.dk
http://www.hosp.dk/SHHAfdeling-m.nsf/
Eksempel på hvordan der arbejdes med Kognitiv adfærdsterapi
Forløbet i Kognitiv Adfærdsterapi strækker sig sædvanligvis over 10-12 konsultationer over 3-5 mdr. og kan forløbe
på følgende vis:
1. Brugeren forbereder sig ved lave en problemliste hvor der i stikord angives, hvilke ændringer eller mål, han/hun
gerne vil nå med terapien. Særlige fokusområder kan være job, uddannelse, familie og venner eller symptomer,
der generer eller som gør, at han/hun undgår bestemte situationer
2. Til den første samtale afdækkes det, hvilke problemer der er tale om, og hvordan de forskellige problemstillinger
griber ind i hinanden. Desuden spørges der ind til, om brugeren tidligere har været i behandling, om
han/hun har fysiske sygdomme og får medicin
3. Til de efterfølgende samtaler ses der på de problemer, der pt. vejer tungest i brugerens liv, og samtidig på, hvor
brugeren er mest motiveret for at arbejde på forandring. Når dette er afklaret kan der påbegyndes et fælles
samarbejde omkring, så vidt muligt at løse eller finde andre måder at forholde sig til de reelle problemer (problemløsningsstrategier),
samt at undersøge, om de tanker brugeren gør sig i de vanskelige situationer er sande.
4. Mellem konsultationer kan der evt. aftales mindre opgaver, hvor brugeren træner nogle af de øvelser, som han/
hun sammen med terapeuten har fundet frem til er relevante
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

44 Masterplan 2007
Social færdighedstræning
Formål
(Den enkelte bruger)
Beskrivelse
For yderligere information
Social færdighedstræning er en systematisk, målrettet og pædagogisk tilrettelagt
metode til udvikling, generalisering og fastholdelse af sociale færdigheder.
Social færdighedstræning er en særlig form for kognitiv indsats, hvor den sociale
træning er intensiv og systematiseret. Social færdighedstræning fokuserer på
træning i at tage medansvar i den medicinske behandling, at mestre symptomer,
at opdage tidlige tegn på psykose og at forbedre kommunikative færdigheder og
evne til konfliktløsning.
Mørch, Merete M. 2004: “Kognitive behandlingsformer: kognitiv terapi, social færdighedstræning,
kognitiv optræning”, Hans Reitzel
Eksempel på kursus i socialfærdighedstræning
Liberman, Robert Paul: At lære at kommunikere. Grundlæggende færdigheder i at
leve et socialt og uafhængigt liv. Dansk Psykologisk selskab. 1999
Jørgensen, Per 2001; “Kognitiv behandling af skizofreni”, Hans Reitzel
Selskab for adfærds- og kognitiv terapi: www.sakt.dk
Psyknet: samtalebehandling/psykoterapi: www.psyknet.dk
1. Modul – Medicinforbrug
Temaer:
• At anskaffe information
• At tage medicinen på den rigtige måde
• At identificere bivirkninger
• Sammenfatning
2. Modul – Symptom-mestring
Temaer:
• At genkende advarselstegn på tilbagefald
• At takle dine advarselstegn
• At takle vedvarende symptomer
• At undgå alkohol og narkotika
4. Modul – Konfliktløsning
5. Problemløsning
Temaer:
• Trin i et godt kompromis
• At aflægge og vise følelser
• At udtrykke negative følelser
• Kropssprog og stemme ved ophidselse og
nedtrykthed
3. Samtalefærdigheder
Temaer:
• Kropssprog og tale
• At indlede en samtale
• At holde en samtale i gang
• At afslutte en samtale
• At sammensætte alle delene
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 45
Gruppedynamik
Formål
(Den enkelte bruger)
Beskrivelse
For yderligere information
At brugerne oplever at være i et fællesskab, som både kan bruges som et støttende
og udviklende miljø for den enkelte.
Igennem de mange sociale aktiviteter opbygges selvværd
– det at høre til
– mindskelse af isolation og ensomhed
– mulighed for at spejle sig selv i andre og udvide sit netværk.
Vigtigt er også, at gruppen danner en base for brugerens mulighed for at overskride
grænser og kunne udnytte dette i samfundet generelt.
At arbejde i gruppen er en grundlæggende arbejdsmetode. Det er her diskussioner,
problemer og glæder fremføres, og brugeren får mulighed for at bruge
disse erfaringer videre i livet.
Det er i gennem det aktive miljø på værkstederne, at den enkelte bruger for mulighed
for at udvikle arbejdsmæssige og sociale færdigheder.
Både planlægning, udførelse og evaluering foregår i gruppen.
Karin Lykke Sørensen, Rejsecafeen
Ovenstående bygger på mange pædagogiske og terapeutiske teorier.
Her skal nævnes: Jakob Cornett, som også er aktuel i debatten om recovery. Han
taler for vigtigheden af fællesskaber. Da disse er en forudsætning for, at vi kan
være subjekter. Det er det at tage del i sociale fællesskaber, der giver mulighed
for “at komme sig”.
Jakob A Conelt: “Fællesskabende” Social Kritik.
Peter Berliner: “En antologi om community psykologi”
Line Lerche Mørch: ”Grænsefællesskaber”.
Eksempler på værktøjer nedenfor
- Arbejdets tilrettelæggelse - Aktivitetsanalysen.
- Kalendere.
- Medarbejderne (som katalysatorer Rollemodeller)
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

46 Masterplan 2007
Stemmehører-projektet
Projektet hører under
Målgruppe
Varighed
Baggrund for projektet
Formål
Baggrund for projektet
Eventuelle metoder
Resultater eller
forventede resultater
Dokumentation &
evaluering
Yderligere information
Center for Socialfaglig Udvikling
Toldbodgade 5, 1. sal, 8000 Århus C
a) Mennesker, der er i kontakt med det psykiatriske behandlings-system og som er i
medicinsk behandling for hørehallucinationer, men ønsker yderligere hjælp og støtte
b) Mennesker, der ikke er i fortløbende kontakt med det psykiatriske behandlingssystem,
men som oplever stemmer og ønsker hjælp til bearbejdning af disse oplevelser
c) Raske, der har levet et normalt liv med stemmeoplevelser, uden psykiske og sociale
belastninger til følge
Der arbejdes i perioden april 2007 – april 2008 på implementering af stemmehørergrupper i
alle dele af socialpsykiatrien i Århus Kommune. Der ydes bistand til dette arbejde af konsulent
Trevor Eyles - CSU
Inspireret af en konference i Århus med hollænderne Marius Romme Sandra Escher og
Ron Coleman, som gennem tyve år har forsket i det at høre stemmer, begyndte Trevor
Eyles at beskæftige sig med stemme-hørere. I april 2004 stiftede Lokalpsykiatri Centrum
en stemmehører-gruppe (SHG) for stemmehørere i Danmark. Gruppens motivation for at
mødes var overraskende stor, og fremmødet var utrolig stabilt. SHG hjalp tydeligvis stemmehørerne,
hvorfor der blev etableret yderligere 4 selvhjælpsgrupper i Århus Kommunes
lokalpsykiatri
• Etablering og udvikling af stemmehørergrupper i hver lokalpsykiatri samt i botilbuddene
• Kvalitetssikring af det lokale arbejde via vidensdeling
• Synliggørelse af erfaringer fra Århus både nationalt og internat.
• Afstigmatisering via oplysning
• Erfaringsudveksling
Stemmehørergruppens udgangspunkt er at etablere et tillidsforhold til stemmehøreren,
som bygger på en grundlæggende accept af og rummelighed overfor stemmehørerens
forklaringer på, hvorfor stemmerne opleves som virkelige. Denne tilgang skaber grobund
for et tillidsfuldt samarbejde omkring brugerens recoveryproces. Stemmehøreren opnår i
forlængelse heraf mulighed for at se sine oplevelser i et større perspektiv og ændre forholdet
til stemmerne, så der kan tages de første skridt på vej mod at “generobre” magten fra
stemmerne
Maastricht-interviewet – som er en metode, der rejser spørgsmålene om, hvem og hvad
stemmerne repræsenterer for individet. Se metodebeskrivelse
Det har vist sig, at flere af medlemmerne af den først oprettede SHG (april 2004) har
gennemgået en omfattende recoveryproces. Flertallet af gruppen medlemmer har således
opnået øget livskvalitet, bedre kontrol over stemmerne og mindsket behov for psykofarmaka
og behandling. Ligeledes har der været færre kontakter til psykiatrisk skadestue.
Flere af gruppens medlemmer er yderligere blevet aktive på undervisningsplan og afholder
i samarbejde med Trevor Eyles temadage for professionelle og brugere om emnet. Desuden
har medlemmerne oprettet deres eget stemmehørerkontor, hvor man kan ringe til en
“hjælp-linje” og tale med andre stemmehørere
Der forventes en erfaringsopsamling af projektet medio april 2008. Arbejdet varetages af
Trevor Eyles, Center for Socialfaglig Udvikling
www.hearingvoices.dk · www.socialpsykiatri.dk
www.aarhuskommune.dk/recovery-orientering
Kontakt Trevor Eyles: te@fa.aarhus.dk tlf. 51575371
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 47
Den Personlige Arbejdsbog – selvindsigt, selvbestemmelse og recovery
Formål
(Den enkelte bruger)
Den Personlige Arbejdsbog (DPA) er en metode til afdækning og håndtering af
personlige problemstillinger i forbindelse med
sindslidelse/psykiske problemer og dermed et redskab i den enkeltes recoveryproces.
DPA har vist sig at give udbytte både i forhold til diagnosticerede sindslidelser og
i forhold til mere almene psykiske problemer som stress og udbrændthed m.m.
Beskrivelse
Arbejdet med DPA giver større selvindsigt. Man får større klarhed over, hvordan
man er som person, hvad der gør en godt, og hvad der skader en, og hvordan
man kan passe på sig selv. Det giver større selvindsigt at sætte ord på, hvordan
man er – både når man har det godt, og når man ikke har. Formulering af,
hvad der påvirker en indefra og udefra fremmer erkendelse af egne kognitive
tilbøjeligheder.
Selvindsigt giver større selvbestemmelse, både over egne tanker og handlinger
og over ens livssituation. Erkendelse af egne kognitive tilbøjeligheder giver mulighed
for at ændre disse. Viden om, hvad der er godt og ikke godt for en, gør det
lettere at sige til og fra, træffe valg, der styrker en, planlægge sin fremtid på en
tilfredsstillende måde og fortælle andre, hvad man har brug for og modsat.
Recoveryforskningen viser, at selvbestemmelse er en af de nøgleværdier, der
fremmer recovery: Valgmuligheder og det at kunne træffe afgørelser i ens eget liv,
frem for at andre bestemmer og vælger på ens vegne.
For yderligere information
Anne Friis (fordanskning/red.): “Den Personlige Arbejdsbog - selvindsigt,
selvbestemmelse og recovery”, Amtsskolen 2004. Købes: Center for Specialundervisning
for Voksne, 86 20 79 79
Jette Boa: Erfaringsopsamling “Recovery – en mulighed for at komme videre”
– et projekt under Psykiatrien i Århus Amt, Amtsskolen 2005.
Købes: CSV, 86 20 79 79
Kontaktperson: Anne Friis, CSV
Undervisning som eksempel på, hvordan der kan arbejdes med DPA
DPA består af teori, eksempler og opgaver med tilhørende skemaer. Materialet og metoden er både velegnet at
arbejde med i selvhjælps-/studiegrupper og alene. Størst udbytte giver det dog at arbejde sammen med andre. På
CSV tilbyder vi undervisning i DPA = mulighed for:
• Viden om ens egen situation og muligheder.
• Udveksling af erfaringer og mestringsstrategier.
• Perspektivering som værn imod individualisering af psykiske problemstillinger og erfaringer.
• Overskuelighed og ’orden i kaos’ gennem en struktureret måde at forholde sig til problemstillinger på.
• Netværk af medkursister.
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

48 Masterplan 2007
Recoveryguide uddannelse
Formål
(Den enkelte bruger)
Beskrivelse
For yderligere information
At uddanne medundervisere med brugererfaring til at støtte kursister
– primært i faget “Den Personlige Arbejdsbog”.
I recoveryprocessen er mødet med andre, der selv er i gang med at komme
videre meget vigtigt. Kursisterne ser i recoveryguiderne rollemodeller, som selv
er kommet videre i processen.
Recoveryguider er mennesker, der har fulgt faget og arbejdet med Den Personlige
Arbejdsbog. De er klar til at videregive deres egne erfaringer og støtte andre
i deres arbejde med recoverprocessen. På et hold i Den Personlige Arbejdsbog
med 9 deltagere er der en underviser og op til tre guider, hvor guiderne arbejder
med kursisterne i små grupper på tre + guide.
Selve guideuddannelsen varer 1/2 år, hvor der undervises en gang om ugen og
der er praktik på et hold i Den Personlige Arbejdsbog en gang om ugen.
Undervisningen tilrettelægges empowermentorienteret i samarbejde med kursisterne.
Udgangspunktet er, hvad den enkelte har brug for, for at kunne udfylde
rollen som recoveryguide.
Center for Specialundervisning for Voksne, Nørre Allé 31, 8000 Århus C
Anne Friis, Anne Thøgersen, Janne Jørgensen
Eksempler på hvordan der arbejdes empowermentorienteret i undervisningen
Udgangspunkt:
Undervisningsplanlægning
Typiske temaer:
Undervisningen:
Metoder:
Alle guider har gennemarbejdet “Den Personlige Arbejdsbog” som led i deres egen recoveryproces.
Underviseren har også gennemarbejdet bogen og deler erfaring på lige vilkår med guiderne. Arbejdsbogen
er det fælles værktøj.
Guiderne bestemmer indholdet i undervisningen ud fra egne og gruppens behov. Det centrale er,
at guiderne bliver i stand til at omsætte deres egne erfaringer til noget, de nye kursister kan bruge i
deres recoveryproces, samtidig med at have guiderollen flytter guiden selv videre.
3-5 dages introduktion, hvorefter der er undervisning en gang om ugen i 1/2 år.
1. gang efter introduktionen: Ved undervisningens start stilles spørgsmålet:
“Hvad har du brug for for at blive en god recoveryguide”.
På baggrund af denne brainstorm laves en liste over emner, der skal dækkes i undervisningen.
2. gang: Listen samles i temaer og skrives i forskellige farver, så det hele tiden er tydeligt, hvad der
er kursisternes eget input og hvad underviseren har tilføjet. Kun de ting, som gruppen er enige om,
bliver på listen.Listen danner udgangspunkt for undervisningsplanen, som herefter løbende revideres
efter kursisternes behov. Denne liste er grundværktøjet, der skal sikre, at alle holdets behov for
undervisning dækkes.
Recovery, empowerment, undervisning, livshistorie, menneskesyn, at omsætte egne erfaringer
grænsesætning, kommunikation, gruppefacilitering, tackle dominerende deltagere, at få alle i en
gruppe til at snakke, sorg og krise, ressourcer samarbejde (ml. guider indbyrdes og ml. guide og
undervisere).
De første gange ligger undervisningen fast efter planen, holdet har lagt sammen. Herefter rummer
undervisningen fleksibilitet, så den tilrettelægges fra gang til gang, så emner, der opstår i forhold til
praktikken, kan inkorporeres.
Dvs. at hold og underviser skal være indstillet på, at undervisningen kan forandre sig løbende – alt
efter, hvad der foregår i praktikken.
Undervisning/Foredrag
Gruppearbejde
Udnyttelse af den viden, der findes i gruppen, dvs. guiderne underviser hinanden i emner, de har
viden om. Læreren støtter den, der underviser.
Rollespil
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 49
Aktivitetsanalyse
Formål
(Den enkelte bruger)
Beskrivelse
For yderligere information
– At aktiviteten tilpasses brugerens ressourcer
– At aktiviteten er gradueret så brugeren styrkes i egne udviklingsmål.
Livet er fuldt af aktiviteter. I aktivitetsanalysen ser vi på dagligdagens aktiviteter,
en bestemt aktivitet, en person/ et miljø, en aktivitetssituation. Aktivitetsanalysen
giver mulighed for at graduere disse aktiviteter. Ved at tilpasse aktiviteterne
til den enkeltes ressourcer øges vedkommendes muligheder for at udvikle sig.
Hvilke aktiviteter der arbejdes med besluttes sammen den enkelte – hvad er
vigtigt for vedkommende lige nu
Aktivitetsanalyse af Gunnar Gamborg ergoterapeutskolen Århus.
Anne Gott Sørensen, Rejsecafeen
Eksempler på værktøjer nedenfor
• ugeskema
• døgnrytmeskema
• interessecheckliste
• COPM et redskab til resultatmåling, konstrueret med henblik på at opfange ændringer i brugerens egen vurdering
af tilfredshed med udførelse af vigtige daglige aktiviteter.
• netværkskort
• kognitive metoder. (særligt skema og sokratisk spørgeteknik)
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

50 Masterplan 2007
Pædagogisk afdækning
Projektet hører under
Målgruppe
Varighed
Baggrund for projektet
Formål
Beskrivelse
Eventuelle metoder
Resultater eller forventede
resultater
Dokumentation &
evaluering
Yderligere information
Center for specialundervisning for Voksne
Nørre Allé 31, 8000 Århus C
Voksne med psykiske lidelser eller psykiske vanskeligheder
Pædagogisk afdækning er et indsatsområde. Det er startet i foråret 2006, og de nye tiltag der
afprøves forventes at kunne implementeres i efteråret 2008
Bl.a. inspireret af Recovery-projektet fra 2004-2006 har det været sat fokus på kursistens
inddragelse i undervisningstilrettelæggelsen og selve læringsprocessen. En vellykket
recovery afhænger bl.a. af at den enkelte er aktiv i sin egen proces, og for at understøtte
dette kan forskellig slags undervisning benyttes som redskab.
Skolens arbejde med kompenserende specialundervisning for voksne bygger på en
individuel undervisningsplan med personlige, sociale og faglige mål. Det er derfor gjort til
en målsætning for skolens pædagogiske udvikling at forbedre arbejdet med undervisningsplaner,
så kursisterne bliver mere inddraget og involveret, end de hidtil er blevet.
En yderligere inspiration har været to af skolens læreres uddannelse til PAS-konsulenter,
(Pædagogisk Analyse System), der på en neuropsykologisk baggrund og ud fra Howard
Gardners intelligensteorier forsøger at afdække kompetencer, læringspotentialer og
læringsstrategier gennem en række test.
Hjælpe kursisten med at afdække og blive bevidst om sine kompetencer og sine læringspotentialer,
og at finde hensigtsmæssige læringsstrategier, for at kunne pege på relevante
undervisnings- eller andre tiltag.
Der arbejdes dels med selvstændige, korte undervisningsforløb på hold, hvor kursisten
gennem afprøvning af forskellige pædagogiske metoder og tilrettelæggelsesformer får
konkrete erfaringer sammen med lærer og medkursister, der bliver genstand for individuel
og fælles refleksion. Dels arbejdes der med dele af PAS-test materialet, hvor kursisten
reflekterer sammen med læreren på resultaterne.
PAS-testen, som findes i forskellige udformninger og som kan bruges meget individuelt.
Log-bog, hvor kursisten efter hver undervisningsgang forholder sig til dagens temaer og
undervisningsformer relaterede til opstillede mål.
Fælles evalueringssamtaler på holdet og individuelle samtaler mellem lærer og kursist.
Ved at bruge mere tid på pædagogisk afdækning og ved at involvere kursisten i endnu
højere grad er det forventningen at undervisningen, eller andre tiltag kan gøres mere
målrettet.
Samtidig vil en større bevidsthed om egne kompetencer og læringspotentialer, kunne
bruges i andre sammenhænge hvor man stræber efter udvikling og læring. Center for Specialundervisning
for Voksne er interesseret i at indgå samarbejde med andre tilbud med
henblik på yderligere udvikling af metoderne.
Projektet evalueres internt med henblik på at implementere metoderne i skolens undervisning
i foråret 2008.
www.Munkholm-kursus.dk
www.aarhuskommune.dk/csv
Kontakt Jens Brejnrod: jre@fa.aarhus.dk tlf. 86 20 79 79
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 51
Evaluering af samarbejdet mellem beboer og kontaktpersoner
Formål
(Den enkelte bruger)
Beskrivelse
For yderligere information
Systematik til at evaluere samarbejdet mellem beboer og kontaktpersoner
Udfra et grundlæggende princip om brugerindflydelse er det vigtigt at der er en
tydelig systematik i evaluering af samarbejdet.
Derudover er der udfra en empowermentorientret tilgang en mængde positive
sideeffekter af evalueringsmødet både på bruger side og den professionelle side.
Bodil Svenstrup, afdelingsleder
Haslekollegiet
Eksempel nedenfor
PROCEDURE VEDR. EVALUERING AF SAMARBEJDET ML. KONTAKTPERSONER OG BEBOER.
1. Som ny beboer tildeles du ved indflytningen 2 kontaktpersoner.
2. Ved samarbejdskonferencen ca. 2 måneder efter indflytning afsættes tid (i starten af mødet) til at evaluere samarbejdet
mellem kontaktpersoner og beboer.
3. Du udfylder forud for konferencen et spørgeskema med følgende spørgsmål:
a. Hvad er dine forventninger til dine kontaktpersoner
b. Hvordan synes du det har været at arbejde sammen med dine kontaktpersoner (Her kan du f.eks. skrive om du har tillid til
dine kontaktpersoner eller om du synes de forstår dig, når du fortæller noget)
c. Får du den støtte du har brug for (Her kan du f.eks. tænke på, om du synes I taler ofte nok sammen eller om du synes, at
det er det rigtige I arbejder sammen om eller om du savner noget.
I har evt. allerede nu fået lavet en samarbejdsplan - får du den hjælp du har behov for i forhold til din samarbejdsplan)
d. Hvordan kunne du ellers tænke dig at samarbejdet var
(Her kan du f.eks. skrive dine forslag til ændringer med hensyn til jeres samarbejde - din kontaktperson kan jo godt ændre
noget i sin måde at gøre tingene på)
e. Har du overvejelser om at skifte kontaktperson (Her kan du f.eks. skrive dit ønske om at skifte til en anden kontaktperson
- og måske lidt om hvorfor)
4. Du og Bodil gennemgår det udfyldte skema. Dette sikrer, at du får mulighed for at komme med dine kommentarer og eventuelle
kritik på en lidt mere overkommelig måde - idet det for nogle kan være vanskeligt at kritisere kontaktpersonen og samarbejdet
hvis kontaktpersonen er til stede. Det aftales hvad og hvordan der skal refereres fra mødet.
Til sidst aftaler I hvad der skal gives videre til kontaktpersonerne og hvordan det gøres.
Derefter vil kontaktpersonerne deltage i mødet. De gives et referat og det videre samarbejde drøftes udfra overvejelser om “Er
der noget der skal gøres mere af – er der noget der skal ændres ”
5. Hvis du eller kontaktpersonerne har forslag til ændringer for samarbejdet, laves en plan for hvordan en ændring kan sættes i
værk og hvornår der igen laves en evaluering.
En sådan plan skal bl.a. give mulighed for, at du og dine kontaktpersoner gensidigt kan forandre/udvikle jeres måde at være i
samarbejdet på.
6. Hvis du har klare ønsker om at skifte kontaktperson arbejdes der henimod at du får en anden kontaktperson.
7. Skift af kontaktperson kan ske på følgende måde:
a. Eventuelt rokeringer (bytning) i gruppen - det afgøres i den enkelte gruppe.
b. Venteliste - altså vente til én fra gruppen flytter, så den ønskede kontaktperson bliver ledig.
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

52 Masterplan 2007
McFarlanes flerfamiliemodel
Formål
(Den enkelte bruger)
Beskrivelse
For yderligere information
Formålet er at få opbygget bedre kommunikation, viden og forståelse blandt
bruger og nærmeste pårørende, så der på sigt kan opnås:
• Reduceret skyldfølelse og stigmatisering i familien
• Øget kommunikation mellem familiemedlemmerne
• Øget evne til at kunne rumme, tage ansvar og give håb til hinanden
• Øget evne til at takle problemløsning
• Øget evne til at mestre samlivet i dagligdagen herunder vanskelige situationer
Via en systematisk problemløsningsmodel arbejdes der i flerfamiliemodellen
med at få etableret netværksrelationer mellem familier til mennesker med
en sindslidelse. Modellen er baseret på at brugeren er tilstede i gruppen.
Brugeren skal altid give sit samtykke til, at familien bliver spurgt om at være
med. Ligeledes defineres brugeren selv, hvem der er familie. Det kan f.eks. være
ægtefælle eller forældre, søskende mv. Flerfamiliegrupperne består som oftest
af mellem 4-6 familier, og mødes som oftest en gang hver 14 dag. Der kan max
deltage 2-3 pårørende pr. bruger.
Grundig beskrivelse af hvordan man kan arbejde med McFarlanes flerfamiliegruppe:
http://www.opus-kbh.dk/ffg.htm
Bøger: McFarlane WR, Deakins SM et al 1991: “Multiple Family Psychoeducaional
Group Treatment Manual. Bisocial Treatment Division, New Your State Psychiatric
Insitute”
Eksempel på hvordan der arbejdes med Flerfamilie-modellen
1. Mindst tre individuelle sessioner med brugerens pårørende
Formål:
• At skabe en alliance
• At kortlægge tidlige sygdomstegn
• At give krisehjælp.
2. Undervisningsseminar for de pårørende i de fire-fem familier, der efterfølgende danner flerfamiliegruppen
Formål:
• Undervisning i psykose (skizofreni), årsager, behandling og prognose.
3. Flerfamiliegruppen er lukket gruppe bestående af fire-seks familier med brugere og 2 gruppeledere
Intensitet og varighed: 1 1/2 time hver 14. dag i 1 1/2 år
Metode:
• Struktureret problemløsning
• Konkret støtte til at mestre livet med psykose
• Reducere forventninger og krav til brugeren
• Observere tilbagefald
Når/hvis stabilisering er opnået, skiftes der fokus i retning af at øge brugerens sociale funktionsniveau.
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 53
Netværksrådslagning
Projektet hører under
(Nærmeste netværk)
Målgruppe
Varighed
Formål
Beskrivelse af projektet
Eventuelle metoder/
tilgange
Resultater eller forventede
resultater
Yderligere information
Kontakt
Netværket
Fiskergade 66. 1.
8000 Århus C.
Tlf.: 8940 3123
Netværkets brugere – personer med psykiske
Vanskeligheder.
Projektperiode via SUS (Socialt Udviklingscenter)
1. At udvikle netværksrådslagning som metode og beslutningsmodel for
brugerne.
2. At udarbejde bæredygtige fremtidsplaner i et tæt samarbejde med brugerne,
deres personlige og professionelle netværk.
3. At tilbyde det personlige netværk øget medansvar og benytte dets ressourcer
til at finde løsninger for brugeren.
SUS har siden foråret 2003 - i samarbejde med KFUMs sociale arbejde i Danmark
- deltaget i et udviklingsprojekt om netværksrådslagning for mennesker, der
har problemer med hjemløshed. Metoden forsøges nu videreudviklet og tilbudt
til andre grupper af borgere.
En netværksrådslagning er et møde, hvor familie, venner og bekendte til en
bruger diskuterer og foreslår indsatser, der kan forbedre brugerens situation.
Brugeren har på forhånd defineret, hvad og hvortil han søger hjælp f.eks. i form
af 3 spørgsmål. Mødet afholdes uden deltagelse af professionelt netværk – disse
har inden mødet givet et kort mundtligt eller skriftligt oplæg af deres vurdering
af brugerens aktuelle problematik. Mødet arrangeres i samarbejde med brugeren
selv og en samordner, der er uafhængig af det professionelle netværk og ansat
via SUS. Samordnerens opgave er inden mødet at indkalde, besøge og orientere
deltagerne om mødets præmisser og indhold, under mødet at være “værtinde”,
dvs. stå for det praktiske arrangement og efter mødet at følge op.
Mødet afsluttes med et referat med de forslag, der kommet frem, som videreformidles
til det professionelle netværk. Ca. 3 mdr. derefter mødes netværket på ny
til en status-vurdering.
• Familierådslagning via model fra New Zealand
• Empowerment
• Øget fokus på det private netværk og dets evner og betydning.
• Afprivatisering af den enkeltes problematik
www.sus.dk
Rapport om Netværksrådslagning
Pjecen: “Jeg gjorde det – du kan også” – Netværksrådslagning for hjemløse
Netværket.
Tlf. 8940 3123
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

54 Masterplan 2007
Assessment Quality of the Environment - Miljø indikatorværktøj
Formål
Beskrivelse
(professionelle netværk
/miljø)
For yderligere information
Værktøj til at vurdere kvaliteten af det miljø i socialpsykiatrien, som brugeren færdes i
Det er vigtigt, at miljøet er foreneligt med brugerens ønsker og behov. Miljøet
skal på en gang passe til brugerens begrænsninger og samtidig yde mulighed for,
at brugeren kan fungere socialt og udvikle sig. Warr (1987) mener, at man kan
vurdere kvaliteten af miljøet ved at sammenligne miljøet med et sundt miljø. Der
skal være følgende “vitaminer” i et miljø, før det kan forstås som værende sundt:
Mulighed for at påvirke miljøet, mulighed for at bruge færdigheder, formål skal
være klart og utvetydigt, der skal være variation i aktiviteter og mulighed for
varierede handlinger, det skal være et transparent miljø, og der skal være materielle
ressourcer, tryghed, samt mulighed for interpersonelle relationer og værdsættelse.
På baggrund heraf har Hollander og Wilken (2005) videreudviklet et
værktøj som opstiller en række indikatorer for, hvor sundt brugernes miljø er
Hollander og Wilken (2005) Rehabilitation and Recovery – a comprehensive approach
- kap. 7- samt tilhørende Toolkit
Eksempel på værktøj til at måle på miljøindikatorer
1 Muligheder for at være i kontrol og påvirke
- Brugerens ønsker og behov bestemmer de professionelles aktiviteter
- Deltagelse er velunderstøttet
2 Muligheder for at bruge færdigheder
- Der er tilstrækkelige materielle ressourcer
- Der er nok tid
- Der er fysiske rammer som muliggør brug af færdigheder
- Der er støtte eller brugerne er informerede omkring mulighederne for støtte
3 Handlemuligheder
- At give information omkring muligheder (aktiviteter, alternativer osv.)
- At inspirere og motivere brugeren
- At bevare en balance mellem aktivt at fortælle om muligheder og lade brugeren tage initiativ
4 Variation i handlinger
- Der er tilstrækkelige materielle ressourcer
- De fysiske omgivelser muliggør variation i handlinger
- Der er støtte eller brugerne er informerede om mulighederne for støtte
5 Gennemsigtigheden af miljøet
- Der er en klar struktur indenfor tilbuddet (programmer, instruktioner mv.)
- Kommunikationsvejene er klare
- Opgave og ansvarsfordelingen er klar
6 Tilgængeligheden af materielle ressourcer
- Finansiel støtte
- Gode levesteder/ boliger
- Gode arbejdsmaterialer
- Transportmidler (og alle andre former for materielle ressourcer)
7 Sikkerhed
- Der er tilstrækkelig fysisk sikkerhed
- Der er tilstrækkelig psykisk/følelsesmæssig sikkerhed
- (tilstedeværelsen af kendte personer, møbleringen af rum, ingen pres til at performe mv.)
8 Muligheder for interpersonel kontakt
- Der er tid
- Der er fysiske rammer, der gør det muligt
- Der er støtte eller brugere er informeret om muligheden for støtte
9 Værdsættelse
Brugere bliver altid værdsat:
- For dem man er
- For hvad man gør
- +/- +
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 55
Projekt KONTA (Nærmeste netværk)
Projektet hører under
Målgruppe
Center for Kvalitetsudvikling,
Region Midtjylland
Regionshuset Århus
Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N
Socialpsykiatriske brugere og deres ikke-professionelle netværk
Varighed Fra november 2006 til august 2008
Baggrund
Det er velkendt, at mange mennesker med en sindslidelse, har spinklere familiemæssige
og sociale netværk andre mennesker. Ligeledes er det, ifølge mange
brugerne, ikke blot et af de hyppigste men også et af de alvorligste problemer.
Formål
Beskrivelse
Projektet har til formål at få besvaret følgende spørgsmål
1. Hvilke socialpsykiatriske metoder er effektive til genskabelse af brudte kontakter
mellem den sindslidende og dennes nære familiemæssige relationer
2. Hvordan kan disse implementeres i socialpsykiatrien
Projektet tager udgangspunkt i tre faser:
Fase 1: Indsamling af erfaringer fra litteraturen og praksisverdenen. Der afholdes
i den forbindelse vidensseminarer forskellige steder i landet, hvor fagfolk, sindslidende
og pårørende, som har erfaringer med succesfuld genetablering af brudte
kontakter inviteres til at komme og udveksle erfaringer. Fase 1 skal munde ud i en
eksempelsamling af metoder
Fase 2: Systematisk afprøvning af de indsamlede metoder i et landsdækkende
vidensskabende netværk. Et antal psykiatriske tilbud inviteres til at udvælge og
afprøve de anbefalede metoder
Fase 3: Implementering af de afprøvede metoder
Eventuelle metoder
Forventede resultater
Yderligere
Kontakt
Projektet arbejder i en række faser som er resultatskabende i sig selv men som
samtidig danner grundlaget for de efterfølgende faser. Metoden er en videreudvikling
af de vidensskabende netværk, som er en metode til praksisudvikling og
formidling af praksisviden. Her får deltagere med interesse i en særlig problemstilling
mulighed for at arbejde systematisk og undersøgende med henblik på at
skabe ny viden.
At få identificeret, udvalgt, afprøvet og implementeret metoder, som kan genskabe
brudte kontakter mellem den sindslidende og dennes nære familiemæssige
relationer
www.knudramian.pbwiki.com/konta
Anne Mette Isager: amk.sager@stab.rm.dk
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

56 Masterplan 2007
Individual Placement Support – IPS (arbejdsmarkedet)
Udarbejdet af
Målgruppe
Varighed
Formål
Beskrivelse
Resultater eller
forventede resultater
Evaluering
M.ED. Deborah R. Becker & Ph.D. Robert E. Drake,
Begge fra New Hampshire- Dartmouth Psychiatric Research Center
Mennesker med sindslidelser som er interesserede i at komme i arbejde. Både mennesker
med varierende grad af erhvervserfaring, mennesker som er usikre på om de kan og vil i
arbejde og mennesker med dobbeltdiagnose eller som har andre grunde til at opleve barrierer
ift. at komme i arbejde
Typisk starter brugeren med at arbejde i 5-10 timer om ugen, i løbet af det første år øges timetallet
ofte til 20-25 t. om ugen
IPS er en model, der sigter mod at få mennesker med en sindslidelse direkte i ordinært
arbejde og er udviklet som alternativ til traditionelle beskæftigelsestilbud, som ligger i
psykiatrisk regi. Formålet er at øge tilknytningen til arbejdsmarkedet
Hvor den traditionelle beskæftigelses-model, også kaldet train-place modellen bygger
på en skridtvis tilgang, hvor mennesker med en sindslidelse via beskyttede værksteder
mv. gradvist forberedes til ordinært arbejde, opererer IPS ud fra en place-train model.
Place-train-modellen indebærer, at brugeren begynder i ordinært arbejde med det samme.
Nøglen er at finde et job som matcher personens interesser, evner/færdigheder og unikke
kvaliteter frem for forberedelse og træning. For at danne sig et så bredt indtryk som
muligt, afholder jobkonsulenten flere møder med personen. Med tilladelse indhentes information
fra og samarbejdes med tidligere arb.pladser, familie, venner og øvrige professionelle,
der er i kontakt og samarbejde med personen. Jobkonsulenten forsøger via den
samlede viden, at finde det bedst mulige job. Når personen er i arbejde, yder jobkonsulenten
løbende støtte, og med personens tilladelse gives der også supervision og støtte til
arbejdsgiveren. Støtten varierer efter behov, men består typisk opfølgende samtaler flere
gange om måneden. Hvis det er relevant, kan dette også omfatte træning af praktiske og
sociale færdigheder af relevans for arbejdspladsen. Der er ligeledes mulighed for coaching
på arbejdspladsen eller støtte udenfor arbejdspladsen alt efter brugerens ønsker og behov.
Undersøgelser viser, at sandsynligheden for at IPS- brugere får ordinære jobs og arbejder 20
timer eller mere pr. uge, er dobbelt så stor hos mennesker der er tilknyttet traditionelle beskæftigelsestilbud
i socialpsykiatrisk regi. Ydermere tjener IPS-brugere dobbelt så meget.
EQOLISE- rapporten 2006: “Enchancing the Quality of Life and Independence of Persons
disabled by Severe mental Illness through Supported Employment”, Final Report to European
Commision
Yderligere information IPS – notat fra Center for Socialfaglig udvikling. Masterplan bilag 21
Becker, Debora, R. og Rober E. Drake 2003: “A working Life for People with Severe mental
Illness, Oxford University Press”
Latimer et al. 2004: “individual Placement and Support to Help People with Severe
Mental Illness find and Maintain Competitive Employment: Preliminary results of the first
Canadian RandomiZed Trial
Lucca et al. 2004: Evaluation of an individual Placement and Support Model Program,
Psychaitric Rehabilitering Journal, Winther Issue 2004, Abstract: www.bu.edu/prj/winther-
20047Lucca-etal.htm. Deborah Becker: deborah.becker@dartmouth.edu
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 57
Vikar-mentorordningen
Projektet hører under
Målgruppe
Center for Særligt Socialt Udsatte (CSSU) under Forsorg og Misbrug, Århus
Kommune. Virksomhedskonsulenterne, Job-center Århus er samarbejdspartnere
i projektet. Projektet er et eksempel på recoveryorienteret jobskabelse på
forsorgs- og misbrugsområdet. Projektet samarbejder bredt om job-skabelse for
socialt udsatte borgere.
Socialt udsatte borgere som står uden for arbejdsmarkedet og oplever en kombination
af sociale, fysiske, psykiske, og misbrugsrelaterede problemstillinger.
Varighed 4-årig projektperiode med start 1. marts 2006.
Formål
Eventuelle metoder/
tilgange
Beskrivelse
Resultater eller
forventede resultater
Dokumentation &
evaluering
Yderligere information
At skabe job for socialt udsatte borgere, der ønsker et arbejdsliv, samt at følge
borgernes vej i arbejde og afdække hvilke problemer og muligheder der viser sig,
samt hvilke løsningsmodeller der er brugbare i forhold til jobskabelse for denne
målgruppe.
Mentorstøtte, direkte og indirekte opsøgende arbejde i målgruppen, fremskudt
indsats (direkte i arbejde), empowerment, recoveryorientering og kognitiv
metode i mødet med borgeren. Logbog som ramme for den løbende dokumentations-
og udviklingsproces.
Projektet udvikler en opsøgende og fremskudt indsats, der kan understøtte socialt
udsatte borgeres valg om et arbejdsliv.
Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Center for Særligt Socialt Udsatte
i Socialforvaltningen – hvor man har en kommunedækkende social indsats
bestående af være- og aktivitetssteder, bostøtte og boformer; og Virksomhedskonsulenterne
i Beskæftigelsesforvaltningen – hvor projektets jobkonsulenter
opbygger viden om jobskabelse for målgrup-pen og laver en beskæftigelsesrettet
indsats for de borgere projektet kommer i kontakt med. Projektet skaber job for
socialt udsatte borgere, på trods af de begrænsninger i arbejdsevnen, de har. Jobindsatsen
baserer sig på den kognitive metode og former sig som et samarbejde
mellem social støtte og beskæftigelsesrettet indsats, samt et samarbejde med
rummelige virksomheder – altid med borgeren i centrum.
I projektperioden skal der dels skabes flest mulige job for socialt udsatte borgere,
dels skal der indsamles erfaringer og frembringes viden om jobskabelse for denne
målgruppe. Projektet har 1 1 /2 jobkonsulent hos Virksomhedskonsulenterne og 1 projektstøtte
i CSSU. Primo marts 2007 har projektet været i kontakt med 64 borgere;
heraf er 21 forløb afsluttet, 17 projektdeltagere er kommet i job, ligeligt fordelt mellem
ordinære, fleks- og job med løntilskud (skånejob).
Projektet evalueres løbende i en intern dokumentations- og udviklingsproces;
formålet er dels at vidensbasere praksis og projektledelse, dels at dokumentationen
foregår så kvalificeret, at der løbende kan tages stilling til implementering af projektets
erfaringer i den sociale og beskæftigelsesrettede indsats i Århus Kommune.
Center for Særligt Socialt Udsatte, Projektleder Palle Eli Jensen / Projektstøtte
Karna Kühnell Gautier
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

58 Masterplan 2007
Gallos Jobformidling
Projektet hører under
Målgruppe
Varighed
Formål
Gallo
Nørregade 6
8000 Århus C
Mennesker med en sindslidelse på førtidspension
3-årig projektperiode
1. At styrke indsatsen for at formidle skånejob til førtidspensionister – primært
mennesker med en sindslidelse, og styrke indsatsen for stabilisering, således
at ansættelse i skånejob kan blive varig eller længerevarende
2. At videreudvikle Gallojobs metoder, på en måde hvor de ansattes erfaringer
som brugere/tidligere brugere af psykiatrien, med rehabilitering og recovery
bliver en integreret del af metoden
Resultater eller forventede
resultater
I projektperioden er der sket en stigning i antallet af fastansættelser. Over en
periode på 3 år har Gallojob således skaffet skånejob og frivillige job til næsten
100 personer. Nogle jobkunder, der siger op, vender tilbage til Gallojob og kommer
derved i en ny ansættelse, hvilket viser kunderne har gode erfaringer med
Gallojob
Gallojobs resultater viser ydermere, at det er muligt for mennesker med en
sindslidelse med mange vanskeligheder at komme til at fungere i et skånejob.
Udgangspunktet er, at jobkunden kommer på eget initiativ og ansvar og bliver
mødt af jobkonsulenter, der signalerer ligeværdighed. Tid, anerkendelse, håb
og realistiske forventninger er væsentlige elementer. Mange vil derudover have
behov for at bearbejde tidligere nederlag.
Eventuelle metoder/
tilgange
Dokumentation &
evaluering
• Programteori
• Storytelling
• Statusrapporter for 2004, 2005, 2006 og 2007
• Midtvejsevaluering af Center for Evaluering, Århus
• Slutevaluering 2007 af Center for Kvalitetsudvikling, Århus
• Se samtlige ovennævnte rapporter på: http://gallojob.dk/statistik.htm
Yderligere information
Gallohusets hjemmeside: www.gallo.dk
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 59
Projekt netværksfamilier for psykiatribrugere
Projektet hører under
Målgruppe
(Øvrige netværk
og civilsamfund)
Videnscenter for Socialpsykiatri i samarbejde med de fem nye regioner.
• Psykiatribrugere der har brug for kompensation for tabte familierelationer
• Psykiatribrugere, hvor jævnlig netværksfamilie-kontakt kan forebygge
tilbagefald og indlæggelser
• Psykiatribrugere der har brug for at få aflastet og suppleret tyndslidte
pårørenderelationer
• Psykiatribrugere der har brug for at få understøttet en frigørelses- og
selvstændiggørelsesproces ift. afhængighed af pårørende og professionelle
Varighed Projektperioden er 1. februar 2006 – 31. dec. 2008
Formål
Beskrivelse
At få etableret netværk for psykiatribrugere med et meget spinkelt eller belastet
socialt netværk
En engelsk undersøgelse viste i 1999, at på spørgsmålet om, hvad mennesker
med en sindslidelse ville definere som det vigtigste i deres liv, var svaret: de sociale
netværk. Faktum er imidlertid, at mennesker der rammes af længerevarende
sindslidelser ofte får vanskeligheder med at vedligeholde kontakter og knytte nye
kontakter. Dette resulterer endvidere ofte i isolation eller en voksende afhængighed
til professionelle. På baggrund af gode erfaringer med kontaktfamilieprojektet
som blev startet tilbage i 1994, er der nu etableret forsøg med støtte
og kontaktfamilier i alle deltagende kommuner (herunder Århus Kommune).
Hvert forsøgssted drives af et tværfagligt team bestående af en primær ansvarlig
medarbejder fra den kommunale social-psykiatri og en assisterende medarbejder
fra behandlings-psykiatrien. Der findes to former for netværksfamilier:
Kontaktfamilier: Familier, som knyttes til en psykiatri-bruger. Familierne vil få
besøg i deres eget hjem 1-2 gange om måneden ca. 3 timer per gang
Støttefamilier: Familier, der knyttes til en psykiatri-bruger, for et honorar. Familierne
stiller sig efter faste aftaler, til rådighed for 1-4 døgns ophold
Resultater eller
forventede resultater
Dokumentation &
evaluering
Yderligere information
Kontaktperson
• Øgede kontaktflader og netværk i det samfund der befinder sig udenfor psykiatrien
• Formindsket isolation for målgruppen
• Større uafhængighed til professionelle
Der er koblet følgeforskning på projektet. Medicinsk teknologivurdering, Demografisk
institut og Videnscenter for Socialpsykiatri indgår i vidensindsamling
og evaluering.
Videnscenter for socialpsykiatris hjemmeside: www.socialpsykiatri.dk/printable.
dsppage=2687 Projekt kontaktfamilies hjemmeside: www.kontaktfamilier.dk
Projektkoordinator: Michael Freiesleben
Tlf.:40 11 66 20, mail: mf@socialpsykiatri.dk
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

60 Masterplan 2007
Links til lokalsamfundet – veje til inklusion og recovery
Orginaltitel
Udarbejdet af
Målgruppe
(Øvrige netværk
og civilsamfund)
Varighed
Formål
Beskrivelse
Eventuelle metoder/
tilgange
Resultater eller
forventede resultater
Evaluering
Yderligere information
Kontaktperson
Community links Pathways to reconnection and recovery
• Mary Ellen Copeland, PhD
• Shery Mead, MSW,
Mennesker som:
• Er afhængige af støtte eller assistance fra det psykiatriske hjælpesystem
• Føler sig isolerede fra deres miljø grundet problemer relateret til sindslidelse
Idealet er, at der arbejdes målrettet for at skabe forbindelser til lokalsamfundet, indtil den
enkelte har stabile kontakter og tilhørsforhold.
Community Links er et program, som har til formål at matche ovennævnte målgruppe
med andre mennesker der har erfaring med sindslidelse (peers) eller øvrige medlemmer
af lokalsamfundet med henblik på at øge inklusion i nærmiljø og lokalsamfund. De
der fungerer som samfunds links, vil typisk være mennesker, der er kommet langt i egen
recoveryproces.
Interesserede borgere bliver udvalgt til lokalsamfundslink og matchet med interesserede
brugere ud fra forskellige kriterier. De deltagende samfundslinks modtager 3 hele dages
undervisning, som har til formål at klæde dem på til at assistere og støtte andre i at
udvikle positive og gensidige relationer; genvinde deres uafhængighed; integrere og inkludere
dem selv i lokalsamfundet samt forbedre deres overordnede livskvalitet. Kontakten
med lokalsamfundslinkene formindskes over tid i takt med, at den enkelte bruger udvikler
naturlige netværk og støttepersoner og føle sig mere tilpas og hjemme i lokalsamfundet.
Programmet er baseret på resultatet af projekt: Moving Ahead (Mead og Copeland 2004).
I dette kvalitative forskningsprojekt fandt man frem til, at langt de fleste mennesker med
sindslidelse gerne vil være uafhængige af socialpsykiatriske hjælpeforanstaltninger og
gerne vil integreres og inkluderes fuldt ud i nærmiljøer og lokalsamfund efter eget valg.
Ligeledes efterspurgtes der muligheder for, at udvikle de færdigheder og strategier, som er
nødvendige for at opnå uafhængighed og arbejde mod at opnå egne livsdrømme og mål.
• Wellness Recovery Action Plan (den personlige arbejdsbog)
• Daily Maintenance Plan
• Triggers and Triggers Action plan
• Early Warning Signs Action Plan
• Crisis Plan og Post Crisis Plan
At øge inklusion og integration af isolerede mennesker med en sindslidelse i lokalsamfund og
nærmiljø
Projektet er blevet pilottestet i 2004 med henblik på at revidere projekt design og udvikle
en træningsmanual til brug i forbindelse med implementering af projektet i Vermont
For en omfattende guide til hvordan, man kan udvikle et Community Link Program se
bogen: Copeland, E.M. & Mead, S. 2006: Community Links: Pathways to Reconnection
and Recovery, Peach Press; West Dummerston
www. mentalhealthrecovery.com www.mentalhealthpeers.com
(Mary Ellen Copeland besøger Århus i 2008, information ca. sep. 07)
Shery Mead: Shery@mentalhealthpeers.com
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 61
Åbne samtaler, Vestlapland
Formål
(Sammenhæng
i indsatsen)
Beskrivelse
Yderligere informationer
• Hurtig hjælp ved akut behov f.eks. i forbindelse med psykose
• Undgå indlæggelse i så mange tilfælde som muligt
• Inddragelse af relevante sociale netværk såvel professionelle som private i et
samarbejde
Åbne samtaler har i Vestlapland, hvor den bruges, bevirket et stort fald i både
antallet af indlæggelser og brug af medicin. Åbne samtaler er baseret på dialog
og går ud på, at der inden 24 timer efter, at der er etableret kontakt mellem personen
og det psykiatriske hospital, afholdes et “netværksmøde” med deltagelse
af alle involverede parter. Herunder personen selv og dennes familie samt evt.
også venner, praktiserende læge, naboer, kolleger m.v. Det er brugeren, som selv
fortæller, hvilke personer, der indgår i hans/hendes netværk. I mødet deltager
også de involverede personalegrupper og mødet kan dermed bidrage til koordination
af det forløb, der sættes i værk for brugeren. På mødet besluttes behandlingen/støtteforløb,
og teamet tager herefter hånd om den. Personalet må ikke
tale om eller planlægge forløb for brugeren, uden at han/hun selv deltager.
Bøger:
Seikkula, Jaakko 2000: “Åpne samtaler”, Tano Aschehoug
Tom Andersen, Reflekterende Processer – samtaler og samtaler om samtalerne,
Dansk Psykologisk Forlag 2005
Socialpsykiatris hjemmeside: http://www.socialpsykiatri.dk/index.
dsppage=2495&ps=/realpage.dsp#
Eksempel på hvordan man kan arbejde med åbne samtaler
Beskrivelse
1. fase: Netværket samles. Der skabes “ritualer” for at arbejdsgruppen
kan blive en “stamme” og føle fællesskab.
2. fase: På baggrund af klientens egen beskrivelse af sine
problemer beskriver en af lederne problemet så tydeligt som
muligt. Deltagerne opmuntres til at tale om selv de sværeste
sager – om ting, der ikke tidligere har været talt om. De ressourcer,
som er nødvendige for at mødet skal lykkes, skabes
ved, at man polariserer de forskellige synspunkter.
3. fase: Netværket forsøger at få kontrol over problemet.
Problemet beskrives endnu en gang, og man opmuntrer til,
at der tages stilling i forhold til de beslutninger, som skal
tages. Netværket kan slutte mødet på et tidspunkt, hvor
man ikke har fundet brugbare løsninger – netværket føler
en fælles håbløshed, og dette kan medvirke til, at netværket
føler større samhørighed. Efter mødet sker ofte det at
netværket(ubevidst) kommer videre til næste fase, løsning.
De forskellige faser i et netværksmøde kan beskrives som en
spiral. Efter mødet kan netværket selv fortsætte spiralen.
Udgangspunkt for samtalerne
• Sørg for at alle, som deltager i et netværksmøde, selv deltager
i diskussionen fra begyndelsen.
• Følg med dine svar, dvs. de svar, som diskussionspartnerne
i mødet giver, tilpas din næste kommentar eller dit spørgsmål
til det, som blev sagt lige inden.
• Anvend de ord, som mødedeltagerne anvender. Dialogisk
forandringsskabende diskussion kan komme fra hvilket
som helst tema. Diskussionsformen er vigtigere end selve
indholdet.
• Vær nysgerrig i forhold til beskrivelser af situationer om,
hvordan hver og en oplever samme sag.
• Bed mennesker kommentere en andens synspunkt.
• Diskuter dine egne synspunkter med arbejdsgruppen, søg
efter forskellige synsvinkler på samme sag.
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

“
»Spred dine smukke vinger og
flyv« er de ord, der akkompagnerer
Liné Ringtved Thordarson
bronceskulptur, som står ved
Skejbyhave - et botilbud for
mennesker med sindslidelse.
Skulpturen, som blev opført i
forbindelse med indvielsen af
Skejbyhave i november 2005,
symboliserer tro, håb og
optimisme.
”

Masterplan 2007 63
5. Litteraturliste
Adams, Neal og Diane M. Grieder: “Treatment Planning
for Person- Centered Care – The Road to Mental Health
and Addiction Recovery”, Elsevier Academic Press, 2005
Adolph, Erik og Klint, Sys: “Kvalitet i socialpsykiatrien”,
2. let reviderede udgave, Videnscenter for socialpsykiatri,
2000
Adolph, Erik m.fl.: Socialt arbejde med sindslidende, en
basisbog. Systime 1999
Anthony, William: “A Recovery-orientatet Service System:
Setting Some System Level Standards”, Psychiatric Rehabilitation
Journal vol. 24, nr. 2, 2000
Anthony, William: “Editorial – Expanding the Evidence
Base in an Era of Recovery”, Psychiatric Rehabilitation
Journal
Anthony, William: “Recovery from mental Illness: The
Guiding Vision of the Mental Health Service System in the
1990’s”, Psychosocial Rehabilitation Journal nr. 116 (4),
1993
Anthony, William: “Studying Evidence-Based Processes,
Not Practices”. www. Psychservices.Psychiatryonline.org.
January 2003, Vol. 54 No. 1
Bates, Peter: Working for Inclusion, making social inclusion
a reality for people with servere mental health problems.
The Sainsbury Centre for Mental Health. 2002.
Bjerreborg, Marianne: “Åbne samtaler – snak ikke om det
usnakkelige”; Socialpsykiatri 2/2005
Bleuler, M: “The Schizophrenic disorders: Long term patient
and family studies”. New Haven (CT), Yale University
Press, 1978
Frank, Robert: “Samvær og samtale med et menneske
med sindslidelse”. Videnscenter for Socialpsykiatri. 2002
Center for Evaluering,: “CAN i Danmark 2001”, Psykiatrien I
Århus Amt, 2001
Ciompi, L; Dauwalder, HP; Ague, C: “A research Programme
on rehabilitation of the mentally ill: III. Longitudinal
study of prognosis and outcome of rehabilitation”,
Nervenorzt, 1979
Cohen, Marianne; Hvid, Karen: “Feedback på Masterplan
for en styrket recoveryorientering i Århus Kommune”,
Socialforvaltningen, Århus Kommune 2006, http://www.
aarhuskommune.dk/recoveryorientering
Copeland, Mary Ellen og Shery Mead: “Community Links:
Pathways to Reconnection and Recovery – Program Implementation
Manual”, Peach Press, 2006
Dixon, L.B. & Lehman, A.F.: “Family interventions for schizophrenia”,
Schizophrenia Bulletin 21, 1995
Drake, R.E.; Goldman, H.H.; Leff, H.S.: “Implementing
evidence-based practises in routine mental health service
setting”, Psychiatric Services 52, 2001
Eplov, Falgaard Lene; Kirstrup, Kirsten Riis; Lajer, Mathilde
Kuhr; Obel, Dorrit; Poulsen, Henrik & Svendsen,
Anne-Mette Bruun: “Recovery og rehabilitering i psykiatrien
– gammel vin på nye flasker eller nyskabelse med
indhold” DADL Sundhedskomiteens Sundhedsudvalg.
Ugeskrift for læger. 167(11) 1269.2005
Farkas, M.; Kilbury, R.F.; McNulty, K.C.; Wireman, K.R.;
Cochran, W.A. & Parrish, S.: “Innovative Methods for
Providing Vocational Rehabilitation Services to Individuals
with psychiatric disabilities”, 30th Institute on Rehabilitation
Issues, 2005
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

64 Masterplan 2007
Litteraturliste (fortsat)
Folketingets forespørgsel F39 den 23. maj 2001, vedtagelse
V 124 den 29. maj 2001.
Frederiksen, Peter: “Projekt netværksfamilier for psykiatribrugere”,
http://www.socialpsykiatri.dk/printable.
dsppage=2687
Guldbrandsen, Klaes: “Organisering af samspil”, Videnscenter
for Socialpsykiatri, 2007
Guldbrandsen, Klaes: “Samspil på tværs”, Videnscenter
for Socialpsykiatri, 2006
Guldbrandsen, Klaes: “Syn på samspil”, Videnscenter for
Socialpsykiatri, 2005
Harding, CM; Brooks, GW; Ashikago, T; Strauss, JS &
Breier, A: “The Vermont longitudinal study of persons with
severe mental illness, I: Methodology study sample and
overall status 32 years later”, AM J Psychiatry, 1987
Huber, G; Gross, G; Schuttler, R, Linz, M: “Longitudinal
studies of schizophrenic patients”, Schizophr Bull, 1980
Jensen, Pernille (Red.): “Recovery på dansk. At overvinde
psykosociale handicap”, Systime Academic, 1. udgave
2004
Jensen, Pernille: “En helt anden hjælp”. Akademisk forlag,
2006
Larsen, John Aggergård: “Recovery – pseudobegreb eller
symbolsk virkelighed – et paradigmeskift”. Ugeskrift for
læger. 167 (33) 3073, 2005
Klinik for unge med skizofreni (OPUS), u.å. “Manual for
behandling af unge med nyopdaget skizofreni”
Klint, Sys m.fl.: “Videnspakke om handleplaner”, Videnscenter
for socialpsykiatri 1999
Klint, Sys m.fl.: “Kost, motion og sindslidelse – inspiration
til dagligdagen”, Videnscenter for Socialpsykiatri, 2004
Liberman RP, Kopelowichz A.: “Recovery from schizophrenia
– A challenge from the 21st. century”. Int. Rev
Psychiatry, 14. 245-55, 2002
Madsen, Birgit og Olsen, Peter: “Pårørende om psykiske
lidelser, 25 skriver om at være tæt på psykisk sygdom”.
Kroghs forlag 2004.
Meltzer, H., Gill, B., Patticrew, M.: “Economic Activity and
Social Functioning of Adults with Psychiatric Disorders”,
Office of Population Censuses and Surveys, Surveys of
Psychiatric Morbidity in Great Britain, Rapport 2 – London,
1995
National Consensus Statement on Mental Health, SAMH-
Sa’s National Mental Health Information Center, http://mentalhealth.samhsa.gov/publications/allpubs/sma05-4129/
Neuchterlein, K.H. & Dawson, M.E: “A heuristic vulnerability/stress
model of schizophrenic episodes”, Schizophrenia
Bulletin 10 (2), 1984
Pedersen, Otto Brun: “Koordinering av psykososialt arbeide
– for personer med langvarige og alvorlige psykiske
lidelser”, Statens helsetilsyn, Norge 2000
Penn, L.D. & Mueser, K.T.: “Research update on the psychosocial
treatment of schizophrenia”, American Journal
of Psychiatry 153, 1996
Ramian, Knud og Jónas Gústafsson (red.): Liv I fokus
– Det sindslidende menneske i hverdagen, Systime, 1998
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

Masterplan 2007 65
Ramian, Knud og Jónas Gústafsson (red.): Liv I focus,
Socialpsykiatri nr. 3, 1998
Regeringens redegørelse til Folketinget om udviklingen
inden for psykiatrien. Afgivet til Folketinget den 30. april
2002
Romme, Marius og Echer, Sandra: “Giv stemmerne
mening: Metoder i arbejdet med stemmehørere”. Århus
Systime Academic, 2003
Seikkula, Jaakko: “Åpne Samtaler”, Tano Aschehoug, 2.
udgave 2002
Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet:
“Fælles værdier for indsatsen for mennesker med en
sindslidelse. Respekt, faglighed, ansvar”. 2005
Warner, R.: “Recovery from schizophrenia – Psychiatry and
political economy, New-York: Routledge & Keagan, 1985
WHO, European Ministerial Conference on Mental Health:
“Mental Health Declaration for Europe – Facing the
challenges, Building Solutions.” Helsinki, Finland, 12-15
January 2005
Wilken, Jean Pierre & Hollander, Dirk den: “Rehabilitation
and Recovery a comprehensive Approach”, SWP Publishers
Amsterdam, 2005
Århus Kommune, Socialforvaltningen: “Virksomhedsplan
2006”, 2006
Strauss, J.S: “The person with schizophrenia as a person.
Approaches to the subjective and complex”, British Journal
of Psychiatry 155, 1989
Thornicroft, Graham: Shunned, discrimination against
people with mental illness. Institute of Psychiatry, London.
Oxford university Press. 2006
Topor, Alain: “At komme sig”, Videnscenter for Socialpsykiatri,
1. udgave 2002a
Topor, Alain: “Vendepunkter”, Videnscenter for Socialpsykiatri,
1. udgave 2002b
Topor, Alain: “Fra patient til person”, Akademisk Forlag, 1.
udgave 2004
Vanderplasschen, Wouter (m.fl.): The Development and
Implementation of Case Management for Substance Use
Disorders in North America and Europe, Psychiatric Service,
www.ps.psychiatryonline.org, nr. 8, vol. 55, 2004
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

66 Masterplan 2007
Noter
1. Rehabilitering – redegørelse om fremtidens rehabilitering i Århus
Amt. Oktober 2005
2. European Ministerial Conference on Mental Health, WHO i Helsinki
2005 (bilag 10)
3. Regeringens redegørelse til Folketinget om udviklingen indenfor
psykiatrien. Afgivet til Folketinget den 30. april 2002. (bilag 11)
4. “Fælles værdier for indsatsen for mennesker med en sindslidelse.
Respekt, faglighed, ansvar”, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og
Socialministeriet. 2005. Se www.social.dk (bilag 16)
5. “Virksomhedsplan 2006”, Socialforvaltningen, Århus Kommune
(bilag 12)
6. Vidensbaserede processer omfatter måden (formen), hvorpå man
samarbejder omkring en given metode. Samarbejdsprocessen, skal
bygge på eksisterende viden om, hvad der fremmer menneskers
evne til at udvikle og komme sig (Anthony 2003:2). Vidensbaserede
metoder beskriver de redskaber og metoder (indhold), som man
kan inddrage i samarbejdet, og som der foreligger dokumentation
for virker recovery-fremmende for mange mennesker.
7. Se www.mentalhealthrecovery.com
8. Data bygger dels på litteratur – nationalt og internationalt – samt
interviews med brugere i socialpsykiatrien og repræsentanter fra
brugerorganisationer
9. 15 forslag fra Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere
og Bedre Psykiatri, http://www.bedrepsykiatri.dk/
doc/20060502215828.pdf (bilag 1)
10. “Recovery – En mulighed for at komme sig”, Evaluering fra Center
for Evaluering: http://www.sundhed.dk/Images/alle/amt_aarhus/
pdf/Psykiatrien/Administration/Center_for_Evaluering/rapporter/2005/rec_sep05.pdf
(bilag 2)
11. Patricia Tudor-Sandahl
12. “A guide to service user and career participation in the recruitment
and selection of staff”. Hertfordshire County Council Adult Care
Services, January 2005 (bilag 13)
13. I både det professionelle og private netværk
14. Evaluering af Gallos jobformidling, marts 2007. (Bilag 22)
15. Se beskrivelser af begge projekter i kapitel 4 om projekter og metoder
16. Kurset er etableret i et samarbejde mellem Center for specialundervisning
for Voksne, Center for Socialfaglig udvikling samt Frit
oplysningsforbund. Læse mere om kurset på www.aarhuskommune.
dk/recoveryorientering
17. Kontakt Jobcenter Århus, Virksomhedskonsulenterne. Værkmestergården,
Værkmestergade 3-5, 8000 Århus C. Telefon, 89406800
18. www.standuprecovery.dk
19. Se eksempler på konkrete projekter på www.photovoice.com eller
www.bu.edu/cpr/photovoice
Kontakt udviklingskonsulent Jette Boa, CSU, for evt. udvikling af
kursus i Århus
20. Der kan læses mere om kurset “Bruger til bruger” på www.aahuskommune.dk/recoveryorientering
21. F.eks. samarbejdet med SIND, “Venner på Tværs”: (http://www.
aaa.dk/dagsor/ph/20060523_mID_385_dID452/bilag/bilag_dagid_
2863_dokid_3084477_page_1.PDF) m.fl.
22. Sundhedsaftalen mellem Århus Kommune og Region Midtjylland
2007: “Udkast til Aftale om Indsatsen for mennesker med sindslidelser”
(Bilag 18)
23. Pedersen, Otto Brun: Koordinering av psykososialt arbeid, for personer
med langvarige og alvorlige psykiske lidelser. Statens helsesyn,
Oslo. 2000. (bilag 20)
24. Flensted-Jensen 2007: “Notat om personlig koordinator, 9. februar
2007” (Bilag 19)
25. Adams, Niel and Grieder, Diane M.; Treatment Planning for Person-
Centered CARe. Se også www.aarhuskommune.dk/recoveryorientering
for Niel Adams oplæg på psykiatrien årsmøde 2007.
26. Åbne samtaler, Finland samt projektet Netværksfamilier for psykiatribrugere,
Århus (bilag 8)
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter

“
Intet om os uden os
(Patricia Deegan)
”

Århus Kommune
Socialforvaltningen
Center for Socialfaglig Udvikling
Telefon 8940 1340
Fax 8940 5678
E-mail: csu@fa.aarhus.dk
www.aarhuskommune.dk/csu