Spørgsmål og svar om ældreplejen - FOA

F O A – F A G O G A R B E J D E
Spørgsmål
og svar om
ældreplejen
Agenda 2006:
FOA og ældreplejen

Ældrepleje i fokus
Den danske ældrepleje kom igen på den offentlige dagsorden,
da Danmarks Radio i maj 2006 offentliggjorde optagelser med
skjult kamera fra det københavnske plejehjem Fælledgården.
Nogle af optagelserne var chokerende – især for folk, der ikke
er tæt på ældreplejen i forvejen. På andre plejehjem var reaktionen:
Det kunne lige så godt have været optaget her. Vi har
råbt op i årevis over nedskæringer, manglende normeringer og
omsorgssvigt. Og vi har slet ikke skjult, hvem det går ud over.
I dette lille hæfte har FOA samlet en række fakta-oplysninger
om den danske ældrepleje. Hvad koster den Hvad får medarbejderne
i løn Hvor tit er medarbejderne syge Er området
omfattet af tidstyrranni Hvad synes de ældre
“Agenda 2006: FOA og ældreplejen”
er udgivet i forbindelse med FOA-konferencen fredag den 9.
juni 2006 i Nationalmuseet om kvalitet i ældreplejen.
ISBN:
87-90418-80-8
Redaktion:
Jens-Jørgen Krogh og Ib Lindstrøm Ibsen
Tryk:
FOA Den 08. 06. 2006
Omslag:
Joe Anderson
Oplag:
250
www.foa.dk

Indhold
HVAD KOSTER ÆLDREPLEJEN SAMLET SET .................................................................................4
HVOR MANGE ANSATTE HAR ÆLDREPLEJEN ...............................................................................4
HVOR MANGE ÆLDRE MODTAGER HJÆLP ...................................................................................5
HVAD KOSTER DE ANSATTE I ÆLDREPLEJEN SAMLET SET ..........................................................6
HVAD FÅR DE ANSATTE I LØN.......................................................................................................6
HVOR MANGE ÆLDRE HAR VI I DANMARK...................................................................................6
HVORDAN ER ARBEJDSMILJØET I ÆLDREPLEJEN........................................................................7
HVAD MED ARBEJDSSKADER OG FØRTIDSPENSIONER .................................................................9
HVAD VED VI OM SYGEFRAVÆRET.............................................................................................10
HVORDAN ER TILFREDSHEDEN HOS BRUGERNE.........................................................................11
KAN MAN FASTHOLDE MEDARBEJDERNE OG REKRUTTERE NYE...............................................11
HVAD ER OMFANGET AF TIDSREGISTRERING I ÆLDREPLEJEN..................................................12
HVAD VED VI OM ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE OG DELTID ....................................................13
HVORDAN ER UDDANNELSESNIVEAUET OG ANDELEN AF UFAGLÆRTE .....................................14
ER DER HÆNDER NOK I FREMTIDEN...........................................................................................15
ER DER ELEVER NOK TIL AT DÆKKE FREMTIDENS BEHOV........................................................16
ER ÆLDREPLEJEN ET VELEGNET ARBEJDSSTED FOR NYDANSKERE..........................................17
HVAD MED ÆLDREPLEJEN NÆSTE ÅR ........................................................................................18
3

Hvad koster ældreplejen samlet set
Det korte svar er: Cirka det samme som værdien af skattestoppet
203.000 borgere modtager hjemmehjælp i Danmark, og små 100.000 medarbejdere er
beskæftiget på ældreområdet, oplyser KL. 17.000 danskere bor på plejehjem, og 51.000 i
ældreboliger.
KL har opgjort de samlede udgifter til ældreområdet – altså også til administration, bygninger
mv.
Tallene for nettodriftsudgifterne ser ud som følger:
2004: 29,1 mia. kr.
2005: 29,4 mia. kr.
2006: 29,3 mia.kr (budgettal)
Hvor mange ansatte har ældreplejen
Det korte svar er: En ansat for hver 9. ældre
Tallet for ansatte er steget de senere år. Det samme er antallet af ældre over 80 år, som er den
gruppe, der modtager mest ældrepleje.
Tallene for FOA-grupperne er:
Ændring
i pct.
Faggruppe 2000 2004
Social- og sundhedsassistenter mv. 25442 26436 4
Hjemmehjælpere, social- og
sundhedshjælpere mv. 42199 44537 6
Kostforplejning og tilb. af måltider 4043 4203 4
Rengørings- og køkkenhjælp 5556 4820 -13
total 79240 82000 3
Kilde: Danmarks Statistik -Note: I de to nederste rækker kan der også optræde personale, der er organiseret andet steds end FOA
4

Samtlige ansatte i ældreplejen inklusiv administrativt personale
ændring
2000 2004 i pct.
Samtlige
ansatte 94424 99006 5
Kilde: Danmarks Statistik
Som det fremgår af figurerne er antallet af ansatte i ældreplejen steget i opgørelsesperioden 2000
– 2004. De grupper, der typisk organiseres i FOA, står for en forholdsvis mindre stigning end de
øvrige grupper, der er beskæftiget inden for ældreplejen.
Hvor mange ældre modtager hjælp
Det korte svar er: Hver fjerde
Tallene fra Danmarks Statistik er lidt halv-gamle:
Varig hjemmehjælp, antal modtagere fordelt efter
modtagerens alder
2000 2001 2002 Ændring i
pct
Under 67 år 28.887 29.515 29.898 3
67-79 år 65.812 65.134 64.600 -2
80+ år 103.727 106.609 108.770 5
I alt 198.426 201.258 203.268 2
Kilde: Danmarks Statistik, den sociale ressourceopgørelse
Antallet af borgere, der trækker massivt (mere end 20 timer ugentligt) på den varige hjælp er
iflg. Danmarks Statistik steget med 6 pct. i den tilgængelige opgørelsesperiode (fra 2001 til
2002). Populationen over 80 år er den mest plejekrævende gruppe idet cirka hver anden i den
aldersgruppe modtager praktisk og/eller personlig bistand.
2000 2001 2002 2003 2004
Antal ældre over
80 år 208837 213567 216582 216989 218365
Udvikling i pct. 2 4 4 5
Kilde: Danmarks Statistik
5

Hvad koster de ansatte i ældreplejen samlet set
Det korte svar er: Det samme som udgiften til det aktuelle tværministerielle
it-projekt
Det fælleskommunale løndatakontor opgør i marts 2006 den årlige lønudgift for social- og
sundhedspersonale (de 82.000 FOA-medlemmer) til 1.465.283.000 kroner – det er altså ca.1,5
milliarder pr. år
Samtlige kommunalt ansatte oppebærer en løn på 8.818.774.000 kroner - altså knap 9 milliarder
kr. årligt.
Hvad får de ansatte i løn
Det korte svar er: Omsorgsarbejde er lavt lønnet – især i forhold til ansvaret
Landgennemsnittet i marts 2006 for de to største grupper i ældreplejen er følgende – tallene er
fra Det fælleskommunale Løndatakontor:
Social- og sundhedsassistenter: 22.042 kr. om måneden – tallet er inklusive alle tillæg, men
eksklusiv pensionsindbetaling.
Social-og sundhedshjælpere: 20.582 kr. om måneden – tallet er inklusive alle tillæg, men
eksklusiv pensionsindbetaling.
Gennemsnit for hele gruppen i ældreplejen: 20.228 kr. om måneden – tallet er inklusive alle
tillæg, men eksklusiv pensionsindbetaling. Det lavere tal skyldes, at ufaglærte oppebærer lavere
løn.
Hvor mange ældre har vi i Danmark
Det korte svar er: Hver syvende dansker er ældre
Danmarks Statistik giver et præcist svar. Fremskrivningen til 2015 er Danmarks Statistiks
skøn, som løbende justeres.
2006 2015
Antal danskere på 65 år og
derover 821.701 1.023.160
6

Hvordan er arbejdsmiljøet i ældreplejen
Det korte svar er: Det går ret skidt
Tal fra Arbejdsmiljøinstittuttets omfattende undersøgelse (2005) taler et klart sprog:
Medarbejderprofilen i ældreplejen:
• har en høj anciennitet og er mellem 40 og 60 år (Kilde: AMI-rapport 2005)
• blandt de 18-29 årige vil 60 % inden for 5 år forlade arbejdspladsen og 36 % vil helt
forlade området
• 66 % af de 57 årige vil forlade arbejdet inden de bliver 62 år.
• En stor del af de yngre medarbejdere regner ikke med at være i det nuværende job om 5
år.
Medarbejdernes syn på ældreplejen:
• God ledelse og gode udviklingsmuligheder, samt høj grad af fleksibilitet og indflydelse
på arbejdet får flere til at overveje fortsat ansættelse inden for området.
• Fleksibilitet, medbestemmelse, kvalitet i arbejdet og ledelsesmæssig opbagning anses for
centralt
• 50 % mener der er tid til at være fleksibel og at de får ledelsesmæssig opbakning.
• 50 % mener ikke det er tilfældet – Hjælpergruppen har de dårligste betingelser.
• Opfattelsen af at kunne yde kvalitet i plejen er generelt lavest i de største kommuner.
Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen:
Sammenligner man medarbejdere i ældreplejen med danske lønmodtagere generelt er der:
• Flere der ofte oplever et højt arbejdstempo
• Flere der oplever høje krav om at skjule følelser og meninger
• Flere der oplever en lav grad af indflydelse (især blandt de med den korteste uddannelse)
• Højere grad af mening i arbejdet, men lavere grad af involvering i arbejdspladsen
• På arbejdspladser udsættes 19,5 % for fysisk vold – blandt alle lønmodtagere udsættes
3,9 % for vold.
• 32,4 % udsættes for trusler – blandt alle lønmodtagere er det 7,9 %.
• 8 % udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed – primært fra brugere – blandt alle
lønmodtagere er det 3 %.
7

Fysisk arbejdsmiljø, arbejdsbetingede sygdomme og hospitalsindlæggelser:
Ryg-arbejdsulykker, der opstår som følge af løft og forflytning af klienter, er et stort problem.
32-40 % af de anmeldte arbejdsskader blandt medarbejdere inden for sundhedssektoren skyldes
uhensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med klientforflytninger.
• 36 % forflytter nogen gange eller ofte alene, når der burde være to.
• 36 % har indenfor de sidste 7 dage oplevet smerter og besvær i nakke og skuldre
• 51 % har haft ondt i bevæge apparatet indenfor de sidste 12 måneder.
• I perioden 1999 til 2004 er der sket en 10-dobling af anmeldelserne af psykiske
lidelser indenfor social- og sundhedssektoren. Også hudsygdomme udgør et
væsentligt problem. (Kilde DTU-undersøgelse 2006)
• Kvinder ansat inden for hjemmepleje ligger væsentligt over gennemsnittet, hvad
angår hjertesygdomme og sygdomme i bevægeapparatet. Arbejdsmiljøinstituttet har
beregnet at 31 % af de iskæmiske hjertesygdomme hos kvinder, kan tilskrives
arbejdsmiljøet. Dette betyder, at de i princippet kan forebygges.
Kilde: Hvor andet ikke er angivet er kilden til omstående fakta: Arbejdsmiljøinstituttet
8

Hvad med arbejdsskader og førtidspensioner
Det korte svar er: Det er mere end dobbelt så slemt som gennemsnittet
For medlemmer af FOA er risikoen for at få en arbejdsskade over dobbelt så stor
sammenlignet med alle andre grupper i arbejdsstyrken i Danmark. FOA medlemmer udgør 6
procent af arbejdsstyrken, men har 14 procent af alle skadesanmeldelser. Disse tal rummer
alle typer af skader, lige fra løfteskader til ulykker såsom fald og andet. Efter en faldende
tendens i 2002 og 2003 for både FOA og andre grupper på arbejdsmarkedet anerkendes der
nu stadigt flere arbejdsskader i kølvandet på den nye arbejdsskadereform.
Tallen er opgjort i pct
16
14
12
10
8
6
4
2
0
FOAs andel af arbejdsstyrken
FOAs andel af arbejdsskaderne
Figur: Arbejdsskader er. overrepræsenteret med 130 pct. hos FOAs medlemmer
Kilde: FOA-rapporten - Undersøgelser af Arbejdsskader i FOA (2003)
Risikovurdering i pct.
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Risiko for førtidspension hos
befolkningen som helhed
Risiko for førtidspension hos FOAs
medlemmer
Figur: Relativ risiko for førtidspension. Kilde: FOA-rapporten - Undersøgelse af førtidspensionister i FOA (2002)
9

Hvad ved vi om sygefraværet
Det korte svar er: Området har rekord i fravær
• De ansatte inden for social- og sundhedsområdet har i snit 16 sygefraværsdage årligt.
• De kortest uddannede har mere sygefravær end ansatte med længere uddannelse inden for
området. Eksempelvis har social- og sundhedshjælpere i snit mere end 17
sygefraværsdage mens social- og sundhedsassistenter i snit har godt 13 sygefraværsdage.
• De ældste medlemmer har mest sygefravær.
• De medlemmer der har et dårligt forhold til deres ledere har 3 gange så meget sygefravær
som dem, der har et godt forhold til deres ledere.
• De medlemmer, der mener, at de har gode udviklingsmuligheder på jobbet har halvt så
mange sygefraværsdage i f.t. dem, der ikke synes udviklingsmulighederne er gode.
• De medlemmer som er utilfredse med arbejdet har mere end dobbelt så mange
sygefraværsdage som dem der tilfredse med arbejdet
Årsager til sygefravær
sygefravær pga
arbejdsmiljøforhold
sygefravær
p.g.a.influenza,
infektioner, forkølelse
o.s.v.
Kilde: Sygefravær blandt FOAs medlemmer, april 2004 – udgivet af FOA
Hvis det arbejdsmiljøbetingede sygefravær reduceres til det halve i ældreplejen, vil det svare til
at tilføre området cirka 1.000 nye medarbejdere.
En netop gennemført undersøgelse af sygefravær i ældreplejen (juni 2006) antyder, at
sygefraværet er steget siden sygefraværet og dets årsager blev belyst i en rapport som FOA
offentliggjorde i 2004. Imidlertid er den seneste opgørelse ikke landsdækkende og derfor kan
sammenligninger ikke umiddelbart drages ligesom de bagved liggende årsager heller ikke er
belyst på samme måde.
10

Hvordan er tilfredsheden hos brugerne
Det korte svar er: De ældre er tilfredse
KL og Finansministeriet gennemførte i januar 2005 en landsdækkende undersøgelse af
brugertilfredsheden med ældre-sektoren. Generelt er de ældre tilfredse. Mere end tre ud af fire er
tilfredse med hjemmehjælpen. 90 procent er tilfredse med personalet i plejeboliger og på
plejehjem.
På alle områder, hvor KL og Finansministeriet har spurgt, er brugerne mere tilfredse end
utilfredse.
Kan man fastholde medarbejderne og rekruttere nye
Det korte svar er: Nej - alarmklokkerne ringer meget kraftigt
Helt nye oplysninger fra FOAs egne medlemsundersøgelser (Medlemspulsen) viser, at 45
procent af de ansatte i ældreplejen overvejer at søge væk. Det tilsvarende tal ved en undersøgelse
i 2005 var på 43 procent.
For FOA-medlemmer under 40 er det hele 63 procent, der angiver, at de overvejer helt at forlade
området. Begrundelserne for at søge væk er for ringe løn og for dårlige arbejdsvilkår. Otte ud af
ti angiver, at lønnen er for dårlig. Seks ud af ti angiver, at arbejdet er for hårdt fysisk og psykisk.
Tre ud af ti peger på for dårlig ledelse og for lidt individuel råderum.
Betydeligt flere angiver, at det er blevet sværere at få fat i uddannet personale. I 2005 sagde
færre end tre ud af ti, at det var meget svært at rekruttere nye kolleger. I 2006 angiver mere end
fire ud af ti, at de er meget svært. Undersøgelsen baserer sig på 800 besvarelser.
11

Hvad er omfanget af tidsregistrering i ældreplejen
Det korte svar er: Hver anden ansat måles og vejes dagligt
44 pct. af FOA-medlemmer, der er ansat i ældreplejen er omfattet af en eller anden form for
tidsregistrering og kontrol i deres daglige arbejde.
Figur: Forskel på opfattelser som funktion af tidsregistrering/kontrol
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Arbejder i
borgerens eget
hjem og mener
at kommunene
kan yde bedre
omsorg og pleje
til samme pris
Det hænder at
jeg ikke er
tilfreds med den
service, jeg yder
borgeren
Min arbejdsdag
er stramt styret
af andre
Der er for lidt
råderum for
medarbejderne
Uden tidsregistrering
Med tidsregistrering
eller anden form for
kontrol
Kilde: FOAs rapport ”Tidsregistrering og kontrol i ældreplejen – oktober 2005”.
Fakta:
• 43 pct. af de ansatte i ældreplejen overvejer at skifte til et helt andet jobområde – denne
overvejelse optræder i højere grad hos yngre end for ældre medarbejdere i ældreplejen.
• De væsentligste begrundelser for at overveje jobskifte er prioriteret: ’Lønnen er for
dårlig’ – ’Arbejdet er hårdt fysisk’ – Arbejdet er hårdt psykisk.
• Hver 8. medarbejder i ældreplejen finder ikke at omgivelserne viser respekt for det
arbejde de udfører. (Kilde: FOAs rapport ”Tidsregistrering og kontrol i ældreplejen –
oktober 2005”.)
12

Hvad ved vi om arbejdstilrettelæggelse og deltid
Det korte svar er: Ældreplejen er gennemsyret af deltidsansættelser
Deltidsarbejde er meget udbredt i ældre-sektoren.
Arbejder deltid Arbejder fuldtid
Pct. 65 35
Blandt de der arbejder deltid ses følgende:
Har selv valgt deltid Er tvunget til at arbejde deltid
Pct. 75 25
Fakta:
• Gennemsnitsarbejdstiden for deltidsansatte er 30,3 arbejdstimer pr. uge
• Medlemmer med de korteste uddannelser inden for social- og sundhedsområdet, arbejder
i højere grad deltid. Eksempelvis arbejder 69 pct. af social- og sundhedshjælperne deltid
mod 57 pct. af social- og sundhedsassistenterne.
• 80 pct. af de deltids ansatte afviser ikke at arbejde mere, under de rette forhold.
• 20 pct. siger at ’de ikke kan klare at arbejde fuld tid’.
• De ældste medlemmer peger i langt højere grad på at de ikke kan klare at arbejde fuldtid.
Hos faggruppen ’sygehjælpere’ der har et højt alderssnit peger hele 56 pct. på ”at de ikke
kan klare fuld tid”
Hvad peger de deltidsansatte på at der skal til for at arbejde mere:
• Bedre løn – siger 38 pct.
• Ændrede forhold på arbejdspladsen – siger 26 pct. (eks. angives bedre ledelse, fleksibel
arbejdstid, større indflydelse og nye arbejdsopgaver)
• Ændrede forhold i hjemmet – siger 14 pct. (eks. angives bedre arbejdsdeling mellem
kønnene og børn er blevet store)
Arbejdspotentialet, hvis de deltidsansatte, der under de rette omstændigheder er villige til at gå
op i tid, arbejder 2 timer yderligere pr. uge, svarer til 2.300 fuldtidsstillinger.
Kilde: FOAs rapport: Deltidsarbejde blandt FOAs medlemmer, september 2004
13

Hvordan er uddannelsesniveauet og andelen af ufaglærte
Det korte svar er: De ufaglærte er i fremmarch
Fig. 1. Samlet antal års uddannelse i ældreplejen
180.000
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
2000 2001 2002 2003 2004
Hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere mv.
Social- og sundhedsassistenter mv.
Sygeplejersker
Den samlede uddannelsesmængde i ældre plejen er svagt stigende.
Fig. 2. Forskydning i faggrupper 2000 - 2004
35000
30000
25000
20000
15000
10000
Sygeplejersker
Social- og
sundhedsassistenter
Social- og sundhedshjælpere
Sygehjælpere
Hjemmehjælpere
5000
0
2000 2001 2002 2003 2004
Der sker en forskydning i mellem de faggrupper der er beskæftiget med den direkte
ældrepleje.
Fakta: Ikke uddannede medarbejdere beskæftiget inden for ældreplejen
• Cirka hver sjette, der er beskæftiget inden for ældreplejen, er ikke uddannet.
• De ikke-uddannede er beskæftiget i korte perioder idet 2 ud af 3 forlader deres stilling
i ældreplejen inden for det første års ansættelse.
Kilder: FLD og Danmarks Statistik
14

Er der hænder nok i fremtiden
Det korte svar er: Det kommer til at knibe kraftigt
Andelen af ældre stiger hvert år. Det modsatte er tilfældet med personer i den erhvervsaktive
alder.
150
0-64 år 65-66 år 67-79 år 80+år
140
130
134
130
120
110
100
90
80
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
105
98
Befolkningsudvikling – kilde Danmarks Statistik
Fakta:
• I 2015 vil der i forhold til 2005 være 210.700 flere personer over 65 år
• Ved hjemmehjælpsfrekvenser svarende til i dag betyder det forøgede gruppe af ældre, at
der vil være 27.600 flere modtagere af varig hjemmehjælp
• Antallet af personer i den erhvervsaktive alder daler i samme periode
• Det øgede antal ældre betyder at der i forhold til i dag bliver brug for ekstra 4.700
ansatte i ældreplejen. Tallet bygger på en rationalisering idet der er antaget, at andelen
af den tid hjemmehjælperne bruger til andet end pleje, kan reduceres fra 33 pct. i dag
til 25 pct.
Kilde: Beregningerne er foretaget af FOA
15

Er der elever nok til at dække fremtidens behov
Det korte svar er: Nej
Tilgangen af elever til social- og sundhedsuddannelserne fra 1995-2004 viser faldende tendens.
• Social- og sundhedshjælperuddannelsen: I 1997 maksimal tilgang 8.303 – i 2004 var
tilgangen 6.447.
• Social- og sundhedsassistentuddannelsen: I 2000 maksimal tilgang 4.339 – i 2004 var
tilgangen 3.221
Kilde: Undervisningsministeriet
Tilgangen til social- og sundhedsområdet (social- og sundhedshjælpere og –assistenter) har
de seneste år stort set været stagnerende. Der kompenseres således ikke for den demografiske
udvikling og det er ikke taget i betragtning at der er flere og flere plejekrævende ældre.
Fakta om elever der fuldførte en social- og sundhedsuddannelse fra 1995-2004:
• Social- og sundhedshjælperuddannelsen: I 1998 fuldførte flest 6.940 – i 2004
fuldførte 4.610
• Social- og sundhedshjælpere der har fuldført en uddannelse, har været faldende frem
til 2003, men der er en lille stigning i 2004.
• Social- og sundhedsassistentuddannelsen: I 1999 fuldførte flest 3.530 – i 2004
fuldførte 2.531
• Social- og sundhedsassistenter der har fuldført en uddannelse har været faldende frem
til 2003, men stagnerende i 2004.
Dimensionering (Det aftalte omfang for elevbestanden på social- og sundhedsuddannelserne):
Det generelle billede på både social- og sundhedshjælperuddannelsen og
assistentuddannelsen, er, at dimensioneringsforpligtigelsen ikke efterleves. Der er generelt
set ansøgere nok til, at dimensioneringen kan opfyldes.
For social- og sundhedsuddannelserne mangler statistik, der viser overgangsmønstre fra endt
uddannelse til beskæftigelse som færdiguddannede.
AMI er i gang med at følge en ”uddannelseskohorte” for at klarlægge disse
overgangsmønstre
16

Er ældreplejen et velegnet arbejdssted for nydanskere
Det korte svar er: Ja, området skriger på arbejdskraft
FOAs medlemmer siger i medlemsundersøgelsen:
Udsagn om nydanskere
pct.
Nydanskere er mindst lige så dygtige som andre 66
Jeg er indstillet på at yde en ekstra indsats for at sætte nydanskere ind i arbejdet 85
Mentorordninger for nydanskere er en god ide 78
Jeg stiller samme krav til kolleger, uanset om de er nydanskere 88
Det er en vigtig forudsætning for at fungere på arbejdspladsen at man taler godt
dansk 84
Det er en vigtig forudsætning for at fungere godt på arbejdspladsen, at man tager
del i det sociale 15
Kilde: FOAs rapport ”Integration inden for social- og sundhedsområdet, 2004”
Fakta:
• 15 pct. af social- og sundhedselever har anden baggrund end dansk
• Skoleledere peger på, at endnu flere med anden baggrund kan optages, hvis de forinden modtager
særlige for-forløb, med sprogundervisning, almene fag og mentorordning.
• Kvinder med indvandrerbaggrund har lav erhvervsfrekvens
At få endnu flere nydanskere ind i ældreplejen kræver en ekstra indsats økonomisk idet en
betydelig del fra denne gruppe ikke her og nu har de nødvendige forudsætninger.
• Gennemsnitsudgiften for at gøre en bredere gruppe af kvinder med indvandrerbaggrund parate til
at tage en social- og sundhedsuddannelse er i runde tal 500.000 kroner pr. person.
• Det beløb skal sættes overfor evt. passiv forsørgelse gennem en betydelig del af personens liv i
den erhvervsaktive alder. Det vil koste cirka 1.500.000 kroner
Det danske samfund vil over de 34 år, der går indtil de i modellen kalkulerede nydanske
profiler alderspensioneres, spare cirka én million kroner pr. person. Det forudsætter en
investering på ½ million kroner nu.
17

Hvad med ældreplejen næste år
Det korte svar er: Kommunerne vil spare igen
En netop gennemført budgetrundspørge til de nye kommuner viser, at hver fjerde kommune
overveje at spare på ældreområdet i 2007. Kun hver syvende kommune tilkendegiver, at de
overvejer udvidelser. Samtidig tilkendegiver tre ud af fire kommuner, at de forventer at behovet
for personlig hjælp og pleje til ældre vil stige næste år.
Det er analyseinstituttet Epinion, der for FOA har gennemført undersøgelsen.
Procentandel
Der er overvejelser om at spare på ældreplejen
27 procent
Der er overvejelser om udvidelser på ældreplejen 15 procent
Ingen overvejelser om hverken at spare eller udvide 58 procent
Total 100
Procentandel
Vi forventer, at behovet stiger
75 procent
Vi forventer uændret behov
23 procent
Vi forventer, at behovet falder
2 procent
Total 100
18

FOA præsenterer i denne publikation en række tal og
facts fra ældreplejen.
Disse tal og facts er hentet fra en bred vifte af steder.
Danmarks Statistik, KL, forskellige ministerier, FOAs egne
opgørelser m.v.
Ældreområdet knytter der sig stor interesse til og nogen
gange tegnes der billeder ud fra enkeltsituationer og
udsagn fra enkeltpersoner. FOA ønsker med tal og facts
at aflevere et mere veldokumenteret og omfattende
billede af ældreplejen.
FOA er af den opfattelse, at denne publikation samler
nogle af de centrale oplysninger således, at interesserede
kan orientere sig og få et bredere og mere velfunderet
billede af et helt centralt område i det danske velfærdssamfund.
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Tlf.: 46 97 26 26
www.foa.dk