8 - Hjerneskadeforeningen

More documents

Recommendations

Info

totalskadet Af Mogens Wiederholt, Direktør, Spastikerforeningen nuværende debat er måske i virkeligheden ikke først og fremmest økonomisk, men afslører snare et totalt fravær af vision og målsætning på handicapområdet. Det vi i øjeblikket er vidne til, er ikke – som nogen forsøger at fremstille det – en prioriterings- og fordelingspolitisk debat, som er en helt nødvendig forudsætning for en rimelig og retfærdig fordeling af ressourcerne i vores samfund. Det har intet med fordelingspolitik eller prioriteringsdebat at gøre, at spille forskellige grupper ud mod hinanden, ved at appellere til misundelse og fremdrage tilfældige enkelteksempler. Det vi i øjeblikket er vidne til, er en retningsløs slingrekurs, hvor økonomisk betrængte og afmægtige kommunalpolitikere skyder i øst og vest, fordi ingen ved, hvad vej de skal gå. Uanset hvem der har regeringsmagten efter et valg, må kravet derfor være, at der formuleres en egentlig national handicappolitik. En ordentlig og anstændig handicappolitisk debat kan kun komme i stand, hvis den bygger på en fælles forståelse. Myndigheder og handicaporganisationer må, med udgangspunkt i handicapkonventionen, bekræfterover for hinanden, hvad det er for værdier og principper, der skal lægge til grund for handicappolitikken. Der er behov for en vision og en overordnet målsætning for handicappolitikken i Danmark. Det indebærer selvfølgelig også, at vi som handicaporganisation er klar til at gå i dialog om, hvor og hvordan midlerne på handicapområdet kan bruges med størst effekt. Besparelser er ikke nødvendigvis det samme som forringelser. Det kan også være en udfordring til nytænkning og innovation. Men er myndighedernes eneste motivation og drivkraft reduktioner, uden ambitioner på kvalitetens vegne, uden respekt for de mennesker, hvis liv det drejer sig om, så bliver det ikke til andet og mere end mudderkastning. Ny teknologi, mindre kasse- og refusionstænkning, bedre sagsbehandling, mere helhedstænkning og mindre segregering til specialforanstaltninger, kunne hver i sær bidrage til en langt mere effektiv ressourceudnyttelse. Vi kan uden tvivl nå meget længere for de samme ressourcer, hvis vi gør tingene klogere og udnytter de givne ressourcer smartere end vi gør i dag. Vi har så desperat behov for en handicappolitisk handlingsplan, som sætter Den anstændige tone, der har været i det danske samfund i forhold til medborgere med handicap – det har hidtil været gældende for både presse, politikere og organisationer mfl. – er desværre ved at ændre sig markant. Bla. mediernes forenklede billeder af virkelighedens kompleksitet har sløret det reélle billede af anstændige og nødvendige prioriteringerne på handicapområdet i Danmark, hvilket har medført et debatniveau, der har karakter af hetz og chikane og som har skabt utryghed. Selvfølgelig skal prioriteringer på handicapområdet løbende drøftes og vurderes, men hvis ikke den nuværende negative og ringeagtende tone i debatten stopper, er der stor risiko for, at opbakningen til støtte af handicappede medborgere og andre socialt udsatte vil lide alvorlig skade. S.E. Andreasen HOVEDCIRKLEN | SEPTEMBER 2011 9
Hjerneskadede spises af med discountløsninger Af Anne Baastrup, handicap ordfører for SF Tomme kommunekasser betyder i dag at hjerneskadede spises af med discountrehabilitering, og at højtspecialiserede kompetencer på området siver væk. Efter kommunalreformen har kommunerne overtaget ansvaret for rehabiliteringen af hjerneskadede. Og efter de har overtaget ansvaret er brugen af de specialiserede tilbud styrtdykket. Det er dybt bekymrende for den enkelte hjerneskadede borger og deres familier og det er også samfundsøkonomisk uansvarligt. En konsekvens af afspecialiseringen er, at de to højest specialiserede centre for rehabilitering af hjerneskadede Vejlefjord og Center for Hjerneskade er konkurstruede. Et botilbud til unge er allerede lukket, og den højt specialiserede viden der var hos medarbejderne om hvordan man rehabiliterer unge der f.eks. har været udsat for knallertulykker, forsvinder. Samtidig er 40-50 pct af voksentilbuddene de to steder er beskåret. Når borgene behandles i kommunerne i stedet for på hjerneskadecentrene erstattes den intensive rehabilitering som centrene ydede med 3-7 timers daglig træning, nu af 1-3 ugentlige fysioterapitimer i kommunerne. Den højtkvalificerede optræning der er sket i første fase på sygehuset bliver spild af kræfter, når kommunerne ikke følger op på den. Dårligere behandling og træning betyder, at færre borgere vil blive i stand til at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Og at flere vil fortsætte en tilværelse, hvor de er meget afhængige af offentlig omsorg. Samtidig lukkes der ned for forskningen, så den højtspecialiserede viden og kompetencer som Danmark længe har brystet sig af, begynder at smuldre væk. Det er ulykkeligt for de mennesker der har brug for kompetencerne og det er spild af samfundets penge. Det var baggrunden for, at jeg før sommerferien havde kaldt sundhedsministeren i samråd om problemerne. Hans svar var desværre skuffende. Han holdt fast ved, at det er kommunerne selv, der må beslutte hvordan de vil tilrettelægge deres rehabiliteringsindsats for hjerneskadede. Derudover lancerede han en midlertidig lappeløsning med penge til en pulje der kan søges. Men han viste på ingen måde vilje til for alvor at gøre noget ved organiseringen af området. Det vil sige, hvis kommuner for at spare penge nægter at henvise til specialiseret genoptræning, så mener ministeren, at vi må finde os i det. Jeg mener ikke vi som samfund har råd til at miste den specialiserede viden og kompetencer på området, som det har taget mange år at bygge op. Det vil simpelthen være hul i hovedet, hvis ministeren vælger fortsat at sidde på hænderne, mens hjerneskadecentrene lukker og slukker. Vi skal ikke finde os i, at mennesker med hjerneskade skal lande mellem to stole, fordi kommunerne er så økonomisk pressede. Derfor bør der laves en mere klar ansvarsfordeling mellem kommune og region, og derfor er det højeste prioritet at vi får en ny finansieringsmodel for hele det specialiserede område. Det skal ikke være den enkelte kommunes økonomi der afgør om en hjerneskadet får 3 eller 30 timers rehabilitering om ugen. 10 HOVEDCIRKLEN | SEPTEMBER 2011
Page 1 and 2: Hovedcirklen Hjerneskadeforeningen
Page 3 and 4: årgang 22 · nummer 3 · september
Page 5 and 6: DET SOCIALE HJØRNE Vejledning om k
Page 7: Handicap-politikken er Visionsløst
Page 11 and 12: Arbejdsevne kan ikke bare måles og
Page 13 and 14: HovedHuset inviterer til informatio
Page 15 and 16: Åbenhed om samarbejde med læger o
Page 17 and 18: Fra Lions Danmark’s årsmøde 201
Page 19 and 20: Fagfolk taler om en helt ny tidsald
Page 21 and 22: litering kan endvidere positivt på
Page 23 and 24: Hjerneskadeforeningen: Læs mere om
Page 31: Afs.: Hovedcirklen Brøndby Møllev

8 - Hjerneskadeforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?