Levende hegn og diger. Plantning af hegn Hegn i det åbne land.

Gruppearbejde:
Levende hegn og diger.
Gruppemedlemmer:
Per Brunsgaard, Årslev
Carl Peder Greve, V. Skerninge
Niels E. Præstekær, Faaborg
Kurt Christensen, Ebberup (Tovholder)
Gruppeopgaven opdeles efter elementerne i
Ideer – natur (tematiseret)
Plantning af hegn
Indledningsvis har gruppen undladt at komme med ideer til plantning af hegn i ådalene i
undersøgelsesområdet, da det forudsættes, at beplantningen vil være i strid med naturoplevelsen af
landskabselementet. Lave buske så som slåen med videre kan plantes i ådalene.
Hegn i det åbne land.
Umiddelbart ser det ud til, at der på Fynssiden i undersøgelsesområdet er behov for plantning af
hegn mellem søterritoriet og de bagvedliggende store skovområder.
Om der findes andre egnede lokaliteter til plantning af hegn i det Sydfynske, har gruppen ikke
mulighed for at udtale sig om, da det kræver et meget stort lokalkendskab.
For at skabe endnu flere sammenhængende naturområder vil gruppen forslå, at der mellem
skovområderne etableres hegn vinkelret på kystlinier/sølinier eventuelt rejse nye skove i
undersøgelsesområdet.
Formålet:
At skabe sammenhængende natur.
At skabe spredningskorridorer for faunaen
At give en bedre oplevelse af landskabet ved at bryde de store åbne marker med beplantning mv.
Ideer:
De påtænkte hegn plantes i minimum 2 rækker.
Med en så stor en afstand mellem rækkerne, at det giver storvildtet mulighed for uhindret færdsel på
langs ad hegnet.
Gruppen har den opfattelse, at plantning af minimum 2 rækker i forhold til bare én række vil give
hegnet en bedre beskyttelse af flora/fauna, idet det alt andet lige giver et bredere areal til at modstå
utilsigtet pløjning/sprøjtning.
1/4

Hegnets planter skal være af dansk oprindelse gerne med fødeemner til fugle/dyr mv. Gruppen vil
her pege på hassel, røn, tjørn, hyld, el, lærk og slåen, for blot at give nogle eksempler.
2
Jagtfrie zoner i og omkring disse hegn og tilknyttede ledelinier kan aftales som frivillige ordninger
med lodsejer/ne eller de jagtberettigede.
Det tilsigtes, at offentlig færdsel i umiddelbar nærhed af og gennem hegnsbæltet ikke finder sted.
At der ved hegnsafslutning ved befærdede veje etableres faunapassager for at undgå påkørsel af
dyr.
Så som de traditionelle - tunneller og broer. Derudover kan man lave chikaner kombineret med
advarselsskilte: bump, riller i vejbelægningen. Opsætte hastighedsbegrænsningsskilte. Anvendelse
af kendte løsninger, som allerede nu advarer dyrelivet kan iværksættes. Reflekser mv.
Vandhuller.
I passende intervaller på hegnsstrækningen etableres vandhuller, hvor dyr med videre kan finde
drikkevand.
Vandhullerne vil også være gavnlige for beskyttelsen af blandt andet frøer og padder og gavnlige
ynglesteder for fugle og dyr.
Accept fra lodsejere ved anlæg af søer/plantning af hegn.
Plantning af hegn og etablering af nye vandhuller vil kun kunne iværksættes ved frivillige aftaler
med lodsejer/arealbruger.
Det skal være veldokumenterede projekter, som skal danne grundlaget for forhandlingerne mellem
de berørte parter. Hvorfor er placeringen netop her gunstig Kan være for at skabe sammenhæng
mellem undersøgelsesområdets naturtyper ( Skov/overdrev, skov/skov). Hvilket naturformål
tilgodeses Fouragering, redebygning, beskyttelse af insekter mv. For at give et par eksempler.
Hvilke begrænsninger i adgangen kan må blive enige om. Projekterne skal selvfølgelig tage
behørig hensyn til nutidens dyrkningsformer og skal kunne ændres, indenfor en aftalt tidsfrist, hvis
nye dyrkningsmetoder tilsiger dette.
Projekterne skal have et økonomisk incitament set ud fra lodsejers synspunkt. Her kan landbrugets
organisationer spille en afgørende rolle ved udarbejdelsen af grundlaget for de berettigede
godtgørelser, som skal ydes.
Konditionerne for disse vandhuller underlægges ikke de samme krav, som myndighedernes ellers
opstiller ved etablering af nye vandhuller. Udformning, dybte, beplantning, brinkhældning mv.
aftales i hvert enkelt tilfælde med lodsejer/jagtberettiget.
2/4

Pleje.
3
For at få mest nytte af hegnene, som spredningskorridorer, mener gruppen, at det er nødvendigt, at
vegetationen mellem rækkerne holdes nede, således at dyrelivet har uhindret adgang. Dette kan
eksempelvis ske ved, at man en gang om året foretog en græs- og hegnsklipning i korridoren.
Jorddiger i det åbne land
Gruppen finder, der fortsat skal gøres en indsats for at fastholde og forbedre jorddigerne i det åbne
land til gavn for flora og fauna. Disse markdiger/skel er en del af kulturarven. (Nogle er bevaret
gennem århundrede, andre opstået i forbindelse med udskiftningen omkring 1790'erne, andre igen
er tidligere sognegrænser).
Grunden til at gruppen ikke fokuseret særligt meget på jorddiger mv. skyldes, at de tilbageværende
jorddiger i de fleste tilfælde er beskyttede gennem særlig lovgivning. Stendiger har den særstatus i
lovgivningen, at de alle er beskyttede mod nedlæggelse.
Kontrollen af om loven efterleves er tillagt Kulturarvstyrelsen, hvorfor gruppen forudsætter at
Styrelsen har den fornødne kapacitet til at udøve kontrollen.
På Grundkort FYN vises alle beskyttede diger.
Diger og hegn.
Gruppen har lagt hovedvægten på beskyttelsen af fauna/flora ved etableringen af de levende hegn,
hvorfor anlæggelse af stier, som åbner for færdsel i almindelighed, er uønsket i hegnets umiddelbare
nærhed.
Bestående diger/hegn vil måske, alt efter hvilket formål hegnet har, i nogle situationer kunne bruges
som ledesnore ved stianlæg i det åbne land. Også her anser vi det for vigtigt, at flora/fauna har en
første prioritet.
Bevaring af landskaber ved forbud mod vindmøller og plantning, der
tager udsyn.
Gruppen er imod et generelt forbud mod opsætning af vindmøller og plantning af hegn.
Gruppen er til gengæld enig i, at man skal give det landskabelige element første prioritet.
Dette kan ske ved, at man visualisere samtlige tiltag for opsætning af vindmøller og plantning af
hegn, og lade Nationalparkbestyrelsen komme med en høringsudtalelse inden Stat/kommune giver
tilladelse til opsætning.
Formål.
Beskyttelse af de landskabelige elementer mod visuelle forringelser.
Økonomi.
Omkostninger ved visualisering og vurdering må alt andet lige betragtes som minimale.
3/4

Etablering af småbiotoper.
Levende hegn, vandhuller, grønne korridorer og sammenhængende
naturområder.
4
Gruppen anbefaler, at der etableres vandhuller og småbiotoper ved frivillige aftaler i det åbne land.
Genopretning af kystdiger.
Hvis Birkholm skal overleve rent fysisk – undgå at drukne – er det
afgørende, at der iværksættes et naturgenopretningsprojekt for øens
diger. Hvis de får lov at forfalde, er det slut med Birkholm.
Niras konsulenterne har i Landskab og landskabselementer af oktober 2009 anbefalet, at man
fjerner digeanlæg for at genskabe våde enge med videre.
Lige netop for Birkholm vedkommende vil det være ensbetydende med, at øen forsvinder. Derfor
ser gruppen gerne, at der udarbejdes en plan til et naturgenopretningsprojekt, hvis formål det er, at
fremtidssikre øens tilstedeværelse i øhavet. Dette kan gøres ved, at forøge højden på eksisterende
diger suppleret med nye diger i det omfang en forhøjet vandstand på grund af klimaforandringer
tilsiger dette.
Formålet med dette initiativ er Birkholms fysiske overlevelse.
Klimaforandringer.
Gruppen gør opmærksom på, at hele problematikken med forhøjet vandstand som følge af
klimaforandringerne også vil være gældende for områdets andre øer og holme, hvorfor
Nationalparkrådet bør tage en generel beslutning omkring havdiger.
4/4