Vores u(t)rolige Klode - Experimentarium
Vores u(t)rolige Klode - Experimentarium
Vores u(t)rolige Klode - Experimentarium
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Indholdsfortegnelse<br />
Indledning 2<br />
Om skolematerialet 4<br />
Skoleværksted m.m. 5<br />
Beskrivelse af opstillingerne 6<br />
Den u<strong>rolige</strong> jord 12<br />
1<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> |<br />
Strømmende vand 18<br />
Vind, vejr og klima 24<br />
Den moderne forbruger 30<br />
Til lands og til vands 36<br />
Hold hjulene i gang 42<br />
Oversigt over temature 48
2<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Indledning |<br />
<strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong><br />
- Et nyt afsnit i hovedudstillingen<br />
<strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> er en ny udstilling på <strong>Experimentarium</strong>.<br />
En udstilling, der tager udgangspunkt i facts og ønsker at formidle<br />
den fascination af kloden, der helt naturligt følger med, når man<br />
dykker ned under overfladen for at forstå de kræfter, der former<br />
jordkloden, som vi kender den. Og som gavmildt gør denne uT<strong>rolige</strong>,<br />
uRolige klode til vores levested.<br />
Kun det første skridt...<br />
Menneskets fascination<br />
Hverken fascinationen af jordkloden<br />
eller ønsket om at reflektere over og<br />
forstå de sammenhænge, der er<br />
åbenbare for os hver eneste dag, er<br />
nye. Fra de tidligste tider har mennesket<br />
dyrket naturfænomener på den<br />
ene eller anden måde. Fra det tidlige<br />
menneskes sikkert rituelle hulemalerier<br />
af byttedyr over indianeres<br />
soltilbedelse og Biblens historier om<br />
brændende buske og blodrødt Nilvand,<br />
til landbrugssamfundenes<br />
vejrvarsler og nutidens rejser til vulkantoppe,<br />
tornadoer og fjerne naturområder...<br />
alt er udtryk for fascination,<br />
ærefrygt...<br />
Naturvidenskaben har i løbet af de<br />
seneste århundreder givet os svar på<br />
mange af de fænomener, der tidligere<br />
var omgærdet af mystik og uhygge<br />
eller blev forklaret på en måde, som<br />
vi dag enten kan ryste på hovedet af<br />
eller opfatte som søde eventyr. Men<br />
fascinationen bliver ikke mindre af at<br />
vi i dag har forklaringer. Nok forklarer<br />
vi ikke tordenvejr med Tor og et<br />
buldrende spand gedebukke, men<br />
<strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> er den første etape af ialt tre, hvor <strong>Experimentarium</strong>s<br />
hovedudstilling gennemgribende fornyes. Du og dine<br />
elever vil kunne opleve de nye udstillinger flere år frem i tiden.<br />
Næste etape i fornyelsen af hovedudstillingen åbner i slutningen<br />
af 2001.<br />
derfor er der alligevel en helt særlig<br />
stemning forbundet med at vækkes<br />
af tordenskrald midt om natten og se<br />
himlen blive selvlysende, når energiudladningerne<br />
skaber lyn.<br />
Viden giver muligheder<br />
Naturvidenskabens forklaringer på<br />
naturens fænomener og sammenhænge<br />
har ikke kun givet os interessant<br />
viden. Det er også facts, der har<br />
gjort det muligt for os at udnytte klodens<br />
muligheder mere effektivt. Nok<br />
er det ikke nødvendigt at kende til<br />
fossile brændstoffers oprindelse og<br />
de processer, der har omdannet det<br />
levende plantemateriale til fossilt<br />
materiale. Man kan sagtens få varme<br />
ud af at brænde kul alligevel. Men<br />
det er unægteligt lettere at lede efter<br />
- og finde - naturgas dybt under<br />
Nordsøens havbund, hvis man ved,<br />
hvor der kan være mening i at søge.<br />
Og sådan er naturvidenskab på mange<br />
områder grundlag for det liv, vi
3<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Indledning |<br />
kan leve på jordkloden i dag - på<br />
godt og ondt.<br />
Det er fascination og forståelse af<br />
jordkloden og de fænomener, processer<br />
og sammenhænge, der former<br />
den og vores liv på jorden, der er<br />
udgangspunktet for <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong><br />
<strong>Klode</strong>. Vi håber, at et besøg vil give<br />
fascinationen videre til dig og dine<br />
elever.<br />
<strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> er delt op af<br />
hovedudstillingens midterstrøg.<br />
På venstre side er emnet den<br />
foranderlige jordklode: kontinenternes<br />
bevægelser, klima,<br />
vand. Der sættes fokus på<br />
mange af de små og store<br />
naturkræfter, der er med til at<br />
forme vores klode, som vi<br />
kender den.<br />
Højre side beskæftiger sig<br />
med menneskets udnyttelse<br />
af jordkloden: Det grundliggende<br />
tema er energiressourcer,<br />
produktion og -forbrug.<br />
Der sættes fokus på både<br />
“fysisk” og “biologisk” energi.<br />
God<br />
fornøjelse!
4<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Om skolematerialet |<br />
Om skolematerialet<br />
Skolematerialet henvender sig til folkeskolens 4. - 10. klassetrin samt<br />
ungdomsuddannelserne. Det består af baggrundsmateriale til læreren<br />
samt temature til eleverne.<br />
Til læreren...<br />
Selve hæftet giver dig overblik over<br />
opstillinger og fagligt indhold i<br />
<strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong>. Hæftet er<br />
inddelt i seks kapitler, der hver tager<br />
udgangspunkt i et af udstillingens<br />
emner. Med baggrundstekster med<br />
inspiration til det videre arbejde på<br />
skolen og ideer til aktiviteter.<br />
Baggrundsteksterne giver ikke et<br />
fuldt overblik over de meget omfattende<br />
emner. Formålet er derimod at<br />
give små indblik med det formål at<br />
formidle den fascination af kloden,<br />
som vi håber, at et besøg i <strong>Vores</strong><br />
u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> vil give. Således<br />
også med aktivitetsforslagene: Nogle<br />
er grydeklare, andre er kun stikord.<br />
Til det videre arbejde på skolen<br />
kan det være nødvendigt - eller i det<br />
mindste en fordel - at supplere med<br />
andet undervisnings- eller baggrundsmateriale.<br />
I flappen bagerst finder du en plan<br />
over udstillingen.<br />
Baggrundsmateriale kan også hentes<br />
på skolelinks.experimentarium.dk.<br />
Til eleverne...<br />
I flappen bagerst i hæftet findes 12<br />
temature, som eleverne kan benytte<br />
sig af under besøget på <strong>Experimentarium</strong>.<br />
Se oversigten på s. 48.<br />
Arbejdet med en tematur er beregnet<br />
til at tage mellem 30 og 60 minutter.<br />
Vi anbefaler at klassen deles op i<br />
hold á 2-3 elever, der enten alle<br />
arbejder med den samme tematur<br />
eller med forskellige - afhængig af<br />
formålet med jeres besøg på <strong>Experimentarium</strong>.<br />
Hjemme på skolen kan I<br />
tage udgangspunkt i tematurene i<br />
jeres videre arbejde med emnet.<br />
Hvad skal eleverne bruge<br />
Nogle af tematurene kræver at eleverne<br />
har fx skrivepapir, ur med<br />
sekundviser eller målebånd med på<br />
<strong>Experimentarium</strong>. Til andre temature<br />
er det nok med en blyant. Det<br />
anbefales derfor at du læser tematuren(e)<br />
grundigt igennem under forberedelsen<br />
til besøget i <strong>Vores</strong><br />
u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong>.<br />
Opdaterede temature på<br />
nettet<br />
Du og dine elever kan besøge <strong>Vores</strong><br />
u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> flere år frem i tiden.<br />
Men som i resten af <strong>Experimentarium</strong>s<br />
udstilling vil der ske ændringer<br />
i takt med at opstillingerne slides,<br />
repareres, ændres og udskiftes.<br />
Planlægger du et besøg i <strong>Vores</strong><br />
u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> i år 2002 eller senere<br />
opfordrer vi dig til ikke at bruge<br />
tematurene bagerst i hæftet, men at<br />
finde de opdaterede temature på<br />
temature.experimentarium.dk. Det<br />
samme gælder øvrige faktuelle<br />
oplysninger.<br />
temature.experimentarium.dk
Værksted og demo:<br />
Styr på digitale kort<br />
- et værksted om Geografiske Informations Systemer (GIS)<br />
En bus i rute, et cykelbud på<br />
job, et ødelagt kloakrør og en<br />
bålplads i en skov. Hvad har<br />
de til fælles At deres geografiske<br />
beliggenhed er kendt<br />
digitalt og på computeren er<br />
en prik på et kort. Også selv<br />
om punktet flytter sig!<br />
<strong>Experimentarium</strong> har i samarbejde<br />
med de professionelle<br />
i branchen udviklet et<br />
værksted for større børn og<br />
unge (7. - 10. klasse, gymnasiet<br />
og HF), som ved en praktisk<br />
og underholdende øvelse<br />
fokuserer på nogle af de vigtigste<br />
kvaliteter ved GIS.<br />
Indhold:<br />
I værkstedet introduceres en<br />
“dæk-”opgave, hvor eleverne<br />
skal løse en opgave om forlystelsesparker<br />
i Danmark.<br />
Opgaven ændrer sig efter kort<br />
tid overraskende, således at<br />
eleverne - nu under tidspres -<br />
skal løse en ny - og spændende<br />
- opgave.<br />
Eleverne arbejder i hold 2 og<br />
2 og vil komme til at arbejde<br />
med flg. faglige emner:<br />
- Hvilke elementer består et<br />
digitalt kort af<br />
- Hvordan farvelægger man<br />
et kort, så man tydeligt kan se<br />
hvad man ønsker<br />
- Hvad er vigtigt når data skal<br />
udvælges for at løse specifikke<br />
opgaver<br />
- Hvad består digitale datasæt<br />
af<br />
- Målestoksforhold<br />
- Afstandsmåling<br />
- Sammenligning af digitale<br />
detailkort med flyfotos<br />
- Ruteplanlægning<br />
Bookning<br />
Værkstedet skal bookes på<br />
forhånd og tilbydes kl. 9.30,<br />
11.00 og 12.30. Værkstedet<br />
tager 60 minutter og finder<br />
sted i Internet@bc.<br />
Pris: 250 kr.<br />
Fra mandag d. 23. oktober<br />
2000.<br />
Drivhuseffekt<br />
Pilotdemo alle skoledage kl.<br />
10.00:<br />
CO2 og drivhuseffekt<br />
Uden CO2 i atmosfæren ville<br />
jordskorpen være dybfrossen.<br />
Kig med, når vi viser<br />
hvordan CO2 holder på varmen!<br />
Ved dette lille eksperiment<br />
viser vi at energien fra<br />
solens stråler tilbageholdes<br />
af drivhusgassen CO2.<br />
5<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Skoleværksted m.m. |<br />
Samarbejdspartnere<br />
Informi GIS, Kampsax Geoplan,<br />
Kort & Matrikelstyrelsen,<br />
KRAK
6<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Beskrivelse af opstillingerne |<br />
Den u<strong>rolige</strong> Jord<br />
Den roterende klode [2010]<br />
Stil dig op på den roterende klode og send en sky afsted<br />
tværs over Nordpolen. Når den målet, som du forventede<br />
Gejsere [2020]<br />
Se stråler af kogende vand og damp stige op gennem<br />
vandspejlet på de kunstige gejsere! Reguler på varmen<br />
og følg temperaturen.<br />
Højdekurver [2030]<br />
Hvordan forstår man de højdekurver, der findes på landkort<br />
Prøv her at se hvilke kurver vandret lys skaber på<br />
fire forskellige landskaber, din hånd eller dit ansigt.<br />
Faktor 10 [2035]<br />
Se fire miniaturelandskaber i forskellig målestok. <strong>Experimentarium</strong><br />
er med på dem alle, så kan du regne størrelsesforholdene<br />
ud<br />
Stereokort [2040]<br />
Sæt næsen tæt ved spejlets kant og se flyfotos blive tredimensionelle<br />
med de fineste detajler. Panoramaer fra<br />
Grønland, Island og Færøerne.<br />
Kontinentaldrift og vulkanisme [2050]<br />
Prøv at regulere jordens indre varme. Få jordoverfladen<br />
til at sprække og kontinenterne til at bevæge sig.<br />
Kontinenterne i 750 mill. år [2060]<br />
Drej på tidens hjul og se kontinenterne glide på skærmen.<br />
Hvornår kunne dinosaurerne fx gå fra Europa til<br />
Australien<br />
Jordskælvssimulator [2070]<br />
Oplev pludselig, hvordan et jordskælv føles. Du kan<br />
måske blive udsat for et jordskælv på 5,5 på Richter skalaen,<br />
men jordskælvet kommer uden varsel!<br />
Tsunami [2080]<br />
Sæt et undersøisk jordskælv igang og se reaktionen på<br />
havets bølger og kysten.<br />
Ryst huse i stykker [2085]<br />
Byg et hus med klodser og sæt gang i et jordskælv. Hvordan<br />
sikrer du bedst huset mod jordskælv<br />
Jordskælv on-line [2090]<br />
Se hvor de seneste jordskælv fandt sted jorden rundt - og<br />
undersøg styrke, dybde m.m. Oplysningerne er up-todate<br />
med få minutters varsel.<br />
Bliv jordskælvsekspert! [2095]<br />
Lær at håndtere et seismogram. Regn ud, hvor jordskælvet<br />
befandt sig og hvor kraftigt det var.
Vind, vejr og klima<br />
Vindtunnel [2100]<br />
Prøv at gå ind i en kuling! <strong>Experimentarium</strong>s regulerbare<br />
vindmaskine er så stor, at hele kroppen påvirkes af af<br />
vindtrykket.<br />
Tornado [2110]<br />
Få vandet til at rotere - som en tornado. Når vandet roterer<br />
hurtigt nok, når tornadoens øje med luft fra overfladen<br />
næsten helt ned til bunden af karret.<br />
Vandreklitter [2120]<br />
Sæt gang i sandflugten og få “den tilsandede kirke" til at<br />
forsvinde helt - eller dukke frem, alt efter vindens retning<br />
og styrke.<br />
Kold vind [2130]<br />
Når det blæser føles temperaturen meget koldere. Prøv at<br />
stikke armen ned i en fryser med indbygget blæser.<br />
Hviskeparaboler [2140]<br />
Hør hvordan de svage signaler fra satellitter opfanges:<br />
Stil dig i brændpunktet af en parabol og hvisk sammen<br />
med kammeraten langt borte. Opstillingen findes i en stor<br />
og en mindre version.<br />
Fremtidens klima [2180]<br />
Vælg en fremtid med udledning af kuldioxid (CO2) til<br />
atmosfæren. Se hvad resultatet formentlig vil blive for<br />
temperatur, nedbør, storme mv. 100 år frem.<br />
Infrarød måling [2190]<br />
Hvordan kan en satellit måle temperatur på en sky langt<br />
væk Og hvordan kan to overflader have forskellige temperaturer,<br />
når de får samme indstråling Prøv den infrarøde<br />
temperaturmåler og find svaret.<br />
Test din solcreme [2200]<br />
Smør lidt solcreme ud på glaspladen og se hvor meget den<br />
skygger for den skadelige UV-stråling. Jo tydeligere skyggen<br />
er, des bedre beskytter solcremen.<br />
Ozonlaget [2210]<br />
Ozonlaget beskytter mod solens UV-stråling. Tilføj selv<br />
ozon og se ozonlaget skærme landskabet i modellen.<br />
Lufttryk [2220]<br />
Vinden blæser, når et lavtryk suger luft til sig. Hér<br />
bestemmer du selv højtryk og lavtryk ved at pumpe luft fra<br />
ét kar til et andet.<br />
7<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Beskrivelse af opstillingerne |<br />
Vejret ude i verden [2150]<br />
Klik dig via verdenskortet frem til en ud af 280 målestationer<br />
verden rundt og se hvordan vejret har været i den<br />
sidste uge.<br />
Ekstreme oplevelser [2230]<br />
Se personlige beretninger fra publikum, der har oplevet<br />
uvejr, naturkatastrofer eller pudsigheder i naturen. Kom<br />
selv med dit eget bidrag!<br />
Meteosat billeder [2160]<br />
Se skyfilm fra den sidste uge, vælg synlig eller infrarød<br />
kanal, eller studér nogle dramatiske vejrsituationer fra<br />
arkivet.<br />
Regnvejrsradar [2170]<br />
Er der regnvejr er på vej Radarerne afslører regndråber<br />
og kan se, hvor meget det regner. Vi gemmer data fra den<br />
seneste uge. Derudover kan du i arkivet altid finde regnvejr.
8<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Beskrivelse af opstillingerne |<br />
Strømmende vand<br />
Bølger mod stranden [2300]<br />
Lav dine egne bølger og lad dem slå mod stranden. Få<br />
hånden ned og lav sandbunden som du vil have den: Følg<br />
sandets vandring i bunden eller cirkelbevægelserne i<br />
vandet.<br />
Floden [2310]<br />
Se hvordan floder og regnvejr skaber landskaber. Du tilrettelægger<br />
selv forløbet og kan interessere dig for fx<br />
erosion, aflejring, strømhvirvler, dæmningsbyggeri eller<br />
sikring af dit sommerhus.<br />
Bundfældning [2320]<br />
Vend karret om og se hvad der først falder til bunds. Mudder<br />
eller grus<br />
Flodens strømning [2340]<br />
I et svagt hældende bassin løber en flod med bredder du<br />
kan ændre. Fint perlemor i vandet afslører, hvor den<br />
største strøm befinder sig og hvor strømhvirvler opstår!
Den moderne forbruger<br />
Spar el [2410]<br />
Dit el-forbrug i hjemmet er afhængig af dit valg af elektriske<br />
apparater. Se hvad du kan spare ved at udskifte<br />
nogle af dine apparater med nye.<br />
Sparelampen [2420]<br />
Du kan spare energi i hjemmet ved at udskifte dine alm.<br />
glødepærer med sparepærer. Mærk hvor meget energi du<br />
skal bruge for at lave den samme lysmængde med de to<br />
pæretyper.<br />
Lav selv lys [2430]<br />
Mærk på din egen krop, hvor meget du skal arbejde for at<br />
få en eller flere lyspærer til at lyse.<br />
Lys til lejligheden [2440]<br />
Dit hjem kan belyses med mange forskellige typer lyspærer.<br />
Der er store forskelle i energiforbrug, men også<br />
store forskelle i lysvirkning. Hen kan du se hvordan dit<br />
hjems udseende afhænger af lyspærevalget.<br />
Dit private vandforbrug [2450]<br />
Du forbruger vand i dit hjem. Prøv med håndkraft at pumpe<br />
det vand, du hver dag bruger til forskellige formål. Du<br />
kan også sammenligne med en nomades vandforbrug.<br />
Du og dit vand [2470]<br />
Hvor kommer dit vand fra og hvor forsvinder det hen Se<br />
data fra alle landets vandværker og rensningsanlæg.<br />
Spar på vandet [2480]<br />
Vand koster penge. Se hvordan du både kan spare penge<br />
og skåne miljøet.<br />
En by bliver til [2490 ]<br />
Se hvordan byen vokser op omkring <strong>Experimentarium</strong>.<br />
En storskærm viser billeder fra et kamera placeret på en<br />
mast udenfor. Du kan selv fjernstyre kameraet og se dig<br />
omkring.<br />
Miljøbutikken [2620]<br />
I butikken vælger du dagligt mellem en række tilsyneladende<br />
ens varer. Men der kan være store forskelle i den<br />
energi, som er gået til at producere dem. Prøv at se forskellene<br />
på en række dagligvarer.<br />
Tjek din miljøbelastning [2630]<br />
Din miljøbelastning hænger nøje sammen med dit energiforbrug<br />
i hverdagen - fx stammer ca. 30% fra den mad,<br />
du spiser. Se om du kan ændre dine egne vaner i en mere<br />
energiøkonomisk retning.<br />
9<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Beskrivelse af opstillingerne |<br />
Køleskabet [2460]<br />
En af hjemmets energislugere er køleskabet. Prøv med<br />
håndkraft at lave en køleflade.
10<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Beskrivelse af opstillingerne |<br />
Til lands og til vands<br />
Bilens energiforbrug [2510]<br />
Hvor meget energi bruger de forskellige elektriske apparater<br />
i en bil Prøv at sammenligne. Og kan du skåne dit<br />
bilbatteri<br />
Genbrug af bremseenergi [2520]<br />
Når en bil eller bus bremser, spildes en masse energi,<br />
som bliver til spildvarme. Prøv et system som oplagrer<br />
energien som tryk og kan frigive den igen til accelleration<br />
af køretøjet.<br />
Skibsdesign [2530]<br />
Traditionel skibstransport af varer er meget energibesparende.<br />
Det skyldes typisk designet af skibsskroget og dets<br />
modstand i vandet. Prøv at se forskelle i skibsformers<br />
slæbemodstand i et langt vandkar.<br />
Skibssimulator [2540]<br />
Prøv i en simulator at være kaptajn på et fragtskib som<br />
skal sejle ind i en stor havn.<br />
Vindskib [2560]<br />
Fremdrivning af selv store skibe vil måske i fremtiden<br />
foregå vha. store sejl som vinden blæser på. Se hvordan<br />
et sejlskib kan sejle fremad selv med vinden ind skråt forfra.<br />
Havnens puls [2570]<br />
Se på radaren hvor meget skibstrafik, der er i Københavns<br />
havn - lige nu.
Hold hjulene i gang<br />
Muskelenergi [2710]<br />
Når du bruger dine muskler forbruger du energi. Se hvor<br />
meget saftevand (menneske-benzin) du skal drikke for at<br />
få energi til at udføre en fysisk præstation på cykler, romaskiner<br />
og kørestole.<br />
Cykelenergi [2720]<br />
Kør om kap på cykel igennem et landskab. Se hvor meget<br />
effekt, du som menneske skal yde, når det går op og ned.<br />
Er du en god maskine, når du bruger dine ben<br />
Kørestolsenergi [2730]<br />
Kør om kap på kørestole igennem et landskab. Se hvor<br />
meget effekt du som menneske skal yde, når det går op og<br />
ned. Er du en god maskine, når du bruger dine arme<br />
Romaskineenergi [2740]<br />
Ro om kap på to romaskiner. Se hvor meget effekt, du som<br />
menneske skal yde for at komme fremad. Er du en god<br />
maskine, når du både bruger arme og ben<br />
Madkassen [2750]<br />
Du får energi fra det du spiser. Udover at være din krops<br />
“benzin” tilfører kosten dig livsnødvendige stoffer. Sammensæt<br />
dine måltider og se om dine behov bliver dækket.<br />
Er dine kostvaner gode eller skal de ændres<br />
Krop, kost og motion [2780]<br />
Mål din fedtprocent, vægt og højde. Med udgangspunkt i<br />
disse data kan du få nogle gode råd vedr. ændringer af<br />
dine kost- og motionsvaner.<br />
Vindenergi [2810]<br />
En vindmølle høster vindens energi. Du kan på en<br />
modelmølle i blæsevejr ændre vingernes retning og møllens<br />
orientering i forhold til vinden og få et indtryk af en<br />
vindmølles virkemåde.<br />
Vindmøller i Danmark [2820]<br />
Danmark er verdens førende vindmølleland. Prøv at se på<br />
en mølle i Danmark og få informationer om dens grunddata<br />
samt dens energiproduktion gennem det seneste år.<br />
Vandkraft [2830]<br />
Pump vand op i et reservoir og se hvor meget energi man<br />
kan få tilbage, når det lukkes ud gennem et lille kraftværk.<br />
Prøv at tænde en række små elektriske apparater<br />
med din oppumpede vandenergi.<br />
Solenergi [2850]<br />
Solceller bliver i fremtiden en integreret del af fremtidens<br />
tagkonstruktion. Se hvor meget energi sådanne tagplader<br />
producerer.<br />
11<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Beskrivelse af opstillingerne |<br />
Mål din fedtprocent [2760]<br />
Noget af energien i din krop oplagres i fedtdepoter. Har<br />
du for store lagre Mål din fedtprocent både elektronisk<br />
og med en manuel fedttang.<br />
Hvordan er din vægt [2770]<br />
Hvordan er din vægt i forhold til din højde Se ved hjælp<br />
af en simpel beregning af dit BMI om du vejer for lidt, tilstrækkeligt<br />
eller for meget.<br />
Kraftværket [2870]<br />
Energien fra Avedøreværket sælges på det frie marked.<br />
Prøv ved forskellige simuleringer at se hvordan værket<br />
agerer på markedet i forskellige situationer<br />
El-produktion on-line [2880]<br />
Se hvordan Sjællands strømforbrug lige nu bliver dækket<br />
af de forskellige mulige producenter (store kraftværker,<br />
små lokale kraftværker og alternativ energi).
12 Den u<strong>rolige</strong> jord<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Den u<strong>rolige</strong> jord |<br />
“Med fast grund under fødderne”... intet er vel mere stabilt og uforanderligt<br />
end jorden under vores fødder<br />
Forkert: Jorden er på ingen måde uforanderlig: For 200 millioner år<br />
siden kunne dinosaurerne gå tørskoede fra Europa til Nordamerika,<br />
og for 350 millioner år siden lå Grønland ved Ækvator. Nyopståede<br />
- eller forsvundne - vulkanøer hører også med til dagligdagens<br />
(u)orden - selv om der kan gå lang tid imellem.<br />
Og uendeligt stabil er jorden heller ikke: Billeder af sammenfaldne<br />
højhuse i Tyrkiet, motorvejsbroer i San<br />
Fransisco og varer, der rasler ned fra hylderne<br />
i et japansk supermarked, er hvad<br />
vi kender fra tv-dækningen af<br />
jordskælv verden rundt. Selv i Danmark<br />
kan man være (u)heldig at opleve<br />
kaffekopperne klirre i skabet, når<br />
jorden under os ryster.
13<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Den u<strong>rolige</strong> jord |<br />
Jordskorpen som appelsinskræl<br />
Jordskorpen, som vi har vores daglige<br />
gang på, er kun en tynd skal: som<br />
skrællen på en stor appelsin. Kontinentalpladerne<br />
er ca. 5 km tykke<br />
under oceanerne og 30-60 km under<br />
kontinenterne.<br />
Under jordskorpen er der 6000 km<br />
glødende inferno med temperaturer,<br />
som er op mod 3000°C ved jordens<br />
kerne. Her henfalder radioaktive<br />
stoffer, som udsender varme. Varmen<br />
holder jordens indre flydende,<br />
og under jordskorpen ligger flydende<br />
magma. Jo tættere magmaet kommer<br />
jordoverfladen, desto mere<br />
afkøles det. Det afkølede magma<br />
synker så igen ind mod jordens centrum.<br />
På den måde skabes cirkulære<br />
bevægelser: konvektionsstrømme.<br />
Men ikke alt magma synker mod kernen<br />
igen: Noget afkøles så meget, at<br />
det bliver en del af jordskorpen og<br />
nogle gange bryder magma også<br />
gennem jordskorpen: vulkanudbrud.<br />
Jordens overflade flytter på<br />
sig<br />
Jordskorpen består af kontinentalplader:<br />
10 store og et stort antal mindre<br />
plader, som flyder rundt, drevet<br />
af konvektionsstrømmene. De bevæger<br />
sig i forskellige retninger med<br />
hastigheder på mellem 2 og 20 cm pr.<br />
år. Pladerne glider fra hinanden, gnider<br />
eller presses mod hinanden, dykker<br />
ned under hinanden. Det er de<br />
processer, der former jordens og<br />
havbundens overflade: Bjergkæder<br />
dannes, dybhavsgrave opstår, vulkanøer<br />
dukker op af havet, hav bliver til<br />
land og land bliver til hav. Her og nu<br />
ser vi jordskælv og vulkanaktivitet<br />
som tegn på, at undergrunden er i<br />
bevægelse.<br />
I Europa er der specielt to berømte<br />
pladeovergange: I Island bevæger<br />
den nordamerikanske og den eurasiske<br />
plade sig væk fra hinanden, og i<br />
Middelhavet gnider den eurasiske og<br />
den afrikanske plade mod hinanden,<br />
mens de forskyder sig i forhold til<br />
hinanden.
14 Når jorden koger over<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Den u<strong>rolige</strong> jord |<br />
Vulkanudbrud opstår, hvor magma<br />
bryder igennem jordskorpen: jorden<br />
koger over. Der er mange forskellige<br />
typer udbrud afhængig af, hvor vulkanen<br />
befinder sig, og hvorfor jordskorpen<br />
brydes op. Nogle vulkaner<br />
opstår, fordi de befinder sig på<br />
såkaldte “hotspots”: Her er magmastrømmen<br />
nedefra så kraftig, at den<br />
gennemborer en kontinentalplade.<br />
Andre vulkaner opstår i randen af<br />
kontinentalplader.<br />
Nogle vulkaner producerer store<br />
mængder lava, der roligt flyder ud<br />
over vulkanen, andre sprøjter dramatiske<br />
lavabomber eller askeskyer<br />
op i luften og andre igen eksploderer,<br />
fx fordi der løber koldt vand ned<br />
i vulkanen og blandes med det varme<br />
magma. Nogle vulkaner har<br />
jævnligt udbrud, andre ligger i dvale<br />
i århundreder for så at buldre løs<br />
igen.<br />
Vil du bo nær en vulkan<br />
Vulkaner spreder død og ødelæggelse. Hvorfor bor der så mennesker<br />
lige i nærheden De kan selvfølgelig have valgt stedet af nød<br />
- men de kan også have valgt stedet, fordi det er godt!<br />
Typisk er jorden omkring vulkaner rig på mineraler og derfor<br />
frugtbar.<br />
En anden udnyttelse af vulkanaktivitet findes på Island: Landet<br />
ligger på den midtatlantiske højderyg, delvist på den nordamerikanske<br />
og delvist på den eurasiske kontinentalplade og har derfor<br />
høj vulkansk aktivitet. Islændingene har kraftværker, der omdanner<br />
den vulkanske aktivitet til elektricitet. De opvarmer boliger<br />
med “centralvarme”, som kommer direkte fra den store “varmecentral”<br />
i 500-3000 m dybde. Og når der er vulkanudbrud, har øen et<br />
effektivt beredskab og formår endda at sælge “showet” som turistattraktion<br />
til særligt interesserede.<br />
Den klassiske vulkan: stratovulkanen:<br />
Kegleformen skyldes et stort antal<br />
udbrud, der hver bidrager med et<br />
ekstra lag på keglen.
15<br />
20.000 jordskælv i Californien<br />
- hvert år<br />
Ligesom vulkanaktivitet er jordskælv<br />
tæt knyttet til kontinentalpladernes<br />
bevægelser. Store jordskælv opstår i<br />
grænsezonerne mellem kontinentalplader,<br />
som enten gnider mod hinanden<br />
eller har kurs direkte mod hinanden.<br />
I Californien gnider stillehavspladen<br />
på vej mod nord mod<br />
den nordamerikanske plade på vej<br />
mod syd. San Francisco ligger på den<br />
nordamerikanske plade, mens Los<br />
Angeles ligger på stillehavspladen.<br />
De to byer glider altså langsomt tættere<br />
på hinanden og områderne vil<br />
derfor mødes om en lille million år: I<br />
Californien registrerer man omkring<br />
20.000 store og små jordskælv om<br />
året.<br />
Richter skalaen:<br />
Jordskælv måles vha. Richter<br />
skalaen, udviklet i 1935 af<br />
Charles Richter. Skalaen er<br />
logaritmisk, et jordskælv på<br />
7 er altså 10 gange kraftigere<br />
end et på 6, og et på 8 er 100<br />
gange kraftigere end et på 6<br />
osv.<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Den u<strong>rolige</strong> jord |<br />
De 10 største jordskælv i forrige århundrede.<br />
Richtertal<br />
Sted År Styrke på Richterskalaen<br />
Chile 1960 9,5<br />
Alaska 1964 9,2<br />
Rusland 1952 9,0<br />
Ecuador 1906 8,8<br />
Alaska 1957 8,8<br />
Kurillerne 1958 8,7<br />
Alaska 1965 8,7<br />
Indien 1950 8,6<br />
Argentina 1922 8,5<br />
Indonesien 1938 8,5<br />
Jordskælv med høje dødstal i sidste århundrede.<br />
Sted År Styrke på Richterskalaen Dødstal<br />
Kina 1976 8,0 250.000<br />
Italien 1908 7,0 100.000<br />
Peru 1970 7,9 67.000<br />
Iran 1990 7,7 35.000<br />
Armenien 1988 6,9 25.000<br />
10<br />
9<br />
8<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
Kæmpe jordskælv.<br />
Nær destruktion.<br />
Masive tab af menneskeliv<br />
og ejendom.<br />
Stort jordskælv.<br />
Skader i milliardklassen.<br />
Tab af menneskeliv.<br />
Moderat jordskælv.<br />
Skader på ejendom.<br />
Lille jordskælv.<br />
Dansk jordskælv.<br />
Rystelser kan mærkes.
16 Jordskælv vælter de<br />
fattiges huse<br />
I Middelhavet gnider den eurasiske<br />
plade mod den afrikanske, mens de<br />
bevæger sig mod hhv. øst og vest.<br />
Langs grænsen mellem de to plader<br />
er der intens aktivitet i undergrunden,<br />
hvilket konstant giver anledning<br />
til jordskælv. Senest har der<br />
været voldsomme jordskælv i<br />
Grækenland og Tyrkiet i 1999. I<br />
jordskælvsområder siger man<br />
“jordskælv dræber ikke mennesker,<br />
det gør huse”. Den sørgelige sandhed<br />
kan man konstatere gang på<br />
gang, når jordskælv rammer fattige<br />
uudviklede områder. Billige nybyggede<br />
huse her er ofte ikke konstrueret<br />
til at modstå selv små jordskælv -<br />
i modsætning til bedre huse i rigere<br />
højteknologiske områder, fx Japan og<br />
USA. Så jordskælv gør flere fattige<br />
end rige hjemløse, dræber flere fattige<br />
end rige...<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Den u<strong>rolige</strong> jord |<br />
Jordskælv i Danmark hvert<br />
år<br />
To til ti gange om året ryster jorden i<br />
Danmark som følge af små lokale<br />
jordskælv, oftest i Thy og Nordsjælland.<br />
Og det sker selv om Danmark<br />
ligger i et roligt område langt fra<br />
randen af en kontinentalplade - jordlagene<br />
forsætter sig simpelthen. De<br />
danske jordskælv ligger på mellem<br />
1,5 og 4,5 på Richterskalaen, så kun<br />
de færreste kan mærkes.<br />
Historiske vulkanudbrud<br />
Krakatoa<br />
Et af de kraftigste og mest velbeskrevne vulkanudbrud i menneskets<br />
historie er udbruddet på Krakatoa i 1883. Krakatoa var en vulkanø mellem<br />
Java og Sumatra, hvor den indo-australske kontinentalplade dykker under<br />
den eurasiske. En række udbrud kulminerede med, at hele øen sprang i<br />
luften, da vulkanvæggene brød sammen og havvand trængte ned i krateret.<br />
Ved eksplosionen blev der udløst energi svarende til 100 mega ton.<br />
(Til sammenligning var Hiroshimabomben på 20 kilo ton.) Braget fra<br />
Krakatoa kunne høres på Madagaskar over 5.600 km væk.<br />
Santorini<br />
I Grønland har man fundet spor af aske, og ved Sortehavet har man fundet<br />
sten, der stammer fra vulkanudbruddet på øen Santorini (Thira) år<br />
1650 f.Kr. Vulkanen udspyede ca. 30 km 3 magma ca. 36 km op i luften.<br />
Efter udbruddet blev øen ringformet omkring et kæmpestort vandfyldt<br />
krater. Udbruddet regnes for et af de største i de sidste 10.000 år med en<br />
energiudløsning 5-6 gange større end det på Krakatoa. Og Thira kobles<br />
sammen med myten om den forsvundne by Atlantis.<br />
Vesuv<br />
Vesuv er en aktiv vulkan, der hæver sig 1281 m over havoverfladen ca. 10<br />
km sydøst for Napoli. I år 79 gik vulkanen pludselig i udbrud og sendte en<br />
askesøjle omkring 32 km op i luften - det er det første vulkanudbrud, som<br />
er beskrevet detaljeret. I to breve beskrev Plinius den yngre udbruddet,<br />
som det tog sig ud på 30 km afstand. Ca. 4 km 3 aske blev spredt over de<br />
nærliggende områder heriblandt Herculaneum og Pompeji og blev dermed<br />
skæbnen for disse byer og deres indbyggere, som blev begravet i<br />
aske.<br />
Vesuv i udbrud,<br />
1906
Aktiviteter på skolen:<br />
x<br />
Landene bevæger sig!<br />
Fotokopier et verdenskort på A3-papir - 3 stk pr. elev. Lad eleverne finde<br />
og indtegne 5-10 af de store kontinentalplader med angivelse af bevægelsesretning.<br />
Marker med forskellige farver de steder, hvor plader presses under<br />
hinanden, gnider mod hinanden og glider væk fra hinanden.<br />
• Indtegn kendte vulkaner. Kan I forklare deres placering ud fra pladernes<br />
bevægelser<br />
• Indtegn de seneste års større jordskælv. Kan I forklare deres placering ud fra<br />
pladernes bevægelser Hvad med deres ødelæggelser og antallet af dødsfald<br />
• Indtegn også jordens store bjergkæder. Kan I forklare deres placering ud fra<br />
pladernes bevægelser<br />
x<br />
Virkelige hændelser<br />
Udlever beretninger, artikler o. lign. fra jordskælv, vulkaner etc. og<br />
diskuter hvad der er sket. Hvilke områder i verden er særligt udsatte Hvorfor<br />
x Myter<br />
I Kamchatka har man en myte, der fortæller, at jorden ligger på en<br />
hundeslæde, der trækkes af loppebefængte hunde. Hver gang hundene stopper<br />
for at klø sig, ryster jorden. I det gamle Grækenland mente man, at ildens<br />
gud, Hephaistos, levede under vulkanen Etna på Sicilien. Når han smedede<br />
våben til de andre guder, stod der gnister op af vulkanen.<br />
Læs gamle myter om jordskælv og vulkanudbrud fra forskellige lande og<br />
diskuter forskelle og ligheder mellem dem.<br />
x<br />
Hvad er en gejser<br />
Undersøg hvordan en gejser virker - se beskrivelse på www. experimentarium.dk.<br />
! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
17<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Den u<strong>rolige</strong> jord |<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
18<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Strømmende vand |<br />
Strømmende vand<br />
Vand er liv! Lun forårsregn, den rislende bæk, det bølgebrusende hav i<br />
stormvejr, det næsten indtørrede vandhul, den fugtige markjord...<br />
Vand er ikke kun en betingelse for livet på Jorden. Det er i sit kredsløb<br />
mellem hav, himmel og land den væsentligste faktor for erosion og<br />
transport af næringsstoffer. Vand og is nedbryder bjergmasser, men det<br />
sker til fordel for alt levende: for sand, ler og mineraler dannes og<br />
flyttes i en stadig fornyende strøm.<br />
Samspillet mellem fysiske processer og det levende liv illustreres<br />
tydeligt, når man ser på livet og dets betingelser ved vandafstrømning,<br />
floder, deltaer og kystnære områder.<br />
Bæk, å og flod<br />
Vandløb dannes, når vand skal transporteres<br />
fra et sted til et andet - fra<br />
kilder inde på land mod havet. Det<br />
kan være svært at forudse hvilken<br />
vej vandet vil løbe - bortset fra at det<br />
altid løber ned ad bakke, og at naturlige<br />
vandløb altid bugter sig.<br />
Den naturligt bugtende å er en sjældenhed<br />
i Danmark: De fleste vandløb<br />
er regulerede, rørlagte eller udrettede,<br />
først og fremmest for at få mere<br />
landbrugsjord. Men udrettede åer<br />
har vist sig at medføre andet end<br />
øget vandgennemstrømning og<br />
regulære marker: fx øget næringsstofudvaskning<br />
til søer og havområder<br />
og manglende levesteder for<br />
vandløbets fisk. Flere projekter søger<br />
nu at rette op på fortidens synder ved<br />
at lade vandløb bugte sig, fx retableringen<br />
af Skjern Å.<br />
Dæmningsbyggeri giver el -<br />
og problemer<br />
Vandkraft er en vedvarende energikilde,<br />
som mennesket har benyttet<br />
sig af i umindelige tider: I sin mest<br />
oprindelige form har rislende bække<br />
drevet møllehjulene rundt på vandmøller<br />
- og givet vand til overrisling<br />
af marker, energi til maling af mel<br />
osv.<br />
I dag udnyttes vandkraft på helt<br />
anden målestok: Store floder inddæmmes,<br />
så der dannes vandreservoirer,<br />
der året igennem - og ikke kun<br />
i regntiden - kan drive turbinerne i<br />
vandkraftværkerne rundt og producere<br />
strøm.<br />
Vandkraft er en ren energikilde: ikke<br />
noget med syreregn eller global<br />
opvarmning. Men den er alligevel<br />
ikke uden problemer: Ved dæmningsbyggeriet<br />
oversvømmes store<br />
landområder - hele byer er blevet<br />
lagt under vand efter at indbyggerne<br />
har pakket deres pakkenelliker og er<br />
blevet flyttet. Og enestående naturområder<br />
er blevet ødelagt - måske er
Coloradofloden<br />
Vandet som gnaver<br />
I dag er der næsten 2 km lodret ned fra det flade plateau med kølige skove<br />
til den glohede ørken langs Colorado floden. Plateauet stammer fra en<br />
bjergkæderejsning, som startede for ca. 65 mill. år siden, og floden har gnavet<br />
sig ned gennem lag efter lag og har blotlagt dem alle. Oppe på plateauet<br />
findes de yngste lag: 250 mill år gammel kalksten fra Perm, og nede ved<br />
floden er lagene ældst: 2 mia. år gamle fra Prækambrium.<br />
Coloradofloden mistede sin brune kulør<br />
På sin vej fra Colorado gennem Utah og Arizona spærres Coloradofloden i<br />
dag af en række dæmninger, der benyttes til at producere vandkraft: Glen<br />
Canyon -, Hoover -, Davis -, Parker -, Imperial - og Laguna Dam, før floden<br />
når den mexicanske grænse og kort efter løber ud i havet i den Californiske<br />
Lagune.<br />
Inden floden blev reguleret, mødte pionererne i forårsmånederne en rivende<br />
flod, brunfarvet af sedimenter, som floden transporterede mod havet. Nu<br />
opsamles sedimenterne i de store søer foran dæmningerne. Søerne fyldes<br />
med sand og ler, alt imens de kan opsamle mindre og mindre vand. Heldigvis<br />
blev dæmningerne bygget med et afløb nederst. Og én gang årligt, når<br />
turisterne er i sikker afstand, er personalet i nationalparker og på vandkraftværker<br />
i højeste beredskab. Så slippes der nemlig enorme vandmasser<br />
løs sammen med sand og mudder, og i nogle dage kan man se Coloradofloden<br />
i sin gamle vildskab og brune kulør igen.<br />
19<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Strømmende vand |<br />
Vandet når knap til Mexico<br />
Coloradofloden leverer ikke kun billig vandkraft men også vand til overrisling<br />
af marker, golfbaner og swimmingpools i det sydvestlige USA. Uden<br />
vanding er der ikke meget landbrug i disse egne, som af nybyggerne blev<br />
oplevet som den alvorligste prøvelse på vogntogenes vej mod Stillehavet.<br />
Men det store forbrug af vand har en bagside: Ind imellem reduceres Coloradofloden<br />
til en mudret pøl, der hvor den skulle være størst og mest rivende:<br />
ved sit udløb i Mexico. Og indtil videre har protester fra Mexico ikke nyttet.<br />
Yangtse dæmningen det mest spektakulære<br />
eksempel på det. Omlægning<br />
af store floder er også blevet<br />
koblet sammen med frygten for klimaændringer<br />
i større områder - men<br />
beviser findes ikke.<br />
De kæmpemæssige vandreservoirer,<br />
der er en forudsætning for effektive<br />
vandkraftværker skal ikke kun<br />
anlægges men også drives fornuftigt:<br />
De store oversvømmelser i Sverige<br />
i sommeren 2000 skyldtes til<br />
dels at vandkraftværkerne, der<br />
bestyrede vandreservoirerne, gemte<br />
på for meget vand i forhold til de store<br />
regnmængder, der pludselig kom<br />
oveni.
20 Havvand kan blive gammelt<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Strømmende vand |<br />
Bølger er ikke bare bølger<br />
Vindbølger er de bølger, vi ser på kysten i blæsevejr. De er korte og relativt<br />
høje og dør hurtigt ud. Almindelige skibe laver også den type bølger,<br />
når de sejler. Når vindbølger rammer kysten, fjerner de mere materiale,<br />
end de tilfører.<br />
Dønninger er lange og lave i forhold til bølgelængden. Dønninger løber<br />
stærkt og kan bevæge sig over store afstande, før energien dør ud. Hurtigbåde<br />
laver dønninger, når de sejler. Dønninger bidrager til at opbygge<br />
kysten.<br />
Grundt - eller fladvandsbølger findes på lavt vand. Her rører bølgerne<br />
havbunden: De bremses og påvirker samtidig havbunden. Grundtvandsbølger<br />
findes hvor vanddybden er mindre end den halve bølgelængde.<br />
Dybvandsbølger er bølger dybt under overfladen, hvor bevægelserne i<br />
overfladens vand for længst er døet ud. Dybvandsbølger har derfor ingen<br />
betydning for bundforholdene.<br />
Tsunamibølger er en særlig slags bølger, der opstår ved forskydninger i<br />
havbunden - jordskælv eller vulkanudbrud: Tsunamibølgen er højst 1 m<br />
på havoverfladen, til gengæld rækker den helt ned til havbunden, så<br />
vandsøjlen kan være op til 5 km høj og derfor indeholder ut<strong>rolige</strong> mængder<br />
energi. Tsunamibølger kan bevæge sig med op til 800 km/t på åbent<br />
hav. Her vil de ikke opleves som noget særligt, fordi bølgerne er så flade<br />
og kan være over 100 km lange fra bølgetop til bølgetop. Inde på land kan<br />
bølgen derimod sprede død og ødelæggelse. Tsunamibølger kendes fra<br />
Stillehavets kyster.<br />
Havene dækker 71% af klodens<br />
overflade. De har en gennemsnitsdybde<br />
på ca. 4000 m, og der er<br />
dybest ved Marianergraven, der er<br />
11.000 m dyb. Opblanding af havvandet<br />
kan tage mange hundrede år: De<br />
nederste vandlag i Atlanterhavet<br />
ikke har været i kontakt med overfladen<br />
i ca. 300 år. Og bundvandet i det<br />
østlige Stillehav, som har cirkuleret i<br />
hele Stillehavsbassinet, har været<br />
dernede i ca. 2000 år.<br />
Den skjulte fare: Revler og<br />
hestehuller<br />
I gamle dage, da vejnettet ikke var så<br />
udbygget som i dag, red man ofte<br />
langs stranden. Første revle havde<br />
relativt lavt vand og hårdtstampet<br />
sand og var derfor ideel at ride på.<br />
Men der kunne indtræffe uheld, når<br />
der var et “hul” i revlen, så vandet<br />
pludselig blev dybere: hestehuller.
Når bølger og dønninger løber ind<br />
mod land, opbremses bølgens bund,<br />
mens toppen fortsætter. På et tidspunkt<br />
løber toppen af bølgen fra<br />
bunden. Bølgen brækker over, og der<br />
opstår brænding. Det giver anledning<br />
til kraftig ophvirvling af havbunden,<br />
der aflejres som revler. Når<br />
bølgerne løber mod kysten følger der<br />
vand med op. For at komme tilbage<br />
skal vandet passere revlen. Nogle<br />
steder gennembryder vandstrømmen<br />
revlen og danner en kanal.<br />
Strømmen i og ved denne kanal kan<br />
blive særdeles kraftig.<br />
Vand skubber vand<br />
Når man betragter en bølge,<br />
ser det ud som om vandet<br />
flytter sig med bølgen. Men i<br />
virkeligheden flytter de<br />
enkelte vandmolekyler sig<br />
kun ganske lidt for hver bølge,<br />
der ruller forbi. Når bølgen<br />
rammer vandmolekylet,<br />
foretager det en cirkelformet<br />
bevægelse og ender en lille<br />
smule længere fremme. Ved<br />
bevægelsen overføres energien<br />
fra vandmolekylet til et<br />
vandmolekyle længere fremme.<br />
Vandet følger ikke med<br />
den enkelte bølge.<br />
21<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Strømmende vand |<br />
Tsunamibølger kan bevæge sig med op til 800 km/t på<br />
åbent hav. Men de kan heldigvis varsles, fordi<br />
jordskælvets bølger i havbunden løber i forvejen og<br />
når frem inden bølgerne. Alligevel sker det ofte at tsunami-varsler<br />
ikke når frem til den udsatte befolkning<br />
på fjerntliggende kyster, inden bølgen rejser sig så høj<br />
som Rundetårn og spreder død og ødelæggelse.
22 Aktiviteter på skolen:<br />
! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Strømmende vand |<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
x Dæmningsbyggeri<br />
Udlever materiale om en dæmning - fx aktuelle artikler om<br />
Yangtze dæmningen. Gennemgå med eleverne, hvem der bliver berørt<br />
af byggeriet. Hvordan har miljøet det med dæmningen Hvordan har<br />
befolkningen det Hvordan kan der alternativt produceres energi, og<br />
hvilke miljømæssige konsekvenser har det<br />
x<br />
Naturlige vandløb bugter sig<br />
Tag ud og studer et vandløb i nærheden. Tegn vandløbet, og læg<br />
mærke til, hvor der er mest strøm, mest klart, mest grumset osv. Lav forsøg<br />
med vand og sand. Hvordan løber vand, hvis man graver en snoet<br />
rende Sammenlign med en lige rende.<br />
x<br />
En god badestrand<br />
Lad eleverne lave en liste over de bedste badestrande i Danmark.<br />
De skal begrunde, hvorfor det netop er den strand, de har valgt.<br />
Prøv at tegne strandene ind på et Danmarkskort. Hvad har de tilfælles<br />
Hvilke steder er der store bølger Hvor er der sten, hvor er der sand<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
x Bølger<br />
Tag en tur til stranden - et sted med lavt vand. Læg en ting, der<br />
er let at se, ned i bølgerne, og se hvordan den bevæger sig, når bølger<br />
passerer. Det er tydeligt, at den ikke bare ruller med bølgen men snarere<br />
ligger og roder lidt rundt og venter på den næste.<br />
Lad eleverne måle bølgehøjden med en pind på bunden. Elev A holder<br />
fingeren ved det laveste punkt, elev B holder en finger ved det højeste<br />
punkt og elev C holder pinden lodret. Afstanden mellem det højeste og<br />
laveste punkt er bølgehøjden.<br />
Mål bølgelængden vha. en snor, eleverne har med ud i vandet. Elev A<br />
har front mod bølgerne, elev B ryggen mod dem. De holder snoren<br />
spændt mellem sig og øger afstanden indtil de to snorender samtidig<br />
rører to bølgetoppe. Afstanden mellem snorenderne er bølgelængden.<br />
Bølgeperioden måles ved at placere elev A i vandet og elev B på stranden<br />
med et stopur. Ved første bølgetop, der når elev A, råbes “start” og<br />
ved andet bølgetop “stop”. Tiden imellem er bølgeperioden.<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
x<br />
Floder og byer<br />
Vandløb har gennem tiderne tiltrukket mennesker af flere grunde.<br />
De har bl.a. forsynet os med drikkevand, fungeret som vejnet og<br />
senere som energikilder. Prøv at gå på jagt efter byer, som ligger ved<br />
floder: Hvilken betydning har floden haft for bydannelse, erhverv<br />
o.lign. I kan både se på forholdene i Danmark og ude i verden.<br />
x<br />
Havet og byen<br />
Sammenlign byer tæt på havet i Danmark med byer inde i landet.<br />
Er der nogen forskel mht fx bystruktur, befolkningsstørrelse,<br />
erhverv Hvorfor - hvorfor ikke<br />
x<br />
Strømmende vand<br />
Lad eleverne beskrive strømmende vand, gennemgå besvarelserne<br />
med klassen. Er der fælles kendetegn ved beskrivelserne - positivt<br />
/ negativt, stemninger, forståelse, vigtighed osv.<br />
x<br />
Vandets kredsløb<br />
Floder transporterer vand til havet. Men hvordan kan der blive<br />
ved med at løbe vand i dem Hvor kommer vandet fra, og er der ikke<br />
grænser Tag en snak om emnet og tegn en figur, hvor man kan se vandets<br />
kredsløb. Hvor meget vand cirkulerer i disse kredsløb<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
23<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Strømmende vand |<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
24<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Vind, vejr og klima |<br />
Vind, vejr og klima<br />
Vi prøver at gøre os uafhængige af vejr og klima - og<br />
meget er lykkedes: Varme - eller kolde - huse gør livet<br />
behageligt i større dele af verden. Højteknologisk tøj og<br />
mere sikkert udstyr gør det mindre farefyldt at færdes<br />
udendørs, når elementerne raser. Bedre vejrudsigter og<br />
hurtigere kommunikation gør det lettere at tage højde for<br />
det omskiftelige og uberegnelige vejr.<br />
Men uafhængige af vejret bliver vi aldrig: Solskinsdagen i<br />
marts, der får sneen til at smelte i pjaskende strømme og<br />
får det til at boble af livslyst. Den endeløse sommer, der<br />
lokker os ud på parkernes græsplæner, der mister kulør<br />
mens vi bliver brunere. Efterårsstormen, der pisker blade<br />
af træerne mens vi gemmer os indendørs med tændte<br />
stearinlys at hygge os ved. Den rasende snestorm, der<br />
hvirvler sne i øjnene på de få af os, der vover sig udenfor<br />
iført tunge støvler og tykke jakker. Ingen af disse dage<br />
lader os upåvirkede!<br />
Og samtidig med at vejret påvirker os, tyder alt på, at vi<br />
påvirker vejr og klima - om ikke i vores egen levetid, så<br />
for vores børn eller børnebørn.
Der er to typer af vejrsatellitter:<br />
De polære som svæver i<br />
1.000 km højde i en bane tæt<br />
på polerne. Og de geostationære<br />
i 36.000 km højde, hvis<br />
baner løber i ækvatorplanet.<br />
Hvor kommer vejrudsigten<br />
fra<br />
Vejrsatellitter i tusindvis svæver<br />
over jorden, foretager observationer<br />
og videresender dem til jorden. De<br />
gør metereologerne i stand til at give<br />
bud på det vejr, som er på vej.<br />
Satellitterne scanner et bælte under<br />
satellitbanen punkt for punkt og<br />
registrerer strålingen ved bestemte<br />
bølgelængder. Typisk måler de samtidigt<br />
i det synlige område og i det<br />
infrarøde for at kunne opfange hhv.<br />
reflekteret solstråling og jord-/<br />
atmosfæresystemets egenudstråling.<br />
Skyer kan fortælle om vejrets<br />
udvikling og vindhastigheden, når<br />
man sammenstiller flere billeder.<br />
Ofte kan man lokalisere fronter og<br />
nedbørsområder ud fra et satellitbillede<br />
med skyformationer.<br />
25<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Vind, vejr og klima |
26 Vinden blæser...<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Vind, vejr og klima |<br />
Stærk solopvarmning af landjorden<br />
medfører opvarmning af luftmassen<br />
lige over jorden, der inden længe stiger<br />
til vejrs. Sådan opstår de kendte<br />
lammeskyer en dansk sommerdag.<br />
I stor målestok vil der ved ækvator<br />
ved jævndøgn forekomme et stort<br />
bælte af opstigende luftmasser - og<br />
ved jorden opstå lavtryk. Lavtrykket<br />
rundt om jorden trækker vinde til sig<br />
fra nord og syd, de såkaldte passater.<br />
Tiltrækker lavtrykket fugtige luftmasser<br />
vil opstigningen give masser<br />
af regn - og man får regntid: monsun.<br />
Vind som føntørrer<br />
Klimaet i Danmark er domineret af<br />
vestenvinde, der trækker lavtryk ind<br />
fra Atlanten. Men ind imellem blæser<br />
det fra uvante verdenshjørner og<br />
man kan fx finde sin bil dækket af<br />
rødt sand fra Sahara en morgen, når<br />
man er på vej til arbejde... selvom det<br />
godt nok er en undtagelse...<br />
Særlige vindfænomener, der gentages,<br />
forekommer flere steder i verden:<br />
Italien har sciroccoen og Frankrig<br />
mistralen. I Schweiz har man<br />
føhn-vinden: Det er en varm vind,<br />
der stammer fra Middelhavet. Vinden<br />
bevæger sig sydfra op over<br />
Alperne og fugtigheden i luften falder<br />
som regn samtidig med at luften<br />
afkøles på sin vej op ad bjergene.<br />
Når luften derefter har passeret de<br />
høje tinder og strømmer ned i de<br />
schweiziske dale, er den ikke kun tør,<br />
den opvarmes også hurtigere på sin<br />
vej ned end den blev afkølet på vej<br />
op. I dalbunden er vinden så 10-20˚C<br />
varmere end på bjergtoppen og kan<br />
“føntørre” landskabet.<br />
Jorden roterer<br />
Jordens rotation betyder, at luftmasser<br />
og havstrømme tilsyneladende<br />
afbøjes til højre på den nordlige<br />
Storm i højderne<br />
Ser man himlen en letskyet dag, ser man ofte fjerformede skyer<br />
højt oppe. Skyerne er forrevne, fordi de opstår i den såkaldte “jetstrøm”.<br />
Det er en storm i 5-10 km's højde, der blæser med op til<br />
400 km/t og aldrig holder inde.<br />
Jetstrømmen hænger sammen med trykforholdene højt oppe:<br />
• Lufttrykket falder med højden - mest i polarområderne og<br />
mindst i troperne. Derfor er trykket i en bestemt højde størst i troperne.<br />
• Luften søger fra højtryk til lavtryk, og derfor søger luften højt<br />
oppe fra ækvator mod polerne.<br />
• P.g.a. jordens rotation afbøjes luftstrømmen 90˚ mod højre på<br />
den nordlige halvkugle. Derfor blæser jetstrømmen altid fra vest<br />
mod øst på vore breddegrader. Man har altså medvind i flyet fra<br />
USA til Europa og kan forsinkes af modvind den anden vej.<br />
Jetstrømmen bestemmer de vandrende lavtryks vej ind over<br />
Europa.<br />
halvkugle og til venstre på den sydlige:<br />
corioliskraften.<br />
Et hurtigt kig på Voldborgs vejrkort<br />
på tv vil vise, at vinden på vej fra højtryk<br />
til lavtryk afbøjes: Skyformationerne,<br />
der ses over Europa, er ofte<br />
halvmåne- eller spiralformede. I sin<br />
mest ekstreme udgave ses afbøjningen<br />
som spiralsnoede tornadoer<br />
eller “orkanens øje”: Set fra et fly vil<br />
en orkan bestå af cirkler med et<br />
rundt sort hul i centrum (som en<br />
pupil).<br />
Det lune danske badevand kan også<br />
delvist forklares ved corioliskraften:<br />
Golfstrømmen afbøjes, så der strømmer<br />
varmt vand op til vores breddegrader.<br />
Ved den nordamerikanske<br />
østkyst har de ikke Golfstrømmen at<br />
lune sig på: Derfor er Newfoundlands<br />
kyst ikke kendt som badeparadis,<br />
selvom det ligger på højde med<br />
Rømø.<br />
Drivhuseffekten<br />
Når solen skinner, er der varmere<br />
inde i et drivhus end udenfor. Drivhusets<br />
glasvægge holder på varmen<br />
ved at lade de kortbølgede solstråler<br />
slippe ind men holde på de langbølgede<br />
varmestråler, der er på vej ud.<br />
Atmosfæren virker som et drivhus,<br />
og deraf kommer betegnelsen “drivhuseffekten”:<br />
Solens stråler trænger<br />
ned til jorden, hvor de omdannes fra<br />
lys til infrarøde varmestråler. Varmestrålerne<br />
reflekteres men slipper<br />
ikke ud i rummet, fordi drivhusgasser,<br />
fx CO2 absorberer dem. Uden<br />
drivhuseffekten ville gennemsnitstemperaturen<br />
på jorden være 33˚C<br />
koldere.
Den globale opvarmning<br />
Når vi afbrænder fossilt brændsel -<br />
for at opvarme vores huse, lave<br />
strøm og producere forbrugsgoder -<br />
dannes der CO2, og luftens indhold af<br />
CO2 er igennem de seneste 100 år<br />
steget betydeligt. Med mere CO2 i luften<br />
stiger drivhuseffekten også, og<br />
meget tyder på at jordens klima ikke<br />
er i balance. Blandt konsekvenserne<br />
nævnes stigende temperaturer, den<br />
isfrie Nordpol i sommeren 2000, flere<br />
voldsomme storme i 1990´erne,<br />
svækkelse af Golfstrømmen og<br />
meget mere. Men jordens klima har<br />
også naturlige udsving og en meget<br />
kompleks regulering, så endegyldige<br />
beviser på at udsvingene hænger<br />
sammen med den stigende mængde<br />
CO2 i luften findes - endnu - ikke.<br />
Læs mere om fremtidens klima på<br />
klima.experimentarium.dk.<br />
store mængder svovlsyre i kredsløb i<br />
stratosfæren, hvor de reflekterer<br />
solens stråler, så der når mindre<br />
varmeenergi ned til jorden.<br />
Høj vulkanaktivitet kan fx være forklaringen<br />
på den “lille istid” i det 16.<br />
og 17. århundrede, den koldeste periode<br />
siden den sidste istid. Omvendt<br />
er perioder med ringe vulkanaktivitet<br />
ofte præget af høje temperaturer... og<br />
måske er det en del af forklaringen<br />
på nutidens høje temperaturer.<br />
27<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Vind, vejr og klima |<br />
Vulkanudbrud giver kulde<br />
Analyser af grønlandske iskerner<br />
viser en sammenhæng mellem vulkanaktivitet<br />
og det globale klima.<br />
Perioder med mange voldsomme<br />
vulkanudbrud er samtidig kolde<br />
perioder. Vulkanudbrud kan sende<br />
Hvor meget køler vinden<br />
Vind<br />
Stille<br />
Let vind<br />
Frisk vind<br />
Hård vind<br />
Kuling<br />
5 m/s<br />
10 m/s<br />
15 m/s<br />
20 m/s<br />
Dette viser termometeret (°C)<br />
10 5 0 -5 -10 -15 -20 -25 -30<br />
Kuldepåvirkningen svarer til (°C)<br />
4<br />
0<br />
-3<br />
-4<br />
-2<br />
-7<br />
-11<br />
-12<br />
-9<br />
-15<br />
-18<br />
-19<br />
-15<br />
-22<br />
-26<br />
-28<br />
-21<br />
-29<br />
-34<br />
-36<br />
-27<br />
-37<br />
-42<br />
-43<br />
-33<br />
-44<br />
-49<br />
-52<br />
-40<br />
-51<br />
-57<br />
-59<br />
-46<br />
-58<br />
-65<br />
-67<br />
Risiko for forfrysning<br />
Windchill faktoren bruges til at beregne hvor meget vind køler ved forskellige vindhastigheder.
28 ! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Vind, vejr og klima |<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Aktiviteter:<br />
x<br />
Jordens rotation<br />
Se hvorfor luft- og havstrømme afbøjes: Sæt et stykke pap fast<br />
på oversiden af en plade med en tegnestift. Elev A tegner en lige streg<br />
på pappet, mens elev B roterer det mod uret. Hvilken vej bøjer stregen<br />
Vend pladen, så pappet sidder på undersiden. Roter det, så det stadig<br />
drejer mod uret, hvis man ser det oppefra. Prøv igen at tegne en lige<br />
streg. Hvilken vej afbøjes stregen<br />
Overvej, hvad der vil ske, hvis man tegner en streg, der går den anden<br />
vej, og afprøv i praksis. Diskuter, hvornår corioliskraften gør en forskel.<br />
x<br />
Klimaet og dig<br />
Tal om klima forskellige steder i verden. Hvor er det godt at bo<br />
Hvorfor Undersøg hvordan klimaet er i forskellige lande.<br />
Nogle lande har i modsætning til Danmark konstant solskin året rundt.<br />
Er det godt eller skidt<br />
Hvornår brokker vi os over vejret i Danmark Lad eleverne komme med<br />
forslag, og lad dem diskutere, hvad de synes, der er det bedste vejr.<br />
x<br />
Vejrindsigt og vejrudsigt<br />
Optag en 5-døgnsvejrudsigt fra tv. Kig på avisklip med den tilsvarende<br />
vejrudsigt. Vurder de to vejrudsigter i forhold til det faktiske<br />
vejr. Tal med eleverne om, hvad man bruger vejrudsigterne til.<br />
Hvad kan man bruge en vejrudsigt til, når den lyder “Sol med nogen<br />
regn og vind fra skiftende retninger”<br />
x<br />
Lav din egen vejrudsigt<br />
Lav egne observationer med termometer, barometer, hygrometer<br />
og vindmåler i nogle dage - og se på skyerne. Prøv at lave vejrudsigter<br />
ud fra de observationer, I foretager. Undersøg om man virkelig<br />
kan regne med at lav barometerstand betyder dårligt vejr. Lad et andet<br />
hold prøve, hvor de også benytter satellitbilleder fra DMI’s hjemmeside.<br />
x<br />
Hvor er der læ<br />
I skal bruge et detaljeret kort over skolens område, hvor man<br />
kan se bygninger, hegn, træer osv. Fotokopier et antal og indtegn vindretning.<br />
Lad eleverne afmærke 3-5 steder, hvor de tror, der er læ hhv.<br />
meget vind. Det skal begrundes, hvorfor hvert enkelt sted er valgt. Lad<br />
eleverne gå udenfor i blæsevejr og afprøve deres gæt, og tag en snak<br />
bagefter om, hvad der kræves for at få læ.<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
x<br />
Hvor er det koldest<br />
Nogle gange er det koldere at stå op af vandet end at blive i,<br />
også selvom vandet er koldt. Vand fordamper hurtigere, når der er vind.<br />
Fordampning kræver energi, og derfor kan det føles meget koldt, hvis<br />
man beholder badetøjet på, mens det tørrer, enten vha. vind eller sol.<br />
Hæng en våd klud op ved siden af en våd klud i plastpose, mål temperaturen<br />
efter 5 minutter og se effekten. Køl sodavand i vind og sol vha.<br />
våde aviser, våd klud i plastpose i sol og våd klud uden plastpose i sol.<br />
Hvad virker bedst<br />
x Dragebygning<br />
Drager kræver vind, og forskellige dragetyper kræver forskellige<br />
vindstyrker. Lån dragebøger på biblioteket og byg forskellige drager.<br />
Lad eleverne teste dragerne over nogle dage, og lad dem notere, hvilke<br />
der er bedst ved forskellige vindstyrker. Diskuter forskellene mellem de<br />
forskellige konstruktioner.<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
29<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Vind, vejr og klima |<br />
x Vindmåling<br />
Vindstyrke kan måles vha. en vindmåler. Sådan en har man jo<br />
ikke altid ved hånden, så prøv at lave en vindskala, hvor I sammenholder<br />
observationer i naturen med målingerne. Lav en plan over hvordan<br />
I vil måle forskellige vindstyrker: Hvor meget vind skal der fx til for at få<br />
et flag til at blafre, bevæge trætoppe, flytte tørre blade, ruske træer, hvide<br />
bølgetoppe Noter jeres resultater i et skema.<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
30 Den moderne forbruger<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Den moderne forbruger |<br />
Skal børn have legetøj, eller er det godt nok at de leger med familiens<br />
gryder, pinde, tæpper og skovle Kan man gå i en sweater, der er lappet<br />
på albuen Hvor mange tasker har en ung pige brug for: to eller<br />
tyve<br />
Mange steder i verden er svarene indlysende: Børn må lege med hvad<br />
de kan få fat i - hvis de ellers ikke har for travlt med hjælp til madlavning<br />
eller vogtning af familiens geder eller får. Selvfølgelig skal sweateren<br />
have en lap på albuen - ellers må man fryse. Og den unge pige<br />
skal være heldig, hvis hun har hele to tasker.<br />
I Danmark er svaret lige så indlysende - og præcis modsat: Børn skal<br />
have nyt legetøj hele tiden, så de kan få de bedste oplevelser og være<br />
med når kammeraterne snakker. Sweateren ryger ud når den er slidt -<br />
hvis den overhovedet når at blive slidt inden den er umoderne. Og hvis<br />
pigen ønsker sig tyve tasker, så får hun dem sikkert én efter én.<br />
Det er godt at have penge til at købe mad, tøj, sofa, tv og bil. Men hvor<br />
går grænsen: hvornår har man tøj, møbler, tv-apparater og biler nok
Forbrug på himmelflugt<br />
Den voksende rigdom har sendt forbruget<br />
på himmelflugt. Det er ikke<br />
mere sådan, at vi forbruger for at<br />
dække vores behov - vi forbruger<br />
langt mere. Eller også er behovet<br />
vokset. For bortset fra de helt basale<br />
behov for mad og varmt tøj er samfundet<br />
med til at skabe vores behov.<br />
I det gamle landbrugssamfund malkede<br />
man sin ko dagligt, saltede kød,<br />
når grisen blev slagtet og henkogte<br />
sommerens frugter, så de kunne holde<br />
sig til langt hen på vinteren. I dag<br />
går vi på arbejde inde i byen og har<br />
ikke tid til at forarbejde mad på samme<br />
måde. I stedet køber vi mælk til<br />
en uge ad gangen og friskt kød - og<br />
det kræver køleskabe, frysere,<br />
mikrobølgeovne osv.<br />
Men hvor går grænsen for hvad vi<br />
har brug for - og hvad vi bare har lyst<br />
til Og bliver vi automatisk lykkeligere,<br />
når vi forbruger mere<br />
Fra vugge til grav<br />
Forbrug kan måles på mange måder<br />
- og også som energi. Ved design og<br />
produktion af mange varer stilles der<br />
krav om at produktet skal dokumenteres<br />
vha en livscyklusanalyse. I grove<br />
træk betyder det, at man beregner<br />
det totale energiforbrug, som et produkt<br />
har i hele sin levetid “fra vugge<br />
til grav”. For den nye sofa skal der fx<br />
inkluderes energiforbrug til indvinding<br />
af råmaterialer (fx bomuld til<br />
betrækket, skumgummi til hynderne<br />
og aluminium til benene), transport<br />
hen til fabrikken (bomuld i skibe fra<br />
Egypten og aluminium fra Sydamerika),<br />
selve produktionen (vævning,<br />
farvning og syning af stoffet samt<br />
svejsning af stellet), transport ud til<br />
forbrugerne (lastbil fra forretningen)<br />
og endelig forbruget ved bortskaffelse<br />
af produktet (afhentning af storskrald,<br />
sortering på genbrugsanlæg,<br />
deponering på losseplads)...<br />
Men livscyklusanalyser er ikke ligetil,<br />
for hvor meget skal med Hvad fx<br />
med energiforbrug til kunstvanding<br />
og sprøjtning af bomuldsmarkerne<br />
Livscyklusanalyser vil uden tvivl i<br />
fremtiden høre til varedeklarationen,<br />
sådan at den miljøbevidste forbruger<br />
kan vælge det miljømæssigt bedste<br />
produkt - på samme måde som vi i<br />
dag kan vælge den vaskemaskine,<br />
der bruger mindst el og vand og larmer<br />
mindst.<br />
Energi i indkøbsvognen<br />
På madvarers indholdsdeklaration<br />
kan man se, hvor meget energi de<br />
indeholder - men det har ikke noget<br />
at gøre med, hvor meget energi der<br />
er gået til at fremstille dem. Når vi<br />
fylder indkøbsvognen i supermarkedet<br />
foretager vi en hel række bevidste<br />
og ubevidste valg: Skal jeg købe<br />
brød - eller vil jeg bage selv Skal vi<br />
have flæskesteg - eller linsesuppe<br />
Skal madpakken indeholde et æble -<br />
eller en mango Bortset fra at man<br />
kan vælge det, man bedst kan lide,<br />
kan man også vælge at tage et miljørigtigt<br />
valg. Fx er tørrede bønner<br />
præcis lige så nærende som kød men<br />
“koster” kun en brøkdel af kødets<br />
fremstillingsenergi. Og jo større del<br />
pasta, ris, kartofler og brød udgør af<br />
den samlede kost, jo mere energibesparende<br />
spiser man.<br />
Dansk is til hen på sommeren<br />
Sjovt nok viser det sig, at hvis man er<br />
bevidst om at vælge miljømæssigt<br />
mindst belastende fødevarer, så spiser<br />
man ofte ret sundt. Men det er<br />
måske slet ikke et tilfælde<br />
Grønne tomater<br />
Hvad er grønnest En dansk økologisk<br />
tomat eller en traditionelt dyrket<br />
fra Spanien Hvor paradoksalt<br />
det end måtte lyde, så kan en solmodnet<br />
frilandstomat fra Spanien<br />
faktisk overhale en dansk økologisk<br />
drivhustomat - hvis man ser på miljøbelastningen.<br />
For tomater er transport<br />
nemlig ikke den store miljøbelastning.<br />
Derimod nærmer det sig<br />
miljøsvineri at dyrke tomater i drivhus<br />
i Danmark. Der går så meget<br />
energi til både lys og vanding at det<br />
nærmest mister relevans at tale om<br />
økologi. Ligger drivhuset derimod på<br />
Island er det en helt anden sag: Her<br />
bruges vulkanenergi, der ikke belaster<br />
miljøet som fossile brændstoffer.<br />
Den bevidste forbruger bruger<br />
måske økologimærket som rettesnor<br />
i sine valg. Men hvis det ikke holder,<br />
hvordan skal vi så vælge Den mindste<br />
miljøbelastning får vi, når vi vælger<br />
årstidens grønt: fx jordbær i juni,<br />
pærer om efteråret og kål om vinteren.<br />
Før køleskabenes tid gemte man på vinterens is, så man kunne<br />
køle ting ned også på varme dage. De fleste byer havde en ishule<br />
eller et ishus i nærheden af den lokale sø. Ishulen var ofte gravet<br />
ind i søskrænten, foret med store kampesten og lukket med en<br />
port af træ. Om vinteren, når søen frøs til, huggede man isblokke<br />
ud og lagde dem på lager i ishulen. Og så solgte ismesteren ud af<br />
isen, så længe lageret rakte. Det afhang selvfølgelig af vejret, og<br />
udsolgt-skiltet kom som regel op at hænge engang hen på sommeren<br />
- eller i heldige sæsoner først hen på efteråret.<br />
31<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Den moderne forbruger |
32<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Den moderne forbruger |<br />
Vand i hanen<br />
I Danmark har vi de fleste steder<br />
glimrende drikkevand, bare vi gider<br />
åbne for hanen. Men man skal ikke<br />
langt tilbage i historien, før det ikke<br />
var sådan. I København blev rindende<br />
vand først indført i slutningen af<br />
1850’erne - angiveligt for at hæve<br />
den hygiejniske tilstand efter en<br />
koleraepidemi. Andre byer fik først<br />
rindende vand langt senere,<br />
Ærøskøbing fx i 1956.<br />
Før det rindende vand var vand en<br />
sparsom ressource, det var besværligt<br />
at få fat på: Man skulle transportere<br />
vand hjem fra byens fælles<br />
pumper til drikkevand, madlavning,<br />
<strong>Vores</strong> private vandforbrug<br />
Danskernes forbrug af vand til husholdning er faldet støt gennem<br />
de sidste 10 år: I 1989 brugte vi i gennemsnit 174 l pr. person pr.<br />
dag, i 1998 var forbruget faldet til 133 l, og det falder fortsat.<br />
Det bruger vi vand til:<br />
Mad & drikke<br />
Opvask & rengøring<br />
Tøjvask<br />
Toiletskyl<br />
Personlig hygiejne<br />
Øvrigt<br />
- alle tal pr. person pr. dag<br />
9 l<br />
13 l<br />
17 l<br />
36 l<br />
48 l<br />
9 l
Vandforbrug ude i verden<br />
Vandforbrug ude i verden afhænger af mange ting. I fattige lande<br />
kan besværlig adgang til vand medføre et lavt vandforbrug, og i<br />
rige lande kan man lettere frådse - til gengæld har man også den<br />
teknologi der skal til for at spare på vandet. I varme og tørre<br />
områder vil man være mere tilbøjelig til at spare på vandet end i<br />
områder med masser af regn- og grundvand. Og der er også kulturelle<br />
forskelle..<br />
Herunder nogle eksempler:<br />
Tunesien<br />
Japan<br />
Ungarn<br />
Belgien<br />
Tyskland<br />
Danmark<br />
Østrig<br />
Holland<br />
Sverige<br />
70 l<br />
99 l<br />
104 l<br />
118 l<br />
130 l<br />
133 l<br />
160 l<br />
166 l<br />
188 l<br />
33<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Den moderne forbruger |<br />
- alle tal pr. person pr. dag<br />
tøjvask, bad, rengøring osv - eller<br />
man skulle selv gå langt fx for at<br />
vaske tøj ved floden. Vandfråds var<br />
der ikke meget af i modsætning til<br />
nu, hvor vi har adgang til vand i ubegrænsede<br />
mængder - eller sådan<br />
føles det i hvert fald.<br />
Det store vandforbrug medfører<br />
også, at grundvandsstanden synker<br />
omkring de større danske byer, så<br />
vandløb og fugtige naturområder<br />
tørrer ud og mister i naturkvalitet.<br />
Vand, haner og flasker<br />
Det er dejligt at slappe af i det varme<br />
karbad eller skvulpe rundt i havens<br />
swimmingpool. Men det store vandforbrug<br />
har også konsekvenser:<br />
Vandkvaliteten falder, fordi der ikke<br />
er vand nok i grundvandsreserverne<br />
og man er nødt til at benytte overfladevand,<br />
der skal klores - særligt i<br />
slutningen af varme og tørre somre. I<br />
fx USA og Sydeuropa har man masser<br />
af ferskvand i hanerne - med<br />
masser af klor tilsat. Skal man have<br />
velsmagende vand, købes det i<br />
supermarkedet. Måske er vi på vej<br />
derhen også i Danmark
34<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Den moderne forbruger |<br />
! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Aktiviteter på skolen:<br />
x<br />
Vand fra hanen eller på flaske<br />
Diskuter hvorfor man drikker vand fra flasker i fx Sydeuropa. Er<br />
det smart Sammenlign prisen på en flaske vand fra supermarkedet<br />
med en flaske vand tappet fra hanen. Hvad kan vi gøre for at bevare den<br />
gode vandkvalitet i Danmark Nævn fordele og ulemper ved at have<br />
rent rindende vand i husene. Og nævn fordele og ulemper ved drikke<br />
vand fra flasker.<br />
Køb nogle flasker vand i et supermarked og lad eleverne sammenligne<br />
smagen med postevand fra hanen. Lav fx en blindtest hvor vandet har<br />
samme temperatur.<br />
x<br />
Lav is uden el<br />
Hvordan lavede man flødeis i gamle dage – før dybfryserens<br />
tid Man blandede knust is og salt: 3 dele knust is til 1 del salt. Den<br />
knuste is har en temperatur på omkring 0°C. Men når saltet tilsættes,<br />
ryger temperaturen helt ned på omkring -18°C. I sådan en salt-blanding<br />
kan man let fryse en flødeis.<br />
Derfor er is + salt koldere end is alene<br />
Salt får is til at smelte, fordi en saltopløsning har et lavere frysepunkt<br />
end rent vand. Blandingen af is og salt prøver at tilpasse sig<br />
en ny ligevægtstemperatur. Når is smelter, optager den en masse<br />
varme. Denne varme kan ikke tilføres hurtigt nok fra omgivelserne,<br />
og den tages derfor fra selve blandingen. Det får temperaturen<br />
til at falde. En mættet saltopløsning har et frysepunkt på -21°C, og<br />
det er den laveste temperatur, man kan opnå i en blanding af is og<br />
salt.
x Vandregnskab<br />
De fleste af os bruger mere vand, end vi regner med. Lad eleverne<br />
lave hver deres vandregnskab. Diskuter i klassen hvad man kan<br />
gøre for at spare på vandet.<br />
• I skal måle, hvor meget vand der kommer ud af bruseren på 1 minut<br />
og gange med længden af brusebadet.<br />
• I kan regne med at et toiletskyl er på mellem 6 l (nyt toilet) og 14 l<br />
(gammelt toilet med høj cisterne) - hvor mange gange bruger eleverne<br />
toilettet på en dag<br />
• I skal måle hvor meget vand, der kommer ud af vandhanen på 1 minut.<br />
Hvor længe er vandhanen tændt ved håndvask, tandbørstning, opvask,<br />
madlavning...<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
35<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Den moderne forbruger |<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
36<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Til lands og til vands |<br />
Til lands og til vands<br />
Hvor langt er der fra København til New York 6190 km, en<br />
8 timers flyvetur, en uges tid på havet, eller et par år<br />
undervejs - hvis det skal foregå til fods østpå til Sibirien<br />
med et smut til Alaska og videre sydpå. Og et par splitsekunder,<br />
når du sender kæresten derovre en mail.<br />
Hesten, båden, hjulet, varmluftballonen, dampmaskinen,<br />
bilen, flyvemaskinen... mange både lav- og højteknologiske opfindelser har<br />
gjort det lettere at flytte både sig selv og varer. Og udviklingen har gjort verden<br />
samtidig både større og mindre.<br />
Større, fordi en rejse til Italien ikke mere er ugers anstrengende kørsel i hestevogn,<br />
som kun de færreste vover sig ud på - det er nogle timers afslappende<br />
indledning til en uge i solen, som vi alle kan opleve. Og fordi mejeriet kan sælge<br />
sin ost ikke kun på markedet i nærmeste by men sende den hele vejen til<br />
Saudi Arabien.<br />
Mindre er verden af præcis de samme grunde: Den hurtige og lette transport<br />
har gjort jordskælvet i Managua lige så vedkommende som trafikulykken i<br />
Høje Tåstrup: Nyheden kommer samtidig med at vennerne på stedet venter på<br />
skadestuen eller fejer glasskår sammen. Og fordi butikkerne bugner med<br />
appelsiner fra Israel, radioer fra Japan, og porcelæn fra Kina - sidstnævnte er<br />
ikke mere kun en udsøgt sjældenhed for de allerrigeste.
Transport former landet<br />
Det er ikke tilfældigt, at København,<br />
Stockholm, San Fransisco, Rio og<br />
Tokyo ligger ved havet. Det er heller<br />
ikke tilfældigt at Paris ligger ved Seinen<br />
og Budapest ved Donau.<br />
Hvor vi i dag tænker at land forbinder<br />
og hav adskiller, var det præcis<br />
modsat tidligere. Transport over land<br />
var hårdt og besværligt, transport<br />
over havet derimod og op og ned ad<br />
floder var langt lettere. Allerede<br />
sidst i Middelalderen sejlede handelsskibe<br />
til Østen efter krydderier,<br />
silke og andre eksotiske varer - og i<br />
1500-tallet kunne Columbus´ skibe<br />
klare turen til Amerika. Man rejste<br />
verden rundt, og ved gode havne<br />
hvor der fx også var mulighed for<br />
transport videre ind i landet, voksede<br />
små landsbyer til store handelsbyer -<br />
og blev til verdens storbyer.<br />
Andre byer ligger fx hvor veje krydser<br />
hinanden, ved floders vadesteder,<br />
og efter at jernbanen kom til, er<br />
stationsbyerne opstået.<br />
Hvad koster transporten<br />
Hvor meget koster det at fragte 1 ton varer 1 km Det afhænger af<br />
transportmidlet. Der er ingen seriøse konkurrenter til skibet. Det<br />
dyre alternativ er flyet, som er 100 gange dyrere - men så går det<br />
også hurtigere. (Priser herunder i øre pr tons pr km.)<br />
Skib 3<br />
Jernbane 20<br />
Lastbil 70<br />
Fly 300<br />
37<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Til lands og til vands |<br />
Bilfri by<br />
I byerne er der mange mennesker på<br />
lidt plads. Alle skal samtidigt til og<br />
fra arbejde, stranden, julefester og<br />
indkøbscentret - og det skal foregå<br />
komfortabelt og hurtigt. Det giver<br />
trafikplanlæggerne helt særlige problemer<br />
at tumle med. I London, Paris<br />
og Stockholm (og snart i København)<br />
er der undergrundsbaner, i Lissabon<br />
kan man køre med sporvogn, i Venedig<br />
kanalsystemer.<br />
Meget har ændret sig, siden kun de<br />
rigeste havde råd til at køre i hestevogn<br />
- og resten måtte gå til fods.<br />
Men ikke alt er blevet bedre... I London<br />
kommer man i dag ikke hurtigere<br />
frem i bil end man gjorde i hestevogn<br />
for flere hundrede år siden: Trafikpropperne<br />
er enerverende. Flere<br />
steder i USA er det så godt som umuligt<br />
at transportere sig med andet<br />
end bil, og det er blevet koblet sammen<br />
med den store hyppighed af<br />
ekstremt overvægtige mennesker -<br />
de mangler simpelthen den dagligdags<br />
motion, som gå- eller cykelturen<br />
til arbejde, skole eller indkøb ville<br />
give. Og biler forurener: i København<br />
er vi for det meste heldige at<br />
have blæst - det sørger for frisk luft.<br />
I perioder med stillestående luft<br />
ophobes ozon, svovldioxid, kvælstofilter<br />
og sodpartikler i luften, og er<br />
det er hårdt for astmatikere - og for<br />
byens træer.<br />
Tager du cyklen<br />
Det er let at komme rundt i Danmark:<br />
veje, jernbaner, broer og havne gør<br />
det let at færdes, hvad enten vi går,<br />
cykler, kører i bil eller tager offentli-
38<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Til lands og til vands |<br />
Skibstransport<br />
Skibe transporter langt mere gods end andre former for transport.<br />
Tabellen viser godsmængden der gik gennem verdens ti største<br />
havne i 1997.<br />
by<br />
total fragtmængde<br />
i tons, 1997<br />
Rotterdam 310.100.000<br />
Singapore 252.800.000<br />
Shanghai 163.000.000<br />
Hong Kong 134.500.000<br />
Nagoya 120.100.000<br />
Antwerpen 111.900.000<br />
Pusan 106.600.000<br />
Yokohama 102.400.000<br />
Marseilles 94.300.000<br />
Hamburg 76.700.000<br />
ge transportmidler - og tit er der flere<br />
muligheder.<br />
Men hvad vælger vi så Ikke altid det<br />
mest miljøvenlige i hvert fald...<br />
Påfaldene mange kører i bil på selv<br />
ganske korte strækninger, fx tager<br />
mere end en ud af tre bilen til arbejde,<br />
selvom de kun har 1-2 km derhen<br />
- en ud af fire hhv. går og cykler. Ved<br />
strækninger på 3-4 km vælger<br />
næsten halvdelen bilen, mens en ud<br />
af fire cykler og kun en ud af fjorten<br />
går. (Undersøgelse af 16-74-åriges<br />
daglige transportvaner fra 1997.)<br />
Transport sluger energi<br />
Energiforbruget til transport i Danmark<br />
er stadigt stigende. Fra 1988 til<br />
1998 var stigningen på 18%. Det<br />
skyldes i høj grad stigning i vejtransporten,<br />
som udgør mere end 3/4 af<br />
det samlede energiforbrug til transport.<br />
I 1998 var det samlede energiforbrug<br />
til transport 196 PicaJoule.<br />
Vejtransporten er steget med næsten<br />
50 procent i perioden fra 1972 til<br />
1998. De øvrige transportformer har<br />
været ret uændrede.<br />
Kanaler - den hurtige smutvej<br />
Mellemøstens tidlige civilisationer<br />
byggede allerede kanaler for 2700 år<br />
siden. Formålet var primært vanding<br />
og kun sekundært transport. Men<br />
allerede for 2300 år siden byggede<br />
kineserne egl. transportkanaler. Det<br />
største af disse projekter, Grand<br />
Canal, er med sine mere end 1600 km<br />
stadig den længste kunstige vandvej<br />
i verden.<br />
I 1373 opfandt hollænderne slusesystemet<br />
og det blev muligt at bygge<br />
kanaler gennem terræn med store<br />
højdeforskelle. Landtransport via<br />
kanalsystemer var i mange hundrede<br />
år den optimale løsning og bruges<br />
stadig, selvom jernbanen, lastbilen<br />
og flyet har overtaget en stor del af<br />
transporten.<br />
De vigtigste kanaler i dag er Suez<br />
Kanalen og Panama Kanalen, der<br />
skærer sig vej gennem land og forbinder<br />
store havområder, så skibene<br />
slipper for store “omveje”. Suez<br />
Kanalen, der forbinder Middelhavet<br />
og Det indiske Ocean (og erstatter en<br />
tur rundt om Kap det Gode Håb med<br />
160 km kanal) blev åbnet i 1869.<br />
Kanalen er en af de mest trafikerede<br />
søveje: Der sejler i gennemsnit 55<br />
skibe gennem den dagligt, primært<br />
olietankere med olie fra den Persiske<br />
Golf til Europa. Panama Kanalen stod<br />
klar i 1914. Den gør det muligt at sejle<br />
blot 82 km direkte fra Stillehavet<br />
til Atlanterhavet uden at runde Kap<br />
Horn i Sydamerika.
De 10 største transportlufthavne i verden, 1999<br />
By, land<br />
Godsmængde i tons<br />
Memphis, USA 2.412.905<br />
Hong Kong, Kina 1.988.838<br />
Los Angeles, USA 1.951.942<br />
Tokyo, Japan 1.841.572<br />
New York, USA 1.737.000<br />
Anchorage, USA 1.676.503<br />
Seoul, Syd Korea 1.655.344<br />
Miami, USA 1.651.062<br />
Frankfurt, Tyskland 1.539.048<br />
Chicago, USA 1.531.809<br />
39<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Til lands og til vands |<br />
Berlins luftbro<br />
I 1948 var situationen mellem øst- og<br />
vestmagterne i Berlin særdeles<br />
spændt, og Østtyskland lukkede<br />
grænserne for gennemkørsel til Berlin.<br />
Alle varer måtte derfor transporteres<br />
til Berlin via en luftbro - indtil<br />
blokaden sluttede 11 måneder senere.<br />
På det tidspunkt havde fly leveret<br />
2.323.738 tons fødevarer, brændstof<br />
og andre forsyninger til byen - en<br />
mængde der svarer til transporten i<br />
verdens største godslufthavn 50 år<br />
senere.<br />
USA’s transkontinentale<br />
jernbane<br />
Den transkontinentale jernbane i<br />
USA blev påbegyndt i 1863.<br />
Jernbanesporene blev lagt både fra<br />
øst- og vestkysten.<br />
Holdet fra øst bestod primært af<br />
irske immigranter og borgerkrigsveteraner.<br />
Deres rute gik igennem<br />
Rocky Mountains, og arbejdet blev<br />
sinket af indianerangreb. Holdet fra<br />
vest inkluderede tusindvis af kinesiske<br />
arbejdere. De fik den kæmpe<br />
opgave at lægge spor gennem den<br />
barske Sierra-bjergkæde og sprænge<br />
9 tunneler for at komme igennem.<br />
I 1869 mødtes de to jernbanehold i<br />
Utah, og den første transkontinentale<br />
jernbanestrækning på 2900 km<br />
var blevet fuldført.
40<br />
! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Til lands og til vands |<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Aktiviteter på skolen<br />
x<br />
På vej<br />
Lad eleverne lave et transportregnestykke for deres familie.<br />
Hvor meget tid bruger familien på at komme på arbejde og i skole Hvilken<br />
transport er der tale om Foregår det i bil, på cykel eller med tog<br />
Hvorfor Diskuter hvor lang arbejdsdagen bliver incl. transporttid -<br />
sammenlign med tidligere, hvor flere mennesker boede tæt på deres<br />
arbejdsplads - men til gengæld havde længere arbejdstid.<br />
x Transportid<br />
Lad eleverne lave et tidsskema over, hvor lang tid det tager at<br />
rejse til fx Roskilde, Rom eller Rio med almindelige transportmidler i<br />
dag, og hvor lang tid samme rejse tog for 50, 100 og 200 år siden osv.<br />
Lad eleverne sammenligne transportformer gennem tiden: skib på hav<br />
og flod, hestevogn, tog, lastbil, fly m.m.<br />
x<br />
Masser af vejtransport<br />
Diskuter med klassen hvordan man regulerer transportadfærd,<br />
så den bliver mere energimæssigt hensigtsmæssig end i dag.<br />
x<br />
Bilfri by<br />
Hvilke særlige krav er der til trafik i byerne Mange mennesker,<br />
korte afstande, lidt plads... Lav en oversigt over hvordan man får effektiv<br />
bytransport og giv nogle bud på, hvordan det kan opfyldes.<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
x<br />
Transport og samfundsudvikling<br />
Diskuter hvad transportmidlerne har betydet for samfundsudviklingen<br />
på forskellige tidspunkter i historien. Hvilken transportform<br />
har været vigtigst i forskellige tidsperioder Og hvilke løsninger og problemer<br />
førte de nye transportformer med sig Diskuter forskellige<br />
transportformer i forskellige dele af verden - hvad er/var vigtigt hvor -<br />
og hvorfor<br />
x Jernbaner<br />
I dag er togtrafikken styret vha. store computersystemer. Har<br />
man et stort tognet at holde styr på, skal man holde tungen lige i munden.<br />
I gamle dage blev togtrafikken beregnet og styret manuelt, og det<br />
var krævende:<br />
Hvordan får man afviklet trafikken med flere tog på samme strækning<br />
Lav en tegning af en jernbanestrækning. Der kan fx være 3 spor at<br />
benytte til begge retninger og 2 stationer undervejs. Eleverne skal nu<br />
lave en plan for afvikling af så mange tog som muligt. Der er langsomme<br />
tog blandet med hurtige. Og der er tog som kører i forskellige retninger.<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
41<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Til lands og til vands |<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
42 Hold hjulene i gang<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Hold hjulene i gang |<br />
Vi bruger energi hele tiden, hvad enten vi er bevidste om det eller ej.<br />
En lettere omskrivning af en en kendt filosofs ord kunne hedde “jeg<br />
bruger energi - altså er jeg” . Filosoffen ville muligvis ikke have<br />
brudt sig om ændringen, men det bliver udsagnet ikke mindre sandt<br />
af: Kroppen har brug for energi i form af fødevarer for at kunne producere<br />
energi i form af varme og bevægelse.<br />
Selvom vi tænker meget forskelligt på tingene, er det præcis det<br />
samme når vi snakker om energi i samfundsmæssig sammenhæng.<br />
Her erstattes kroppens brændsel, fødevarerne, af apparaters og<br />
maskiners brændsel - fx affald i kraftvarmeværket, brænde i brændeovnen<br />
og kul i damplokomotivet. Og den energi, der produceres,<br />
bruges ikke til at opvarme og bevæge menneskekroppen men fx til at<br />
opvarme vandet i fjernvarmerørene og drive toget fremad. Men energiindholdet<br />
af råstofferne kan sagtens sammenlignes.<br />
I princippet kan biler køre på frikadeller.<br />
Men den maskine ville slet ikke<br />
være effektiv nok - der går nemlig<br />
så meget energi til at lave frikadellerne,<br />
at det langt bedre kan betale sig at<br />
bruge benzin (eller alkohol, brint,<br />
rapsolie og hvad der ellers<br />
eksperimenteres med).
Der er energi i mad<br />
Vi spiser for at få energi og byggesten<br />
til kroppens vækst og vedligeholdelse.<br />
Kulhydrater - sukker og stivelse - er<br />
den vigtigste energikilde, der forsyner<br />
cellerne med energi. Stivelse findes<br />
i fx kartofler, brød, ris og pasta<br />
og nedbrydes langsomt, når maden<br />
fordøjes - man kalder den type kulhydrater<br />
for langsomme, og de holder<br />
dig mæt i lang tid. Sukker findes<br />
naturligt i fx frugt - og derudover er<br />
der sukker i slik, kager. Sukker optages<br />
hurtigt, så du får hurtigt energi -<br />
til gengæld er den også hurtigt brugt<br />
op. Kulhydrater er det første, der forbrændes<br />
- før proteiner og fedt. Spiser<br />
du for meget, oplagres den overskydende<br />
energi som fedt - det gælder<br />
også hvis du får for meget sukker.<br />
Protein får vi fx fra kød, fisk, æg, ost,<br />
mælk, brød, gryn, ris, og tørrede bønner.<br />
Proteiner er livsnødvendige<br />
næringsstoffer. Kroppens celler, hormoner,<br />
enzymer m.m. er bygget af<br />
proteiner. Når vi spiser protein, spaltes<br />
det til aminosyrer. Kroppens egne<br />
Hvor meget energi er der i 1 g<br />
fedt:<br />
protein:<br />
kulhydrat:<br />
alkohol:<br />
38 kJ<br />
17 kJ<br />
17 kJ<br />
30 kJ<br />
proteiner sammensættes derefter af<br />
aminosyrerne. Protein fra kød er<br />
sammensat af aminosyrer, der svarer<br />
til dem, vi har brug for, men vegetarer<br />
kan nemt få protein nok ved en<br />
fornuftig planlægning af kosten. Spiser<br />
du for meget protein forbrændes<br />
det som energi.<br />
Fedt giver energi, men derudover er<br />
forskellige fedtstoffer er nødvendige<br />
for vækst, hud, cellefunktion og hormoner.<br />
Fedt oplagres let i kroppen,<br />
så hvis du spiser for meget, tager du<br />
på i vægt. Fedt findes i smør, olie,<br />
kød, ost, chokolade, chips m.m.<br />
Madens energi måles i kJ (kilojoule)<br />
eller kcal (kilocalorier). Og der er forskel<br />
på, hvor meget energi, der er i<br />
madens forskellige bestanddele. Spiser<br />
man 1 kg smør om dagen bliver<br />
man hurtigt overvægtig, mens 1 kg<br />
kartofler knapt kan holde sulten fra<br />
døren.<br />
Hvordan skal maden sammensættes<br />
for at være så<br />
sund som mulig Se her, hvor<br />
meget af den samlede energi,<br />
der bør komme fra kulhydrat,<br />
protein og fedt for at<br />
kosten er så sund som mulig:<br />
kulhydrat: 55-60%<br />
fedt: 20-30%<br />
protein: 10-15%<br />
43<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Hold hjulene i gang |
44<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Hold hjulene i gang |<br />
Er mennesket en god<br />
maskine<br />
Kroppen producerer energi og<br />
brændstoffet er mad. Fordi den er<br />
“tændt” hele tiden, bruger kroppen<br />
energi, også selvom vi ikke arbejder.<br />
I hvile bruger kroppen, hvad der svarer<br />
til en tændt elpære på 80-100 W.<br />
I bevægelse bruger den mange gange<br />
mere: Eliteidrætsfolk er fx i stand<br />
til at 20-doble deres forbrænding, så<br />
de forbruger energi svarende til en<br />
1600 W radiator.<br />
Nyttevirkningen er den energi, der<br />
går til at udføre arbejde - den ligger<br />
på ca. 20%. Resten af energien bruges<br />
på at holde kroppen varm. En<br />
opfinder ville nok ikke komme langt,<br />
hvis han ville sætte en så ineffektiv<br />
maskine i produktion. Men så på den<br />
anden side: varmen hører med til os<br />
som mennesker, og vi er vel temmelig<br />
enestående og et godt produkt<br />
Hvor kommer energien fra<br />
I Danmark kommer ca. 60% af energien<br />
fra råolie, 30% fra naturgas og<br />
10% fra vedvarende energi. Men vi<br />
både køber og sælger energi: når<br />
vinden blæser sender vi strøm til<br />
Sverige, til gengæld får vi el fra Barsebæk<br />
til andre tider.<br />
I bestræbelserne på at dække en<br />
større del af elproduktionen med<br />
vedvarende energikilder, er der specielt<br />
fremgang for vindenergi: i 1998<br />
blev 9% af det totale elforbrug dækket<br />
af vind mod kun 2% i 1990.<br />
Energi mod kulde og varme<br />
1/3 af verdens energiforbrug går til<br />
at sikre behageligt indeklima. På<br />
vores breddegrader handler det<br />
typisk om at varme huse op. I andre<br />
lande er problemet det modsatte - at<br />
husene skal køles ned. Det er blevet<br />
mere behageligt at bo - både i nord<br />
og syd - hvis altså man hører til<br />
blandt de rige. Det er dyrt at opvarme<br />
og køle - fattige russere vågner<br />
stadig med frost om næsen om vinteren<br />
og i de somaliske flygtningelejre<br />
er aircondition kun noget de drømmer<br />
om.
Danmarks energiforbrug<br />
Siden 1997 har Danmark været selvforsynende<br />
med energi. En støt stigende<br />
produktion (fx af naturgas og<br />
vindenergi) sammenholdt med et<br />
stagnerende forbrug har medført at<br />
selvforsyningsgraden er vokset år for<br />
år. I 1998, hvor vi samlet brugte 855<br />
PicaJoule, producerede vi faktisk<br />
mere energi end vi brugte (102%). 8<br />
år tidligere producerede vi kun godt<br />
halvdelen af vores energiforbrug, og<br />
i 1980 kun en tyvendedel.<br />
Det er ikke tilfældigt, at Danmark i<br />
dag er selvforsynende med energi.<br />
Samfund, der er rige på energi, har<br />
potentialet til at blive særdeles velstående.<br />
Til gengæld kan man være<br />
på den, hvis man ingen energi har -<br />
tænk bare på oliekrisen i 1970´erne,<br />
hvor et stop for arabisk olie næsten<br />
kunne lukke ned for det danske samfund.<br />
Den har vi lært meget af! Samtidig<br />
er det rent teknisk blevet muligt<br />
at udnytte de rige olie- og naturgaslagre,<br />
der ligger i Nordsøen.<br />
Ja eller nej til A-kraft<br />
Atomenergi er bandlyst i Danmark<br />
men bruges flittigt af vores naboer.<br />
Fordelen ved A-kraft er, at det ikke<br />
sviner - her og nu. Det sviner først<br />
når og hvis der sker uheld og når og<br />
hvis atomaffaldet ikke opbevares<br />
ordentligt. Så er konsekvenserne til<br />
gengæld også uberegneligt alvorlige.<br />
Men hvordan er det sammenlignet<br />
med vores brug af kul, olie og naturgas<br />
til at producere el Konsekvenserne<br />
her er CO2-udledning, der<br />
sandsynligvis medfører global opvarmning<br />
og helt sikkert syreregn. Er<br />
det mere bæredygtigt<br />
Hvad med vindmøller, der ser grimme<br />
ud og brummer ubehageligt<br />
Hvad med solcellepaneler, der skal<br />
dække enorme områder for at producere<br />
el, så det batter Og hvad med<br />
vandkraft der kræver dæmninger,<br />
der ødelægger store naturområder<br />
Danmark som miljøsynder<br />
Danmark er blandt de lande, der har<br />
den højeste udledning af CO2 per indbygger:<br />
11,2 tons i 1996. Det skyldes<br />
især et meget højt CO2-udslip fra den<br />
danske elproduktion, der er baseret<br />
på fossile brændsler. Til sammenligning<br />
udledes der ca. 6 tons årligt pr.<br />
indbygger i Sverige, der benytter sig<br />
meget af A-kraft og vandenergi. Og i<br />
USA, der har et ekstremt højt energiforbrug,<br />
udledes ca. 20 tons pr. indbygger.<br />
45<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Hold hjulene i gang |<br />
Vidste du<br />
• Små apparater som eltandbørster, telefonsvarere, clockradioer,<br />
mobiltelefonopladere og stereoanlæg udgør ca. 15% af boligens<br />
elforbrug.<br />
• En lejlighed anvender i gennemsnit ca. 250 kWh om året til små<br />
apparater, mens et normalt forbrug i et parcelhus er ca. 650 kWh.<br />
• Næsten 20% af energiforbruget i hjemmet går til belysning.<br />
• En glødepære koster 5-10 kr og holder ca. 1000 timer. En lavenergipære<br />
koster 50-100 kr og holder 8.000 timer. Dertil kommer<br />
at den kun bruger ca. en fjerdedel af glødepærens el for at levere<br />
den samme lysmængde. Så den er et godt køb...<br />
• Ca. 10% af elforbruget går til at holde tv, video, radio m.m. på<br />
stand by. Det samlede spild på denne konto nærmer sig hastigt 1<br />
milliard kWh om året.
46 ! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Hold hjulene i gang |<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Aktiviteter på skolen:<br />
x<br />
Hvor meget energi bruger du pr. dag<br />
Lad eleverne lave et energiregnskab over den energi, de bruger<br />
i løbet af en dag - lige fra det varme brusebad til aftenens technodrøn<br />
på værelset. Lad dem bl.a. beregne, hvad de bruger mest energi på. Og<br />
diskuter om fordelingen er rimelig.<br />
x<br />
Alt med måde<br />
Lad eleverne sammensætte et sundt måltid. Lad dem begrunde<br />
deres valg. Og lad dem derefter beregne energiindholdet i den mad, de<br />
har valgt. Hvor meget af energien kommer fra hhv. kulhydrater, proteiner<br />
og fedt Tag en debat om emnet, fx med udgangspunkt i madpyramiden.<br />
Hvordan kan man fx ændre måltidet for at få fedtenergiprocenten<br />
ned, hvis den er for høj Eller sætte den op, hvis den er for lav<br />
x<br />
Meget eller lidt energi<br />
Lad eleverne lave en lille oversigt over ting, de spiser. På oversigten<br />
skal de angive hvilke ting, de mener indeholder meget, og hvilke<br />
ting de mener indeholder lidt energi. Lad dem give en kort begrundelse.<br />
Bagefter skal de beregne de faktiske energiindhold i de forskellige<br />
fødevarer.<br />
Eleverne skal selv medbringe emballage fra forskellige fødevarer.<br />
Læreren medbringer emballager til nogle sjove energisammenligninger<br />
- fx hvor mange dåser flåede tomater, der svarer til en pakke smør,<br />
hvis man regner i energienheder.<br />
x<br />
Glødepærer eller lavenergipærer<br />
Lad eleverne gå hjem og tælle hvor mange elpærere der er i<br />
hjemmet - og hvilken slags. Lad dem også vurdere, hvor længe de er<br />
tændt og beregn nu, hvor meget el de bruger.<br />
x<br />
Stand by funktionen er dyr<br />
Lån et antal effektmålere hos det lokale elselskab og lad eleverne<br />
måle på udvalgte apparater i hjemmet, på skolen eller andre steder.<br />
Mål fx stand by på tv, pc, lampe med transformator, telefonsvarer etc.<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
x Energifremtider<br />
Hvordan skulle vi producere energi i Danmark, hvis eleverne<br />
kunne bestemme A-kraft, olie, vind, sol...<br />
x<br />
Råstyrke som valuta<br />
Forestil jer en verden, hvor en liter mælk kostede hvad der svarer<br />
til 10 armbøjninger. En dåse makrel kostede 5 løft af 50 kg, et rugbrød<br />
kostede en hurtig 100m-spurt osv. Hvilke fordele hhv. ulemper ville<br />
der være i et samfund som var indrettet sådan. Hvem ville klare sig<br />
bedst<br />
Måske forekommer opgaven abstrakt, men det afspejler faktisk en del af<br />
forholdene i jæger- og samlersamfund og primitive landbrugssamfund.<br />
x Fremstillingsenergi<br />
Hvor meget koster det at fremstille fødevarer Og hvor meget<br />
energi får man ud af at spise dem Tag en snak om emnet, fx med<br />
udgangspunkt i nedenstående skema:<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
47<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Hold hjulene i gang |<br />
Fødevare<br />
Fremstillingsenergi<br />
pr. enhed ernæringsenergi (MJ/MJ)<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Peberfrugt 767<br />
Agurk 747<br />
Fiskefilet, frisk 344<br />
Kalkun 231<br />
Fiskefilet, frost 218<br />
Småkød 177<br />
Oksekød 169<br />
Kylling 161<br />
Vin 97<br />
Porre 86<br />
Appelsin 84<br />
Gulerod 80<br />
Blomkål 74<br />
Selleri 66<br />
Jordbær, friske 62<br />
Æble, dansk 51<br />
Banan 47<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
48<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Ovesigt over temature |<br />
Oversigt over temature<br />
Tematur 1: Dit personlige forbrug (2 & 3)<br />
Tematur 2: Jordisk og underjordisk (3)<br />
Tematur 3: Landskaber og kort (3)<br />
Tematur 4: Menneskekraftværket (2)<br />
Tematur 5: Menneskekraftværket (3)<br />
Tematur 6: Sammenlign energi (3)<br />
Tematur 7: Strømmende vand (2)<br />
Tematur 8: Strømmende vand (3)<br />
Tematur 9: Transport (3)<br />
Tematur 10: Vedvarende energi (3)<br />
Tematur 11: Vejr og klima (3)<br />
Tematur 12: Vindens kræfter (2)<br />
Tallene i parentes angiver niveauet.<br />
Niveau 2 henvender sig til 4. - 7. klasse og niveau 3 til<br />
elever fra 8. klasse og opefter.
Kolofon<br />
© <strong>Experimentarium</strong> 2000<br />
Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup<br />
Tlf. 39 27 33 33<br />
www.experimentarium.dk<br />
Åbningstider:<br />
mandag, onsdag - fredag 9 - 17<br />
tirsdag 9 -21<br />
lørdag, søndag og helligdage 11 - 17<br />
skolesommerferie, alle dage 10 - 17<br />
Indhold:<br />
Christina Christensen, Poul Kattler, Per Velk & Elias Zafirakos<br />
49<br />
| <strong>Experimentarium</strong> | <strong>Vores</strong> u(t)<strong>rolige</strong> <strong>Klode</strong> | Kolofon |<br />
Grafik:<br />
Christina Fromberg<br />
Illustrationer & foto:<br />
Birgitte Ahlman: s. 13 - 15, 20 - 21, 24 - 25, 36 - 39, 41 - 44<br />
Lise Rasted, Punkt & Prikke: Forside<br />
Poul Kattler: s. 19<br />
Christina Fromberg: s. 3, 12, 25, 32<br />
NASA: s. 3<br />
Fri kopiering til undervisningsbrug<br />
¬…
Change language