Læs CO-Magasinet - CO-industri
Læs CO-Magasinet - CO-industri
Læs CO-Magasinet - CO-industri
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong><br />
Nr/År 01/2010<br />
Topforhandlerne er trukket i arbejdstøjet Side 4 • Usikre ansættelser i fokus i Europa Side 5 • AMU er populært Side 6 • Rev<br />
Revisorer som arbejdsmiljørådgivere Side 7 •TOPFORHANDLERNE ER TRUKKET I ARBEJDSTØJET SIDE 4 • Tillidsfolk skal sto<br />
stoppe vold i hjemmet Side 8 • Få kvinder i bestyrelsen Side 9 • APV fylder rundt Side 10-11 •Man skal trives på arbejdet Side 12<br />
underne kræver klima Side 14 • TILLIDSFOLK SKAL STOPPE VOLD I HJEMMET SIDE 8 • International fagbevægelse Side 18-19<br />
Man skal trives på arbejdet Side 12-13 • International fagbevægelse Side 18-19 • AMU ER POPULÆRT SIDE 6 • Aktionslæring<br />
medarbejdervalgte Side 15• Bæredygtighed i bestyrelsen Side 16• Klimaet truer danske arbejdspladser Side 1<br />
rnational fagbevægelse Side 18-19•Danske noter Side 20•Sygdom giver ret til ny ferie<br />
g Side 21•Se hvor andre går Side 24 • Topforhandlerne er tru<br />
evisorer som arbejdsmiljørådgivere<br />
skal trives p
Alle har ret til et bæredyg<br />
Det store slag om nye overenskomster for 240.000<br />
ansatte i <strong>industri</strong>en er skudt i gang, og der er masser<br />
af emner at tage fat på ved forhandlingsbordet.<br />
Det viser de krav, som er kommet til <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> via<br />
medlemsforbund og tillidsrepræsentanter.<br />
Skiftehold, realløn, 50-procent regel, arbejdspladser<br />
og lærlinge er blot nogle af emnerne.<br />
Og selv om forhandlingerne kører i skyggen af den<br />
internationale finanskrise, skal der findes en langtidsholdbar<br />
– eller bæredygtig – løsning for de <strong>industri</strong>ansatte.<br />
Det understregede <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s topforhandler<br />
Thorkild E. Jensen, der også er formand for Dansk<br />
Metal, på et pressemøde ved forhandlingernes<br />
start.<br />
- Det er vigtigt for os, at Danmark fortsætter med<br />
at være produktionsland, for på den måde bevarer<br />
vi arbejdspladser. Industrien er grundstenen i den<br />
danske økonomi, men hvis den fortsat skal kunne<br />
tiltrække dygtige ansatte, skal vi have en løn, der<br />
sikrer, at de søger derhen, siger Thorkild E. Jensen<br />
i artiklen på side 4.<br />
Arbejdsgivere vil ikke til lommerne<br />
På arbejdsgiversiden er antallet af elementer til<br />
forhandlingsdagsordenen ikke lige så højt. Herfra<br />
er virksomhedernes konkurrencekraft i højsædet,<br />
understreger DI’s administrerende direktør Hans<br />
Skov Christensen.<br />
Og løn er en altafgørende faktor.<br />
- Løn er ikke det eneste parameter her, men det<br />
væsentligste, siger den administrerende direktør i<br />
artiklen på side 4.<br />
Og hans bagland har trukket forventningerne meget<br />
klart op for Hans Skov Christensen forud for forhandlingerne.<br />
Tilbage i september understregede<br />
en række topdirektører fra blandt andet Grundfos<br />
og Toms, at der ikke er råd til lønstigninger til indu-<br />
01.10.januar<br />
side 2<br />
<strong>CO</strong> <strong>Magasinet</strong><br />
Vi sætter fokus på:<br />
Topforhandlerne er trukket i<br />
arbejdstøjet<br />
Den første onsdag i januar blev der<br />
taget hul på overenskomstforhandlingerne<br />
for de omkring 240.000<br />
ansatte i <strong>industri</strong>en. Temaer som<br />
skiftehold, realløn, 50-procent regel,<br />
arbejdspladser og lærlinge er blandt<br />
andet på bordet.<br />
Side 4<br />
Usikre ansættelser i fokus i<br />
Europa<br />
Den europæiske fagbevægelse er<br />
enig om at fremsætte et fælles krav<br />
over for arbejdsgiverne omkring<br />
usikre ansættelser. Det blev en<br />
realitet på et møde i EMF’s eksekutivkomité<br />
i december. Emnet er blandt<br />
andet med til forhandlingsbordet ved<br />
<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s forhandlinger.<br />
Side 5<br />
AMU er populært<br />
Industriens ansatte vælger først og<br />
fremmest AMU, når de søger om to<br />
ugers selvvalgt uddannelse i Industriens<br />
Kompetenceudviklingsfond.<br />
Side 6<br />
Revisorer som arbejdsmiljørådgivere<br />
NFA har lavet et forsøgsprojekt, hvor<br />
de små virksomheders revisorer også<br />
vejleder om arbejdsmiljø. Ansatte i<br />
små virksomheder har større risiko for<br />
at komme alvorligt til skade.<br />
Side 7
l e d e r<br />
tigt arbejdsliv<br />
striens ansatte. Til gengæld er de samme<br />
topdirektører positive over for, at produktiviteten<br />
øges.<br />
Advarsler om lønstigninger<br />
Ud over topdirektørernes udmeldinger<br />
er der også kommet vurderinger – eller<br />
ligefrem advarsler – i forhold til størrelsen<br />
af den kommende lønvækst på <strong>industri</strong>ens<br />
område fra en række andre<br />
aktører.<br />
Blandt andre fra overvismanden samt<br />
nogle af de politikere, der ellers med<br />
stolthed plejer at fortælle omverdenen<br />
om den danske model, hvor meningen<br />
er, at arbejdsmarkedets parter får fred<br />
til selv at forhandle fremtidens løn- og<br />
arbejdsvilkår – uden politisk indblanding.<br />
Således har både finansminister Claus<br />
Hjort Frederiksen (V), økonomi- og erhvervsminister<br />
Lene Espersen (K) samt<br />
overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen<br />
advaret mod overdrevne lønstigninger<br />
ved forhandlingerne.<br />
LO har dog regnet sig frem til, at der i år<br />
og næste år er plads i økonomien til lønstigninger<br />
på henholdsvis 2,75 og 3,0<br />
procent.<br />
Dygtige og kvalificerede<br />
ansatte<br />
I <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> er der forståelse for, at<br />
virksomhedernes konkurrencekraft bevares,<br />
for dermed sikres fremtidens arbejdspladser<br />
til de <strong>industri</strong>ansatte.<br />
Der er blot uenighed med DI om, hvordan<br />
konkurrencekraften sikres.<br />
- Stærk konkurrenceevne handler om<br />
meget andet end løn. Det handler om at<br />
have dygtige og velkvalificerede ansatte,<br />
og vi hverken kan eller skal konkurrere<br />
på løn med kineserne, som Thorkild E.<br />
Jensen udtrykker det.<br />
Samtidig bærer han og <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s<br />
næstformand Børge Frederiksen, der er<br />
gruppeformand i 3F’s Industrigruppe,<br />
en række krav med til overenskomstforhandlingerne,<br />
som skal øge sammenhængen<br />
mellem familie- og arbejdslivet.<br />
Eksempelvis i form af krav om længere<br />
perioder med løn under sygdom og barsel<br />
samt forhold under barns sygdom.<br />
Dermed øges sandsynligheden for, at de<br />
<strong>industri</strong>ansatte får et mere bæredygtigt<br />
arbejdsliv, fordi det kommer til at hænge<br />
endnu bedre sammen med privatlivet.<br />
Forside: <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s formand Thorkild E. Jensen og DI’s administrerende direktør Hans Skov Christensen, København. Foto: Harry Nielsen.<br />
Tillidsfolk skal stoppe vold<br />
Et projekt uddanner tillids- og sikkerhedsrepræsentanter<br />
til at spotte<br />
kolleger, som udsættes for vold i<br />
hjemmet. Det sker, fordi tal viser, at<br />
hver fjerde voldsramte kvinde mister<br />
sit job.<br />
Side 8<br />
Få kvinder i bestyrelsen<br />
På <strong>industri</strong>ens område er kun 18<br />
procent af de medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer kvinder. Men<br />
der må gerne være flere.<br />
Side 9<br />
APV fylder rundt<br />
Arbejdspladsvurderingen har netop<br />
fyldt rundt med sine 20 år.<br />
Side 10-11<br />
Man skal trives på arbejdet<br />
På SCA Packaging i Grenå prioriteres<br />
sikkerhed meget højt.<br />
Side 12-13<br />
Side 18-19<br />
International fagbevægelse<br />
Danske noter<br />
Side 20<br />
Sygdom giver ret til ny feriefridag<br />
Ny voldgift fastslår, at sygdom på en<br />
feriefridag kan give ret til en erstatningsfridag.<br />
Side 21<br />
Se hvor andre går<br />
Kampagne skal stoppe faldulykker<br />
Side 24<br />
<strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong> udgives af <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> -<br />
Centralorganisationen af <strong>industri</strong>ansatte i Danmark.<br />
Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V.<br />
Tlf. 33 63 80 00, Fax 33 63 80 99<br />
Fax - redaktionen 33 63 80 90<br />
www.co-<strong>industri</strong>.dk, e-mail: co@co-<strong>industri</strong>.dk<br />
Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ)<br />
Tlf. 33 63 80 41, e-mail: lin@co-<strong>industri</strong>.dk<br />
Journalist: Dorthe Kragh (DJ)<br />
Tlf. 33 63 80 04, e-mail: dk@co-<strong>industri</strong>.dk<br />
Administration: Lise Trampedach<br />
Tlf. 33 63 80 21, e-mail: lt@co-<strong>industri</strong>.dk<br />
<strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong> udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter,<br />
medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer,<br />
ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i <strong>industri</strong>en, som alle<br />
modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer<br />
skal ikke meddeles til <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>, men direkte til<br />
forbundet.<br />
Bladet udkommer ni gange årligt – hver måned undtagen juli,<br />
august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje<br />
onsdag i måneden.<br />
Oplag 24.800<br />
Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S<br />
Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret<br />
efter OHSAS 18001<br />
ISSN 1395 9344 (papirudgave) · ISSN 1902 3936 (elektronisk)<br />
side 3
Af Linda Hansen<br />
Foto Harry Nielsen<br />
O K 2 0 1 0<br />
<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s to topforhandlere (fra højre) næstformand Børge Frederiksen og formand Thorkild E. Jensen mødtes med adm. dir.<br />
Hans Skov Christensen og direktør Kim Graugaard, begge DI, i starten af januar.<br />
OK2010: Topforhandlerne<br />
er trukket i arbejdstøjet<br />
Industriens overenskomstforhandlinger er skudt i gang<br />
Skiftehold, realløn, 50-procent regel,<br />
Dermed understreger <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s for-<br />
at have dygtige og velkvalificerede an-<br />
arbejdspladser og lærlinge. Det er nogle<br />
mand, at der skal være plads til forbed-<br />
satte, og vi hverken kan eller skal konkur-<br />
af de emner, som er på forhandlingsbor-<br />
ringer af både løn og arbejdsvilkår til de<br />
rere på løn med kineserne, siger Thorkild<br />
det, efter <strong>industri</strong>ens parter tog hul på<br />
<strong>industri</strong>ansatte.<br />
E. Jensen.<br />
fornyelsen af <strong>industri</strong>ens overenskom-<br />
Han understreger, at <strong>industri</strong>ens til-<br />
ster på den første onsdag i januar.<br />
Konkurrencekraft<br />
lidsrepræsentanter på en række møder<br />
Selv om forhandlingerne kører i skyggen<br />
Hos forhandlingsmodparten i DI er ho-<br />
landet over har sat en række andre te-<br />
af den internationale finanskrise, skal der<br />
vedinteressen konkurrencekraft. Derfor<br />
maer på dagsordenen til overenskomst-<br />
findes en langtidsholdbar løsning, un-<br />
bliver der heller ikke lukket op for den<br />
forhandlingerne, blandt andet en sikring<br />
derstregede <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s topforhandler<br />
store pengekasse til <strong>industri</strong>ens ansatte,<br />
og om muligt udbedring af reallønnen,<br />
Thorkild E. Jensen, der også er formand<br />
hvis det står til administrerende direktør<br />
løn under sygdom og barsel, skiftehold,<br />
for Dansk Metal, på et pressemøde ved<br />
Hans Skov Christensen.<br />
ligeløn, 50-procent reglen, forhold for<br />
01.10.januar<br />
side 4<br />
<strong>CO</strong> <strong>Magasinet</strong><br />
forhandlingernes start.<br />
- Det er vigtigt for os, at Danmark fortsætter<br />
med at være produktionsland,<br />
for på den måde bevarer vi arbejdspladser.<br />
Industrien er grundstenen i den danske<br />
økonomi, men hvis den fortsat skal<br />
kunne tiltrække dygtige ansatte, skal vi<br />
have en løn, der sikrer, at de søger der-<br />
- Vi skal sikre virksomhedernes konkurrencekraft,<br />
det er afgørende for os. Løn<br />
er ikke det eneste parameter her, men<br />
det væsentligste, siger den administrerende<br />
direktør.<br />
Og her skilles vandene, for det er <strong>CO</strong>formanden<br />
uenig i:<br />
- Stærk konkurrenceevne handler om<br />
lærlinge og elever.<br />
Parterne har aftalt at arbejde for at nå<br />
et resultat senest 12. februar, så en opsigelse<br />
af overenskomsterne kan undgås.<br />
Forhandlingerne omfatter direkte<br />
240.000 ansatte.<br />
hen, siger Thorkild E. Jensen.<br />
meget andet end løn. Det handler om
Af Linda Hansen<br />
O K 2 0 1 0<br />
Usikre ansættelser<br />
i fokus i Europa<br />
Europæisk fagbevægelse rejser fælles overenskomstkrav i forhold til usikre ansættelser<br />
For anden gang nogensinde rejser den europæiske<br />
fagbevægelse nu et fælles krav over for arbejdsgiverne<br />
ved kommende overenskomstforhandlinger<br />
for <strong>industri</strong>ansatte.<br />
Kravet handler om prekære – eller usikre – ansættelser,<br />
og det blev endelig besluttet i december<br />
i den europæiske metalarbejderføderation<br />
EMF’s eksekutivkomité.<br />
Dermed fortsætter den europæiske fagbevægelse<br />
med at sætte fokus på de usikre ansættelser,<br />
hvor lønmodtagere i stigende grad i ly af<br />
den økonomiske krise ansættes som vikarer – med<br />
dårligere vilkår end de fastansatte i form af eksempelvis<br />
lavere løn, manglende indbetaling af pension,<br />
ingen ret til barnets første sygedag eller løse<br />
ansættelser fra dag til dag.<br />
Herhjemme bliver der ved overenskomstforhandlingerne<br />
på <strong>industri</strong>ens område sat fokus på de prekære<br />
ansættelsesformer ved, at parterne forholder<br />
sig til en implementering af EU’s vikardirektiv fra<br />
2008 i overenskomsterne.<br />
Direktivet slår blandt andet fast, at arbejdsgiverne<br />
ikke må give dårligere løn- og arbejdsvilkår til midlertidigt<br />
ansatte vikarer i forhold til de fastansatte.<br />
Prekære ansættelser vil også være på forhandlingsbordet<br />
ved overenskomstforhandlingerne i 2010 i<br />
blandt andet Sverige og Tyskland.<br />
Det understreger daglig leder i <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> Arne<br />
Sørensen.<br />
- Særligt i den nuværende økonomiske og beskæftigelsesmæssige<br />
situation, hvor det på europæisk<br />
plan kan forventes, at arbejdsgiverne vil forsøge<br />
at rulle tidligere opnåede rettigheder tilbage til et<br />
lavere niveau.<br />
Derfor er det vigtigt, at fagbevægelsen viser, at vi i<br />
Europa står sammen om at afvise et sådant krav fra<br />
arbejdsgiverne og kæmper for at forbedre rettighederne<br />
for medlemmerne, siger Arne Sørensen.<br />
Den europæiske fagbevægelse følger<br />
senere op på vedtagelsen af det fælles<br />
krav ved at høre alle tilknyttede<br />
lande, hvilke krav de har<br />
fremsat ved deres overenskomstforhandlinger,<br />
og hvilke resultater,<br />
der er kommet i hus.<br />
Det første fælleseuropæiske overenskomstkrav<br />
fra 2005 var uddannelse. Det<br />
indgik i forhandlingerne hos en række EMF-organisationer<br />
– blandt andre <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> i 2007, hvor<br />
resultatet blev to ugers selvvalgt uddannelse.<br />
Samarbejde vigtigt<br />
Og selv om Danmark ikke i lige så høj grad<br />
som nogle af de øvrige europæiske lande<br />
har problemer med prekære ansættelser, så<br />
er det vigtigt at arbejde sammen med både<br />
de europæiske og globale lønmodtagerorganisationer<br />
for at forhindre prekære ansættelser.<br />
side 5
Af Dorthe Kragh<br />
foto arkiv<br />
AMU<br />
er populært<br />
Arbejdsmarkedsuddannelserne<br />
er populære, når <strong>industri</strong>ens ansatte selv<br />
vælger uddannelse<br />
Der står arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) på<br />
langt de fleste ansøgningsskemaer om to ugers<br />
selvvalgt uddannelse, som sendes ind til Industriens<br />
Kompetenceudviklingsfond (IKUF).<br />
Siden 1. januar 2009 har alle ansatte på <strong>industri</strong>ens<br />
overenskomster haft mulighed for at søge om to<br />
ugers selvvalgt uddannelse gennem IKUF.<br />
Godt 85 procent af alle ansøgere har i løbet af 2009<br />
søgt om at komme på en af de mange uddannelser,<br />
som landets AMU-centre tilbyder, viser nye tal fra<br />
IKUF.<br />
Langt de fleste vælger en af de mange hundrede<br />
uddannelser, som i forvejen er på listen over forhåndsgodkendte<br />
uddannelser, som fonden har<br />
udarbejdet.<br />
492 har været kreative og søgt en arbejdsmarkedsuddannelse,<br />
som endnu ikke var at finde på listen.<br />
Af dem har 395 fået bevilget penge til uddannelsen,<br />
mens 95 har fået afslag, og to fortsat er under<br />
behandling.<br />
typisk ryge ind på listen, så sagsbehandlingen for<br />
de efterfølgende ansøgere glider lidt hurtigere.<br />
Tallene fra IKUF viser også, at 159 personer har<br />
fået bevilget støtte til forberedende voksenundervisning,<br />
som ofte er undervisning i dansk eller<br />
matematik på niende eller tiende klasses niveau<br />
eller ordblindeundervisning.<br />
46 personer har fået bevilget støtte til en videregående<br />
uddannelse, og syv fået støtte til almen<br />
voksenuddannelse.<br />
Endelig har 362 personer fået bevilget to ugers<br />
selvvalgt uddannelse hos private udbydere, der for<br />
eksempel tilbyder specielle it-kurser, eller hos andre<br />
udbydere af uddannelse som for eksempel Teknologisk<br />
Institut.<br />
I alt har 5.438 ansatte i <strong>industri</strong>en fået bevilget støtte<br />
til selvvalgt uddannelse i 2009. Af dem var 375<br />
funktionærer, 2.703 faglærte og 2.360 ufaglærte.<br />
875 har fået afslag på deres ansøgning.<br />
Når der gives afslag, er det ofte fordi uddannelsen<br />
er nødvendig for, at ansøgeren kan klare sit job, og<br />
derfor er det arbejdsgiveren, der skal betale for uddannelsen.<br />
Der er i alt bevilget 18,5 millioner kroner<br />
i støtte og udbetalt 11 millioner kroner.<br />
01.10.januar<br />
side 6<br />
<strong>CO</strong> <strong>Magasinet</strong><br />
Godt 18 millioner i støtte<br />
Betingelsen for at få støtte til en uddannelse, som<br />
ikke er på positivlisten, er, at den er relevant for at<br />
få beskæftigelse i <strong>industri</strong>en. For eksempel er der i<br />
årets løb blevet givet støtte til et CNC træbearbejdningskursus,<br />
som ikke var på listen over forhåndsgodkendte<br />
kurser i første omgang.<br />
Når et nyt AMU-kursus bliver godkendt, vil det
Af Dorthe Kragh<br />
Revisorer som<br />
arbejdsmiljørådgivere<br />
Revisoren kan hjælpe små virksomheder med arbejdsmiljøet, viser<br />
forsøgsprojekt<br />
Fremover kan det være virksomhedens revisor, som sikkerhedsrepræsentanten skal arbejde sammen med<br />
om at forbedre arbejdsmiljøet på den lille virksomhed.<br />
Et forsøgsprojekt, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Capacent A/S har foretaget<br />
i samarbejde med Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) viser, at revisorerne gerne vil vejlede<br />
om arbejdsmiljø, når de alligevel er ude på virksomhederne. Og parterne melder samtidig om interesse fra<br />
virksomhedernes side.<br />
- Det kan være svært at få kontakt med små virksomheder for at tale om arbejdsmiljø. Ofte er det ejeren,<br />
som alene har ansvaret for sikkerhedsarbejdet oven i ansvaret for både driften og salget,<br />
og så er der ikke tid til arbejdsmiljø. Men alle virksomheder har en revisor, som interesserer<br />
sig for virksomhedens økonomi, og et dårligt arbejdsmiljø kan få store økonomiske<br />
konsekvenser. Et rådgivningspåbud til 50.000 kroner er dyrt for en lille virksomhed, ligesom<br />
en alvorlig ulykke kan medføre en masse omkostninger, som kan sluge en stor del<br />
af omsætningen, fortæller Peter Hasle, seniorforsker ved NFA.<br />
Mange ulykker i små virksomheder<br />
Meget tyder på, at der er behov for revisorernes hjælp. Medarbejderne i<br />
små virksomheder har nemlig langt større risiko for at komme alvorligt til<br />
skade på deres arbejde end medarbejdere i større virksomheder med mere<br />
end 50 ansatte, viser undersøgelser fra NFA.<br />
Derfor har 164 revisorer fået en miniuddannelse i arbejdsmiljø, som gør<br />
dem i stand til at spørge, om der for eksempel er styr på arbejdspladsvurdering<br />
(APV), om virksomheden lever op til diverse krav om sikkerhed, og om<br />
der vejledes korrekt om brug af farlige stoffer.<br />
- Revisorens arbejde kan på ingen måde stå alene, men det er et væsentligt<br />
bidrag til at forbedre arbejdsmiljøet i de små virksomheder. Virksomhedsejerne<br />
har brug for, at der kommer nogen udefra og stiller spørgsmål til,<br />
hvordan de gør tingene, og de har brug for, at nogen fortæller dem, hvad<br />
der er vigtigt, og hvad de skal forholde sig til, siger Peter Hasle.<br />
Erfaringerne fra forsøgsprojektet er nu lagt frem for Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets<br />
parter, og Peter Hasle håber, at der er opbakning til at fortsætte ordningen<br />
og udbygge uddannelsen.<br />
side 7
Af Dorthe Kragh<br />
Foto Polfoto<br />
Læs mere om Abused Women<br />
At Work-projektet på<br />
www.awaw.dk<br />
Vold i hjemmet er ikke normalt det, der bliver talt<br />
mest om i kantinerne, og mange arbejdsgivere<br />
afviser, at partnervold er noget, som vedkommer<br />
arbejdspladsen.<br />
Men med støtte fra EU er 100 tillids- og sikkerhedsrepræsentanter<br />
gennem projektet ”Abused<br />
Women At Work” (AWAW) ved at lære, hvordan de<br />
kan bringe partnervold på dagsordenen på arbejdspladserne,<br />
så tabuet bliver brudt og flere voldsramte<br />
får hjælp til at komme ud af voldelige forhold.<br />
En undersøgelse fra Servicestyrelsen viser, at hver<br />
fjerde voldsramte kvinde mister sit job, ligesom<br />
undersøgelser foretaget af AWAW-projektet viser,<br />
Tillidsfolk<br />
skal stoppe<br />
vold i<br />
hjemmet<br />
100 tillids- og sikkerhedsrepræsentanter<br />
uddannes til at<br />
spotte kolleger, som udsættes<br />
for vold<br />
at partnervold udløser en lang række sociale problemer,<br />
som i sidste ende kan føre til, at den voldsramte<br />
bliver marginaliseret i samfundet.<br />
- Mange kvinder skjuler, at de er udsat for vold. Men<br />
når volden bliver til sociale problemer, dårligt helbred<br />
og sygefravær, så bliver det et anliggende for<br />
arbejdspladsen. Kvinderne bliver en dårlig arbejdskraft,<br />
som i sidste ende risikerer at blive fyret. Men<br />
ofte er arbejdspladsen en af de eneste sociale kontaktflader,<br />
de voldsramte har, og de risikerer at blive<br />
helt udstødt af samfundet, hvis de mister jobbet,<br />
siger Stine Skaarup, der er projektleder på AWAWprojektet.<br />
Cirka 30.000 kvinder og omkring 10.000 mænd<br />
udsættes hvert år for fysisk vold fra deres partner,<br />
og cirka 25.000 børn oplever årligt, at deres mor<br />
bliver slået. De reelle tal er sandsynligvis større end<br />
de officielle tal, da mange voldsramte ikke anmelder<br />
volden.<br />
- Vi håber også, at de tillidsvalgte kan sætte skub i<br />
udviklingen af voldspolitikker på arbejdspladserne.<br />
Mange steder mener man, at man er godt dækket<br />
ind af en overordnet trivselspolitik, men i virkeligheden<br />
ser man ikke partnervolden. Debatten skal ud<br />
på arbejdspladsen, og det skal stå højt og tydeligt,<br />
at man kan få hjælp, hvis man er udsat for partnervold,<br />
siger Stine Skaarup.<br />
Det er fagbevægelsens tværfaglige mangfoldighedsnetværk<br />
i FIU, der står bag uddannelsen af<br />
tillidsfolkene, og projektet bliver suppleret med<br />
en håndbog, som fortæller om vold og giver råd<br />
til, hvordan sikkerheds- og tillidsrepræsentanter<br />
kan hjælpe voldsramte kolleger. Desuden vil debatteateret<br />
Rejsescenen i 2010 turnere på danske<br />
arbejdspladser med et teaterstykke om voldsramtes<br />
arbejdsliv.<br />
side 8<br />
<strong>CO</strong> <strong>Magasinet</strong><br />
01.10.januar
Af Dorthe Kragh<br />
Foto Jens Bach<br />
Få kvinder<br />
i bestyrelsen<br />
Kun 18 procent af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
i <strong>industri</strong>en er kvinder<br />
Knap hvert femte medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem på <strong>industri</strong>ens område<br />
er en kvinde. Det viser en undersøgelse, som <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> har foretaget. Men der<br />
må gerne være flere, mener leder på samarbejdsområdet i <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> Peter Rimfort.<br />
- 18 procent er godt, men det er ikke godt nok. Det er ikke, fordi vi skal have en<br />
eller anden bestemt procentdel kvinder, men andelen af kvinder i bestyrelsen bør i<br />
højere grad afspejle kønssammensætningen i <strong>industri</strong>en, siger Peter Rimfort.<br />
Han peger på, at mange af de virksomheder, der har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer,<br />
er kendetegnet ved at befinde sig i den mandetunge, klassiske<br />
<strong>industri</strong>. Det kunne være en forklaring på, at kvinderne er underrepræsenteret i<br />
virksomhedernes bestyrelse.<br />
- Men jeg tror også, at mange kvinder lider af unødvendig beskedenhed. De tror<br />
ikke, at de er dygtige nok til arbejdet i bestyrelsen, men de kan sagtens. De, der<br />
sidder i bestyrelserne nu, klarer sig ingenlunde dårligere end mændene, fastslår<br />
Peter Rimfort.<br />
Der bliver lyttet<br />
Anette Sejbjerg, tillidsrepræsentant på Bang & Olufsen i Struer og medarbejdervalgt<br />
bestyrelsesmedlem siden 2007, er en af de kvinder, der i første omgang var<br />
lidt skræmt af regnskaber og professionelle bestyrelsesmedlemmer.<br />
- Da jeg blev valgt til bestyrelsen, synes jeg selvfølgelig, at det var spændende og<br />
interessant, men jeg var også lidt usikker på, hvordan man gebærder sig i sådan en<br />
bestyrelse, om jeg kunne finde ud af de tørre regnskaber, og hvad de her dygtige,<br />
professionelle bestyrelsesmedlemmer ville synes om lille mig. Men det har været<br />
en fantastisk oplevelse, fortæller Anette Sejbjerg, der er medlem af Teknisk Landsforbund.<br />
Da hun trådte ind i bestyrelsen, fik hun et kursus i bestyrelsesarbejde og lærte at<br />
knække regnskaberne, og frygten for ikke at slå til er nu helt væk.<br />
- Jeg har lært ufatteligt meget af de andre medlemmer i bestyrelsen, og jeg oplever,<br />
at de virkelig lytter til mig. Inden jeg blev valgt ind, havde jeg lidt den forestilling,<br />
at alt var diktat ovenfra, men det er slet ikke tilfældet. Beslutningerne bliver<br />
truffet indefra i bestyrelsen, og jeg har indflydelse på beslutningerne, siger Anette<br />
Sejbjerg.<br />
Tillidsrepræsentant på Bang & Olufsen<br />
Anette Sejbjerg.<br />
side 9
Af Dorthe Kragh<br />
Foto Jens Bach<br />
APV fylder rundt<br />
Arbejdspladsvurderingen er blevet 20 år<br />
01.10.januar<br />
side 10<br />
<strong>CO</strong> <strong>Magasinet</strong><br />
Arbejdspladsvurderingen, der til dagligt går under<br />
betegnelsen APV, har netop rundet det skarpe hjørne<br />
på 20 år og er blevet både hadet og elsket for sin<br />
systematiske tilgang til at vurdere arbejdsmiljøet.<br />
APV’en blev født i et EU-direktiv i 1989, og med det<br />
blev alle arbejdsgivere i EU pålagt at vurdere, hvilke<br />
risici deres arbejdsplads rummede. Direktivet blev<br />
dog først implementeret i dansk lovgivning i 1992,<br />
hvor arbejdsmiljøloven blev tilføjet et krav om, at<br />
alle virksomheder skal udforme en arbejdspladsvurdering.<br />
Flere arbejdsgivere har kaldt APV ”endnu en unødvendig<br />
bureaukratisk byrde for erhvervslivet”,<br />
mens sikkerhedsorganisationen og sikkerhedsrepræsentanterne<br />
med lovkravet i hånden har fået<br />
faste rammer om arbejdsmiljøarbejdet.<br />
Peter Hasle, der er seniorforsker ved Det Nationale<br />
Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), er ikke i<br />
tvivl om, at APV’en har været et positivt bidrag til<br />
arbejdsmiljøarbejdet.<br />
- APV’en har haft en positiv betydning, fordi den<br />
er et systematisk redskab, som virksomhederne<br />
kan bruge til at kigge på arbejdsmiljøet. Den giver<br />
mulighed for løbende at gå tilbage og kigge på, om<br />
virksomheden er igennem de problemer, APV’en<br />
afslørede, siger han.<br />
Ikke så tosset endda<br />
Peter Hasle oplever, at mange arbejdsgivere har<br />
smidt fordommene om bureaukrati overbord og i<br />
dag bruger APV’en konstruktivt i arbejdsmiljøarbejdet.<br />
- De fleste arbejdsgivere oplever, når de har arbejdet<br />
lidt med APV, at det ikke er så bureaukratisk<br />
endda, og at det ikke er så tosset at bruge den til<br />
at få styr på arbejdsmiljøet. Og i den lille virksomhed<br />
behøver en APV ikke bestå i andet, end at man<br />
sætter sig ned rundt om bordet og laver en plan for,<br />
hvordan de problemer, der er med arbejdsmiljøet,<br />
bliver løst, siger han.<br />
Alligevel mener han, at APV’en har et alvorligt problem.<br />
APV’en betyder, at man leder efter problemer.<br />
Derved kigger APV’en principielt kun bagud.<br />
- Det smarte er jo at forhindre arbejdsmiljøproblemer<br />
i at opstå, men det er den ikke så god til. Der<br />
mangler noget i APV’en, der kigger fremad og<br />
forebygger. Vi mangler i Danmark et lovkrav om at<br />
udforme en arbejdsmiljøpolitik i virksomhederne. I
[ ]<br />
APV’en har haft en positiv betydning,<br />
fordi den er et systematisk redskab<br />
På støberivirksomheden Valdemar Birn i Holstebro er APV ved at blive moderniseret, fortæller sikkerhedsrepræsentant Ole Bej.<br />
både Norge og Sverige er der krav om,<br />
lig. Kollegerne kan godt synes, at APV er<br />
jøcertifikater har været med til at gøre<br />
at virksomhederne har en politik med en<br />
spild af tid, fordi de ikke kan se, hvad der<br />
arbejdsmiljøarbejdet nemmere.<br />
strategi om, hvad man gør for at undgå<br />
bliver gjort, men vi laver jo arbejdet, og<br />
- Der har da været slagsmål indimellem,<br />
problemer med arbejdsmiljøet, mener<br />
nu kommer det op på gruppetavlerne,<br />
men allerede i midten af halvfemserne<br />
Peter Hasle.<br />
så alle løbende kan følge med, fortæller<br />
meldte vores daværende direktør ud,<br />
sikkerhedsrepræsentant Ole Bej, som er<br />
at Valdemar Birn vælger at investere i<br />
Flydende APV<br />
medlem af 3F.<br />
arbejdsmiljøet. Det var en god beslut-<br />
På støberivirksomheden Valdemar Birn<br />
Når det handler om det psykiske arbejds-<br />
ning, men vi kunne da godt blive uenige<br />
i Holstebro er de ved at modernisere<br />
miljø bliver han og hans 14 sikkerheds-<br />
om hastigheden af investeringerne, gri-<br />
deres APV. I stedet for at udarbejde en<br />
repræsentantkolleger på virksomheden<br />
ner han.<br />
APV en gang hvert tredje år og så støve<br />
dog nødt til at holde APV’en hemmelig.<br />
den af en gang imellem, har virksomhe-<br />
- Vi kan jo ikke have en handlingsplan<br />
den besluttet at gøre APV’en til en inte-<br />
hængende, hvor der som løsningsfor-<br />
greret del af virksomhedens leanproces.<br />
slag står ”fyr ham”, hvis der er proble-<br />
Det betyder, at APV nu kommer op på<br />
de enkelte gruppers tavler ved siden af<br />
de øvrige forslag til forbedringer i produktionen.<br />
Det betyder, at APV’en bliver<br />
vurderet hver tredje måned, og det bliver<br />
kontrolleret, om de ting, som man<br />
finder, bliver forbedret.<br />
- Vi vil få APV til at virke bedre ved at flette<br />
den ind i det system, som vi har. Vores<br />
mer med en værkfører. Det må vi gøre<br />
på en lidt mere gammeldags måde.<br />
Ligesom alle kolleger i fortrolighed skal<br />
kunne komme til os, hvis de har noget,<br />
som de vil ud med. Det skal vi ikke have<br />
på en flydende APV, siger han.<br />
Ole Bej har netop haft 20 års jubilæum<br />
som sikkerhedsrepræsentant, og han<br />
er ikke i tvivl om, at APV sammen med<br />
Hvad er APV<br />
En APV består af tre punkter: En kortlægning<br />
af arbejdsmiljøet. En prioritering af<br />
de problemer, der viser sig, samt en handleplan<br />
for, hvordan og hvornår problemerne<br />
skal være løst.<br />
APV’en skal mindst udføres en gang hvert<br />
tredje år. Arbejdstilsynet kan udstede<br />
et påbud om ekstern rådgivning, hvis<br />
APV’en ikke er udarbejdet.<br />
side 11<br />
plan for forbedringer nu bliver mere syn-<br />
virksomhedens miljø- og arbejdsmil-
Af Dorthe Kragh<br />
Foto Anders Bach<br />
Man skal trives på<br />
arbejdet<br />
Alle har ret til at trives på arbejdet og komme hjem i et helt stykke,<br />
mener fuldtidssikkerhedsrepræsentant Tommy Pilgaard<br />
01.10.januar<br />
side 12<br />
<strong>CO</strong> <strong>Magasinet</strong><br />
Navn: Tommy Pilgaard<br />
Alder: 56 år<br />
Født: Ålsrode uden for Grenå<br />
Bopæl: Grenå<br />
Arbejdsplads: SCA Packaging siden 1972<br />
Uddannelse: Ufaglært<br />
Forbund: 3F<br />
Tillidshverv: Sikkerhedsrepræsentant siden<br />
1987, på fuld tid siden 1997, formand for 3F<br />
Djurslands miljø udvalg, tovholder på erfa-gruppe<br />
blandt virksomheder i Norddjurs, medlem<br />
af netværk for 3F sikkerhedsrepræsentanter og<br />
medlem af ergonomiudvalget i Grafisk BAR<br />
Familie: Gift og har to sønner og en svigerdatter<br />
Fritidsinteresser: Bøger – gerne om arbejdsmiljø<br />
– hus, have og familie<br />
E-mail: tommy.jensen.pilgaard@sca.com
På SCA Packaging i Grenå<br />
arbejdes der med at synliggøre<br />
sikkerhedsarbejdet.<br />
Allerede på virksomhedens<br />
parkeringsplads fokuseres<br />
på indsatsen mod<br />
arbejdsulykker.<br />
Sikkerhed står øverst på dagsordenen,<br />
når bestyrelsen i SCA Packaging i Grenå<br />
mødes, og den prioritering driver gennem<br />
hele organisationen til stor glæde<br />
for Tommy Pilgaard, der er engageret<br />
sikkerhedsrepræsentant på 22. år.<br />
- For mig handler det om, at vi alle skal<br />
trives på vores arbejde, og så har jeg den<br />
grundlæggende holdning, at alle har<br />
krav på at komme hele hjem fra arbejde.<br />
Hvis folk bliver nedslidte, så må det kunne<br />
gøres bedre, mener han.<br />
For 12 år siden blev han fuldtidssikkerhedsrepræsentant,<br />
da hans leder<br />
var træt af, at han sjældent var ved sin<br />
maskine, men brugte arbejdstiden på<br />
sikkerhedsspørgsmål. Enten skulle han<br />
ud eller også skulle han på fuld tid som<br />
sikkerhedsrepræsentant, forlangte lederen.<br />
Og så blev der indgået en lokal<br />
aftale om, at de 14 sikkerhedsrepræsentanter<br />
hvert andet år har ret til at vælge<br />
en sikkerhedsrepræsentant, som fungerer<br />
på fuld tid. Lige siden er valget faldet<br />
på Tommy Pilgaard.<br />
Hver dag går han en tur rundt på arbejdspladsen<br />
for at tale med kollegerne<br />
og tage dagstemperaturen på både det<br />
fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.<br />
- Det er selvfølgelig ikke alle i en afdeling,<br />
som svinger godt sammen, men mit udgangspunkt<br />
er, at vi alle som minimum<br />
skal omgås hinanden i en god tone og<br />
respektere hinandens arbejde. For det<br />
gør alt andet lige livet noget lettere, forklarer<br />
han.<br />
Svære samtaler i gulvhøjde<br />
Han har oplevet, hvordan arbejdet som<br />
sikkerhedsrepræsentant har ændret sig<br />
fra at være noget, som handlede om<br />
støj, røg og møg, til nu hovedsagelig at<br />
handle om psykisk arbejdsmiljø.<br />
Hos SCA Packaging er det psykiske arbejdsmiljø<br />
nemlig ikke lagt i hænderne<br />
på en HR-afdeling, men bliver taget i<br />
gulvhøjde. Det betyder blandt andet,<br />
at han sammen med en sikkerhedsleder,<br />
tillidsmand og teamleder taler med<br />
alle medarbejdere, som har været syge<br />
i mere end 14 dage, for at finde ud af,<br />
hvordan de stille og roligt kan komme i<br />
arbejde igen.<br />
- Det, at vi tager sådan noget som arbejdsfastholdelsessamtaler<br />
på et lidt lavere<br />
niveau, tror jeg virker bedre. Vi har<br />
et meget lavt sygefravær med et korttidsfravær<br />
på 2,5 procent, og jeg oplever,<br />
at folk kommer på forkant inden en<br />
operation og gerne vil aftale, hvordan<br />
de kan komme tilbage på arbejde. Så tilliden<br />
er stor, fortæller han.<br />
Ingen ulykker i et år<br />
SCA Packaging arbejder mod nul arbejdsulykker,<br />
og da <strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong> taler<br />
med Tommy Pilgaard, har virksomhedens<br />
tavle registreret 393 dage uden<br />
ulykker, der medførte sygefravær. Det er<br />
første gang i de 44 år, som virksomheden<br />
har eksisteret, at det er sket.<br />
- Vi arbejder meget systematisk med tingene.<br />
En gang om måneden mødes jeg<br />
med alle sikkerhedsrepræsentanterne,<br />
og vi ser på, hvilke problemstillinger der<br />
er, og hvad APV’en siger, at vi skal arbejde<br />
med. Det betyder, at hvor sikkerhedsrepræsentanterne<br />
før har passet hver sit,<br />
så hjælper de nu hinanden. Vi kører på<br />
tværs af afdelingerne, og det har virkelig<br />
rykket på det psykiske arbejdsmiljø,<br />
fordi sikkerhedsrepræsentanterne går<br />
foran og viser, hvordan man samarbejder,<br />
siger Tommy Pilgaard.<br />
Samtlige medarbejdere har fået en lille<br />
lommebog, hvor de kan registrere alle<br />
potentielle muligheder for en arbejdsulykke,<br />
som de oplever, samt en opsang<br />
fra ledelsen om, at man ikke vil se nogen<br />
komme til skade på jobbet.<br />
- Vi har fået indrapporteret alt lige fra noget,<br />
der ligger på gulvet, til manglende<br />
sikkerhedsanordning på en maskine. I år<br />
har vi fået 551 indberetninger, og indtil<br />
videre er 543 løst. Jeg tror, at vi er nået<br />
så langt i vores arbejde, at vi har fået fat<br />
i adfærden blandt kollegerne. Folk tænker<br />
på sikkerhed i deres arbejde og gør<br />
ikke længere noget tåbeligt, selv om det<br />
er lettere, siger Tommy Pilgaard.<br />
SCA Packaging<br />
SCA Packaging er en af Europas største udbydere af emballage i bølgepap og ejet af den svenske koncern Svenska Cellulosa Aktiebolaget<br />
SCA.<br />
SCA Packaging Danmark består af seks divisioner med 1.200 medarbejdere. I Grenå er der cirka 300 ansatte. www.scapackaging.dk<br />
side 13
Aktionslæring for meda<br />
Af Ingrid Pedersen<br />
Foto Palle Peter Skov<br />
Kunderne k<br />
Klimadiskussionen vil påvirke alle virksomheder fremover<br />
Deltagerne i A/S-Topmødet i Middelfart<br />
den 18. november blev klædt godt<br />
på til de forventninger, der efter klimatopmødet<br />
i København vil tvinge både<br />
virksomheder og forbrugere til at tænke<br />
miljørigtigt.<br />
Chefkonsulent Ole Kirkelund, Center for<br />
Samfundsansvar, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,<br />
fortalte, hvordan virksomhederne<br />
kan arbejde på at blive mere miljørigtige.<br />
- Hele klimadebatten kommer til at påvirke<br />
virksomhederne, og det har stor<br />
På A/S Topmødet i Middelfart lyttede<br />
deltagerne med stor interesse.<br />
betydning for deres værdi, hvordan<br />
de tackler spørgsmålet, sagde han og<br />
nævnte, at det er noget, investorerne og<br />
kunderne ser meget på.<br />
Så både af hensyn til omdømmet og for<br />
at kunne rekruttere og fastholde medarbejdere<br />
og tiltrække kapital skal de<br />
sørge for at arbejde med at være bevidst<br />
om udledning af <strong>CO</strong>2 og andre drivhusgasser.<br />
- De virksomheder, der ikke har været<br />
gode til at tænke klimavenligt, har mistet<br />
op til 65 procent af deres markedsværdi<br />
i løbet af få år, mens andre har<br />
tjent på det. Seks ud af ti virksomheder<br />
Af Ingrid Pedersen<br />
Nyt kursus for erfarne medlemmer af A/S-bestyrelser<br />
01.10.januar<br />
side 14<br />
<strong>CO</strong> <strong>Magasinet</strong><br />
Medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer<br />
skal i 2010 på kursus hos hinanden. Det er Center<br />
for arbejdsliv og læring, LO-skolen, der introducerer<br />
det nye begreb Aktionslæring.<br />
Det betyder, at de erfarne A/S-bestyrelsesmedlemmer,<br />
der deltager i kurset, efter et seminar på skolen<br />
danner grupper og fortsætter lokalt. Som undervisningssted<br />
kan de vælge deres egen virksomhed.<br />
- Tanken er at gøre undervisningen mere virkelighedsnær.<br />
Det giver noget andet at være på kursus<br />
på en arbejdsplads end på et traditionelt undervisningssted,<br />
forklarer Gitte Elstrup, direktør for Center<br />
for arbejdsliv og læring.<br />
Hun understreger, at formålet er at bygge bro<br />
mellem det, kursisterne lærer på kurserne og den<br />
måde, de kan bruge det på i hverdagen.<br />
- På den måde får de mulighed for at afprøve al den<br />
lærdom, de får på kurserne, i praksis, siger hun.<br />
CSR og gennemslagskraft<br />
Indholdet af kurserne kan være alt lige fra ”Hvordan<br />
får jeg mere gennemslagskraft i bestyrelseslokalet”<br />
til ”Hvordan får jeg bragt CSR, Corporate Social<br />
Responsability, ind i bestyrelsen”<br />
I hele undervisningsforløbet får kursisterne stillet<br />
coach og eksperter til rådighed.
æver klima<br />
har allerede mødt kundekrav om, at de<br />
viser samfundsansvar, sagde han.<br />
Ole Kirkelund opfordrede de medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer til at<br />
tage initiativ til at gøre deres virksomhed<br />
mere klimavenlig.<br />
- Det kan man gøre ved at sikre sig ledelsens<br />
opbakning, udpege en klimaansvarlig<br />
og analysere virksomhedens<br />
klimapåvirkning samt opstille mål og<br />
lave en handlingsplan for, hvordan man<br />
kan nå dem, forklarede han.<br />
Center for Samfundsansvar har lavet<br />
et Klimakompas, som virksomheden<br />
kan bruge som inspiration til en mere<br />
klimabevidst adfærd. Læs mere om<br />
Klimakompasset på www.samfundsansvar.dk<br />
Vi lever af det<br />
For nogle af deltagerne er klimabevidsthed<br />
en del af dagligdagen – eller hele<br />
eksistensgrundlaget.<br />
- Energibesparelser er en del af vores<br />
dagligdag på den fede måde, siger Erik<br />
Bülow Nielsen, Rockwool, og tilføjer, at<br />
han gerne havde set, at energibesparelse<br />
havde været en del af boligforbedringspakken.<br />
Hans navnebror Erik Nielsen, Dalum Papir,<br />
siger, at virksomheden i mange år<br />
har arbejdet bevidst på at få de rigtige<br />
miljømærker, så kunderne vælger Dalum<br />
papir.<br />
- Næsten hele produktionen er baseret<br />
på genbrugsfibre, forklarer han og tilføjer,<br />
at virksomheden bruger biobrændsel<br />
og gør meget for at markedsføre sin<br />
miljøvenlige produktion.<br />
Også Allan Lauersen fra E.L.M Kragelund<br />
kender til kunders krav. Virksomheden<br />
producerer blandt andet gaffeltrucks.<br />
- Blandt andet stiller Toyota visse krav<br />
om miljøbevidsthed, fremhæver han.<br />
rbejdervalgte<br />
Kurset er især tænkt som videreuddannelse<br />
for erfarne A/S-bestyrelsesmedlemmer.<br />
- Men inden for den gruppe henvender<br />
det sig til alle – også dem, der måske<br />
ikke føler, de er så aktive i deres bestyrelse,<br />
fremhæver Gitte Elstrup.<br />
Jørn Sand, der er medarbejdervalgt på<br />
Cheminova, er med i gruppen, der har<br />
tilrettelagt den nye uddannelse. Han<br />
ser frem til at prøve en anden undervisningsform<br />
end det traditionelle gruppearbejde.<br />
- Jeg tror, der kan komme noget godt ud<br />
af at holde kursusdage på for eksempel<br />
B&O eller Dantherm, bruge deres erfaringer<br />
og få styrket netværket med de<br />
medarbejdervalgte der, siger han.<br />
Det første kursus har opstartsseminar 25.-27. januar, og i løbet af året er der fem<br />
kursusdage inden afslutningen i september. Alle medarbejdervalgte, der har<br />
gennemført grundkurset og fået lidt erfaring med bestyrelsesarbejdet, kan deltage.<br />
Kontakt undervisningskonsulent Ann Carina Tetschner, act@cefal.dk,eller<br />
tlf.: 4028 4991, hvis du vil med på det første kursus.<br />
side 15
Af Dorthe Kragh<br />
Foto Harry Nielsen<br />
Bæredygtighed<br />
i bestyrelsen<br />
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan bringe bæredygtighed<br />
ind på arbejdspladsen<br />
01.10.januar<br />
side 16<br />
<strong>CO</strong> <strong>Magasinet</strong><br />
Fællestillidsrepræsentant<br />
på Cheminova Gunnar<br />
Krarup Andersen (t.v.) i samtale<br />
med tillidsrepræsentant samme<br />
sted Jørn Sand på Jørlunde.<br />
Mens repræsentanter fra alverdens lande i december<br />
var samlet i København for at diskutere<br />
klimaudfordringer, så var 30 medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer og fagforeningsfolk fra<br />
seks forskellige lande taget til Metalskolen Jørlunde<br />
i Nordsjælland for at snakke om, hvordan de kan<br />
påvirke deres arbejdsplads i en mere bæredygtig<br />
retning.<br />
Det tre dage lange seminar var arrangeret af Europæiske<br />
Medarbejderrepræsentanters Kompetencecenter<br />
(EWPCC), der har <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s formand<br />
Thorkild E. Jensen i bestyrelsen og er oprettet for at<br />
støtte medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i<br />
europæiske selskaber. Seminaret bød blandt andet<br />
på en diskussion om bæredygtige virksomheder,<br />
social ansvarlighed (CSR), og hvordan de kan bruge<br />
virksomhedens CSR-rapport til at lægge en langsigtet,<br />
bæredygtig strategi for, hvordan virksomheden<br />
i sin drift tager hensyn til både mennesker, klima og<br />
økonomi.<br />
Tænk bæredygtighed bredt<br />
Mange medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
føler, at de er fanget mellem ønsket om at<br />
fastholde arbejdspladserne på deres virksomhed i<br />
fremtiden og ønsket om at stille større krav til socialt<br />
ansvar, arbejdsmiljø og respekt for miljøet.<br />
Men debatten gav flere lyst til at tage fat på diskussionen<br />
hjemme på arbejdspladsen.<br />
- Der er ingen tvivl om, at vi nu skal hjem og have<br />
mere indflydelse på vores CSR-rapport. Bæredygtighed<br />
rækker længere, end jeg lige havde tænkt<br />
over, siger Gunnar Krarup Andersen, fællestillidsrepræsentant<br />
og medarbejdervalgt medlem af be styrelsen<br />
på Cheminova i Harboøre og medlem af 3F.<br />
Han deltog på seminaret sammen med sin kollega<br />
Jørn Sand, der også er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem<br />
og tillidsrepræsentant på Cheminova<br />
for elektrikerne og andre faggrupper, der bruger<br />
specialværktøj.<br />
- Vi kan høre på debatten, at vi er lidt foran udlandet<br />
med vores CSR. Men samtidig er det også tydeligt<br />
for mig, at vi i højere grad skal prøve at påvirke vores<br />
CSR. Tidligere har vi haft lidt diskussion i Samarbejdsudvalget,<br />
men vi har ikke haft direkte indflydelse<br />
på den, siger Jørn Sand.<br />
For dem begge har det været inspirerende at møde<br />
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fra<br />
både Tyskland, Italien, Østrig, Frankrig og Polen og<br />
diskutere de udfordringer og problemer, som klimaforandringerne<br />
stiller virksomhederne i.<br />
- Det har været spændende at høre, hvad vores<br />
udenlandske kolleger fortæller, for vi er så vant til<br />
kun at tale med danske kolleger, siger Jørn Sand.
Af Dorthe Kragh<br />
Foto Arkiv<br />
Klimaet truer danske<br />
arbejdspladser<br />
Tusindvis af danske arbejdspladser risikerer at blive nedlagt som følge af energibesparelser.<br />
Regeringen må gøre noget nu, mener LO<br />
25-50.000 danske arbejdspladser er i fare for at blive<br />
nedlagt alene som følge af energieffektivisering<br />
og energiomlægning, hvis Danmark skal skære en<br />
tredjedel af sit energiforbrug.<br />
Derfor er det afgørende, at regeringen støtter en<br />
omstilling af arbejdsmarkedet, så de danske <strong>industri</strong>arbejdere<br />
ikke bliver ofre for klimaforandringerne,<br />
mener LO.<br />
- Vi skal sikre, at det hverken bliver fiskerne i Bangladesh,<br />
bønderne i Afrika eller <strong>industri</strong>arbejderne<br />
i vesten, der betaler prisen for at gøre noget ved<br />
klimaproblemerne. De job, der forsvinder, skal<br />
erstattes af nye fremtidssikrede job, sagde LO’s<br />
formand Harald Børsting i december på konferencen<br />
”Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark”,<br />
som LO arrangerede i samarbejde med Berlingske<br />
Tidende i forbindelse med klimatopmødet<br />
i København.<br />
Han pegede på, at der både er behov for efteruddannelse<br />
og opkvalificering af lønmodtagerne og<br />
en langsigtet klima- og energiplan, som involverer<br />
mere forskning og udvikling af ny energiteknologi.<br />
- Hvis regeringen griber chancen og satser på nye<br />
arbejdspladser inden for grøn energi, vil vi som<br />
samfund komme stærkere ud på den anden side,<br />
fastslog Harald Børsting.<br />
Medarbejdere har de grønne ideer<br />
Men en bæredygtig fremtid afhænger ikke blot af<br />
nye grønne arbejdspladser, men også af at gøre de<br />
nuværende arbejdspladser grønnere. Og her spiller<br />
medarbejderne en central rolle, når det handler<br />
om at få ideer, fordi de ofte ved hvor der sker<br />
energispild og kan se, hvordan en proces kan gøres<br />
smartere, mener LO.<br />
- En aktiv inddragelse af de ansatte er i høj grad<br />
nøglen til et mere bæredygtigt samfund. Produktionen<br />
udvikles i fællesskab, så den bliver renere<br />
og mere omkostningseffektiv. På den måde kan<br />
vi fastholde eksisterende arbejdspladser og skabe<br />
nye, spændende og grønnere job, sagde han.<br />
På konferencen fortalte to virksomheder samt et<br />
netværk af virksomheder om, hvordan de har minimeret<br />
<strong>CO</strong>2-udslippet og gjort deres arbejdsplads<br />
grønnere. Deres erfaringer og 21 andres kan læses<br />
på LO’s hjemmeside: http:<br />
//www.lo.dk/TEMA/Klimapolitik.aspx.<br />
side 17
side 18<br />
Klip fra forbundene<br />
International<br />
fagbevægelse<br />
Højere løn med bedriftsråd<br />
Medarbejderne i tyske virksomheder, hvor<br />
de ansatte er med i ledelsen gennem bedriftsråd,<br />
får langt højere løn end ansatte i<br />
virksomheder uden bedriftsråd. Det gælder<br />
ikke mindst de lavestlønnede og kvinderne<br />
på virksomhederne. Det viser en omfattende<br />
undersøgelse foretaget af Hans-Böckler Stiftelsen<br />
og offentliggjort af det tyske metalarbejderforbund<br />
IG Metall.<br />
Ifølge opgørelsen tjener de lavestlønnede i<br />
gennemsnit 14,0 procent mere i virksomheder<br />
med bedriftsråd. Kvinderne ligger hele<br />
18,9 procent højere og mændene 11,0 procent.<br />
I de højeste indtægtsgrupper er lønnen<br />
i gennemsnit 8,6 procent højere i virksomheder<br />
med bedriftsråd. Hos kvinderne 12,0 og<br />
for mændenes vedkommende 6,7 procent.<br />
Ud over højere lønninger er der andre fordele<br />
i virksomheder med bedriftsråd. Arbejdstiden<br />
er generelt kortere, ligesom der er langt<br />
bedre uddannelsesmuligheder og færre arbejdskonflikter.<br />
I 2010 skal der være valg til de tyske bedriftsråd,<br />
der på mange måder svarer til den danske<br />
ordning med medarbejdervalgte i bestyrelserne.<br />
13 fængslet i Tyrkiet<br />
Den internationale sammenslutning af fagforbund<br />
ITUC har sendt en skarp protest til<br />
Kan redde arbejdspladser<br />
”Hvis de vil, kan politikerne redde flere<br />
tusinde danske arbejdspladser, der i disse<br />
måneder nedlægges eller flyttes til udlandet.<br />
Byggeriet er den eneste motor, som kan<br />
sætte gang i produktionen. Derfor efterlyser<br />
vi en massiv vækstpakke til byggeriet.<br />
Regeringen har pumpet milliarder af kroner<br />
ud i økonomien, men skattelettelser og<br />
SP-penge har ikke sat gang i den danske økonomi.<br />
Krisen slår derfor benhårdt igennem i<br />
træ- og møbel<strong>industri</strong>en, der mister job i et<br />
omfang som aldrig før.”<br />
Industrigruppeformand Flemming Andersen<br />
i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg).<br />
den tyrkiske regering over endnu et alvorligt<br />
overgreb mod de faglige rettigheder i Tyrkiet.<br />
Den lange liste af overtrædelser rejser tvivl<br />
om den tyrkiske regerings vilje til at overholde<br />
sine forpligtelser i henhold til internationale<br />
regler, mener ITUC.<br />
Baggrunden for den nye protest er anholdelsen<br />
af hele ledelsen for fagforbundet Nakliyat<br />
Is, der organiserer transportarbejdere, og en<br />
ransagning af fagforbundets kontorer.<br />
13 af de anholdte er fortsat fængslet, heriblandt<br />
fagforbundets formand og generalsekretær.<br />
Politiet har også ransaget deres<br />
private boliger og fagforeningens lokaler i<br />
Istanbul, Konya og Gebze.<br />
Ifølge politiet er de anholdte anklaget for at<br />
have organiseret ”et kriminelt syndikat for at<br />
opnå finansiel profit”. Og som i flere tidligere<br />
sager har de fængsledes advokater ikke fået<br />
adgang til deres klienters sagsmapper.<br />
ITUC er dybt bekymret over, at fagforeningerne<br />
bliver anklaget alene for at kæmpe for<br />
deres medlemmers rettigheder.<br />
137 journalister<br />
dræbt i 2009<br />
Den internationale sammenslutning af journalistforbund<br />
IFJ opfordrer regeringer og FN<br />
til at gøre væsentligt mere for at beskytte<br />
Farlig flysikkerhed<br />
”Sikkerhedsniveauet er blevet farligt lavt<br />
ombord på Europas fly. En arbejdsuge på<br />
op til 60 timer som standard vil medføre<br />
dødtrætte piloter og et udmattet kabinepersonale.<br />
Efter en arbejdsdag på 14 timer i<br />
gennemsnit er flypersonalets reaktionsevne<br />
dramatisk nedsat, så begrebet flyskræk får<br />
derfor en ny og skræmmende dimension for<br />
de mange tusinde passagerer, der hver dag<br />
lægger deres liv i flypersonalets hænder.”<br />
Næstformanden i Flybranchens Personale<br />
Union (FPU) Thilde Waast i Service (Serviceforbundet).<br />
FPU er med i en europæisk kampagne,<br />
der skal fokusere på, at en ny EU-lov<br />
sætter flysikkerheden over styr.<br />
medierne. Det sker på baggrund af, at der i<br />
2009 blev dræbt 137 journalister og medieansatte.<br />
Det er det højeste antal dræbte nogensinde<br />
på et år.<br />
Filippinerne, Mexico og Somalia var i det forløbne<br />
år de farligste steder for journalister. I<br />
2008 var antallet af dræbte journalister 109.<br />
I Irak, der i flere år har været det farligste sted<br />
i verden for journalister, blev ”kun” fem dræbt<br />
i 2009 mod 16 året før.<br />
Filippinerne topper listen med hele 38 dræbte<br />
journalister og mediearbejdere i 2009.<br />
Heraf blev hele 31 dræbt ved en massakre i<br />
landets Maguindano-provins i november.<br />
I 2008 var Irak, Indien og Mexico de farligste<br />
lande i verden at arbejde i for journalister. Rusland<br />
kom i 2009 ind på top-fem listen med 6<br />
dræbte efter Filippinerne 38, Mexico 13, Somalia<br />
9 og Pakistan 7.<br />
Krisen rammer de<br />
unge i Tyskland<br />
Den økonomiske krise rammer især de unge<br />
i Tyskland, hvor nu 322.000 personer under<br />
25 år er arbejdsløse. Ifølge den tyske faglige<br />
landsorganisation DGB har to ud af tre unge,<br />
der er ved at afslutte deres uddannelse, ikke<br />
udsigt til noget job efter uddannelsen. Og<br />
sammenlignet med året før er arbejdsløsheden<br />
for de unge steget med 0,6 procent.<br />
Ifølge det tyske Bundesagentur für Arbeit var<br />
arbejdsløsheden blandt unge under 25 år i<br />
november 2009 30.000 højere end i samme<br />
Nej til ringere uddannelse<br />
”Det er udtryk for total mangel på viden, når<br />
bl.a. lederen af Viborg Ungdomsskoleklub,<br />
Jakob Rex, hævder, at mange erhvervsskoleuddannelser,<br />
herunder uddannelsen som<br />
automekaniker, har alt for høje niveauer<br />
i fx naturfag og engelsk. Og det er lige så<br />
forkert, når undervisningsminister Bertel<br />
Haarder (V) giver ham ret.”<br />
”Nogle elever kommer fra folkeskolen og<br />
har et niveau i de almene fag, som er alt for<br />
ringe til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.<br />
Folkeskolen har simpelthen ikke<br />
kunnet løfte denne opgave. Derfor er det<br />
helt hen i vejret at påstå, at det skulle være<br />
en løsning, hvis erhvervsskolerne sænker<br />
niveauet", siger forbundssekretær i Dansk<br />
Metal Per Påskesen til www.danskmetal.dk
01.10.januar<br />
side 19<br />
<strong>CO</strong> <strong>Magasinet</strong><br />
måned året før, og i hele 2009 steg arbejdsløsheden<br />
blandt Tysklands unge væsentligt<br />
mere end den samlede ledighed.<br />
Israel snyder fattige<br />
gæstearbejdere<br />
Omkring 30.000 gæstearbejdere fra blandt<br />
andet Thailand, Nepal, Sri Lanka og fra palæstinensiske<br />
områder arbejder under uhyggelige<br />
forhold på landbrug i Israel. Det fremgår<br />
af en undersøgelse fra den højt respekterede<br />
arbejdsretsorganisation i Israel Kav LaOved.<br />
Mange af gæstearbejderne er blevet frataget<br />
deres pas og er reelt ofre for menneskehandel,<br />
hedder det i rapporten. Arbejdere fra<br />
Thailand skal betale 7.-8.000 dollar (mellem<br />
36.000 og 41.000 kroner) til mellemhandlere<br />
for at få en arbejdskontrakt. Det er en enorm<br />
sum, der reelt binder dem til arbejdsgiverne.<br />
Ifølge rapporten er 90 procent af gæstearbejderne<br />
tvunget til ulovligt overarbejde, ofte<br />
syv dage om ugen. En thailandsk arbejder<br />
beretter, at han rutinemæssigt er tvunget til<br />
hårdt arbejde i 85 timer om ugen. Det er 150<br />
procent mere end Israels lovmæssige grænse<br />
for overtid – den lovmæssige ugentlige arbejdstid<br />
er 43 timer med en grænse på 12<br />
timers overarbejde. I en kibbutz har gæstearbejderne<br />
kun en fridag pr. måned.<br />
70 procent af gæstearbejderne beretter, at<br />
de rutinemæssigt bliver snydt for deres retmæssige<br />
løn. Thailandske gæstearbejdere<br />
Ældre mere effektive<br />
Dansk Arbejdsgiverforening og mange andre<br />
giver hele tiden efterlønnen skyld for, at<br />
ansatte forlader arbejdsmarkedet tidligt.<br />
Men i virkeligheden har arbejdsgiverne selv<br />
en betydelig del af ansvaret. Hvis de løbende<br />
uddanner deres personale, så fortsætter de<br />
længere. De kan også med fordel tilbyde<br />
ældre mindre fysisk tungt arbejde, viser ny<br />
nordisk forskning.<br />
Det er ikke så meget alderen, der afgør,<br />
hvornår folk holder op med at arbejde, som<br />
balancen mellem de krav, der stilles til dem<br />
og deres ressourcer. Forskerne kalder det<br />
arbejdsevnen.<br />
Og det viser sig, at de ældre, der bevarer<br />
arbejdsevnen, faktisk er mere effektive end<br />
deres yngre kolleger.<br />
www.fagbladet.dk (3F).<br />
får en løn på 2,99 til 3,09 dollar (op mod 16<br />
kroner) per time, mens den officielle mindsteløn<br />
i Israel er 5,51 dollar (28,60 kroner).<br />
Endnu værre er det med overtidsbetalingen,<br />
og på nogle farme bliver lønningerne ulovligt<br />
tilbageholdt i uger eller måneder. Desuden<br />
får gæstearbejdere ikke de lovmæssige fridage<br />
og sygeorlov. På mindst en farm er gæstearbejderne<br />
blevet truet med deportation,<br />
hvis de ikke arbejdede hurtigere. Dertil kommer,<br />
at de fleste er indlogeret under uhumske<br />
og primitive forhold.<br />
Skuffelse over<br />
klimatopmødet<br />
Den internationale faglige sammenslutning<br />
ITUC er skuffet over resultatet af klimatopmødet<br />
i København i december 2009, da regeringerne<br />
opgav at nå frem til en bindende<br />
aftale for at undgå katastrofale klimaforandringer.<br />
- Det lykkedes ikke verdens ledere at bilægge<br />
deres uoverensstemmelser i København. Regeringerne<br />
må bilægge disse uoverensstemmelser<br />
og nå frem til en bindende aftale om<br />
reduktion af udledningen af drivhusgasser i<br />
2010 som en hastesag, siger generalsekretær<br />
Guy Ryder, ITUC. Alternativet i form af<br />
uhyre tab af liv såvel som uhyre økonomiske<br />
og beskæftigelsesmæssige omkostninger er<br />
uoverskueligt.<br />
Den danske model vakler<br />
”Vi vil gerne gøre op med den myte, at man<br />
som ledig får 90 procent af sin løn. Det der<br />
med, at det kan betale sig at være arbejdsløs,<br />
det gider vi ikke høre mere.<br />
Det tør svagt siges. Siden 1982 er dagpengene<br />
styrtdykket, så en elektriker i dag<br />
typisk kun får 43 procent af sin løn, hvis<br />
han er så uheldig at blive ledig. Udhulingen<br />
af dagpengene truer den danske såkaldte<br />
trebenede ordning, som udlandet ellers i så<br />
høj grad misunder os. Ordningen, der også<br />
kaldes den danske model, består af tre dele:<br />
Det skal være nemt at hyre og fyre, men til<br />
gengæld skal de ledige kompenseres økonomisk,<br />
så de ikke må gå fra hus og hjem.”<br />
Næstformand Jan Jensen i Elektrikeren<br />
(Dansk El-Forbund).<br />
Mercedes-ansatte<br />
bevarer deres job<br />
Ansatte ved Mercedes-fabrikkerne i Sindelfingen<br />
i Sydtyskland bevarer tilsyneladende<br />
deres job efter voldsomme protestaktioner<br />
mod udflytning af dele af produktionen til<br />
USA.<br />
I november 2009 meddelte Daimler-koncernen,<br />
at den planlagde at flytte produktionen<br />
af Mercedes C-klasse modellen beregnet for<br />
det amerikanske marked fra Sindelfingen<br />
til en fabrik i Alabama i USA. Meddelelsen<br />
skabte voldsom uro blandt de 37.000 ansatte<br />
ved bilfabrikken i Sindelfingen. Bedriftsrådet<br />
og metalarbejderforbundet IG Metall arrangerede<br />
en række protestaktioner inden for<br />
og uden for fabrikken. Hver aktion samlede<br />
10.000-15.000 af fabrikkens arbejdere.<br />
Som følge af presset fra bedriftsrådet og fagforbundet<br />
indgik ledelsen kort før jul en aftale<br />
med de ansatte, der udelukker ufrivillige fyringer<br />
helt frem til december 2019 omfattende<br />
den samlede arbejdsstyrke i Sindelfingen.<br />
Ifølge den internationale sammenslutning af<br />
metalarbejderforbund IMF bekræfter aftalen<br />
desuden, at fabrikken i Sindelfingen skal<br />
fremstille Daimler-gruppens luksusbiler, ligesom<br />
2.700 job oprettes til nye produktioner.<br />
Ulovligt at fyre ansatte med syge<br />
børn<br />
”Vi har i efteråret senest vundet to sager, der<br />
fastslår, at det er i strid med Forskelsbehandlingsloven<br />
at fyre en mor eller en far, der har<br />
fravær på grund af barnets alvorlige sygdom.<br />
Man er simpelthen beskyttet på samme<br />
måde som en gravid medarbejder på barsel.<br />
Mange erhvervsvirksomheder tror, at fravær<br />
på grund af et barns sygdom er gyldig<br />
fyringsgrund på samme måde som medarbejderens<br />
meget fravær på grund af sygdom<br />
– men forældre har ret til at tage orlov fra<br />
arbejdet for at passe alvorligt syge børn. Og<br />
HK/Privat kan altså nu slå fast, at det er i strid<br />
med Forskelsbehandlingsloven at fyre forældre<br />
på pasningsorlov, siger juridisk konsulent<br />
Jeanette Hahnemann, HK, til www.hk.dk/<br />
privat<br />
side 19
Danske noter<br />
Ledigheden fortsætter med<br />
at stige<br />
Fra oktober til november steg ledigheden<br />
med 5.000 personer fra 4,2 til 4,4 procent af<br />
arbejdsstyrken, viser tal fra Danmarks Statistik.<br />
Det betyder, at køen af ledige i november<br />
nåede op på 122.700 personer, og det er den<br />
højeste ledighed siden januar 2006.<br />
Ledigheden nåede det laveste niveau i nyere<br />
tid i juni 2008 med 45.800 ledige personer.<br />
Siden da er ledigheden steget med 76.900<br />
personer, svarende til 168 procent. Det svarer<br />
til, at ledighedskøen er vokset med 4500<br />
personer i gennemsnit hver måned siden<br />
sommeren 2008.<br />
Samtlige landsdele har oplevet stigende ledighed<br />
siden august. Det er især gået ud over<br />
Vestjylland med en stigning på 25 procent<br />
og Sydjylland med 22 procent. Omvendt har<br />
Bornholm kun oplevet en stigning på to procent<br />
i samme periode.<br />
Nordisk krav om handling<br />
Den økonomiske krise kræver en målrettet<br />
og effektiv indsats nu. Sådan lyder det fra IN,<br />
organisationen for <strong>industri</strong>ansatte i Norden,<br />
der frygter, at massiv ledighed vil præge de<br />
nordiske lande i både 2010 og 2011.<br />
IN kræver derfor i et åbent brev til de nordiske<br />
regeringer, at regeringerne tager ansvaret for<br />
både beskæftigelsen og de klimabeslutninger,<br />
som forandringerne i klimaet fordrer.<br />
- Industriproduktionen i de nordiske lande<br />
er et nødvendigt grundlag for finansieringen<br />
af vore velfærdssamfund. Samtidig står især<br />
<strong>industri</strong>produktionen over for store udfordringer<br />
som følge af allerede gennemførte<br />
og kommende politiske beslutninger om<br />
at mindske udledningen af drivhusgasser.<br />
Industrien er en central del af løsningen på<br />
klimaudfordringerne, og vi er parate til at påtage<br />
os vores del af opgaven, skriver IN.<br />
De nordiske regeringer skal til gengæld satse<br />
målrettet på at styrke den forskning og udvikling,<br />
som er forudsætningen for den nordiske<br />
<strong>industri</strong>s muligheder på verdensmarkedet,<br />
fastslår IN.<br />
Samtidig peger IN på, at der skal satses på<br />
videreuddannelse af alle gruppe i <strong>industri</strong>en.<br />
Stor fusion i pensionsbranchen<br />
godkendt<br />
Industriens Pension får over 50.000 nye medlemmer,<br />
når selskabet fusionerer med pensionskasserne<br />
for ansatte i fødevare<strong>industri</strong>en.<br />
Industriens Pension overtager administrationen<br />
af pensionsordningerne 1. februar 2010.<br />
Det kan ske, efter Finanstilsynet har givet tilladelse<br />
til, at Pensionskassen for Nærings- og<br />
Nydelsesmiddelområdet (PNN PENSION) og<br />
Pensionskassen for Håndværk og Industri<br />
(PHI pension) fusionerer med Industriens<br />
Pensionsforsikring.<br />
- Sammenlægningen med Industriens Pension<br />
giver vores medlemmer nye valgmuligheder,<br />
og deres pensionsmidler bliver fortsat<br />
aktivt forvaltet. Historisk har medlemmerne<br />
af Industriens Pension haft et merafkast i<br />
forhold til de fleste andre pensionsselskaber,<br />
siger Ole Wehlast, der er formand for begge<br />
pensionskasser og forbundsformand for Fødevareforbundet<br />
NNF.<br />
En god dag for de faglærte<br />
LO glæder sig over, at globaliseringsaftalen<br />
fra slutningen af sidste år giver et stort løft til<br />
erhvervsuddannelserne. Det siger LO-sekretær<br />
Ejner K. Holst i en kommentar.<br />
– Det er meget opløftende, at parterne nu<br />
for alvor giver erhvervsskolerne et løft. Det<br />
er godt for de unge, som har brug for gode<br />
uddannelser. Og det er godt for samfundet,<br />
fordi de faglærte kan skabe den vækst, som<br />
Danmark skal leve af i fremtiden.<br />
Han glæder sig især over, at erhvervsskolerne<br />
har fået et årligt løft på 133 millioner kroner<br />
oven i de 327 millioner kroner fra globaliseringspuljen,<br />
som videreføres med aftalen.<br />
Blandt de konkrete initiativer i globaliseringsaftalen<br />
fremhæver han blandt andet, at indsatsen<br />
for de svageste unge styrkes, at der<br />
nu satses på en styrkelse af hovedforløbet, så<br />
flere unge gennemfører, at der gives en klækkelig<br />
økonomisk bonus til de arbejdsgivere,<br />
der tager elever, og at der skal arbejdes med<br />
kvaliteten af skolepraktikken, blandt andet<br />
ved at se på muligheden for egentlig produktion<br />
i skolepraktikken.<br />
01.10.januar<br />
side 20<br />
<strong>CO</strong> <strong>Magasinet</strong><br />
Nyt om pension<br />
Ny pensionshåndbog for tillidsrepræsentanter og forbund<br />
Sammen med dette nummer af <strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong> får du den nye<br />
udgave af pensionshåndbogen fra Industriens Pension.<br />
Pensionshåndbogen er et værktøj for alle, der gerne vil sikre, at<br />
medlemmerne i Industriens Pension får det fulde udbytte af deres<br />
pensionsordning.<br />
- Medlemmerne risikerer at snyde sig selv, hvis de ikke er opmærksomme<br />
på, hvornår de bør kontakte os. Derfor har det stor betydning,<br />
at tillidsrepræsentanter og ansatte i fagforbundenes lokalafdelinger<br />
kan fortælle om pensionsordningen, når det er relevant,<br />
siger Jens Almegaard, der er kommunikationschef i Industriens<br />
Pension.<br />
I håndbogen kan du læse om, hvordan medlemmerne er sikret<br />
en opsparing til alderdommen og om, hvordan de er forsikret ved<br />
kritisk sygdom, tab af erhvervsevnen og dødsfald.<br />
Du kan også læse om de andre situationer, hvor pensionsordningen<br />
kommer ind i billedet. Efter hvert hovedafsnit finder du en<br />
oversigt med forslag til, hvordan du i de forskellige situationer kan<br />
hjælpe medlemmerne.
Af Dorthe Kragh<br />
Sygdom giver ret<br />
til ny feriefridag<br />
Ny voldgift fastslår, at sygdom på en feriefridag kan give ret til en<br />
erstatningsfridag<br />
Ansatte i <strong>industri</strong>en har ret til en ny feriefridag, hvis sen dagen inden feriefridagen, mister man retten til<br />
de bliver syge forud for en feriefridag. Det fastslår en ny feriefridag.<br />
en ny voldgiftskendelse.<br />
- Det betyder, at hvis man skal afholde en feriefridag<br />
Arbejdsgiverne i DI havde ellers fastholdt, at hvis på en fredag og går hjem torsdag klokken 13.59,<br />
man blev syg på sin feriefridag,<br />
fordi man er blevet syg, så har man krav på en<br />
så var den tabt, mens<br />
ny feriefridag. Men bliver man først<br />
<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> var af den<br />
syg klokken 16.01, når man er<br />
opfattelse, at sygdom<br />
gået fra arbejde, så har man ikke<br />
på en feriefridag skulle<br />
ret til en erstatningsdag, forklarer<br />
udløse en ny feriefridag.<br />
Jesper Kragh-Stetting.<br />
Hvilket voldgiften nu har<br />
givet <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> ret i.<br />
Regler aldrig drøftet<br />
- Kendelsen er vigtig<br />
af den grund,<br />
fridage er opstået, fordi reg-<br />
Tvisten om sygdom under ferie-<br />
at medarbejderne<br />
nu har krav<br />
ændret ved overenslerne<br />
om feriefridage blev<br />
på erstatningsfrihed,<br />
hvis de bli-<br />
i 2000, da tre børnefrikomstforhandlingernver<br />
syge på en feriefridag.<br />
De har altså ret til at<br />
konverteret til fem feriefridage til<br />
dage og en feriefridag blev<br />
beholde feriefridagen og lægge den<br />
alle. Men trods ændringerne blev<br />
på et andet tidspunkt,<br />
reglerne for erstatningsferiefridage<br />
i forbindelse med sygdom<br />
siger juridisk konsulent<br />
i <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> Jesper<br />
ikke drøftet.<br />
Kragh-Stetting, som<br />
DI hævdede derfor, at reglerne<br />
har ført sagen.<br />
fra overenskomstforhandlingerne i<br />
Retten til en ny feriefridag<br />
afhænger dog af, hvornår man bliver syg. For i modsætning<br />
til reglerne for sygdom i forbindelse med<br />
ferie, så har man kun krav på en ny feriefridag, hvis<br />
man er sygemeldt forud for feriefridagen. Bliver<br />
§også<br />
1998 ikke længere gjaldt, fordi der i 2000<br />
var vedtaget et nyt regelsæt.<br />
<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> fastholdt, at da temaet ikke blev drøftet,<br />
måtte reglerne fra 1998, der gav ret til erstatningsfrihed,<br />
fortsat gælde – hvilket voldgiften altså<br />
man først syg, efter at man har forladt arbejdsplad-<br />
mente.<br />
side 21
nyt format virksomhedsoverdragelse.indd 1 11/11/09 13:48:10<br />
1<br />
Faglig orientering<br />
Her bringes de seneste informationer om blandt andet <strong>CO</strong>-<br />
Meddelelser til medlemsforbundene, nye pjecer og tryksager,<br />
kurser og konferencer, faglige voldgifter, OK-nyt m.v.<br />
Yderligere oplysninger ligger på <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s hjemmeside<br />
www.co-<strong>industri</strong>.dk. Adgangen til faglige voldgiftskendelser,<br />
OK-delen, skifteholdsprogram, <strong>CO</strong>-Meddelelser, <strong>CO</strong>/DI-aftaler,<br />
A/S-Service og ESU-Service under Medlemsservice på hjemmesiden<br />
er forbeholdt medlemmer og kræver et særligt password.<br />
Du kan se mere om, hvordan du får password på hjemmesiden.<br />
Pjecer og Tryksager<br />
01.10.januar<br />
side 22<br />
<strong>CO</strong> <strong>Magasinet</strong><br />
Håndbog om<br />
virksomhedsoverdragelse<br />
<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> har lavet ”Håndbog om Virksomhedsoverdragelse”.<br />
Den beskriver de<br />
forhold, som tillidsrepræsentanter skal<br />
være opmærksomme på, når en virksomhed<br />
eller en del heraf bliver overdraget fra<br />
en arbejdsgiver til en anden.<br />
Håndbogen er delt op i to dele. I første del<br />
beskrives, hvad en virksomhedsoverdragelse<br />
egentlig er. I anden del er en gennemgang<br />
af de konsekvenser en virksomhedsoverdragelse<br />
har.<br />
Håndbogen kan bestilles på adressen:<br />
www.co-<strong>industri</strong>.dk/pjecer eller downloades<br />
Trucks i <strong>industri</strong>en<br />
Industriens Branchearbejdsmiljøråd har<br />
lavet en vejledning om trucks i <strong>industri</strong>en.<br />
Vejledningen er opdelt i tre hovedafsnit<br />
om henholdsvis arbejdsmiljøkrav til<br />
trucks, anskaffelse af trucks og tjeklister.<br />
Da der er tale om helt generelle krav fra<br />
myndigheder suppleret med parternes<br />
ønsker om niveau og praksis for arbejdet<br />
i og med trucks, kan vejledningen anvendes<br />
i alle virksomheder, der benytter<br />
trucks.<br />
Eksemplarer kan bestilles på:<br />
www.co-<strong>industri</strong>.dk/pjecer og den kan<br />
downloades på www.i-bar.dk<br />
Det gode liv nr. 3/2009<br />
Træ- og møbel<strong>industri</strong>en har udsendt<br />
det seneste nummer af magasinet Det<br />
gode liv om arbejdsmiljø på området.<br />
I dette nummer er der blandt andet<br />
sat fokus på, hvordan man på Junckers<br />
Industri A/S har reduceret antallet af<br />
ulykker ved at sætte fokus på den enkeltes<br />
betydning for at hindre ulykker.<br />
Eksemplarer kan bestilles på www.co<strong>industri</strong>.dk/pjecer<br />
eller downloades fra<br />
hjemmesiden www.kenderdudet.dk<br />
fra samme adresse.<br />
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§<br />
Virksomhedsoverdragelse<br />
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§<br />
Håndbog om<br />
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§<br />
Virksomhedsoverdragelse<br />
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§<br />
§<br />
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§<br />
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§<br />
A/S Nyt nr. 2/2009<br />
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§<br />
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§<br />
Det sidste nummer af A/S Nyt i 2009 har §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§<br />
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§<br />
først og fremmest klima på dagsordenen, §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§<br />
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§<br />
blandt andet fordi A/S Topmødet i november<br />
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§<br />
havde samme dagsorden. Og topmø-<br />
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§<br />
Mærkning af kemikalier<br />
det fylder en del i nyhedsbrevet.<br />
I starten af 2009 trådte en ny EUforordning<br />
Her kan du blandt andet læse om, hvorfor det kan betale sig<br />
om mærkning og klas-<br />
for virksomhederne at få en klimastrategi. Der er også en artikel<br />
sificering af kemikalier i kraft.<br />
om, hvordan en virksomheds bestyrelsesmøder kan ændre Derfor er der nu lavet en vejledning, som er tænkt som et<br />
sig, når virksomheden får nye ejere.<br />
redskab til virksomhedernes arbejde med at efterkomme<br />
Derudover er der en opfølgning på en artikel fra forrige nummer<br />
forordningen, blandt andet i forbindelse med at lave arbejds-<br />
af A/S Nyt, hvor Jørgen Steensgaard Madsen fra Novenco pladsbrugsanvisninger.<br />
og Else Modvig Hansen fra Nissens fortalte om at have været Vejledningen indeholder blandt andet oplysninger om vigtige<br />
på et kursus som nye medarbejdervalgte i deres virksomhedsbestyrelser.<br />
datoer, oversigter og forklaring på betydningen af nye<br />
farepiktogrammer i forhold til gamle, ændringer i fareetiketter,<br />
Nyhedsbrevet udsendes af henholdsvis <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>, GIMK,<br />
oversættelse af gamle klassificeringer samt oversigt over,<br />
BAT samt Handelskartellet til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.<br />
hvem der skal gøre hvad.<br />
Nyhedsbrevet kan bestilles på adressen www.co-<br />
Vejledningen er lavet af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,<br />
<strong>industri</strong>.dk/pjecer<br />
og eksemplarer kan bestilles på www.co-<strong>industri</strong>.dk/pjecer<br />
eller downloades fra www.i-bar.dk
<strong>CO</strong>-Meddelelser<br />
Meddelelserne bringes i den rækkefølge, de er udsendt til<br />
medlemsforbundene.<br />
2009/106<br />
ISS Facility/ISS Document – Virksomhedsoverdragelse.<br />
Lønsystemer - timelønnede<br />
<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> har i samarbejde med DI revideret pjecen ”Metodevejledning<br />
til lønsystemer - timelønnede”.<br />
Pjecen er organisationernes bud på, hvordan virksomhederne<br />
kan udarbejde lønsystemer på en enkel og overskuelig måde,<br />
og den kommer med bud på, hvilke elementer der kan indgå i<br />
denne sammenhæng.<br />
Yderligere eksemplarer<br />
af pjecen kan<br />
bestilles på:<br />
www.co-<strong>industri</strong>.<br />
dk/pjecer<br />
2009/108<br />
Fyraftensmøder – Få styr på arbejdsmiljøet.<br />
2009/107<br />
Håndbog om virksomhedsoverdragelse.<br />
2009/111<br />
Danfoss Universe A/S – Overenskomstforhandlinger 2010.<br />
2009/112<br />
Pjece - Vejledning om trucks i <strong>industri</strong>en.<br />
2009/113<br />
Pjece – Kemikalier – ny mærkning og klassificering.<br />
2009/116<br />
<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>. Telefonvagt 4. december 2009.<br />
Lønsystemer - funktionærer<br />
<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> har i samarbejde med DI<br />
revideret pjecer ”Metodevejledning til<br />
lønsystemer - funktionærer”.<br />
Pjecen er organisationernes bud på, hvordan virksomhederne<br />
kan udarbejde lønsystemer på en enkel og overskuelig måde,<br />
og den kommer med bud på, hvilke elementer der kan indgå i<br />
denne sammenhæng.<br />
Yderligere eksemplarer af pjecen kan bestilles på:<br />
www.co-<strong>industri</strong>.dk/pjecer<br />
OK-Nyt<br />
Vederlag til tillidsrepræsentanter<br />
Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond skriver ud til alle<br />
de tillidsrepræsentanter, som har fået udbetalt vederlag, efter<br />
de er fratrådt, og kræver pengene ført tilbage til fonden.<br />
<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> skal i den forbindelse gøre opmærksom på <strong>CO</strong>-<br />
Meddelelse 2007/074 fra den 3. juli 2007. Den slår blandt andet<br />
fast, at Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond skal<br />
være underrettet om fratrædelse den 10. i den efterfølgende<br />
måned.<br />
Det er derfor væsentligt, at forbundet og afdelingen tilrettelægger<br />
arbejdet sådan, at tidsfristen kan overholdes, og at<br />
man gør tillidsrepræsentanterne opmærksom på, at det meddeles<br />
de relevante steder, når de fratræder.<br />
2009/114<br />
Vederlag til tillidsrepræsentanter.<br />
2009/118<br />
Faglig voldgift – Bang & Olufsen.<br />
2009/117<br />
Faglig voldgift – Danish Crown.<br />
2009/115<br />
Det gode liv nr. 3/2009.<br />
2009/119<br />
A/S Nyt nr. 2/2009.<br />
2009/121<br />
TDC A/S/Dong Energy A/S Fibernetforretning – virksomhedsoverdragelse.<br />
2009/109<br />
Pjece. Metodevejledning til lønsystemer – timelønnede.<br />
2009/110<br />
Pjece. Metodevejledning til lønsystemer – funktionærer.<br />
side 23
Af Dorthe Kragh<br />
PP<br />
Farvel til<br />
faldulykker<br />
Ny kampagne vil stoppe de mange fald- og snubleulykker,<br />
som hvert år sker i <strong>industri</strong>en<br />
8.000 ansatte i <strong>industri</strong>en falder hvert år over<br />
en frithængende ledning, glider i en olieplet<br />
eller vrider foden om på et hullet cementgulv.<br />
Så mange ulykker bliver i hvert fald indberettet<br />
til Arbejdstilsynet. I virkeligheden snubler<br />
og falder mange flere på deres arbejdsplads.<br />
Ofte sker der ikke de store skader, men et fald<br />
kan hurtigt udvikle sig til brækkede lemmer,<br />
sygefravær og i værste fald varige mén.<br />
Derfor vil en ny kampagne nu sætte spot på de<br />
mange små og store hændelser, som let kan<br />
undgås ved lidt omtanke og opmærksomhed.<br />
Kampagnens budskab er simpelt: Faldulykker<br />
sker altid kun for de andre, så pas godt på dine<br />
kolleger.<br />
PAS PÅ DINE<br />
KOLLEGER<br />
Det er Industriens Branchearbejdsmiljøråd<br />
(I-BAR), der står bag kampagnen, som blandt<br />
andet også byder på lyden af en hulkende kollega,<br />
der kan downloades til mobiltelefonen –<br />
en lyd, der gerne skulle minde en om at rydde<br />
op efter sig og fjerne potentielle farer, når man<br />
ser dem.<br />
- Det handler jo i bund og grund om at tænke<br />
sig om. Om at flytte den spand, som kollegerne<br />
kan falde over, eller fjerne en løsthængende<br />
ledning. Vi skal ikke kun tænke på, om<br />
vi selv kan komme til skade, men også på, om<br />
kollegerne kan falde, siger miljøsekretær hos<br />
<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> Michael Jørgensen.<br />
Han håber samtidig, at både chefer og mellemledere<br />
vil tage en dialog med medarbejderne<br />
om, hvordan de<br />
sammen forebygger faldulykker.<br />
- Det vil jo være skønt,<br />
hvis lederne også vil<br />
flytte den stige, som<br />
står i vejen, eller samle<br />
plastic op fra gulvet, når<br />
de nu alligevel kommer<br />
forbi det. Vi<br />
skal have ændret<br />
holdningen til de<br />
små ting, som kan<br />
skabe en ulykke, og<br />
her er lederne rollemodeller,<br />
fastslår<br />
han.<br />
Læs mere om<br />
kampagnen på:<br />
www-i-bar.dk<br />
Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428<br />
PAS PÅ DIN<br />
KOLLEGE