årets dyrefoder kåret for tredje år i tr orijen 80.20 ... - DynamicPaper

der. Det tager næsten lige så lang tid som
gåturen.
I flere måneder har vores lille nordskånske
by været et mudderhul. Det har flere
<strong>år</strong>sager.
Ude i skoven har de hele efter<strong>år</strong>et været
i gang med at fælde træer. For her i Sverige
er skoven ren <strong>for</strong>retning, og den tiltrækker
ikke svenskere synderligt som rekreativt
område, ligesom de heller ikke viser den
store interesse <strong>for</strong> husene ude i skovområderne,
og det skyldes muligvis det historiske
faktum, at det var de fattige, der boede
i skoven.
Det var ”statarne”, jordløse landarbejdere,
der boede derude og arbejdede <strong>for</strong> de svenske
storbønder. Desuden var der ”torparne”,
husmændene. Husmandsstederne i skoven
var små og jorden ofte lejet af storbonden.
Torparne var tit nødt til at arbejde <strong>for</strong> herremændene
og passe deres lejede jord ved
siden af <strong>for</strong> at få de økonomiske ender til
at mødes. Priserne på ejendomme i skoven
holdes i dag primært oppe af danskere,
nordmænd, tyskere og hollændere, der i vid
udstrækning køber til fritidsbrug.
Der<strong>for</strong> er der ingen rekreative overvejelser,
n<strong>år</strong> man lægger et større stykke skov
ned <strong>for</strong> at sælge træet. Der køres med skovmaskiner
på størrelse med en mellemstor
københavnsk udlejningsejendom, som
afsætter meterdybe spor i skovbunden og
efterlader flere hektar land som et arret og
goldt landskab i en fjern galakse.
Ved vores lille, lokale sø, der er kantet af
skov, har vi en sti med lys, der følger bredden,
så man kan gå hele vejen rundt. Den
bruges flittigt af byens borgere og hundeluftere.
Men selv sådan et område er åbenbart
ikke fredet <strong>for</strong> skovmaskiner. I starten
af efter<strong>år</strong>et (også det helt ideelle tidspunkt,
hvis man vil skabe det største mudderbad)
begyndte de at fælde og udtynde store dele
af skoven omkring søen. De kørte med
dieselmaskiner og tvillingehjulsmonterede
lastbiler, så stierne blev kørt op, og det blev
stort set umuligt at gå rundt om søen uden
at vade i mudder til schæferørerne.
MagaSinET HUND & HUND c FEbruar 2012 17
Samtidig gik de i gang med to andre
skovarealer her omkring byen, endda også
vores ganske lille skovområde skråt over<strong>for</strong>
krageslottet ned til togbanen, hvor der nu er
tyndet så voldsomt, at der kun st<strong>år</strong> få <strong>for</strong>virrede
stammer tilbage.
Halvdelen af byen er desuden gravet op,
<strong>for</strong>di der lægges rør, og vejene er fyldt med
afspærringer, bulede Bobcats, lastbiler med
tippelad og arbejdere i refleksvest med termokaffekande
i hånden.
Og (man tror, det er løgn) så begyndte de
også at bygge ny station <strong>for</strong> et par måneder
siden. Toget skal nu til at stoppe igen her i
byen. Så dér kører de med gravemaskiner
og lastvogne med materialer på tonstunge
longtrailere.
Der er ingen steder at gå schæfertur. Det
hele sejler i mudder. Og sheriffen er sur.
En dag slog han ud med bødeblokken efter
en af arbejderne ved den nye station, da vi
passerede. Arbejderen hoppede en meter i
vejret.
”Ha,” lo schæferen. ”Så du de dér