Nr. 01 marts 2009/61. Ã¥rgang - Dansk Byplanlaboratorium

Nr. 01 marts 2009/61. årgang

Nr. 1 marts 2009/61. årgang 

byplan 

Udkommer med 4 numre om året 

Ansvarlig udgiver 

Dansk Byplanlaboratorium 

Redaktion 

Christina Hoffer (ansv.) Dennis Lund 

Redaktionsudvalg 

Peer Frank, Ellen Højgaard Jensen, 

Christina Hoffer, Niels Østergaard. 

Redaktionsudvalget udpeges af 

Dansk 

Byplanlaboratorium og FAB 

(Foreningen af Byplanlæggere) 

Redaktionsadresse 


Bastian Junker eller Marie Partoft 

Nørregade 36, 1165 København K 

Tlf.: 33 17 72 72 

Mail: bj@byplanlab.dk 

Grafisk tilrettelæggelse 

Bastian Junker 

Ekspedition 


Eva Josephsen 

1165 København K 

Nørregade 36 

Tlf.: 33 13 72 81 

Mail: db@byplanlab.dk 

Abonnement i Danmark 

Årsabonnement i 2009: 525 kr. 

inkl. moms og porto. 

Pris for udlandske abonnementer 

henvendelse til Bastian Junker 

Forsidebillede 

Islands Brygge, Amager 

Foto: Magnus Kaslov 

Kolofonbillede 

Århus 

Foto: Århus kommune 

Bagsidebillede 

Islands Brygge, Amager 

Foto: Christian Broen 

Tryk 

Handy-Print A/S 

ISSN 0007-7658 

Oplag 

900 

Billede fra artiklen Vilje, magt og planlægning! side 32 

Leder 1 

Christina Hoffer 

Planstafetten 2 

Mellemformsplaner - Hvad er det 4 

Dennis Lund 

Bæredygtig planlægning = sund tværfaglig fornuft 10 

Martin Holgaard, Kirstine Iversen, Anne Skovbro og Rikke Lethare Nielsen 

Kommuner i vandlås 16 

Anne Gravsholt Busck og Hans Thor Andersen 

Klimaforandringer - om at se mulighederne i planlægningen 20 

Jørgen Jensen, Niels Rauf, Mette G. Bahrenscheer, Dorthe W. Brogaard og Peer Frank 

Nye byroller i kommunen 26 

Jesper Schultz og Brian Høj 

Vilje, magt og planlægning! 32 

Niels Peter Mohr 

Borgerinspireret kommuneplanlægning 38 

Gertrud Øllgaard 

Bylivsværdier - kan vi som planlæggere bruge dem til noget 44 

Sara Nissen 

Mindeord Steen Nyrop Allin 46 

Berith Mavromatis og Dan B. Hasløv 

FAB og NYP præsenterer fyraftensmøder i foråret 09 47 

FAB Årsmøde 28. maj 2009 48 

Dansk Byplanlaboratorium 48

Leder 

Hvordan skaber vi et bedre plangrundlag 

Dengang jeg startede på DTU, blev vi spurgt om, 

hvorfor vi ville være ingeniører. Hovedparten af os 

ønskede at gøre en forskel med vores fag - at ændre 

verden (der var selvfølgelig lige en enkelt der 

så ingeniørstudiet som den sikre vej til rigdom, 

magt og status…). 

Nu kan man sige, at det er en del af det at være 

ung og naiv, at ville gøre en forskel. Jeg mener 

dog, at de fleste planlæggeres jobindhold går på 

at skabe en bedre by, natur, dialog, inddragelse 

m.m. – at ændre verden til noget bedre. Ønsket 

om at gøre en forskel er en vigtig del af en planlæggers 

DNA. Hvis vi ikke brænder for vores fag, 

og til stadighed ønsker at skabe en bedre verden, 

kaster vi håndklædet i ringen for blot at gøre, som 

vi altid har gjort. Verden forandrer sig løbende - vi 

får nye idealer og politiske mål, der skal opfyldes. 

Det er en nødvendighed, at planlægningen følger 

med denne udvikling. 

Udviklingen i metoder, analyser og værktøjer bliver 

drevet af ønsket om at kunne skabe et bedre 

plangrundlag, så vi i sidste ende kan udforme de 

smukke velfungerende byer og beskytte naturen - 

de landskabelige, kulturhistoriske og geologiske 

værdier. Vi engagerer os og udvikler vores faglighed 

og plankultur, så vi i sidste ende kan gøre en 

forskel. 

Omdrejningspunktet for artiklerne i dette nummer 

af Byplan er kommunernes ønske om at forbedre 

deres eksisterende plangrundlag med et mere 

gennemarbejdet datagrundlag og udviklingen af 

nye metoder og værktøjer. Odense Kommune har 

analyseret deres mellemformsplaner for at tage 

det bedste fra den type planlægning og kopiere 

det til brug for udarbejdelsen af kommuneplanrammerne, 

så de bliver væsentligt forbedret. 

København Kommune arbejder hårdt på at blive 

en førende bæredygtig by, der trives både økonomisk, 

socialt og miljømæssigt. De har udviklet et 

bæredygtighedsværktøj, der skal sikre bæredygtighed 

i alle de store byudviklingsprojekter. De 

gennemfører bylivsværdiundersøgelser for at få 

et mere kvalitativt grundlag at bygge by på. 

Dragør og Hedensted Kommuner er to eksempler 

på kommunal planlægning, hvor klimaforandringerne 

har initieret nye og spændende helhedsløsninger 

i det åbne lands planlægning. Begge 

kommuner har opdaget, at den tværfaglige dialog 

er nøglen til at få alle facetterne i klimahåndteringen 

med. 

Aalborg Kommune har gennemført et omfattende 

analysearbejde for at kunne fastlægge det fremtidige 

bymønster og de tilhørende individuelle 

byroller. De har gennemført statistiske analyser, 

analyser af hidtidig planlægning, litteraturstudier, 

livsformsovervejelser, telefoninterviews, besigtigelser 

og fotografering af hver enkelt by. 

I Århus Kommune har man både ambitioner om vækst 

og CO2-neutralitet på samme tid. Sammenspillet 

mellem Kommuneplanen og Miljøhandlingsplanen 

skal sikre, at ambitionerne bliver opfyldt. 

Staten og kommunerne skal til at leve op til EU’s 

vandrammedirektiv, der stiller krav om integreret 

vandplanlægning, krav om præcise målsætninger 

og faste tidsplaner, samt detaljerede planer for 

specifikke lokalområder. Implementeringen kommer 

til at involvere aktører på mange niveauer, 

hvilket kommer til at betyde, at der skal brydes 

med den sektoropdelte planlægning. 

Det er naivt at tro, at hvis vi blot gennemfører 

tilstrækkelige mange analyser, udvikler nye metoder 

og værktøjer, så kan vi udarbejde den perfekte 

plan, foretage den ideelle involvering og få 

det brede politiske ejerskab. Men vi når i hvert 

fald ikke målet om at skabe en bedre verden, hvis 

ikke vi hele tiden forsøger at udvikle os og den 

plankultur, som vi er en del af. 

Endelig bør vi altid huske på, at planerne ikke er 

vores endelige produkt. Det er blot midlet til at 

nå målet. Det er i udformningen af byen og landskabet, 

vi kan se om vores anstrengelser bærer 

frugt. 

Christina Hoffer 

Redaktør, BYPLAN 

1

2 

Foto: Vibeke Meyling

P l a n s t a f e t t e n 

Byplan introducerer i næste nummer af Byplan en ny artikelserie – Planstafetten. En planlægger i Danmark beskriver sin mest interessante, anderledes 

eller vedkommende planopgave/planproces til inspiration og indsigt for alle os andre planlæggere rundt omkring i landet. 

Vi starter en ny artikelserie i Byplan, der skal give ny 

viden og inspiration til løsningen af planopgaverne, 

som hovedparten af planlæggerne/byudviklerne 

i Danmark sidder med. Samtidig ønsker 

vi på Byplan at få aktiveret skribenter, der normalt 

ikke ville skrive en artikel til Byplan, men sidder 

inde med masser af viden og erfaringer, som vi 

alle kan drage nytte af. 

Formålet med Planstafetten er, at forskellige typer 

af planlæggere beskriver deres arbejdsopgaver og 

reflekterer over dem. Artiklerne i stafetten er beskrivelser 

af planlæggeres planopgaver/planprocesser, 

som vedkommende løser/har løst. Altså 

en kommuneplanopgave, bydelsplan, boligpolitik 

eller planproces som man reflekterer over for at 

give sine erfaringer videre m.m. Vi lærer derved 

af og om hinanden. På samme måde som når man 

læser rejsestaffen i Politiken bliver inspireret til 

at opsøge nye feriemål og rejseformer. 

Det er idéen, at vi som læsere over en periode 

får indblik i, hvilke opgaver planlæggere i kommuner, 

konsulentfirmaer og staten løser, og bliver 

inspireret til at afprøve nye metoder, analyser, samarbejdsformer, 

processer m.m. 

Første skribent er Christina Lohfert, der arbejder 

som byplanlægger i Rudersdal Kommune. Hun 

har det seneste år arbejdet primært på Kommuneplan 

2009. Christina er kandidat fra Roskilde 

Universitet med geografi som hovedfag og virksomhedsstudier 

som bifag og med speciale om 

landskabsanalyser i hhv. Danmark og Frankrig. 

Der er flere årsager til, at Christina lægger ud 

som skribent på Planstafetten. Hun er en af de 

nye kommunale planlæggere, som åbent reflekterer 

over faget, som har meninger og mod til at 

stå ved dem og som er fagligt engageret. Christina 

sigter mod at blive en alsidig planlægger, der 

både kan lave politikker, planer og god sagsbehandling, 

men som samtidig søger den skæve og 

lidt udfordrende vinkel. Noget af det vigtigste i 

planlægning, efter hendes mening, er at forstå 

den kontekst og sammenhæng, planlægningen 

kan udfoldes indenfor – således at faglighed, 

politik og historie tilsammen skal skabe planer og 

beslutninger, der fører mod en vision. 

Konceptet for Planstafetten er, at når man modtager 

stafetten, skal man skrive en kortere artikel 

om en aktuel planopgave / planproces, som man 

sidder med eller har siddet med. Planstafetten 

skal derefter sendes videre til en ny planlægger. 

Det er vigtigt at skrive, hvorfor man giver den 

videre til den pågældende planlægger, og hvad 

man gerne vil vide (selvfølgelig efter aftale med 

den, som modtager stafetten). 

Vi glæder os til at kunne præsentere den første 

artikel i Planstafetten i næste nummer af Byplan. 

3

Mellemformsplaner – hvad er det 

Af Dennis Lund 

Diagram over, hvordan mellemformsplanerne placerer sig i 

forhold til kommuneplanens forskellige dele. Planerne peger 

mest nedad, men også mod kommuneplanens hovedstruktur 

og planerne prøves også for de forskellige politikker, som er 

vedtaget i kommunen. Illustration: Dennis Lund 

Når der skal arbejdes med byens struktur, 

sammenhænge og kvaliteter må der indskydes 

et mellemniveau i planlægningen. Det 

er, hvad nogle kommuner gør og har gjort. 

Og det er disse ”mellemregninger”, vi kalder 

mellemformsplaner. 

Odense som eksempel 

Odense deltager i et Plan09 projekt, der har til 

opgave at lede frem mod bedre kommuneplanrammer. 

Rammerne i kommuneplanen for Odense 

adskiller sig i dag ikke fra andre kommuners 

planbestemmelser, og enkelt sagt, er alle landets 

kommuneplanrammer udtryk for en tænke- og 

skrivemåde, der stammer fra planlovgivningen i 

70’ernes begyndelse, hvis ikke tidligere. Når rammerne 

ikke i væsentlig grad er ændret siden da, 

er der ikke noget at sige til, at de ikke er særligt 

funktionsdygtige nu mere end 30-35 år efter. Det 

kan ingen blive overrasket over. 

Rammesystemet har åbenbart været så vedholdende 

og juridisk rodfæstet, at man i stedet 

for at søge en fornyelse af disse er gået andre 

veje for at skabe forbindelse mellem kommunens 

overordnede planlægning og den helt nære 

planlægning på lokalplanniveau. Vejen frem har 

for Odense og flere andre kommuner været at 

etablere en planlægning, der i omfang svarer til 

et kvarter, en lille bydel, et havnedistrikt eller 

lignende. Man har så at sige lavet en uautoriseret 

planlægning på et detaljeringsniveau, der ligger 

et sted mellem kommuneplanens bestemmelser 

og lokalplanen. 

Mellemformsplanerne er … 

På baggrund af interviews af planmedarbejdere i 

kommunen samt gennemlæsning af flere af disse 

planer, tegner der sig et interessant billede af den 

måde disse planer udformes på, og hvordan de 

fungerer i øvrigt. Mellemformsplanerne har været 

et hjælpsomt værktøj i snart en halv snes år i byens 

planlægning. Man har en bymidteplan, en belysningsplan, 

en kvarterplan for Glasvejkvarteret, 

en havneplan, en multihus-plan, en kvarterplan 

for bymidten og senest en kvarterplan by - havn. 

Ved gennemgangen af flere mellemformsplaner 

og ved sammenligning med et par andre tilsvarende 

planer i andre kommuner er der flere forhold, 

som synes typiske for mellemformsplanen. 

Geografien er større end lokalplanen 

Generelt dækker mellemformsplanen geografisk 

et område, der er noget større end de almindelige 

kommuneplanrammer. Og ikke nok med at 

de er større, de ligger også ofte på tværs af de 

gamle rammer. Når man skal dække en bymidte, 

lave nye oplæg til havneplaner, finde en handelsforbindelse 

mellem et par vigtige punkter i en by 

eller vurdere udviklingspotentialet i et kvarter, så 

siger det sig selv, at det ikke er de gamle bebyggelsestypologier 

fra rammedelen, der tages som 

4

udgangspunkt. Man afgrænser sit område frit i 

forhold til opgaven og den tid, der er til rådighed. 

Politisk bevågenhed 

Det er ligeledes typisk, at mellemformsplanen 

enten direkte er udtryk for et politisk ønske eller 

- som ved flere planer i Odense – administrationen 

sætter emnet på dagsordnen for at øge sit 

eget planberedskab. Man står i en aktuel situation, 

hvor man skal agere planmyndighed, men 

ikke har det tilstrækkelige plangrundlag. Således 

bliver mellemformsplanen både meget aktuel 

og dermed interessant og samtidig bliver det 

en plan, man holder øje med, idet der er politisk 

bevågenhed omkring planen og dens udfald. Den 

politiske bevågenhed betyder samtidig, at man 

som planmedarbejder føler, at man er “med på 

vognen”. Det viser sig at være stimulerende for 

medarbejderengagementet. 

Illustrationen viser hvilken typisk udstrækning en mellemformsplan kan have, ofte flere gange større end en projektlokalplan men 

indenfor en bydel almindeligvis. Illustration: Kvarterplan for Odense Bymidte 

Planlægning i en nøddeskal 

Det projekt, man efterstræber, står kun i løse konturer 

ved projektstart. Derfor kan både områdets 

størrelse og format ændres undervejs, ligesom 

det fokus, der indlægges og de analyser, der gennemføres, 

kan tage en anden drejning end først 

forventet. På dette punkt adskiller mellemformsplanerne 

sig fra anden kommunal planlægning, 

hvor planarbejdet ligger i mere faste rammer. 

Arbejdsrummet er friere på mellemniveauet: Man 

søger og er ikke forlods bundet af et bestemt re- 

Bymidten i Odense udgør et typisk mellemformsområde. Illustration: Kvarterplan for Odense Bymidte 

5

når man sættes i gang med arbejdet forårsaget af 

ofte meget påtrængende og konkrete planproblemer, 

det være sig byggeønsker, helhedsorienteret 

byomdannelse og bevaring af gamle industribygninger, 

trafikale løsninger, detailhandel i specifikke 

områder m.v. De udsnit, vi typisk ser i disse 

planer, taler overvejende for en planlægning på 

kvarterniveau. 

Mellemformsplanerne bør principielt ikke blive for 

småternede. De er ikke projekter men principielle fysiske 

udsagn. Derfor skal illustrationerne ofte have diagrammets, 

signaturens karakter. Illustrationer: Kvarterplan for Odense 

Bymidte (1999) 

sultat. Uden at være nedladende kan man sige, 

at netop den arbejdsform er planlægning i en 

nøddeskal. Megen af den ordinære planlægning 

er mere administration og rutine end analytisk 

planudvikling. Mellemformsplanlægning er 

værkstedsarbejde, når det er bedst. 

Mellemformsplanerne peger mest nedad 

Da initiativet til mellemformsplanerne ofte er 

fremkaldt af et forsøg på at løse et specifikt problem 

i et mere lokalt område, siger det sig selv, 

at man arbejder sig ned i målestok og ofte ender 

med meget konkrete anbefalinger, planskitser og 

næsten projektagtige beskrivelser. Ud fra denne 

synsvinkel er det indlysende, at planerne indeholder 

stof til både kommuneplanrammen og den 

måske forestående lokalplanlægning. At man arbejder 

sig nedad i målestok kan heller ikke undre, 

Politikker, principper og handling 

Mellemformplaner placerer sig typisk mellem 

planstrategien og kommuneplanens hovedstruktur 

opadtil og kommuneplanens rammedel 

nedadtil. Ud over at udpege væsentlige planlægningsmæssige 

sammenhænge, principper og 

kvaliteter i kvarteret giver mellemformsplanerne 

ofte et tilbagespil til den næste planstrategi i 

form af visioner og mål, mens principperne kan 

sorteres dels op i hovedstrukturen, dels ned i rammedelen 

ved næste revision af kommuneplanen. 

Mellemformsplanen har ligesom kommuneplanen 

et forløb fra forslag til endelig vedtagelse med inddragelse 

af offentligheden. Det sker tit med stor 

opmærksomhed, fordi mellemniveauet er velegnet 

til at diskutere mål og principper uden at 

”køre fast” i diskussioner om den enkelte ejendom. 

Dermed sker der en løbende kvalificering og 

udvikling af kommunens plangrundlag, som opsamles 

ved revisionen hvert fjerde år. Begrænsningen 

her er kommuneplanens omfang og overskuelighed. 

Selv efter indarbejdelse af en given 

6

mellemformsplan, vil planen fortsat eksistere som 

selvstændigt dokument, fordi kommuneplanen 

kun kan rumme en lille del af mellemformsplanens 

indhold. Nogle gange knytter der sig også 

en handlingsdimension til mellemformsplanerne. 

Planerne indgår i politisk beslutningstagen 

og bliver katalysator for principbeslutninger og 

budgetlægning med henblik på gennemførelse 

af de visioner, mål og principper, planerne indeholder. 

Odenses byråd har afsat en lille milliard 

kr. til gennemførelse af Kvarterplan by – havn. Og 

kvarterplanen for Odense bymidte fra 2000 holder 

stadig – der er netop gennemført arkitektkonkurrencer 

for to pladser, hvor konkurrenceprogrammerne 

har hentet inspiration fra kvarterplanen. 

Desuden er mange byggemuligheder på private 

arealer blevet realiseret. 

Har mellemformsplanerne en fremtid 

Dømmer man på baggrund af ovenstående, så er 

mellemformsplanerne en ubetinget succes. En 

succes fordi de hjælper, der hvor kommuneplanen 

ikke slår til. Det er vigtigt, at plansystemet 

udvikles, så der både findes et strategisk niveau, 

et planoversigtligt niveau og et lokalt planniveau. 

Det er vigtigt at plansystemet indeholder alle 

skalatrin fra XL, via L og M til S. Uden at gøre 

det kompliceret kan man til disse skalatrin sætte 

målestok på, hvor XL måske er 1:1.000.000, L er 

1:50.000, M er 1:5.000 og S kan være 1:1.000. 

Mellemformsplanerne kan godt være præcise og alligevel principielle, som i denne illustration. 

Illustration: Kvarterplan for Odense Bymidte (1999) 

Groft sagt kan man sige, at så længe afstanden 

mellem konkrete planønsker på lokalplanniveau 

7

og kommuneplanens rammebeskrivelser ikke 

kan nå hinanden, så længe er der næppe anden 

udvej end at etablere en slags kortslutning 

i plansystemet. Og en kommuneplan, der med en 

hovedstruktur og en række sektorbetragtninger, 

måske suppleret af diverse politikker, som alle er 

velmenende og kloge, men næppe kan være indbyrdes 

koordinerede - det åbner for meget brede 

fortolkninger om forhold, der ikke kan omsættes 

til fysisk form. Her opstår usikkerheden: Hvad 

siger kommuneplanen egentlig Hvad er kvalitet 

Hvad skal prioriteres Hvor er fokus Noget må gå 

forud for andet. 

Hvis man til dette dokument føjer en telefonbog 

af standardiserede oplysninger om bebyggelsesforhold, 

der ikke indeholder nogle kvalitative betragtninger 

- så står man med et samlet plandokument, 

som slet ikke fungerer i hverdagen og mere 

er blevet en pligtdans end “vild med dans”. 

Vi er tæt på at nå den tilstand, hvis vi ikke allerede 

er der. I den situation er mellemformsplanerne 

en fornyelse og et godt kompromis i hverdagen 

mellem den store skala og den lille skala. Men 

planerne er geografisk fragmentariske og danner 

ikke det helhedsbillede, som kommuneplanen 

efterstræber. 

Sammenfatning 

Som det aktuelle billede af mellemformsplanlægningen 

tegner sig nu - og med skyldig hensyntagen 

til et beskedent statistisk materiale - så ser det 

ud til, at disse planer på flere måder træder i stedet 

for eller i hvert fald i dagligdagen agerer på 

kommuneplanens vegne. Planernes ubundethed 

af formelle krav gør, at de kan udformes individuelt 

og i øvrigt sættes i gang, når behov haves. 

Det er evident, at den faglige tilgang besidder et 

større engagement end den rutineprægede kommuneplan-gentagelse. 

Engagementet, projektets 

aktualitet, den individuelle opgavetilpasning, friheden 

over for formelle krav, de afsatte ressourcer 

og den politiske bevågenhed er nøgleordene og 

drivkræfterne bag denne form for planlægning. 

Det er derfor, at disse planer har succes. 

Det hele handler om byforståelse; den er forudsætningen 

for, at man kan trænge ind i planproblemerne 

og dermed opstille planforslag, der 

ikke kører på autopilot. Som det også fremgår, 

er der en vis pay-off til kommuneplanlægningen. 

Således peger mellemformsplanlægningen både 

op og ned i systemet, dog mest nedad. Mellemformsplanerne 

bygger bro til developere og andre 

aktører på den kommunale scene. 

Al den nytte som mellemformsplanlægningen 

måtte kaste af sig, bør dog ikke helt overskygge det 

problem, at kommuneplanlægningen kan risikere 

at blive ladt i stikken. Mellemformsplanlægningen 

“klarer” problemer, som kommuneplanlægningen 

har pådraget sig selv. Men det betyder 

ikke, at det skal forblive sådan i fremtiden. Med 

den udvikling dansk planlægning har taget over 

de senere år, er der fortsat et betydeligt behov 

for en sammenfattende planlægning. Sker det 

ikke på det kommunale niveau, så sker det slet 

ikke. Og det er uforsvarligt. For at det kan lykkes 

må der ske en kvalitativ metodeudvikling af kommuneplanen 

fra byniveau, til bydelsnivaeu og til 

rammeområde. Således kan mellemformsplanens 

største begrænsning geografien overvindes og 

kvaliteterne udnyttes til en kvalitativ kommuneplan, 

som i sagens natur gælder hele kommunen. 

Mere fokus i kommuneplanen 

Fremtiden handler således om dels at opgradere 

selve kommuneplanlægningen gennem en mere 

problemorienteret proces og i mindre grad gennem 

en proces, hvor alt behandles ligeligt og 

ud fra samme principper fra nord til syd og fra 

øst til vest. Kommuneplanlægningen skal simpelthen 

være mere fokuseret. Selv med tydelige 

fokusområder er det muligt samtidig at beskrive 

mere sekundære områder eller forhold. Det er 

ligemageriet i beskrivelsen af kommuneplanen, vi 

skal væk fra. Her viser mellemformsplanlægningen 

vejen. Man skal også tage ved lære af den 

metodefrihed, som mellemformsplanlægningen 

lægger for dagen. På den ene side er den ikke 

altid lige systematisk og målrettet: På den anden 

side må den også vælge sine egne veje, fordi metoden 

og arbejdsformen til dels afhænger af det 

8

… men man skal vare sig for at udføre meget bindende prospekter. Illustration: Kvarterplan, Odense Bymidte 

problem, der skal løses. Det har ikke noget formål 

at lave en større udredning om et parcelhuskvarter, 

hvis der faktisk ikke er forhold, som står til at 

ændre hverken på kort eller længere sigt. 

Et gammelt industriområde, der langsomt er på 

retur, er måske meget vigtigere at lave planlægning 

for. På den måde skal der prioriteres betydeligt 

mere i kommuneplanlægningen. Det er 

mellemformsplanerne en klar indikator på. 

Tag det bedste fra mellemformsplanlægningen og 

lad kommuneplan-medarbejderne kopiere denne 

plantype i eget reservat, bag lukkede døre/i fred 

og ro. Så er der mulighed for, at kommuneplanrammerne 

kan blive bedre. 

Det er netop dette, der er formålet med Plan09- 

projektet for Odense kommune, som vi beskriver 

yderligere i efterfølgende artikler her i BYPLAN. 

Dennis Lund, Arkitekt maa 

Redaktør, BYPLAN 

9

Bæredygtig planlægning = sund tværfaglig fornuft 

Udvikling af Københavns Kommunes værktøj til bæredygtig byudvikling 

Af Martin Holgaard, Kirstine Iversen, Anne Skovbro 

og Rikke Lethare Nielsen 

København vil være verdens førende bæredygtige 

by, der trives både økonomisk, socialt 

og miljømæssigt. 

Derfor skal alle nye byudviklingsprojekter 

bæredygtighedstjekkes, og bæredygtighed 

skal være et vigtigt tema i dialogen med 

projektudviklere fra første ide til et nyt 

byområde står færdigt. Det definerede kommunen 

i Kommuneplanstrategi 2007 som en 

konkret målsætning. 

Udviklingen af værktøjet har været en lærerig 

proces i Københavns Kommune. Allerede 

nu, inden værktøjet officielt er taget i brug, 

har adskillige kommunale medarbejdere 

været med til at give deres input undervejs i 

processen og teste værktøjet, bl.a. i forbindelse 

med bedømmelsesprocessen i konkurrencen 

om Nordhavn. 

Københavns Kommune definerede allerede i Kommuneplanstrategi 

2007 en konkret målsætning om 

at udvikle et bæredygtighedsværktøj, der sikrer 

bæredygtighed i alle de store byudviklingsprojekter. 

Dette skyldes, dels at bæredygtighedstiltag 

ikke i udpræget grad er noget, man kan hente 

hjemmel til i planloven, når først man går i gang 

med lokalplanlægningen, og dels et ønske om at 

kommunikere klart, hvad Københavns Kommune 

mener med bæredygtig byudvikling. 

14 

DIALOG PRIORITERING VURDERING 

HENSYN 

Der er som sådan ikke noget nyt under solen – 

bæredygtighed har været et tema siden slut 

80’erne – det nye er dog at integrere bæredygtighed 

i den allerede eksisterende planproces og 

at skabe en skridtvis proces, der formaliserer et 

tværfagligt og tværsektorielt samarbejde dels 

indenfor kommunen og dels mellem kommunen 

og projektudviklerne. Det vigtigste produkt af udviklingsprojektet 

er ikke værktøjets enkelte funktioner. 

Det er derimod den samlede procesgang 

fra den indledende dialog mellem kommune og 

projektudvikler og frem mod et juridisk plangrundlag. 

Værktøjet er ikke et miljøteknisk værktøj, der 

kan komme med et facit på bæredygtighed. 

INDHOLD AF INDSTILLING TIL PRIORITERING AF HENSYN 

MÅLSÆTNINGSTEKST 

PLANOMRÅDETS FREMTIDIGE ROLLE OG RELATION TIL BYEN OG BYDELSEN 

STRATEGI FOR BORGERINDDRAGELSE 

VALG AF HENSYN ARGUMENTATIO N 

Værktøjets tretrins proces - fra indledende dialog med investorer over prioritering af områdespecifikke hensyn til bæredygtighedsvurdering 

af konkrete projektforslag. Illustration: Københavns Kommune/NIRAS Konsulenterne 

Værktøjets tilblivelse 

Værktøjet til bæredygtig byudvikling er udviklet i 

et tæt samarbejde mellem NIRAS Konsulenterne 

og en arbejdsgruppe fra Københavns Kommune. 

Udover en aktiv inddragelse af en bred skare af 

kommunale medarbejdere, er også de private projektudviklere 

løbende blevet bedt om at kvalificere 

arbejdet. NIRAS Konsulenterne startede med at 

analysere Københavns Kommunes planproces 

ved at se på forskellige konkrete byudviklingsprojekter 

i kommunen. 

Medarbejdere fra kommunen og rådgivere, developere 

mv. i de forskellige byudviklingsprojekter 

10

lev interviewet og erfaringer med andre bæredygtighedsværktøjer 

verden over blev analyseret. 

Resultatet af analysen blev et første udkast til et 

bæredygtighedsværktøj, som blev præsenteret 

for tegnestuer, developere, investorer mv. på en 

workshop, for at sikre vi var på rette vej. 

Da der lå et næsten færdigt udviklet værktøj blev 

det testet på to byudviklingsprojekter, der var af 

varierende størrelse og forskellige steder i planprocessen. 

Der blev lavet en test på Nordhavn 

og en på Grøntorvet. Testene gav et godt overblik 

over, hvor værktøjet skulle justeres, og hvor det 

fungerede efter hensigten og var med til at skabe 

ejerskab blandt medarbejdere i kommunen, da de 

følte, de var en del af udviklingsprocessen. 

Test af værktøjet i forbindelse med konkurrencen på Nordhavnen 

Fra dommerkomiteen havde udvalgt syv finaleforslag til der blev uddelt præmier, havde Københavns Kommunes 

tværfaglige gruppe af rådgivere to arbejdsdage til at indlevere deres vurderinger af projekternes bæredygtighed. 

Værktøjets vurderingsfunktion blev brugt til at organisere en stram proces. De 12 medarbejdere fra kommunen 

arbejdede på skift i små hold af to med dybdefaglige vurderinger og alle 12 samlet med en helhedsvurdering af 

det enkelte projekt. Den tværfaglige diskussion afslørede både indbyggede interessekonflikter og interessante 

løsninger, der skabte synergi og win-win løsninger på flere bæredygtighedsparametre. Der blev for hvert projekt 

udpeget en eller flere jokere - helt særligt interessante greb, principper og/eller elementer. Plenumdebatterne 

især var en øjenåbner for mange deltagere og gav nye perspektiver og det korte og intensive forløb gav en god 

oplevelse af at kunne levere et stort produkt på kort tid. Produktet af vurderingen blev leveret ind som et vigtigt 

input til dommerkomiteen, både i forhold til uddeling af præmier og til brug for den videre kvalificering af de tre 

vindende forslag. 

Endelig var testen med til at vise, at Københavns 

Kommune mener noget med deres arbejde med 

bæredygtighed og er interesseret i at starte en 

dialog med projektudviklere om, hvorledes bæredygtighed 

bliver en integreret del af byudviklingen. 

VURDERING AF PROJEKTHELHED – ALLE HENSYN 

VURDERING AF PROJEKTFOKUS – PRIORITEREDE HENSYN 

PRIORITERING VURDERING AF PROJEKTER BÆREDYGTIGHEDSHENSYN 

- TVÆRGÅENDE 

Bæredygtighedshensyn 1 

Score 

Prioriteret hensyn 1 

Score 

Projektforslagets AREALANVENDELSE 

Xxxx (overskrift) bidrag til den omkringliggende bydel og by 

Hvordan bidrager projektforslaget til den omkringliggende bydel og til byen som helhed 

Målsætningstekst 

Argument 

Mål for prioriteret hensyn 

Planområdets fremtidige rolle og relation til byen og bydelen 

Argument 

A Hvordan disponeres projektforslaget set i forhold til bebyggelsestæthed og 

funktionsblanding 

Funktionsblanding mellem boliger, erhverv, servicefunktioner, både horisontalt og vertikalt. 

Projektets styrker (Opnåede Bebyggelsestæthed synergieffekter og på bygningshøjder tværs af hensyn) i projektområdet. 

Indeholder projektforslaget løsninger, der rummer kvaliteter set ud fra flere forskellige hensyn 

Sammentænkning af bebyggelsestæthed og lokalisering af offentlige funktioner, primære 

byrum og trafikale knudepunkter i projektområdet. 

Rekreative anvendelsesmuligheder til svært udnyttelige restarealer. 

Det klare budskab fra de developere, der er blevet 

inddraget løbende i udviklingsprocessen har 

været, at de først og fremmest ønsker sig klar besked 

om, hvad Københavns Kommune mener med 

en bæredygtig byudvikling – et udgangspunkt for 

en klar kommunikation omkring udviklingen af 

nye projekter. 

Strategi for borgerinddragelse 

B Ligger området stationsnært Og i givet fald hvordan udnyttes stationsnærheden 

ved placeringen af forskellige funktioner 

Lokalisering af detailhandel ift. stationen 

Lokalisering af institutioner ift. stationen 

Lokalisering af erhverv ift. stationen 

Lokalisering af boliger ift stationen 

PROJEKT NAVN: 

PROJEKT NAVN: 

PROJEKT NAVN: 

PROJEKT NAVN: 

Til værktøjet er udviklet en række skemaer, der strukturerer processen og sikrer en fastholdelses af vedtagne beslutninger om prioriteringer 

og dokumentation for faglige vurderinger. Illustration: Københavns Kommune/NIRAS Konsulenterne 

11

Den kvalitative faglige vurdering – tyngden 

på et dialogredskab 

Bæredygtighed drejer sig ikke kun om miljømæssige 

aspekter, det drejer sig også om økonomiske 

og sociale aspekter. Et projekt med en optimal 

håndtering af de miljømæssige hensyn, men som 

er alt for dyrt at realisere eller som ikke skaber et 

smukt og godt område at bo i, er ikke et bæredygtigt 

projekt. Afvejningen af miljømæssige, økonomiske 

og sociale hensyn er det, som en god og 

tidlig dialog skal afstedkomme. For at kunne udvikle 

et projektforslag, der for alvor byder på løsninger 

på den sociale, økonomiske og miljømæssige 

bæredygtighed, kræver det i virkeligheden, 

at alle relevante fagligheder involveres i udviklingsprocessen 

fra start og at affaldsløsninger, 

forureningshåndtering, og anlægsøkonomi ikke er 

noget, man klistrer på et færdigt tegnet projekt. 

Det værktøj, som Københavns Kommune har udviklet, 

er ikke tænkt som et teknisk værktøj. Den 

brede tilgang til bæredygtighed betyder, at der 

medtages en række parametre, der er svære at 

gøre målbare rent kvantitativt. 

Værktøjet skal ikke være en regnemaskine, hvor 

man putter en række scorer ind i den ene ende 

og får et resultat ud i den anden ende, der kan 

slås to streger under. Vurderingen af bæredygtig- 

heden af det enkelte projekt beror på en kvalitativ 

faglig vurdering, foretaget af en række eksperter 

på hver deres felt. Værktøjet fordrer således, at 

det er muligt at samle en tværfaglig gruppe, der 

tilsammen kan belyse projektet fra alle relevante 

vinkler. Disse fagligheder er alle repræsenteret i 

Københavns Kommune, så udfordringerne ligger 

på den rent organisatoriske side. Værktøjets vurderingsfunktion 

er i forbindelse med udviklingen 

af projektet blevet testet på Nordhavnen, og i den 

forbindelse viste det sig fuldt ud organisatorisk 

muligt at samle de rette fagpersoner til at give 

solide tværfaglige vurderinger af bæredygtigheden 

af hvert af de syv finaleforslag. 

Definition af bæredygtig byudvikling 

I forståelsen af begrebet bæredygtig byudvikling tages der udgangspunkt i tre gensidigt afhængige dimensioner 

af bæredygtighed: Den miljømæssige, sociale og økonomiske dimension. 

Den miljømæssige dimension indebærer en forestilling om at beskytte naturen mod forurening og forstyrrelser 

og at sikre kommende generationer adgang til de samme naturressourcer som nuværende generationer. 

Bæredygtig byudvikling indebærer en planlægning af bebyggelse, anlæg, transportstrukturer, affalds- og vandsystemer, 

der minimerer forbruget af naturressourcer og ikke-vedvarende energiformer. 

Den sociale dimension indebærer en forestilling om social mangfoldighed, ligeværdighed samt overlevering af 

en solidarisk og demokratisk praksis mellem eksisterende og kommende generationer. 

En planlægning af byens offentlige rum og bebyggelse, der tilgodeser livskvalitet, identitet, lokalt borgerengagement 

og forskellige behov hos stedets nuværende og kommende brugere. 

Den økonomiske dimension handler om at sikre et stabilt økonomisk grundlag for samfundsudviklingen med 

en højere grad af ressource¬effektivitet gennem en stadig teknologisk udvikling. 

En planlægning, der sikrer mulighed for udvikling af lokale virksomheder og mulighed for økonomisk realiserbare 

projekter, hvor der i realiseringen af planen er indbygget en vis fleksibilitet og tilpasningsdygtighed. 

12

1. Dialog 

Når en projektudvikler eller grundejer går i dialog 

med Københavns Kommune om et nyt byudviklingsprojekt, 

bruges værktøjets 14 bæredygtighedshensyn 

som et udgangspunkt for, hvordan bæredygtighed 

tænkes ind i projektet allerede fra start. 

Hensynene fungerer som en tjekliste, også i den 

interne dialog i kommunen, og sikrer at de rette 

fagligheder bliver hørt. Hensynene er udformet 

på baggrund af Københavns Kommunes politikker 

og der henvises til disse i forbindelse med hvert 

enkelt hensyn. Værktøjets hjemmeside bliver 

et overbliksredskab over såvel hensyn som alle 

relevante handleplaner og politikker. Listen over 

hensyn skal ikke opfattes som en facitliste, kommunen 

udleverer til projektudviklerne, men består 

af en række ledende spørgsmål, der opfordrer til 

udvikling af nye kreative bæredygtige løsninger 

inden for de forskellige byplanfaglige felter. 

3 - t r i n s p r o c e s s e n 

Værktøjet har tre hovedfunktioner, der skal medvirke til, at den fremtidige byudvikling i København lever op til kommunens ønsker 

om en bæredygtig byudvikling. Illustration: Københavns Kommune/NIRAS Konsulenterne 

1 

AREALUDNYTTELSE 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

11 

12 

13 

14 

TRANSPORT 

ENERGI 

VAN D 

MATERIALEKREDSLØB 

GRØNNE OG BLÅ OMRÅDER 

SOCIAL MANGFOLDIGHED 

BYENS RUM 

BYENS LIV 

IDENTITET 

ERHVERVOG SERVICE 

KOMMUNAL ØKONOM I 

PROJKETØKONOMI 

LANGTIDSHOLDBARHED 

13

2. Prioritering 

Ud af dialogen mellem projektudvikleren og 

Københavns Kommune fremkommer en prioritering 

af, hvad der skal være i særlig fokus i 

det enkelte område. Der formuleres op til fem 

prioriterede hensyn, som skal sikre, at man i et 

opdrag eller konkurrenceprogram kan give en klar 

udmelding af de hovedproblemstillinger, man skal 

have fokus på, når der udarbejdes konkrete projektforslag. 

Prioriteringen foretages med inspiration 

i de 14 generelle bæredygtighedshensyn. 

Det er nødvendigt, at værktøjet både kan skabe 

et samlet overblik, samt kan bidrage til at prioritere 

og opstille målsætninger for de temaer, der 

er særlig vigtige for en bæredygtig byudvikling i 

det konkrete område. 

3. Vurdering 

Når projektudvikleren har fået udarbejdet et eller 

flere projektforslag, foretager Københavns Kommune 

en bæredygtighedsvurdering. For at sikre, 

at der vælges et projektforslag, der lever op til 

Københavns Kommunes ambitioner, vurderer forvaltningerne, 

i hvor høj grad det enkelte forslag tilgodeser 

de 14 generelle bæredygtighedshensyn, 

og hvordan de prioriterede hensyn er indarbejdet i 

forslaget. Vurderingen foretages med henblik på, 

at der kan gives et input til en evt. dommerkomite 

og som grundlag for, at der kan træffes en politisk 

beslutning om det videre planarbejde frem mod 

en lokalplan. 

Implementering 

Når en kommune beder eksterne konsulenter om 

at udvikle et værktøj, er overdragelsen mellem udviklere 

og brugere særdeles vigtig. I denne proces 

er der løbende blevet indhentet input bredt i forvaltningerne 

og dermed placeret et vist ejerskab. 

Det afgørende for om værktøjet reelt bliver brugt, 

når det er færdigt, er dog en ledelsesmæssigt 

prioriteret implementeringsproces, hvor der også 

bruges ressourcer på at uddanne brugere og indpasse 

værktøjet i eksisterende arbejdsgange. Der 

vil blive udpeget en række værktøjsambassadører, 

der skal drive udviklingen af værktøjet videre 

sammen med den oprindelige arbejdsgruppe. 

Disse er både superbrugere, der skal støtte deres 

kollegaer og faglige repræsentanter med ansvar 

for, at værktøjet bliver evalueret med henblik på 

revision og justering af værktøjets proces og indhold. 

Værktøjet vil, når politikerne medio 2009 har 

godkendt det, findes online på www.bdv.dk. Som 

det dynamiske værktøj det er, vil hjemmesiden 

være det forum, hvor kommunen opdaterer sin 

tilgang til bæredygtig byudvikling baseret på de 

nyeste politikker, gode eksempler og nyeste viden 

på området 

Flere typer bæredygtige byer 

Det redskab, vi har præsenteret i artiklen, sigter 

mod at højne bæredygtigheden af nye og større 

byudviklingsprojekter i en tæt by. Værktøjet skal 

som udgangspunkt bruges på projekter over 

50.000 etagemeter. De 14 hensyn er udviklet til 

dette specifikke formål. 

Bæredygtighedsproblemstillingen i forhold til 

byudvikling strækker sig naturligvis over mange 

andre planudfordringer. Det gælder bl.a. omdannelse 

af eksisterende bymasse, udvikling i mindre 

byer og ikke mindst en bæredygtig udvikling af 

forstadsområder af en mere spredt bykarakter. 

Når der er andre udfordringer, vil det faglige fokus 

også være et andet. Vi håber imidlertid på, at 

Københavns erfaringer kan være til inspiration for 

andre planlæggere i deres vigtige arbejde med 

at skabe bæredygtige fysiske rammer for danskernes 

liv. 

Bæredygtighed drejer sig (som al god planlægning) 

i bund grund ikke om andet end sund fornuft, 

tværfagligt samarbejde og rettidig omhu. 

Af direktør Martin Holgaard og byplankonsulent 

Kirstine Iversen fra NIRAS Konsulenterne 

og planchef Anne Skovbro og projektleder 

Rikke Lethare Nielsen fra Københavns Kommune 

14

Barometeret og rosetten formidler et grafisk overblik over bæredygtighedsvurderingen af et projekt til beslutningstagere i processen. 

Illustration: Københavns Kommune/NIRAS Konsulenterne 

15

Kommuner i vandlås 

Af Anne Gravsholt Busck og Hans Thor Andersen 

Med kommunalreformen har kommunerne overtaget en række nye plantemaer – herunder planlægning 

for vandressourcen. Vandressourcen har længe været et tema i dansk planlægning, 

men implementering af EU’s vandrammedirektiv giver nye udfordringer. Der stilles krav om integreret 

vandplanlægning, krav om præcise målsætninger og faste tidsplaner, samt detaljerede 

planer for specifikke lokalområder og implementeringen kommer til at involverer aktører på 

mange niveauer. 

Efter ratificering af vandrammedirektivet i 2000 

og implementering i dansk lovgivning via en revision 

af Miljømålsloven i 2004, står vi nu overfor 

udarbejdelse af vandplaner (miljøcentrene) 

efterfulgt af handleplaner (udarbejdet af kommunerne). 

Vandplanerne, der skulle have været 

i høring fra sommeren 2008, er igen blevet forsinkede. 

Det kan få alvorlige konsekvenser og 

betyde tørre vandhaner og brusere i København 

fra 2010. Årsagen er den simple, at vandforsyningernes 

tilladelser er omkring 30 år gamle og 

snart udløber. Skal vandindvindingen fortsætte 

skal nye aftaler på plads, og det kræver, at der 

kan gives langsigtede tilladelser snarest. Men 

disse tilladelser forudsætter implementering af 

vandplaner og handleplaner. I det følgende vil vi 

se nærmere på nogle forhold, der giver nye udfordringer 

for planaktørerne, når Vandrammedirektivet 

skal implementeres. 

Krav om integreret vandplanlægning 

Implementeringen af Vandrammedirektivet betyder, 

at der skal ske en kobling mellem planlæg- 

ning for grundvand og overfladevand. Den hidtidige 

planlægning af vandressourcen har været 

sektoropdelt og koncentreret sig om kvantitet 

og kvalitet af enten grund- eller overfladevand. 

Vandrammedirektivet kræver, at man beskriver 

og vurderer det samlede vandsystem. Eksempelvis 

skal der tages hensyn til såvel drikkevandsforsyning 

som risikoen for udtørring af søer og 

åer ved overforbrug af grundvand. Det betyder 

desuden, at der skal ske en tæt koordinering 

mellem implementering af Vandrammedirektivet 

og Natura2000 planlægningen, der omhandler 

EU’s Vandrammedirektiv og Natura2000 

forvaltning af værdifulde naturområder (se boks 

1 og 2). Til brug for denne koordination har miljøcentrene 

nedsat vand- og naturråd. Hvert råd 

dækker et af 23 hovedopholdslande, som er den 

enhed miljøcentrene udarbejder vandplaner for. 

Deltagerkredsen repræsenterer en bred vifte af 

interessenter: Offentlige myndigheder, natur- og 

friluftslivsorganisationer, industri, landbrug og 

vandindvindingsinteresser. Vand- og naturrådene 

kan adskilles, men pt. har alle miljøcentre valgt at 

integrere de to typer råd. 

I en række tilfælde vil der ikke være modstrid mellem 

de mange interesser. Men i områder, hvor der 

er stort pres på grundvandsressourcen og samtidigt 

vigtige naturværdier, der er afhængige af 

vand, kan der opstå problemer. I den nyudpegede 

nationalpark ’Kongernes Nordsjælland’ sættes 

udfordringerne på spidsen, idet der er mange 

stærke interesser på spil – byudvikling, fredning, 

EU’s Vandrammedirektiv er en altomfattende ramme for beskyttelse af vandressourcen. Målet er at forebygge 

yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand samt at fremme bæredygtig vandanvendelse 

baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer. 

Natura2000 er samlebetegnelsen for områder udpeget i medfør af EU’s Fugle- og Habitatdirektiver. Begge direktiver 

omhandler naturbeskyttelse, og sideløbende med Vandrammedirektivet skal der udarbejdes handlingsplaner 

for naturbeskyttelse. 

16

landbrug og vandindvinding - og prioriteringer vil 

være nødvendige. Interesserne ligger i spændingsfeltet 

mellem nationalparkens interesser om 

naturbeskyttelse og –genskabelse, kulturhistorie 

og offentlig adgang og øvrige interesser i området 

– eksempelvis stor indvinding af drikkevand 

til København, landbrugsproduktion samt byudvikling. 

Koordinerede tidsplanerne vand- og naturplaner 

I løbet af 2008 og 2009 udarbejder miljøcentrene nationale planer og indsatsprogrammer. Disse efterfølges af 

handleplaner udarbejdet af kommunerne frem til ultimo 2010. De kommunale handleplaner skal være iværksat 

senest i 2012 og målene skal være realiseret inden år 2015. Der skal herefter udarbejdes planer hvert 6. år og den 

ultimative deadline for opnåelse af målene er efter 3. planperiode – dvs. i 2027. 

Integreret vandplanlægning stiller krav til samarbejde 

mellem interesser, men også mellem forvaltninger, 

idet sektoropdelt planlægning ikke er 

nok. Der vil fortsat skulle laves detaljerede udredninger 

for forskellige sektorer, men ved udarbejdelsen 

af vand- og naturplaner i miljøcentrene og 

senere handlingsplaner for natur og miljø i kommunerne 

vil der skulle arbejdes på tværs af sektorer. 

De forskellige sektorer er præget af forskellige 

prioriteringer og fagtraditioner, eksempelvis 

er der ansat mange ingeniører i grundvandsafdelinger, 

mens overfladevandet ofte hører under 

naturafdelinger, der er præget af biologer. Dette 

vil give udfordringer for medarbejdere, men også 

hele organisationen af arbejdet. 

Samarbejde er særligt vigtigt at være opmærksom 

på, jo større forvaltningerne er. I de gamle 

(og ofte relativt små) kommuner var der ofte 

kun få planlæggere, der skulle gennemføre den 

samlede planlægning. For disse personer var 

samarbejde mellem forvaltninger måske ikke så 

fremmed, men med kommunalreformen og de 

dermed følgende større forvaltninger, er situationen 

dog ændret. 

Krav om præcise målsætninger, virkemidler 

og tidsplaner 

De nu nedlagte amter har gennem en årrække 

foretaget analyser af vandressourcen – såvel 

overfladevand som grundvand – og opstillet målsætninger 

og planer for, hvordan kvantitet og kvalitet 

af ressourcen kan forbedres. Men hidtil har 

planerne ikke haft faste tidsrammer, og amterne 

havde kun få virkemidler til at gennemføre planerne. 

Med implementering af Vandrammedirektivet 

følger krav om præcise målsætninger og 

faste tidsplaner og tidsplanen for implementering 

af Vandrammedirektivet er stram. Vandrammedirektivet 

foreskriver, at der skal udarbejdes 

detaljerede basisanalyser af kvalitet og kvantitet 

af vandressourcen, hvilke trusler der er mod ressourcen 

og hvilke tiltag, der skal foretages, for 

at vandressourcen opnår en ’god tilstand’ inden 

Illustration: Miljøministeret 

17

2015. Som første led i implementeringen udarbejdede 

amterne derfor basisanalyser over vandressourcen. 

Heri beskrives vandets kvalitet og kvantitet 

ud fra geologiske, biologiske og hydrologiske 

kriterier og det vurderes, hvor realistisk det er 

at opnå ’god tilstand’ for vandressourcen inden 

2015. En hurdle er dog, at ’god tilstand’ endnu 

ikke er præcist defineret. De målsætninger, som 

amterne anvendte, kan derfor vise sig at være 

strengere end de målsætninger, miljøcentrene 

opstiller for tilstanden i 2015. Basisanalyserne 

dannede grundlag for de indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, 

som amterne efterfølgende 

udarbejdede. Disse indsatsplaner vil senere 

skulle koordineres med eller indarbejdes i de 

kommunale vandhandleplaner. Selvom vi endnu 

ikke kender indholdet og midlerne i relation til 

implementering af vandplaner og –handleplaner, 

vil indholdet af indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse 

kunne give inspiration til den del af 

vandhandleplanerne, der vedrører grundvandsbeskyttelse. 

Miljøcentrene er pt. i gang med at 

udarbejde vandplaner for de 23 hovedvandoplande, 

som landet er opdelt i. Her opstilles målsætninger 

for det samlede vandsystem. 

handleplaner, som kommunerne efterfølgende 

skal udarbejde. Handleplanerne skal give konkrete 

anvisninger på, hvordan målene opfyldes 

indenfor Vandrammedirektivets krav om målopfyldelse 

inden 2015 – med mulighed for forlængelse 

af nogle tidsfrister til 2027. 

Krav om detaljerede planer for specifikke 

områder 

Reguleringen af miljøområdet – herunder anvendelse 

af vandressourcen - i Danmark hidtil 

har været domineret af generel / national regulering. 

Vandrammedirektivet kræver nu en højere 

grad af regulering ud fra specifikke vandoplandes 

konkrete tilstand og sårbarhed. Indsatsplanerne 

for grundvandsbeskyttelse er første skridt på den 

vej. 

Vandressourcen følger sjældent kommunegrænser. 

Boks 3 viser et eksempel fra Nordsjælland, 

hvor vandoplande går på tværs af kommunegrænser, 

og det samme gør sig gældende for 

Natura2000 områder (boks 3). Kvantitet og kvalitet 

af grundvandsmagasiner, der anvendes i en 

Hvor stramme, disse målsætninger er, vides som 

nævnt endnu ikke. Men som udgangspunkt er Vandrammedirektivets 

målsætninger opstillet meget 

ambitiøst med krav om, at vandressourcerne skal 

opnå tilstanden ’god tilstand’, der nærmer sig det 

uberørte. Vandrammedirektivet åbner dog muligheder 

for undtagelse, idet det er muligt for nationalstaterne 

at kategorisere specifikke vandområder 

som ’stærkt modificerede’ og dermed underlagt 

lempede målsætninger. Hvorledes dette vil blive 

anvendt, og hvilke argumenter, der vil blive godkendt 

af EU-kommissionen, vides endnu ikke. Et 

er dog sikkert - vandplanerne er rammerne for de 

kommunegrænser 

vandoplandsgrænser 

Natura2000 områder 

Illustration: Kort- og Matrikelstyrelsen 

18

kommune påvirkes af forbrug og arealanvendelse 

i nabokommuner. Problemet kendes allerede fra 

en del kommuner og omkring de store byer i Danmark 

forstærkes problemet yderligere. Eksempelvis 

hentes Københavns forbrug af grundvand 

langt udenfor kommunens grænser. Det er derfor 

bydende nødvendigt at samarbejde på tværs af 

kommunegrænser. For at udarbejde detaljerede 

planer har kommunerne brug for konkrete faglige 

kvalifikationer indenfor bl.a. hydrologi og biologi. 

Efter kommunalreformen har en del kommunale 

forvaltninger fået en større faglig bredde, men 

der vil være mange kommuner, som fortsat vil 

have svært ved at opbygge den fornødne faglige 

kompetence. Den specialiserede faglige viden vil 

være stærkest i miljøcentrene, og det er derfor 

vigtigt at sikre et godt samarbejde og flow af 

viden mellem miljøcentre og kommunerne. Samspillet 

er forsøgt formaliseret via vand- og naturråd, 

men samarbejdet har i dag mest præg af 

orientering – ikke dialog. 

Fra plan til praksis 

I det fremtidige arbejde med kommunale handleplaner 

og deres implementering bliver vandværker 

og landmænd vigtige samarbejdspartnere 

for kommunerne. Vandværkerne har en umiddelbar 

interesse i kvalitet og kvantitet af vandressourcerne 

og landmænd, via deres anvendelse 

af jorden og ejerskab af arealer stor indflydelse 

på kvalitet og kvantitet af vandressourcerne. Desuden 

vil tilvejebringelsen af et godt vandmiljø få 

betydelig effekt på arealanvendelsen, herunder 

landbrugsdrift og der kan forudses en række konflikter 

mellem landbruget og miljømyndighederne 

de kommende år. Det er her væsentligt at tage 

stilling til, hvordan vægten skal være mellem 

frivillige aftaler og egentlige lovkrav. Det bliver 

derfor interessant at følge, hvilke instrumenter 

kommunerne vil få til rådighed ved implementering 

af handleplanerne. 

Jokeren – strategi for grøn vækst 

De nationale natur- og vandplaner skulle efter 

planen have været i høring i perioden oktober til 

december 2008. Men 22. august 2008 nedsatte 

regeringen et ministerudvalg for ‘Grøn Vækst’. 

Udvalget skal udarbejde et samlet regeringsudspil, 

der vil få indflydelse på indholdet af de nationale 

natur- og vandplaner. Udvalget består af følgende 

ministre: Økonomi- og erhvervsministeren som 

formand for udvalget og finans-, kultur-, skatte-, 

fødevare-, samt klima- og energiministerne og er 

nedsat i erkendelse af, at de tiltag, der er nødvendige 

for at opfylde kravene i Vandrammedirektivet 

og habitatdirektivet, vil medføre større udgifter 

end umiddelbart forventet. Regeringen har derfor 

ønsket at gentænke, hvordan man opnår målsætninger 

for natur- og vandområdet i henhold til 

Lov om Miljømål, og samtænke det med en mere 

bæredygtig landbrugsproduktion. 

Som følge af arbejdet med strategien for grøn 

vækst er udarbejdelsen af vand- og naturplaner 

sat på standby og høringsprocessen udskudt til 

efter offentliggørelse af grøn vækst strategien. 

Dette er sket, fordi planernes indhold, mål og 

indsatsbehov vil være bindende for den videre 

proces. Det vil således ikke være formålstjenligt, 

at sende vand- og naturplaner i forhøring før udvalgets 

udspil er kendt. Strategien for grøn vækst 

er i skrivende stund endnu ikke offentligtgjort, 

og høringsprocessen for vand- og naturplaner er 

forsinket med minimum fire måneder. Dette betyder, 

at det bliver svært at nå en godkendelse af 

planerne inden 22/12 2009 som planlagt, hvilket 

vil få indvirkning på den efterfølgende tidsplan, 

som i forvejen er meget stram. Ifølge Miljøloven 

skal kommunerne vedtage et forslag til handleplan 

senest 6 måneder efter at miljøcentrene har 

offentliggjort vandplaner. Og senest 1 år efter 

vandplanernes offentliggørelse skal kommunerne 

vedtage endelige handleplaner for vand. 

Dette peger afslutningsvis på spørgsmålet om arbejdsfordeling 

mellem de administrative niveauer 

i forhold til implementering af EU’s Vandrammedirektiv. 

Staten (miljøcentrene) udarbejder vandplaner 

og indsatsprogrammer, mens kommunerne 

efterfølgende skal udarbejde handleplaner for implementering. 

Men hvor store frihedsgrader der 

vil være til kommunerne, det vil tiden vise. Et er 

sikkert: Den statslige styring, kontrol og overvågning 

vil være betydelig, idet implementeringen af 

vandrammedirektivet er et nationalt anliggende 

og tidsrammerne er skrappe. For at nå frem til 

målet og til tiden er det under alle omstændigheder 

nødvendigt, at kommunerne går aktivt ind 

i integreret planlægning. Dette betyder samspil 

på tværs af sektorer og administrative grænser 

og inddragelse af interesseorganisationer og 

brugere – herunder jordejere og vandværker – i 

forpligtende samarbejder. 

Kilder: 

Slentø, E. m.fl. (2007). Grundvand – en trængt ressource. 

Byplan nr. 02 59.årgang 2007 

Busck, A.G. (in press) Integreret vandplanlægning – muligheder 

og udfordringer. I Pauleit, S. (red.) Vandet i landskabet 

– nye trends og politikker. København: Dansk Landskabsøkologisk 

Forening. 

Anne Gravsholt Busck og Hans Thor 

Andersen, Institut for geografi og geologi, 

Københavns Universitet 

19

Klimaforandringer 

20 

Foto: Jørgen Jensen

– o m a t se m u l i g h e d e r n e i p l a n l æ g n i n g e n 

Af Jørgen Jensen, Niels Rauf, Mette G. Bahrenscheer, Dorthe W. Brogaard og Peer Frank 

Klimaændringerne, og de deraf forventede 

ændringer i temperaturer og vandstande, 

betragtes nu som et faktum. Fremtidens 

Danmark bliver påvirket af et ændret klima. 

Vi kan allerede nu opleve ændringerne i 

form af flere kraftige regnskyl og oversvømmelser 

i by og land. Som planlæggere er det 

væsentligt at forholde sig aktivt til denne 

problematik og om muligt søge at skabe nye 

muligheder for sammenhængende, tværfaglig 

og dynamisk planlægning. I denne artikel 

beskriver vi to eksempler på kommunal 

planlægning, hvor klimaforandringerne har 

initieret nye og spændende helhedsløsninger 

i det åbne lands planlægning. 

I sommeren 2007 var der et voldsomt regnskyl over Dragør. Foto: Jørgen Jensen. 

Klimaforandringer – om at se mulighederne 

i planlægningen 

Klimaændringerne og de deraf forventede ændringer 

i temperaturer og vandstande, betragtes 

nu som et faktum. Fremtidens Danmark bliver 

påvirket af et ændret klima. Vi kan allerede nu 

opleve ændringerne i form af flere kraftige regnskyl 

og oversvømmelser i by og land. Som planlæggere 

er det væsentligt at forholde sig aktivt 

til denne problematik og om muligt søge at skabe 

nye muligheder for sammenhængende, tværfaglig 

og dynamisk planlægning. I denne artikel 

beskriver vi to eksempler på kommunal planlægning, 

hvor klimaforandringerne har initieret nye 

og spændende helhedsløsninger i det åbne lands 

planlægning. 

Klimaudfordringen er kommet for at blive 

Inden for de sidste år har klimaændringerne med 

kraftige regnskyl for alvor vist sig. Ifølge eksperterne 

kan det forventes, at ændringerne med stor 

sandsynlighed bliver større i fremtiden. Ifølge DMI 

(2009) forventes en temperaturstigning på mellem 

1,4 og 5,8 grader de næste 100 år, hvis vi fortsætter 

udledningen af drivhusgasser som hidtil. 

Men selv hvis vi foretager en meget drastisk 

ændring af vores energivaner, og halverer vores 

udslip af CO2 de næste 100 år, vil temperaturen 

stadig stige 0,8 til 1,4 grader. Observationer viser, 

at vi allerede nu oplever en vandstandsstigning 

på 1,8 mm per år. Med den formodede globale 

opvarmning forventes en vandstandsstigning på 

15-95 cm over 100 år. En stigning i havniveauet 

vil oversvømme store lavtliggende landområder, 

også i Danmark. Klimaændringer påvirker dermed 

vores dagligdag og for de, der planlægger årtier 

eller mere ud i fremtiden er det vigtigt at tænke 

klimaændringer ind. Der skal med andre ord investeres 

i fremtiden – nu. 

Det er ofte de postindustrielle landskaber, de 

afvandede og drænede områder eller de områder, 

der er tilpasset den industrielle udnyttelse, der 

først står over for at skulle ændres eller genfortolkes 

i forhold til klimaforandringerne. Ofte ser 

vi naturgenopretning som løsningen, men der er 

langt flere muligheder for at skabe ny natur og 

landskaber med oplevelse, naturkvalitet, og kulturhistorisk 

forankring, uden at det nødvendigvis 

21

føres tilbage til guldalderens billede af landskabet. 

Genfortolkning og anerkendelse af Danmark 

som et industriland skal ind i projekttilgangen. 

Vi giver her to eksempler på, hvordan fokus på 

klimaforandringerne kan medføre en ny og dynamisk 

planlægning. 

Dragør 

Når udfordringerne bliver til en udviklingsstrategi 

Dragør Kommune ligger på den sydlige del af 

Amager. Ud over Dragørs kulturhistoriske bymiljø 

er kommunen kendt for sine natur- og landskabsværdier, 

som sammen med kommunens unikke 

kystlandskab er et yndet udflugtsmål for hele 

københavnsområdet. 

Klima som tema 

Som mange andre kystkommuner er Dragør særlig 

udsat i forhold til klimaforandringerne. Store 

dele af kommunen ligger i kote 0-2,5, hvilket 

betyder risiko for oversvømmelser. Både som 

resultat af vandstandsstigninger i Øresund og 

som resultat af flere og kraftigere regnskyl. Sidstnævnte 

oplevede vi allerede i sommeren 2007, 

hvor der på under et døgn faldt mere end 58 mm 

regn. Det var derfor ikke helt uden grund, at vi 

allerede i vores arbejde med Planstrategi 2007 

satte klima på dagsordenen for det kommende 

kommuneplanarbejde. Vores mål var dels at synliggøre 

konsekvenserne af klimaforandringerne i 

den fysiske planlægning og på tværs af kommunens 

egne sektorer, dels at gøre klima til et diskussionsemne 

hos borgerne. 

Samtidig ønskede vi at vende problemerne med 

klimaforandringerne til positive udfordringer 

og sammentænke natur, kultur og de rekreative 

interesser med de øgede vandmængder i landskabet. 

Her lå der en særlig udfordring i planlægningen 

for det åbne land på Sydamager, som 

Dragør jo med kommunalreformen har overtaget 

fra regionplanlægningen. Det flade Sydamager 

er som udflugtslandskab med sine særlige oplevelsesmæssige 

kvaliteter også et tilbud til storbyens 

befolkning. 

Klimastrategi og grøn/blå plan sikrer tænkning 

på tværs 

Med vedtagelsen af planstrategien fik vi grønt 

lys til at sætte fokus på klimaet. Det valgte vi 

at gøre ved at udarbejde en lokal klimastrategi 

og langsigtet landskabsplan – en såkaldt grøn/ 

blå plan – som tilsammen har stor afsmitning 

på resten af kommuneplanen. Klimastrategien 

indeholder både forslag til adfærdsændringer til 

forebyggelse af klimaforandringer og initiativer, 

der skal sikre en tilpasning af kommunens fysiske 

indretning til den nye situation. Klimastrategiens 

initiativer er dels formuleret som strategiske 

overvejelser og dels som konkrete bud på, hvad 

der kan sættes i værk her og nu, hvad enten man 

er borger eller kommune. 

Styrk de rekreative oplevelser 

Kystlandskabet spiller en stor rolle i klimastrategien. 

Her har det været afgørende, at naturværdierne 

og kommunens rekreative værdier 

ikke ødelægges gennem en ufølsom digepolitik, 

men at fremtidige diger indtænkes rekreativt, så 

diversiteten i naturen og den dynamiske kystdannelse 

fastholdes til glæde for både mennesker og 

dyreliv. 

En anden vinkel er håndteringen af regnvand. 

Også her arbejder vi med at udnytte vandet til 

rekreative oplevelser. Bl.a. ved at synliggøre 

grøftelandskabet, hvis struktur allerede er at 

finde i landskabet i dag, grundlagt af hollænderne 

som i sin tid dyrkede landskabet på Amager. Med 

godkendelse af klimastrategien og grøn/blå plan 

Kysten i Dragør er et unikt naturområde og et yndet udflugtsmål for hele København. Foto: Jørgen Jensen. 

22

Skitse fra Dragør grøn/blå plan som bl.a. viser Klimastrategiens forslag til et rekreativt digeforløb og et styrket grøftelandskab. Illustration: Niras Konsulenterne 

som udgangspunkt for det videre arbejde, har vi 

to stærke redskaber til at sikre klimaet som et 

tværfagligt tema i den kommende kommuneplanproces. 

De to planer vil spille ind på de øvrige afsnit 

i kommuneplanen og sikre at ”vejret”, om 

man så må sige, er med os hele vejen i processen. 

Hedensted 

Den Klimatilpassede Kommuneplan 

Der er i Hedensted Kommune stor fokus på klimaforandringernes 

indflydelse både i de fysiske 

omgivelser og for borgerne. Derfor prioriteres klimatilpasning 

i planlægningen, ligesom der tages 

aktiv del i klimaforebyggelse bl.a. i forbindelse 

med kommunens fremtidige byggerier. Hedensted 

Kommune har som led i et Plan09 projekt 

foretaget en analyse af de klimaforandringer, der 

forventes vil ske i fremtiden, og fokus har været 

på tre slags vand: Havvand, overfladevand og 

grundvand. Fremtidsbillederne af vandets indflydelse 

på landskab og byområder danner i kon- 

23

krete eksempelområder: Tørring, Juelsminde og 

Hornsyld, baggrund for udvikling af nye ideer til 

håndtering af klimaforandringerne i forbindelse 

med byudviklingen, således at de øgede vandmængder 

bruges som et positivt element i de 

nye byområder. Projektet sigtede yderligere mod 

Kommuneplan 09, hvori der udpeges områder 

for klimahåndtering og opstilles retningslinjer, 

der sikrer fremtidige arealudlæg imod klimaudfordringerne. 

I Kommuneplan 09 gives dermed 

konkrete forslag til handlinger på klimaområdet. 

I eksempelområdet ”Tørring” bliver den fremtidige 

oversvømmelse af Gudenådalen genstand 

for at udvikle byens naturpotentialer med Gudenåens 

dynamiske landskab som omdrejningspunkt. 

”Naturbyen” vender i fremtidsbilledet 

ansigtet mod naturen i Gudenådalen, der bliver 

byens samlende element og kerne. Modsat den 

barrierevirkning ådalen i dag har, hvor bydelene 

vender landskabet ryggen. De rekreative potentialer 

giver byen styrke i en fremtidig satsning 

mod en mere attraktiv bosætning og mere turisme 

knyttet til Gudenåen. 

Projektet er at betragte som et startskud til at 

tænke klima ind på flere områder i Hedensted 

Kommune, så den tværsektorielle og tværfaglige 

klimahåndtering kan blive et lokalt varemærke. 

Princip fra oplæg til den klimatilpassede kommuneplan i Hedensted – Tørring by bliver samlet omkring ådalen. 

llustration: Niras Konsulenterne 

Håndtering af viden og formidling af budskabet 

Planlægning er generelt at forholde sig aktivt til 

fremtiden. I tilfældet med klimaforandringerne udfordres 

planlægningen af, at der skal tages hensyn 

til et fænomen, som vi tror på, men som ikke 

fordrer forandringer ”over night”. Viden om klimaudfordringerne 

og vandets udbredelse er derfor 

vigtige forudsætninger for at kunne planlægge 

for en usikker fremtid. Der bør derfor skelnes mellem 

klimaforebyggelse og klimahåndtering. Klimaforebyggelse 

handler om planlægningsmæssige 

tiltag, mens klimahåndtering ofte er rettet 

mod konkrete og mere operationelle tiltag. Begge 

indsatser er væsentlige og bør i den kommunale 

indsats supplere hinanden. 

Viden om oversvømmelsernes konkrete omfang, 

lokalisering og påvirkninger forpligtiger dog kommunen 

til at håndtere oplysningerne varsomt. 

Løsninger for håndtering af klimaforandringer 

indeholder ofte prioriteringer, som kan være afgørende 

for borgernes økonomi og fremtid. Skal 

helårsbeboelse og sommerhuse ydes samme beskyttelse 

Er der områder, der vil blive belastet 

så markant, at de på sigt ikke kan sikres Hvor 

tager kommunen aktivt andel i sikring med diger, 

og hvor gør de ikke Løsninger og udviklingsscenarier, 

der ikke er nøje gennemtænkt, kan gøre 

livet surt for husejere, hvis huse i planerne bliver 

”ramt” af klimaforandringerne, da det kan blive 

vanskeligt at belåne, forsikre eller sælge deres 

ejendomme. 

Behov for en tværfaglig tilgang 

I de to eksempler er klimaforandringerne håndteret 

på to forskellige måder: I Dragør Kommune 

er der udarbejdet en egentlig klimastrategi, der 

beskriver og anviser forhold som kommunen vil 

forholde sig til i forbindelse med klimaforandring- 

24

erne. I Hedensted Kommune er der via et Plan09 

projekt udviklet tre konkrete cases, som tilsammen 

udgør væsentlige bidrag til Kommuneplan 

09’s fokus på klimaændringerne. I begge tilfælde 

er tværfagligheden afgørende for at finde de 

brugbare og klimasikre løsninger – det er gennem 

den tværfaglige dialog, at klimahåndteringen får 

alle facetterne med og tænker udvikling i stedet 

for ”sikring”. 

Kilder: 

- Den Klimatilpassede Kommuneplan, Plan09 projekt, Hedensted 

Kommune og NIRAS Konsulenterne 2009 – ikke publiceret. 

- Lokal klimastrategi og Grøn/blå plan – ikke publiceret 

- Dragør (2009) http://www.dragoer.dk/page2647.aspx 

- DMI (2009) http://www.dmi.dk/ 

Artiklen er baseret på to konkrete projekter 

udarbejdet af hhv. Dragør Kommune 

og Hedensted Kommune i samarbejde 

med NIRAS Konsulenterne. Forfatterne er 

planchef Jørgen Jensen, Dragør Kommune 

og planlægger Niels Rauf, Hedensted Kommune 

samt chefkonsulenter hos NIRAS Konsulenterne 

Mette G. Bahrenscheer, Dorthe 

W. Brogaard og Peer Frank 

Fremtidig udpeget klimahåndteringsområde i Tørring der udspringer af de beregnede scenarier for klimapåvirkning. llustration: Niras Konsulenterne 

25

Nye byroller i kommuneplanen 

“Er det ikke kun byplanlæggere, der går op i boller og lunger på et kort” 

Af Jesper Schultz og Brian Høj 

Aalborg Kommunes arbejde med Plan09- 

projektet “Nye byroller i kommuneplanen” 

har givet ny næring til en gammel diskussion. 

Har valget af bymønster betydning for 

den fremtidige udvikling Hvordan kan man 

i planlægningen tage højde for byernes individuelle 

kvaliteter Kan beskrivelse af byernes 

roller bruges som styringsværktøj 

Nordjyllands Amt brugte mange ressourcer på at 

gentænke det regionale bymønster som oplæg til 

Regionplan 2005. Trods et stort og flot amtsligt 

arbejde med byernes roller, lignede beskrivelsen 

af lokalbyer, forstadsbyer til Aalborg, områdebyer, 

egnsbyer, egnshovedbyer og landsdelscenter den 

traditionelle måde at tænke bymønster og byroller 

på: En hierarkisk opbygning, hvor bestemte 

servicefunktioner bør placeres i bestemte byer alt 

efter den tildelte rolle. De 6 byroller blev opfattet 

som begrænsende for en udvikling af de enkelte 

byers individuelle kvaliteter. 

Aalborg Kommune søgte og fik støtte fra Plan09 

til udvikling af mere individuelle byroller i Aalborg 

Kommune. Projektet gennemføres med bistand 

fra rådgivningsfirmaet COWI i Aalborg. Plan09- 

projektet er endnu ikke endeligt afrapporteret. 

Men det er nået så langt, at den igangværende 

kommuneplanrevision tager afsæt i det foreløbige 

materiale - og det er håbet, at projektet fremover 

vil præge en række beslutninger - også ud over 

den fysiske planlægning. 

Analysearbejdet 

Gennem et omfattende analysearbejde, med 

kvantitative og kvalitative tilgange, herunder 

statistiske analyser, analyser af hidtidig planlægning, 

litteraturstudier, livsformsovervejelser, telefoninterviews, 

besigtigelser og fotografering af 

hver enkelt by, ligger der nu et meget omfattende 

grundlag bag overvejelserne om det fremtidige 

bymønster og de tilhørende individuelle byroller. 

Analysearbejdet har været en stor opgave, men 

har skabt et overblik over kommunens byer, som 

vi kunne unde alle sammenlægningskommuner 

at få. Og så har det løbende holdt diskussionen 

om de nye byroller - og det resultat vi arbejdede 

mod - i gang. 

Antal ture til fritidsaktiviteter i Aalborg 

Ud af 7 muligheder 

38 til 77 (12) 

25 til 38 (13) 

5 til 25 (13) 

Antal ture til fritidsaktiviteter udenfor Aalborg 


16 til 22 (5) 

4 til 16 (27) 

2 til 4 (38) 

Antal ture til fritidsaktiviteter i egen by 


133 

66,5 

13,3 

Kort med relationer kortlagt i telefoninterviewundersøgelse. Illustrationer: Aalborg Kommune/COWI 

Blandt de mange analyser har specielt brugen af 

telefoninterviews overrasket os som en ny metode. 

Her har der virkelig været ny viden at hente, 

og nye muligheder for præsentationer af et meget 

omfattende datamateriale. Derfor skal denne del 

af analysearbejdet særligt fremhæves her: 

Gennem telefoninterviewanalysen, ønskede vi 

at afdække borgernes relationer til og brug af 

byerne. Analysen blev tilrettelagt af COWI og 

efterfølgende gennemført af Institut for Konjunktur 

Analyse over kun én uge. Vi har med analysen 

været ude i alle kommunens 38 bysamfund (bortset 

fra Aalborg) og har dermed fået gennemført 

1.107 interviews med 71 spørgsmål til hver enkelt 

26

Antal indkøbsture i Aalborg 

Daglig - og udvalgsvarer 

27 til 60 (13) 

18 til 27 (11) 

6 til 18 (14) 

Antal indkøbsture udenfor Aalborg 


11 til 28 (11) 

5 til 11 (11) 

2 til 5 (12) 

Antal af ture til indkøb i egen by 


60 

30 

6 

Antal ture til offentlig service i Aalborg 


7 til 15 (9) 

4 til 7 (13) 

2 til 4 (12) 

Antal ture til offentlig service udenfor Aalborg 


8 til 25 (11) 

3 til 8 (14) 

2 til 3 (13) 

Antal ture til offentlig service i egen by 


59 

29,5 

5,9 

respondent (15 minutters varighed). Respondenterne 

er tilfældigt udvalgt, og sådan at de bor 

inden for bygrænsen i hver enkelt by. Målet har 

været at opnå svar fra 20-40 husstande i hver enkelt 

by, alt efter bystørrelse. 

Besvarelserne er blevet geokodet, så data kan 

behandles og analyseres i GIS. Ved hjælp af 

besvarelserne kan vi beskrive relationer mellem 

byerne, byernes forskellighed, samspillet med 

Aalborg samt befolkningens levevis, ønsker og 

behov. Se eksemplerne i figur 1. 

Det nye bymønster - afsæt i oplande og 

udmøntet i individuelle byroller 

Ud af analysearbejdet træder et nyt bymønster 

og 38 nye byroller. Men ikke sådan ‘bare lige’. 

Diskussionerne i projektets arbejdsgruppe har 

været lange og ind i mellem meget abstrakte. Er 

et bymønster som en organisationsplan, hvor vi 

kan diskutere netværksorganisering frem for en 

hierarkisk organisering Giver det mening at organisere 

byerne, så de forholder sig til hinanden, når 

de enkelte byers bånd til hinanden fuldstændigt 

overskygges af båndene til Aalborg 

Vi valgte, at udgangspunkt skulle være, at der i 

alle dele af kommunen skal være mulighed for at 

leve et ‘hverdagsliv’. For at opnå en dækning med 

den nødvendige service til understøttelse af et 

hverdagsliv, har vi valgt at arbejde med oplande, 

således at det samlede serviceniveau inden for et 

opland er tilstrækkeligt til at sikre hverdagslivet. 

27

For at skabe overblik inddeles byerne i funktionelt betingede grupper: 

• Landsdelscenter - Aalborg betjener hele Nordjylland 

med specialiseret service. 

• Hovedby - byen tilbyder fuld funktionsdækning 

i hele oplandet og har potentiale for flersidet 

udvikling (fx erhverv, turisme, sundheds- og institutionsområdet, 

bosætning mv.) 

• Serviceby - byen betjener pga. en perifer 

beliggenhed et opland med et bredt og varieret 

udbud af servicefunktioner og har primært potentiale 

for bosætning. 

• Forstadsby - byen har pga. sin centrale beliggenhed 

bosætningspotentiale. Nærheden til 

Aalborg spiller en stor rolle for serviceforsyningen. 

• Boligby - byen fungerer primært som bosted, 

som betjener et helt lokalt opland med de mest 

basale servicefunktioner og har alene bosætningspotentiale. 

• Landsbyer - Mulighed for udbygning med enkelte 

boliger, samt huludfyldning og som kun undtagelsesvist 

betjener et mindre opland med enkelte 

funktioner. 

Bymønster med registrerede oplande for hverdagsliv. 

28 

Illustration: Aalborg Kommune/COWI

Bymønsteret består fortsat - grin bare - af 6 

forskellige bykategorier (som det var tilfældet 

i amtets regionale bymønster). Bymønsteret er 

dog ikke længere i sig selv styrende for den enkelte 

by’s fremtidige funktion og faciliteter, men 

er nærmere den oversigtlige beskrivelse af hvilke 

byer, der ligger hvor i kommunen. Styrende for byernes 

fremtid - eller i hvert fald retningsgivende 

er der imod bybeskrivelserne - de individuelle byroller 

- og det er en mere omfattende historie: 

Hver enkelt by beskrives på et to-siders opslag. 

Her kan man læse om analyseresultaterne bag 

byrollen, om borgernes holdning til byen og, 

væsentligst, om byens fremtidige rolle. Den fremtidige 

rolle er helt kortfattet opsamlet i en tekst 

som fx: 

Hvad er det så, det nye bymønster og byrollerne 

kan 

Som udgangspunkt kan byroller og bymønster ingenting! 

Som vores borgmester udtrykte det i sin 

indledning på et temamøde i byrådet: Er det ikke 

kun byplanlæggere, der går op i boller og lunger 

på et kort Spørgsmålet var ment som provokerende 

indledning til temamødets behandling af 

de nye byroller. Hvis ikke vi som planlæggere står 

klar med et rigtig godt svar, så bliver byroller og 

bymønstre til ingenting. 

Det gode svar er naturligvis: Byrollerne og 

bymønsteret er på samme tid mål og beslutningsgrundlag! 

For at målet kan give mening, skal det 

understøttes aktivt, på tværs af de mange politikområder, 

der har betydning for byernes udvikling. 

For at beslutningsgrundlaget giver mening, 

skal det vinde accept blandt borgere og politikere. 

Enhver beslutning – eller mangel på samme, vil få 

en konsekvens for byerne. Men kan beslutningsgrundlaget 

præsenteres, så det giver fornuft hos 

borgere og politikere, så kan det skabe stringens 

og mere velovervejet udvikling af byerne. 

Bybeskrivelserne aktiveres politisk gennem brug 

af de styringsværktøjer byrådet har til rådighed 

i sin bypolitiske værktøjskasse. En traditionel 

kommuneplan, der først og fremmest handler om 

udlæg af arealer til byvækst - og indskrænkninger 

af borgernes/bygherrers råderum fører sjældent 

til styring af byernes roller og udvikling. Hvis byerne 

alene får mulighed til at vokse i antal boliger 

og erhvervsareal, kan vi let risikere, at servicen 

ikke umiddelbart følger med eller tager højde for 

de ønsker og behov, der er lokalt. Det kan føre til 

forstadsbyer, der er fuldstændig afhængige af andre 

byer. Værktøjet til styring af byroller må først 

og fremmest findes i serviceudbygningen og de 

øvrige faciliteter og vilkår byerne tilbyder. 

Og den offentlige service er naturligvis den mest 

styrbare. Det betyder at institutioner, skoler og 

skolestruktur, kulturelle og rekreative tilbud, natur 

og landskab, infrastruktur og kollektiv trafik bliver 

meget væsentlig, hvis byrollerne skal styres eller 

blot understøttes aktivt. 

Byrolleprojektet og kommuneplanrevisionen 

I Aalborg er vi, som i de fleste andre kommuner, 

præget af travlhed oven på kommunalreformen. 

Byrådet har besluttet ikke at diskutere skolestruktur 

i indeværende byrådsperiode. Byrådet har 

også besluttet sig for en kommuneplanrevision, 

der først og fremmest baserer sig på genbrug og 

sammenskrivning af eksisterende planer. I det 

hele taget er kommuneplanrevision09 først og 

fremmest blevet til en snæver fysisk planrevision. 

Ved siden af det, indrettes den kollektive trafik til 

Byens fremtidige rolle 

Svenstrup skal fastholde sin rolle som Hovedby på 

alle de tre temaområder. Byvækstpotentialet skal 

søge at udnytte de bosætningsmæssige kvaliteter 

og potentialet for lokalisering af service- og 

produktionserhverv. 

Fra at være Distriktscenter til at være Hovedby. 

Forslag til mål og retningslinier 

- Svenstrup skal udvikles som attraktiv boligby og 

videreudvikle potentialet for erhvervslokalisering 

- Svenstrup skal fungere som center for oplandsbyerne 

syd for storbyen og dækker serviceforsyningen 

bredt 

- Fokus på at vende befolkningsudviklingen - 

lykkedes det, er perspektiverne for byen positive, 

da den - som en af få oplandsbyer - er mere end 

blot bosætningsområde for Aalborg 

Forslag til virkemidler og tiltag 

- Målrettet satsning på at udnytte det bakkede 

terræn og landskabet i øvrigt ved boligudbygning 

fortsat udbygning af erhvervsområderne, da udbuddet 

af arbejdspladser har stor betydning for 

byens attraktivitet som bosted 

- Udarbejdelse af samlet bymidteplan og plan for 

forbedring af bymiljøet’ 

Andre vigtige politikområder 

- Behov for at undersøge mulige problemer med 

socialt belastede familier og kriminalitet 

- Trafikhandlingsplan for især det centrale byområde 

- Strategisk indsats for at tiltrække nye borgere 

blandt byens indpendlere 

29

Indekseret udvikling i byerne 1992-2006 på baggrund af statistiske data. Kort med relationer kortlagt i telefoninterviewundersøgelse. Illustration: Aalborg Kommune/COWI 

at køre de hurtigste ruter, med færrest mulige stop 

mellem de større byer. Derfor indarbejdes det nye 

bymønster nu i kommuneplan09 som et ‘defactobymønster’, 

med de byroller byerne kan konstateres 

at have efter vores bymønstermodel. Her 

efter håber vi, at der ved næste kommuneplanrevision 

er tid og kræfter til at arbejde mere ak- 

tivt med de nye byroller. Tanken er, at byrådet får 

mulighed for en mere aktiv styring af, hvordan de 

enkelte byer skal bevæge udvikles. I mange kommuner 

tales fx om skolelukninger eller ændringer 

i skolestrukturen - og set i den sammenhæng, vil 

byrollerne absolut kunne udgøre en væsentlig del 

af beslutningsgrundlaget. 

Jesper Schultz, civilingeniør, Teknik- og 

Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune 

Brian Høj, seniorkonsulent, Plan, udvikling 

og design, COWI Aalborg 

30

På det overordnede niveau kan det fx konstateres, at: 

• knap 70% af de adspurgte borgere er meget tilfredse med at 

bo, hvor de gør 

Tilknytning mellem byerne udenfor Aalborg 

Illustrationer: Aalborg Kommune/COWI 

• omkring halvdelen ville bo, hvor de gør - selv hvis de kunne 

vælge frit 

• kunne der vælges frit topper Aalborg efterfulgt af Nibe og 

Hals 

• over en tredjedel er imod, at deres by skal vokse 

• adgang til skov og rekreative områder spiller en vigtig rolle 

for borgene 

• byerne er forskellige mht. borgernes præferencer, økonomi 

og uddannelse 

• hverdagslivets behov sjældent opfyldes alene i byen man 

bor 

Eksempel på GIS-kort med statistik 

i dette tilfælde parcelhuseandel 

• i - byerne indgår i et større netværk 

• de fleste byer primært fungerer som bosætningsbyer 

• kun få byer spiller en væsentlig rolle som fuldtdækkende serv 

iceby 

• kun få byer har oplandsskabende funktioner i form af 

væsentlige kultur-, erhvervs-, eller servicetilbud 

• udviklingen generelt har været gunstigere for byerne syd for 

fjorden end nord for 

• brugen af Aalborg er udtalt - især hvad angår de ting, der ikke 

udbydes lokalt (arbejde, udvalgsvare 

handel, kultur og andre byfunktioner) 

• langt de fleste er tilfredse med Aalborg og byens tilbud 

• langt hovedparten af borgerne i oplandsbyerne foretrækker 

at handle i City Syd (Aalborgs aflastningscenter) frem for 

Midtbyen 

Fem centrale begreber 

I Plan09-projektet er der fem begreber, som er væsentlige for forståelsen af det arbejde, der ligger til grund 

for den endelige udpegning af byroller for oplandsbyerne i Aalborg Kommune: 

• Hverdagslivet er det levede liv med det regelmæssige mønster af gøremål, situationer og begivenheder, 

som udgør livets gang. 

• Oplande er den geografi, der bærer hverdagslivet, og hvor de basale funktioner, der er behov for i 

hverdagslivet, er lokaliseret. 

• Bykoncept er den samlede fremstilling af byerne i bymønstret og med byroller. 

• Bymønster er netværket af byer med afsæt i deres overordnede funktion og opland. 

• Byroller er den rolle et bysamfund spiller i borgernes dagligdag og den funktion den udfylder i 

bystruk turen, hvor der fokuseres på både lokale styrker og svagheder, samt den enkelte bys identitet. 

31

32 

”En by i bevægelse”. En af forudsætningerne for at fastholde og tiltrække dygtige og innovative mennesker, der kan udvikle byens erhverv, er at byen har noget 

at byde på. Styrkesiderne i Århus er ikke mindst et rigt kulturliv, dynamik, spændende bymiljøer og nærheden til naturen. Foto: Århus Kommune

V i l j e, m a g t o g p l a n l æ g n i n g ! 

Af Niels-Peter Mohr 

Man kan godt have ambitioner om vækst og 

CO2-neutralitet på samme tid. Det er Århus 

Byråd et levende bevis på, og Byrådet er 

indstillet på at gøre dét, der skal til for at 

indfri ambitionerne. Kommuneplanen og 

Miljøhandlingsplanen spiller sammen, så 

ingen skal være i tvivl om, at ting man vil, 

når man til! 

Århus Kommune er inde i en rivende udvikling. 

Hvert år færdiggøres næsten 500.000 etagekvadratmeter, 

og hvert år vokser byen med ca. 50 

ha. Der bygges mere end 1.500 boliger, og befolkningstallet 

stiger med op imod 3.000 hvert år. I 

2008 rundede byen 300.000 indbyggere, og antallet 

af arbejdspladser er ca. 175.000. 

Århus Byråd vil, at denne udvikling fortsætter og 

at byens position som Vestdanmarks hovedby styrkes. 

Ambitionen er 75.000 flere indbyggere og 

50.000 flere arbejdspladser i år 2030. Endvidere 

skal der etableres 10-15.000 flere studiepladser. 

For at nå disse mål er der de senere år udviklet 

en lang række politikker, forberedt store projekter 

og foretaget økonomiske prioriteringer, som alle 

peger i samme retning: Århus skal være en by i 

bevægelse, en god by for alle og en bæredygtig 

by. 

Kommuneplan 2009 samler alle de væsentligste 

politikker og fastlægger de fysisk rammer for udviklingen. 

Det nye i tiden er, at den miljømæssige 

bæredygtighed, og herunder ikke mindst Århus 

Beliggenheden ved Århus Bugt er blandt de helt store attraktioner i 

Århus, men skovene omkring byen kommer på førstepladsen, når man 

spørger byens befolkning. I Kommuneplan 2009 fordobles arealudlægget 

til skovrejsning, dels for at øge de rekreative værdier og naturindholdet, 

dels for at binde CO2 og dels for at sikre grundvandet bedre. 

Foto: Århus Kommune 

33

Byråds ambition om også at blive CO2-neutral i 

2030, har fået en meget central rolle. Det giver 

en række spændende udfordringer og et konkret 

globalt perspektiv på kommuneplanlægningen, 

som ikke er set tidligere. Fagligt set, har det i 

første omgang betydet, at vi har koordineret udarbejdelsen 

og den offentlige høring om Forslag til 

Kommuneplan 2009 og Forslag til Miljøhandlingsplan 

2008-2011. De to planer viser, at Byrådet 

har påtaget sig retten og pligten til at planlægge 

og prioritere indsatserne og dermed magten til at 

ændre udviklingen. 

Forslag til Kommuneplan 2009 

Den 23. januar 2009 var der sidste frist for indsendelse 

af bemærkninger til forslag til Kommuneplan 

2009. Vi har målrettet arbejdet frem mod en 

fuld revision af kommuneplanen, hvor vi samtidig 

gør op med alle regionplanretningslinierne. Lige 

nu forberedes fremlæggelsen af resultatet af 

den offentlige debat for Byrådet. Vi forventer, at 

Byrådet vil gennemføre en ekstra høringsrunde 

om nogle af de ideer og forslag, vi har modtaget 

under debatten, og som - måske - skal med i den 

endelige plan. 

5 hovedprincipper 

Århus’s udvikling som hovedby kombineret med 

visionen om en by i bevægelse er det første. Det 

handler om den erhvervsmæssige udvikling, hvor 

der lægges vægt på at sikre et stærkt erhvervs-, 

kultur- og uddannelsesmiljø. Miljø, energi og 

bæredygtighed er fokusområder, hvorved tidens 

udfordringer også bliver dét, der giver udvikling 

og vækst. Det næste hovedprincip handler om, at 

byen skal være for alle. Der er brug for alle, og 

der skal være plads til alle – overalt! Det stiller 

krav til nye byområder og omdannelsesområder, 

Den 1. august 2008 blev den nye Lisbjerg Skole indviet som den første bygning i den nye by. Foruden skolen skal en tidlig etablering af byens parker og grønne områder samt deltagelse 

i Europan 10 konkurrencen om gentænkning af bofællesskabet og anvendelse af præfabrikerede bygningselementer i træ, være med til at markedsføre byen og sætte gang 

i udviklingen. Foto: Århus Kommune 

34

Affaldscenter Århus troner højt på bakken over arealerne til den kommende nye by ved Lisbjerg. På affaldscentret produceres p.t. CO2-neutral el og varme svarende til forbruget i 

33.000 boliger. Forbedringer på anlægget vil de kommende år øge produktionen. Foto: Århus Kommune 

men først og fremmest stiller det krav til os alle 

som mennesker om større åbenhed og forståelse 

overfor hinanden. 

En god by er en miljø- og energimæssig bæredygtig 

by, lyder det tredje princip. Det er ikke mindst 

her, der bygges bro til Miljøhandlingsplanen 

og ambitionen om at blive CO2-neutral. Kommuneplanmæssigt 

betyder det først og fremmest, 

at byen skal omdannes og udvikles tættere end 

hidtil. Jo mere tæt byen er, jo mindre er energiforbruget 

og energitabet i forbindelse med opvarmning, 

transport, anlægsarbejder m.v. Dernæst 

skal den kollektive trafik og fremkommeligheden 

m.v. have høj prioritet. 

Kommuneplanforslaget indebærer således, at der 

udpeges 31 omdannelsesområder med en samlet 

kapacitet på ca. 3 mio. etagekvadratmeter. Disse 

områder tænkes primært anvendt til midtbynære 

boliger og kontorerhverv, og en simpel beregning 

siger, at omdannelsesområderne kan rumme 

ca. 15.000 nye boliger og ca. dobbelt så mange 

arbejdspladser. Det mest aktuelle omdannelsesområde 

er De Bynære Havnearealer, hvor der udbydes, 

sælges og planlægges for boliger, erhverv, 

uddannelsesinstitutioner og et nyt hovedbibliotek. 

Hertil kommer en helt ny strategi for byvækst på 

bar mark, hvor der i løbet af de kommende 20 år vil 

udvikles 4 nye byer med plads til mere end 50.000 

indbyggere tilsammen. De nye byer vil fra starten 

blive bygget med store tætheder, god kollektiv 

trafikbetjening, gode cykelforbindelser og stier, 

grønne fællesarealer og institutioner m.v. Endvidere 

vil de bygges i henhold et værdigrundlag, 

der tager afsæt i Byrådets ambition om bæredyg- 

35

tighed såvel på det økonomiske, det sociale og 

det kulturelle område som på miljø- og energiområdet. 

Det vil bl.a. sige, at her skal gennemføres 

udvikling og forsøgsprojekter, og her skal ske en 

produktudvikling, der kommer til at bygge på en 

kombination af reduktion af energiforbruget og 

anvendelse af CO2-neutral energi. Den nye by 

ved Lisbjerg er allerede langt i planlægningen og 

i næste Byrådsperiode kommer der især fokus på 

programmeringen af Elev. 

Det fjerde og det femte hovedprincip betoner, at 

en god by er en sund og socialt bæredygtig by. Det 

handler om at bruge den overordnede planlægning 

til at fremme sunde vaner så som at dyrke 

motion, at cykle på arbejde og at rekreere sig i 

naturen. Det handler om bruge byggetekniker og 

byggematerialer, som ikke er sundhedsfarlige, og 

det handler om at skabe fællesskaber, så alle kan 

leve et anstændigt liv. Det handler om at undgå 

ubalancer, opløse eksisterende barrierer mellem 

mennesker og bydele og om at opløse ghettoer og 

undgå at nye dannes. 

Går man herefter ind i sektorerne finder man en 

række planer, som skal fremme en CO2-neutral 

energiproduktion, fremme større effektivitet og 

mindske energiforbruget. Til eksempel udpeges 

nye områder til store vindmøller, som vil kunne 

medføre en reduktion i CO2-udledningen i Århus 

Kommune med 2-3 %. Ikke umiddelbart meget, 

men alt tæller og over 20 år bliver det faktisk til 

en del! Samtidig bliver møllerne et symbol på byens 

profil. På varmeforsyningsområdet udbygges 

affaldsforbrændingen og der planlægges nye anlæg, 

der skal producere CO2-neutral energi. Sidst 

men ikke mindst skal nævnes letbanen. Århus 

Kommune går med dette projekt i spidsen for en 

helt ny type kollektiv transport i Danmark. Dels 

forbedres forbindelserne til nabobyerne Odder og 

Grenå, dels genindføres en sporvognslignende 

drift i byen. 

Forslag til Klimaplan 2008-2009 tager udgangspunkt 

i CO2-kortlægningen og skal ved hjælp 

af helhedstænkning i klimaindsatsen på tværs 

af stort set alle kommunale og private planlægnings-, 

anlægs- og driftsområder sikre en årlig 

reduktion af CO2-udledningen. Kommunen går 

forrest og sætter fokus på varmeforsyning og 

energieffektivitet i relation til offentlige bygninger 

og nybyggeri. 

Indenfor områderne trafik, natur, spildevand og 

drikkevand er en samlet oplistning af konkrete 

projekter indenfor de respektive sektorer set i et 

miljømæssigt perspektiv. Beskyttelse af grundvandet, 

begrænsning af byspredningen, bedre 

rensning af spildevandet, fremme af kollektiv 

trafik, forbedring af forholdene for cyklister, 

forbedring af naturkvaliteterne, forøgelse af den 

biologiske mangfoldighed og etablering af skove 

m.v. er således alle kommuneplanområder, som 

også er omfattet af Miljøhandlingsplanen. 

Århus Kommune vil udvikle paradigmer, så der 

i forbindelse med alle byrådsbeslutninger sker 

en miljøvurdering, og om at sikre kommunens 

grønne fokus gennem miljøledelse i alle forvaltningsenhederne. 

Overblik, helhedstænkning, vilje, magt og planlægning 

- det at vide hvor man står, hvor man vil 

hen og at sætte ”tid og penge på” sine projekter - 

det er vejen frem; 20 år i branchen siger mig også, 

at mindre ikke kan gøre det! 

36 

De nye byer ved Lisbjerg og Elev ligger begge på 

letbanens 1. etape. Det giver gode muligheder for 

at nytænke byplanlægningen. Hvor Århus Kommune 

har initiativet i Lisbjerg, ligger det i Elev hos private. 

Det rådgivende ingeniørfirma Tækker ejer store dele 

af området og har tilknyttet Cebra og Niras som 

rådgivere i forbindelse med udvikling af ”Fremtidens 

Forstad”. Lige nu er man i fuld gang med at forberede 

et parallelopdrag. Illustration: Cebra

Århus Havn sikrer miljøvenlig transport af varer via skib. I takt med at havnens hastige vækst – omsætningsmæssigt og arealindvindingsmæssigt – frigøres de havnearealer som 

ligger nærmest byen til boliger, kulturinstitutioner, liberale erhverv og rekreative formål. I alt næsten 1 mio etagekvadratmeter ny bydel bliver det til de kommende 20 år. 

Foto: Århus Kommune 

Afdelingsarkitekt MAA, Niels-Peter Mohr, 

Kommuneplanafdelingen, Århus Kommune 

Forslag til Miljøhandlings 2008-2011 

Formålet med miljøhandlingsplanen er at fokusere og effektivisere indsatsen for miljøet. Der er tale om en frivillig 

planlægning, hvor overordnede politikker og fakta omsættes til handlinger med tilhørende tidsplaner og 

økonomi. 

37

Borgerinspireret kommuneplanlægning 

Af Gertrud Øllgaard 

For nogle københavnere er den vigtigste 

kvalitet ved deres kvarter, at omgivelserne er 

overskuelige og trygge. Andre Københavnere 

søger omgivelser, der er åbne for nye 

muligheder, hvor de kan skabe forandring. 

Kommuneplaner, der tager højde for udviklingspotentialet 

i borgernes forskellige 

værdier, skaber gode muligheder, for at der 

også kommer en værdifuld kommuneplanlægning 

ud af det. 

En kommunes udviklingspotentiale er afhængig af 

de forskellige former for liv, som stedet kan skabe 

rammer for. Derfor er samspillet mellem stedets 

fysiske rammer og det sociale liv en væsentlig 

forudsætning for en vellykket kommuneplan. 

Borgerinspireret kommuneplanlægning handler 

om mere end at lytte til de enkelte borgers konkrete 

ønsker til et bestemt områdes udvikling. Det 

drejer sig om at forstå de forskellige sociale bevægelser, 

værdier og tendenser, som mennesker 

orienterer sig efter i bestemte fysiske omgivelser. 

Siden 2003 har et af Københavns Kommunes 

redskaber til at skabe borgerinspireret planlægning 

været en livsformsundersøgelse, som giver 

kommunen en grundlæggende forståelse for de 

forskellige bylivsværdier, som borgerne vurderer 

byens kvaliteter ud fra. 

Hvad er bylivsværdier 

Bylivsværdier er nogle principper og kriterier, som 

mennesker orienterer sig efter. Bylivsværdier er 

de forventninger, som borgerne i København har i 

forhold til sig selv, til omgivelserne, til hinanden 

og til kommunen. 

Bylivsværdierne kan være et bidrag til social 

bæredygtig udvikling, hvor planlægningen skaber 

rammer for de forskellige bylivsværdier og 

prioriterer, hvordan man vil tilgodese bestemte 

værdier, og hvor man vil gøre det. 

Vores undersøgelse i København udpeger fire 

bylivsværdier, som har hver sin målestok for at 

vurdere den gode bolig, det gode kvarter og det 

gode byliv. 

De københavnske bylivsværdier er: Det nære, Det 

særlige, Det udfordrende, Det elementære. 

Det nære 

De, der prioriterer det nære højest, er ofte lønarbejdere 

i stillinger som fx folkeskolelærer, pædagog 

eller postbud. De ser deres arbejde som vigtigt og 

nødvendigt, men ikke nær så vigtigt som det, de 

foretager sig derhjemme i fritiden. Deres arbejdsuge 

holder sig typisk på 37 timer. 

Når det nære er så vigtigt, hænger det sammen 

med, at man tillægger sammenholdet og fællesskabet, 

der hvor man bor, stor betydning. Der 

lægges stor vægt på, at man er forpligtet på fællesskabet, 

hjælper hinanden og holder øje med 

hinanden og de omgivelser, som man er fælles 

om. 

Nærheden handler også om, at man foretrækker 

at kunne foretage sig så meget som muligt i 

vante omgivelser tæt på boligen. Hvis bestemte 

udfoldelsesmuligheder – indkøb, idrætsfaciliteter, 

offentlig transport, kulturelle tilbud, grønne 

områder etc. - ikke er tilgængelige lokalt, er der 

stor sandsynlighed for, at muligheder ikke tages i 

betragtning. 

Prioriteringen af det nære hænger sammen med 

vigtigheden af det velkendte, og det, der er tæt 

på. Man gør en dyd ud af at skabe stabilitet og 

holde orden, så kvarteret, boligblokken og deres 

egen lejlighed tager sig ordentlig og nydelig ud. 

Med det nære følger en forventning om, at kommunens 

service virker rimelig og lever op til forestillingen 

om en ”almindelig” standard. Man 

bliver irriteret, hvis fx institutionerne ikke lever op 

til det, man oplever, er den almindelige standard. 

Konkret betyder dette, at der ikke må være ualmindeligt 

dårligere skoler med en ualmindelig etnisk 

befolkningssammensætning, og at fodboldbanerne 

ikke må være betydeligt dårligere end i 

andre bydele eller i nabokommunen. 

38

Bylivsværdierne 

En ny antropologisk undersøgelse viser, at københavnerne 

orienterer sig efter fire bylivsværdier, 

når det gælder vurderinger af byen og boligformer: 

Det nære, det særlige, det udfordrende og 

det elementære. Undersøgelsen skal bruges til at 

udvikle boligpolitikken i København for at skabe 

en mangfoldig by. 

De fire bylivsværdier samler nogle af de 

grundlæggende livsformer, københavnerne orienterer 

sig efter i byen. Undersøgelsen peger 

på, hvad københavnerne i kraft af de forskellige 

bylivsværdier lægger vægt på i valg af bolig og 

kvarter, og hvad de forventer af kommunens offentlige 

service. Værdierne er genkendelige for 

alle københavnere, men værdierne bliver prioriteret 

meget forskelligt. 

Det nære 

Man sidder en fire stykker, ’skal vi ikke grille’ - og så er vi 20 personer lige pludselig. Der bliver købt ind og 

børnene leger – det er ren hygge. Her er meget socialt. 

Mand 41 år, Sydhavn 

I første artikel vil antropolog Gertrud Øllgaard 

fortælle om indholdet i analysen, og derefter 

fortæller byudvikler Sara Nissen fra Københavns 

Kommune, hvordan analysen tænkes ind som en 

del af Københavns Kommunes værktøjskasse. 

39

Det særlige 

Det særlige er mest udbredt blandt de mennesker 

med lange videregående uddannelser, som arbejder 

i karrierestillinger i hovedstadens store virksomheder 

og organisationer. Det er travle mennesker, 

der prioriterer deres arbejde højt. 

Når man prioriterer det særlige højt, værdsætter 

man at leve i omgivelser, hvor man kan finde 

mennesker med samme smag og værdier, som 

en selv. Godt naboskab betragtes som vigtigt, og 

man forventer en høflig opmærksomhed over for 

hinanden. Kvaliteten af fællesskabet er meget 

vigtigere end kvantiteten. Man lader hinanden 

have travlt i fred, men sætter pris på hinandens 

tilstedeværelse og selskab. 

Det særlige er forbundet med udsøgte omgivelser. 

Der sættes pris på, at kvarteret eller boligen 

er noget specielt, og man fortæller gerne om, 

at man har truffet et helt bestemt valg. De værdsætter 

både det historiske og det unikke moderne 

– og de sammenligner snarere deres bolig og 

kvarter med eksempler fra udlandet end fra andre 

steder i Danmark. Gode offentlige parker og vand 

beskrives også som en særlig kvalitet ved omgivelserne 

og man værdsætter ikke mindst byens 

mange muligheder og er storforbrugere af byens 

tilbud: Indkøbsmuligheder, sport, teatre, biografer, 

udstillinger, koncerter, caféer og restauranter. 

Når man lægger vægt på det særlige, er man insisterende 

og forventer god service. Man søger 

den gode kvalitet på alle områder. Også af kommunens 

service. Det forventes, at kommunen 

gør noget særligt for dem og deres omgivelser 

og sikrer, at der fx er gode parkeringsforhold og 

skoler af høj kvalitet med særlige tilbud. Får de 

det ikke, reagerer de ofte ved at henvende sig til 

kommunen. 

Det særlige 

”Vi har vandet omkring os. Det er unikt. Det 

er fantastisk og har stor betydning. Det er et 

cool byggeri – det tiltaler mig (….) Vi pejler 

os hurtigt efter folk med samme uddannelsesniveau 

som os – det er afgørende, hvilke 

naboer man har.. ..de værdier og ting, man 

sætter i højsædet. 

Mand 33 år, Islands Brygge 

40

Det udfordrende 

Jeg har et problem med skellet mellem offentlig 

og privat. Jeg synes ikke, det er interessant, 

hvis boligen kun har funktion som privat 

bolig. Den skal kunne noget andet også. 

Kvinde 32 år, Refshaleøen 

Det udfordrende 

Det udfordrende prioriteres særligt af de, der 

er beskæftiget inden for det kreative og arbejder 

som konsulenter - fx designere, kunstnere, 

arkitekter og fotografer. De brænder for deres 

arbejde, men også for at gøre noget nyt i forhold 

til deres omgivelser. De dyrker frie og fleksible 

rammer for deres arbejde, hvor der er en flydende 

overgang mellem arbejde og fritid. 

Når det udfordrende er den vigtigste værdi, orienterer 

man sig i netværk, der åbner for nye muligheder 

i arbejde og privatliv. Mange har arbejdspladser 

sammen med andre i mindre firmaer eller 

kontorfællesskaber, men en del arbejder hjemme 

eller ude i byens rum fx på caféer, biblioteker eller 

i parker. Deres netværk er deres arbejdsredskab, 

og de er ofte meget sociale og opsøger mennesker 

og liv – både mens de arbejder og i fritiden. 

Udfordringerne handler også om fysiske omgivelser, 

som man kan udfordres af, og som man selv 

kan være med til at udvikle. Fysiske rum, hvor 

alting er færdigt og har fundet sin faste plads, 

opleves som kedelige. De, der sætter størst pris 

på udfordringer, leder ofte efter steder, hvor 

hovedparten af københavnerne ikke kommer eller 

værdsætter. De fungerer ofte som katalysatorer 

for byudviklingen. De skaber liv og spænding i 

områder, hvor mennesker med andre prioriteringer 

oplever uorden og forfald. 

Når det udfordrende er en væsentlig værdi, har 

man ofte begrænsede forventninger til den kommunale 

service. Hvis bare de selv får mulighed for 

at udfolde sig og finde på løsninger, så bevæger 

de sig gerne til den anden ende af byen for at få 

børnene i skole eller for at købe ind. De stiller 

ikke store servicekrav og tager problemer og udfordringer 

som, de opstår, og arbejder ofte på at 

skabe deres helt egne løsninger i forhold til bad, 

parkering, bolig og meget mere. 

41

Det elementære 

De, der lægger mest vægt på det elementære, 

har en løs eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, 

og langt de fleste er på forskellige former 

for overførselsindkomst. En del af dem har en 

anden etnisk baggrund end dansk. De har ofte få 

økonomiske og personlige ressourcer og oplever 

begrænsede handlemuligheder. 

som nogle vilkår, man er overladt til, uanset om 

man er tilfreds eller ej. De lokale skoler tages 

for givet. Flere ærgrer sig, fx når der er få etnisk 

danske børn i de lokale skoler, men det opleves 

som vilkår, de er overladt til, og som de ikke selv 

kan gøre noget ved. Kommunen virker fjern og 

almægtig. 

Bylivsdynamikker i byens kvarterer 

Bylivsværdier former det liv, der finder sted i 

Københavns forskellige kvarterer og giver stederne 

karakter (se fx Augé 1995). Men bylivsværdierne 

giver ikke kun kvartererne identitet, de 

er også kilde til stedets udviklingspotentiale og 

konflikter. En stor del af byens dynamik stammer 

Når man lægger mest vægt på det elementære, 

hænger det sammen med, at man lever steder, 

hvor fællesskaber er fragmenterede og begrænsede. 

Man færdes ofte i mindre, tætte netværk 

mellem mennesker, der ligner hinanden, er i 

familie, nære venner eller har samme etniske 

baggrund. De søger også sammen i klubber med 

ligesindede, der ikke umiddelbart er synlige eller 

tilgængelige for andre end de udvalgte. Disse fællesskaber 

fungerer ofte som små, trygge øer i en 

verden af fremmede, og der kan være en gensidig 

foragt eller mistænksomhed mellem grupperne. 

De, der prioriterer det elementære højt, bemærker 

især, om omgivelserne er sikre og trygge. Man er 

på vagt over for de omgivelser, som man befinder 

sig i. Tilliden til andre i kvarteret er begrænset, og 

mange føler sig utrygge, når de færdes i kvarteret 

om aftenen. Episoder med skyderier, vold, påsatte 

brande i containere, biler eller i lokale institutioner 

skaber usikkerhed og magtesløshed i lang tid. 

Det er meget sjældent selve boligen, som de 

bor i, der opleves som problematisk. De har ikke 

mange drømme og ressourcer knyttet til boligens 

kvalitet, men fokus ligger i stedet på at klare sig 

og få hverdagen til at fungere. 

Det elementære 

Tingbjerg er blevet et sted med ballade. Jeg overvejer at flytte. Jeg er nervøs, fordi jeg 

bor alene med to børn. Det er lige meget, hvor jeg flytter hen – det betyder ikke noget. 

Kvinde 36 år, Tingbjerg 

Når det elementære er den højest prioriterede 

værdi, opleves offentlig og privat service oftest 

42

fra den måde, hvorpå de forskellige bylivsværdier 

spiller sammen i de enkelte kvarterer. 

Undersøgelsen blev gennemført i ni forskellige 

kvarterer, hvor bylivsværdierne præger livet og 

omgivelserne på forskellige måder. Der er fx stor 

forskel på værdierne på Islands Brygge og i Sydhavn. 

Islands Brygge, Bryggen, blev præsenteret for os 

af mennesker, som sætter stor pris på det særlige. 

Vi hørte om det det nye og flotte byggeri med 

interessante altaner og en beliggenhed ud til vandet. 

Islands Brygge er en del af Amager. Men de 

fleste af de beboere, som vi talte med, oplevede 

Amager som meget langt væk fra deres kvarter 

og som en helt anden verden. Opmærksomheden 

vender den anden vej, ind mod city. Vandet er et 

samlingspunkt for kvarteret. 

På Bryggen får det særlige bl.a. et vigtigt karaktertræk 

fra sporene af det udfordrende i form af 

gallerier, øvelokaler og designværksteder. Vi hører 

ærgrelse over, at den type liv er ved at forsvinde. 

Men det omtales også som en uundgåelig følge af 

udviklingen. På samme måde nyder man sporene 

af det nære, som stammer fra ”det gamle” Bryggen 

– de små butikker og muligheden for at træffe 

mennesker, som har boet i området i årtier og har 

en anden social baggrund end en selv. 

Som det er nu, tiltrækkes mennesker, der søger 

det særlige, af de nye og lækre boliger på Bryggen 

og de ser mange potentialer i området. Hvis 

sporene af det udfordrende og det nære helt 

forsvinder fra området vil der være fare for, at 

Bryggen kommer til at virke gold og entydig. Det 

kan betyde, at man taber oplevelsen af et særligt 

kvarter, hvor en unik historie blander sig med nye 

muligheder. I Sydhavn møder man et helt andet 

værdi-univers. Her hører vi mange fortælle, at 

de flyttede til Sydhavn med stor skepsis over for 

området, som de på afstand forbandt med sociale 

problemer og tabere. Men umiddelbart efter at de 

flyttede ind, blev de begejstrede for fællesskabet 

og det tætte sociale liv: Man bliver taget godt 

imod, bliver hilst velkommen og inviteret på øl i 

gården eller hos naboerne. 

I modsætning til mange andre steder i København 

spiller det nære og det elementære godt sammen 

i Sydhavn. De mennesker, der prioriterer det nære, 

lægger sjældent afstand til mennesker, som er 

overladt til det elementære. Her kan det nære 

kan også rumme alkoholikerne, de hjemløse og 

andre på overførelsesindkomster. Det beskrives 

som Sydhavns særlige kendetegn, at her står 

man sammen og hjælper hinanden. Der er dog 

en tendens til, at de tætte fællesskaber sjældent 

rækker henover etniske forskelle. Tyrkiske kvinder 

mødes i klubber, som de færreste ved eksisterer. 

Og det er ofte kun etniske danskere, der er fælles 

om øldrikning og gårdfester i gården. 

Når borgerne viser os deres Sydhavn, præsenteres 

vi for mødestederne – gården, pladserne, 

kolonihaverne og kulturhuset Karens Minde. I 

Sydhavn hilser man på hinanden. Man forventes 

at tage del i fællesskabet og flere fortæller, at 

den insisterende opmærksomhed har trukket dem 

ud af ensomhed og problemer. En del af de mennesker, 

som vi mødte, vekslede mellem perioder, 

hvor de havde arbejde og perioder, hvor de af forskellige 

grunde fik overførselsindkomst. 

Sydhavns tætte sociale fællesskaber kan også 

være en udfordring i den forstand, at de bidrager 

til, at området kan have en tendens til at lukke sig 

om sig selv. Hele bydelen er både fysisk og socialt 

adskilt fra resten af København, og udvikling og 

fornyelse foregår meget trægt. 

Sydhavnens og Bryggens meget forskellige identitet 

og bylivsdynamikker vidner om, at det hverken 

er godt eller muligt at planlægge til alle bylivsværdier 

alle steder. Tværtimod. Men i København 

som helhed er det nødvendigt, at alle bylivsværdier 

kan udfolde sig samtidig (se fx Latour 2005). 

I en social bæredygtig by har alle bylivsværdier 

steder, hvor de trives. 

Artiklen bygger på resultaterne af en kvalitativ 

undersøgelse, som NIRAS Konsulenterne har gennemført 

for Københavns Kommune maj-december 

2008. Der er indsamlet viden i ni forskellige Københavnske 

kvarterer, hvor 40 husstande har deltaget 

i interview, taget billeder, tegnet på kort og guidet 

rundt i deres kvarter. Derudover er der foretaget 

observationer i hvert kvarter. Undersøgelsen er en 

videreudvikling af en livsformsundersøgelse, som 

blev gennemført i 2003. 

Alle fotos er taget af undersøgelsens informanter - anonyme 

Københavnere. 

Litteratur 

Augé, Marc: Non-Places. Introduction to an Anthropology of 

Supermodernity, Verso 1995 

Dahl, Henrik og Gertrud Øllgaard (2004): Hvis din nabo var en 

by, Livsformer og byplanlægning, 

www.kommunikationsforum.dk 

Højrup, Thomas (1983): Det glemte folk, SBI 

Højrup, Thomas (2002): Dannelsens dialektik: etnologiske udfordringer 

til det glemte folk. Kbh.: Museum Tusculanum; 

Latour, Bruno: From Realpolitik to Dingpolitik or How to Make 

Things Public. i: Making Things Public, ZMK/MIT Press 

Gertrud Øllgaard , Antropolog 

43

Bylivsværdier – kan vi som planlæggere bruge dem til noget 

Af Sara Nissen 

Bylivsværdier skal hjælpe Københavns 

planlæggere til en mere borgerinspireret byudvikling. 

Hvordan bruges det bløde værktøj 

i en hverdag, hvor økonomi, lovgivning og 

prognoser vejer tungt 

Vi laver investeringsanalyser, boligprognoser, 

demografimodeller og detailhandelsanalyser og 

får ad den vej gode redskaber til den langsigtede 

strategiske planlægning. Vi regner – lægger til og 

trækker fra – og håber på den måde at finde det 

rette niveau for, hvor mange boliger, der skal stå 

klar hvornår, hvor skolerne skal bygges, og hvor 

meget detailhandel byen skal rumme. Vi kan ikke 

klare os uden regnestykkerne, og vi kommer i 

fedtefadet, hvis prognoserne og analyserne ikke 

holder stik. 900 børnefamilier, der står uden vuggestueplads, 

skaber forsidehistorier, der er til at 

tage og føle på. 

Grundlaget skal være i orden, men heldigvis handler 

planlægningen i dag også om andet end jura 

og økonomi. Københavns Kommune gennemførte 

sin første livsformsundersøgelse i 2003 – en analyse 

af borgerne for få et mere kvalitativt grundlag 

at bygge by på. Københavns livsformsanalyse karakteriserede 

forskellige københavnerlivsformer 

på baggrund af deres opfattelse af det gode byliv. 

Undersøgelsen viste, at hver livsform lagde vægt 

på forskellige bylivskvaliteter og havde specifikke 

steder i byen, hvor de følte sig hjemme. Københavnernes 

forventninger til byens udvikling blev 

at væsentligt fundament i Københavns Kommuneplanstrategi 

2004 og lagde dermed kimen til 

en mere blød og kvalitativ orienteret byplanlægning. 

Brugte vi Livsformsanalysen 2003 

Livsformsanalysen fra 2003 har uden tvivl haft en 

væsentlig betydning for vores fokus i byudviklingen. 

Forud for gennemførelsen af Livsformsanalysen 

var planlægningen i Københavns Kommune 

meget fysisk baseret, med Øresundsbroen og 

Ørestaden som de bedste eksempler. 

I Kommuneplanstrategien 2004 og Kommuneplan 

2005 blev der givet plads til en mere blød 

og kvalitetsorienteret planlægning. Det handler 

fortsat om byens fysik, men at tage afsæt i, hvilke 

kvaliteter københavnerne lægger vægt på, var et 

dagsordensættende skifte i København. 

Det ”bløde København” har fortsat en plads på 

planlægningsdagsordnen. Derfor har vi nu opdateret 

Livsformsanalysen. Formålet med at lave en 

opdatering af Livsformsanalysen har været, dels 

at sætte et mere specifikt fokus på københavnernes 

forskellige forventninger til den gode bolig, 

dels at forstå, hvordan københavnerne forholder 

sig til en række aktuelle problemstillinger som 

f.eks. bæredygtighed og trafik. 

Bylivsværdierne giver borgerinspireret byudvikling 

I den opdaterede undersøgelse er begrebet 

”bylivsværdier” indført for at få et bedre billede 

af, hvilke værdier københavnerne orienterer sig 

efter, når de vurderer den gode bolig og det gode 

kvarter. Bylivsværdierne er mindre firkantede end 

livsformskategorierne og giver dermed en mere 

dynamisk forståelse af, hvad der styrer københavnernes 

præferencer og valg. Med Bylivsværdierne 

får vi også en helt anden forståelse 

for sammenspillet mellem flere bylivsværdier 

og sammenspillets betydning for byens sociale 

bæredygtighed. Bylivsværdierne giver et langt 

mere operationaliserbart værktøj til det videre 

arbejde. 

Undersøgelsen er et forsøg på at lave en borgerinspireret 

byudvikling, hvor der bliver taget højde 

for forskelle, forståelse, alliancer og konflikter 

mellem forskellige bylivsværdier i byplanlægningen. 

Målet er, at resultatet af undersøgelsen 

af københavnernes bylivsværdier skal blive et 

centralt værktøj, hvor end vi tager fat på byens 

udvikling. Med undersøgelsen i hånden bliver vi 

forhåbentlig bedre til at arbejde mere aktivt med 

forskellighederne i gruppen af københavnere og 

vi får dermed et bedre fundament for at arbejde 

med den sociale bæredygtighed i byen. En social 

bæredygtig byudvikling kræver, at vi prioriterer, 

hvilke værdier vi vil tilgodese hvornår og hvor. 

44

Foto: Anonym Københavner. 

Samtidig skal vi forpligte os selv, politikere, 

arkitekter og developere til at tage højde for disse 

værdier, når der skal bygges nyt. Det kan være 

i politikformuleringer, strategier, konkurrenceprogrammer, 

kommende udviklingsprojekter eller 

lignende. 

Bylivværdierne ind i hverdagen 

Helt overordnet vil undersøgelsens resultater 

forhåbentlig få en betydning for, hvordan vi tænker 

sammenspillet mellem københavnerne i byens 

kvarterer. Undersøgelsen peger nemlig på, at den 

blandede socialt bæredygtige by ikke skal tænkes 

på enkelt karréniveau, hvor vi blander ejer, lejer, 

andel og almen i samme opgang, men måske i 

højere grad skal tænke det som små enklaver af 

værdifællesskaber. Et socialt balanceret København 

er et København, hvor alle bylivsværdier 

har steder, hvor de trives. Det betyder for nogle 

bylivsværdier, at de efterspørger muligheden for 

at spejle sig i andre borgere med samme værdisæt. 

For andre københavner skal der en højere 

grad af blanding af bylivsværdier til. Konkret 

betyder det, at vi i udviklingen af Nordhavn skal 

tænke på at bygge for én Bylivsværdi i et område 

og en anden Bylivsværdi i et andet område. Det 

handler om at bygge for forskelligheden uden at 

tvinge forskelligheden ned over den enkelte lige 

uden for hoveddøren. Men vi skal samtidig sikre, 

at der kan skabes en sammenhængskraft i det 

byliv, der skal binde Nordhavn sammen. 

Det vides ikke på nuværende tidspunkt om de 

bløde bylivsværdier kan stå kampen mod de 

hårde redskaber. Bylivsværdierne er et skrøbeligt 

værktøj, da de kan diskuteres og tolkes. 

Vi skal give bylivsværdi-tanken en plads i vores 

faglige diskussioner for at få værktøjet ind under 

huden, og vi skal tage borgernes behov alvorligt. 

Vi ved allerede nu, at undersøgelsen skal indgå i 

flere projekter. Københavns Kommune har indgået 

et partnerskab med ejeren af Grønttorvet i Valby 

om at udvikle et koncept for fremtidens bolig. 

Bylivsværdiernes forskellige vægtning ifht. den 

konkrete bolig og boligens sammenspil med det 

omkringliggende kvarter vil få en central placering 

i udviklingen af nye boligformer. I et projekt 

om bedre borgerdeltagelse vil vi trække på den 

del af bylivsværdiundersøgelsen, som peger på, 

hvordan de forskellige værdier lægger vægt på at 

blive involveret, og hvor de ser, at de kan bidrage 

til byens udvikling. Undersøgelsen vil sætte sit aftryk 

i udviklingen af den nye boligpolitik og fremfor 

alt vil undersøgelsen indgå som fundament i 

udviklingen af de nye byområder - Nordhavn, Ørestad, 

Nordøstamager, Valby etc. 

Mine kollegaer i kommunen efterspørger rapporten 

og er begyndt at diskutere, hvordan vi kan 

give bruge den i det daglige arbejde. Så jeg er 

positiv og tror, at Bylivsværdierne kan få tilkæmpet 

sig en plads i vores værktøjskasse. 

Sara Katrine Nissen, Udviklingsmedarbejder 

Cand Scient Soc. Geograf 

45

Mindeord 

Steen Nyrop Allin, arkitekt MAA. 

Steen kunne som få bruge skitsen som arbejdsredskab 

og fange stemninger. Den blev brugt som illustrationer 

i de mange faglige publikationer, han 

gennem årene har stået for eller levede sit eget 

liv i uforlignelige karikaturer af byplanlægningens 

hotte emner. I mange år var han redaktionssekretær 

på BYPLAN, hvorfra mange kender hans 

streg, underfundige lune og faglige ambitioner. 

Han beherskede også computeren, fra dens første 

indtog i faget med de nye muligheder, den bragte 

med sig til både at forføre og formidle. 

Steen var gennem 15 år en skattet medarbejder 

hos arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard. Med 

en kunnen der rakte vidt. Planlægningsopgaverne 

fyldte mest, men nogle opgaver fik en særlig plads. 

De første stemningsbilleder af den nye Amager 

Strandpark kom fra hans hånd. Han udarbejdede 

Miljøministeriets vejledning i visualisering 

for arkitekter og planlæggere, så de kunne vise en 

undrende omverden, hvordan planlagte projekter 

kom til at se ud i virkeligheden, samtidig med at 

de kunne kigges efter i kortene – visualiseringer/ 

illustrationer skulle være i orden! 

Han søgte, legede og eksperimenterede, han var 

kritisk og engageret, han kunne altid vise nye 

veje med tegningen og computeren som værktøj. 

Steen gennemførte projekter fra planlægning i 

den store skala til konkrete lokalplanprojekter 

og kommuneatlas, hvor lokale arkitektoniske og 

kulturhistoriske bevaringsværdier blev kortlagt og 

formidlet bl.a. ved hjælp af GIS-relaterede registreringssystemer, 

som han selv udviklede. 

Steens grafiske sans var en af hans spidskompetencer 

og især i de seneste år havde det hans 

store interesse. Det blev til bogværker af høj kvali- 

tet, som han prægede fra start til slut, med tekst, 

tegninger og grafisk tilrettelæggelse. Hvert år 

siden 1999 udarbejdede han Vejdirektoratets årsberetninger 

for Statsvejnettet. For Hvidovre Kommune 

udarbejdede han en plejeplan, en digital 

kommuneplan og et fredningsatlas. Byatlasset 

for Thorshavn blev en særlig opgave for ham, som 

også gav mulighed for et gensyn med Færøerne, 

hvor han som ung arkitekt havde arbejdet med 

planlægningsopgaver. Senest tilrettelagde han 

bogen om Tietgenkollegiet. 

Vi kommer til at savne Steen på tegnestuen. 

Både fagligt og menneskeligt. Hans lune humor 

og musikalske talenter fuldendte billedet af et 

usædvanligt menneske, som vi har mistet alt for 

tidligt. 

Berith Mavromatis og Dan B. Hasløv 

46

FAB & NYP PRÆSENTERER 

fyraftensmøder i foråret 09 

Levende byer – Sådan! 

Om byplanlægningens sociale aspekter 

Hvordan skabes levende byer 

Hvordan kan vi inddrage sociale aspekter i byplanlægningen 

Hvordan kan vi kortlægge det sociale, og 

hvordan får det sociale fysisk udtryk 

Kom og bliv inspireret, når Mark Vacher, Københavns 

Universitet, Christian Sabber Jensen, Gribskov Kommune 

og Gertrud Øllgaard, Niras Konsulenterne sætter 

fokus på byplanlægningens sociale aspekter. 

Foto: Vibeke Meyling 

Tid: Torsdag den 30. april mellem klokken 16.30-18.45. 

Sted: Dansk Byplanlaboratorium, Nørregade 36, 1165 

Kbh K. Tilmelding kan ske på: 

mail@nyp.dk eller post@fabnet.dk senest 20. april 

Deltagelse er gratis. Vi netværker videre på en café 

efter arrangementet. 

47

Foto: Vibeke Meyling 

F A B Å R S M Ø D E 28. M A J 2 0 0 9 

Temaet for årsmødet er “Tætte byer - hvorfor og hvordan”. 

På mødet vil der blive fremlagt eksempler på, hvordan man kan bygge tætte byer, hvad de tætte byer kan, 

og hvorfor vi skal gøre det. Herudover vil regeringens politik på området blive præsenteret. 

Programmet vil blive offentliggjort på www.fabnet.dk efter d. 1. april og samtidig sendt ud til medlemmerne. 

Konferencen stiller skarpt på de udfordringer som 

fremtidens klimaforandringer stiller til kommunernes 

planlægning. 

Kommuneplanlægning og klimatilpasning 

Problemer og potentialer 

Forskere og praktikere sætter fokus på facts og konsekvenser 

samt hvordan kommunerne i deres planlægning 

kan håndtere problemer såvel som potentialer 

ved fx temperatur- og vandstandsstigninger. 

Om eftermiddagen er der mulighed for at tilmelde 

sig workshops, der byder på oplæg, debat og 

erfaringsudveksling om mere specifikke emner. 

Konferencen henvender sig til kommunale praktikere 

og planlæggere og finder sted på Dragørfortet, 

der ligesom resten af Dragør Kommune er truet af 

fremtidige vandstands-stigninger. 

Tilmelding på www.byplanlab.dk 

48 

Konference på Dragørfortet 

19.maj 2009

Handy-Print A/S

Nr. 01 marts 2009/61. Ã¥rgang - Dansk Byplanlaboratorium

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?