årets dyrefoder kåret for tredje år i tr orijen 80.20 ... - DynamicPaper

Der er rigeligt at holde styr på
vidste fra starten, at vores tæve, Freia, ikke
synes, at børn nødvendigvis er verdens
8. vidundere. Hun er meget fin i sit sprog
og g<strong>år</strong>, n<strong>år</strong> hun har fået nok. Javies, derimod,
kan ikke <strong>for</strong>estille sig noget, der er
mere fantastisk (udover mad og mor – og
i den rækkefølge!) end børn. Så vi måtte
overveje, hvordan vi introducerede dem
bedst muligt. Bekymringerne var mange og
spørgsmålene endnu flere, men vi kunne
have sparet os. Det gik ganske af sig selv.
Jeg klikker træner og det udnytter vi.
Vi belønner ivrigt <strong>for</strong> ro og venlighed, n<strong>år</strong>
de er i nærheden af den lille. På denne
måde f<strong>år</strong> vi skabt en god association mellem
dem. I stedet <strong>for</strong> at verfe dem væk hver
gang Hans Kongelige Babyhed kræver os,
f<strong>år</strong> de lov at være med, hilse på og snuse til
ham. Vi roser dem i skyhøje toner, n<strong>år</strong> de,
ganske <strong>for</strong>sigtigt, slikker hans kinder eller
hænder. Al <strong>for</strong>sigtighed og ro bliver belønnet.
Overstadighed bliver afvist ved, at vi
enten sender dem lidt væk fra os eller rejser
os og g<strong>år</strong> væk med ham. På den måde signalerer
vi på en venlig, men bestemt måde,
at vi ikke kan være sammen, hvis de bliver
voldsomme. Fuldstændig som man ville
gøre i træningen i øvrigt. Ønsket adfærd
udløser en belønning, uønsket adfærd har
en konsekvens.
Der er intet tvivlsomt i, at lære hunden at
være sammen med Jer og baby på ovenstående
præmisser. Den bliver ikke frustreret
over at blive sendt væk, hvis man samtidig
sørger <strong>for</strong> at belønne ro massivt og give en
chance mere, hvis hunden bliver lidt <strong>for</strong>
lykkelig. Lad den bevise, at den godt kan
finde ud af det – det er også nyt <strong>for</strong> den.
MagaSinET HUND & HUND c FEbruar 2012 9
pusletid
I starten sendte jeg hundene ud af hans
værelse, n<strong>år</strong> han blev puslet. Jeg ville ikke
have, at der var hundeh<strong>år</strong> på gulvet. Nu er
de med – ikke <strong>for</strong>di jeg har opgivet kampen,
<strong>for</strong> selvfølgelig er der regler og grænser
<strong>for</strong>, hvad en hund kan bidrage med. Jeg
gjorde det <strong>for</strong>, at lade dem være med. De vil
se, hvad vi laver og det er ok.
Derimod tror jeg, frustration kan opstå,
hvis hunden aldrig f<strong>år</strong> lov at deltage.
Hvis den altid bliver verfet væk og bare er i
vejen. Med tiden skal frustrationen ud og
det er da meget nærliggende at <strong>for</strong>estille
sig, at barnet st<strong>år</strong> <strong>for</strong> skud? Hermed ikke
sagt, at alle hunde vil reagere med målrettet
frustration, men det er ikke utænkeligt. Det
er heller ikke utænkeligt, at hunde af aktive
racer bliver så indebrændte af stress,