8 - Hjerneskadeforeningen

More documents

Recommendations

Info

Vedr. forskellige versioner af FN’s handicapkonvention Fra krise til forbedringer Socialministeriet har udarbejdet en række udgaver af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. Dette er et led i de forpligtelser staten har som følge af konventionens artikel 8 om bevidstgørelse. Materialerne kan findes på Socialministeriets hjemmeside. Der er fem film om forskellige af de temaer, som Handicapkonventionen omhandler samt et idéhæfte til diskussion af de temaer, de fem film omhandler. De to øverste links herunder er til de fem film og til idéhæftet. Det tredje link er til konventionens tekst på let dansk. Der er tale om en tekst, der gennemgår konventionens første 30 artikler samt en kort sammenfatning af artikel 31-50 under overskriften ”Gennemførelse af konventionen”. Det fjerde link er til en drejebog der er tiltænkt som en støtte til arrangementer på bosteder, beskyttede værksteder m.v. om, hvordan handicapkonventionen konkret kan anvendes der. Sidst er der den mailadresse, man kan skrive til, hvis man gerne vil have en DVD med konventionen på dansk tegnsprog. Film om fem temaer i konventionen: www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/Handicap/handicappolitik/femtemaer/Sider/default.aspx Idehæfte til debat af de fem film: www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/Handicap/handicappolitik/femtemaer/Documents/idehaefte-handicap12-2010.pdf Konventionens tekst på let dansk: www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/Handicap/handicappolitik/FN- Handicapkonvention/Documents/ handicapkonvention_web.pdf Drejebog ”Sådan kan du sætte fokus på FN’s handicapkonvention”: www.sus.dk/index.phppageid=53& newsid=147. Bestilling af DVD med konventionen på dansk tegnsprog: p-lex@sm.dk S.E. Andreasen Af socialminister Benedikte Kiær og formand for Det Centrale Handicapråd, direktør Tue Byskov Bøtkjær FN’s handicapkonvention er et flot dokument, som understreger både rettigheder og retning i dansk handicappolitik. Men udvikling for mennesker sker i den virkelige verden. Dagligdagen for en blind, der gerne vil have et arbejde, for en kørestolsbruger, der gerne vil ud til et foredrag, eller et menneske med udviklingshæmning, der gerne vil flytte sammen med sin kæreste, handler ikke i første række om et abstrakt FN-dokument. Men det handler i første omgang om et godt liv med mulighed for at udfolde sig så meget som muligt, være en del af fællesskabet og bidrage til samfundet. Og det gode liv skal kunne foregå alle steder, hvor mennesker udfolder sig og interagerer med hinanden: Hjemme, på arbejde, i skolen, i fritidstilbud og i kulturlivet, fordi vi har besluttet, at alle skal have lige muligheder i Danmark uanset handicap. De værdier har gjort Danmark til et foregangsland på handicapområdet. Men at være foregangsland drejer sig også om, at vi konstant fornyer os og udvikler nye måder at gøre tingene på – ikke mindst i en krisetid. Den økonomiske krise har hærget hele verden siden 2008. Følgerne er kendte: Handlen mellem landene er gået i stå, virksomheder skruer kraftigt ned for blusset eller lukker, og overalt er der krøbet en krisebevidsthed ind i tankegangen. Det betyder, at nogen desværre er begyndt at se kritisk på mennesker med handicap. Er de ikke frygteligt dyre og en belastning for økonomien, bliver der spurgt, og kunne man ikke bruge pengene på skoler og ældrepleje i stedet Her må vi stå sammen. Den form for debat skal der tages kraftigt afstand fra. Det er selvfølgelig nødvendigt at prioritere. Det anfægter vi ikke. Men samtidig er det vigtigt, at vi fastholder fokus på den enkelte borger og yder en indsats målrettet den enkelte – samtidig med at vi styrer økonomien. Krisen skal ikke blive en undskyldning for manglende udvikling af handicappolitikken. Tværtimod skal krisen være et springbræt til nytænkning. Men nytænkning kommer ikke af sig selv. Den kræver initiativ. Og mod til at prøve nye ting af. Krisen er en anledning til at smide fordomme og i stedet for alvor at sætte gang i innovation og nytænkning. Det betyder bl.a., at vi har brug for, at både mennesker med handicap og fagfolk kommer frem med løsninger, der effektivt realiserer målet om inklusion og et samfund for alle. Og vi har brug for, at de ansvarlige myndigheder ikke alene tager åbent imod, men også aktivt ansporer til konstruktiv nytænkning. Regeringen er gået i gang med at udarbejde en tværgående, langsigtet handlingsplan for handicapområdet, som kan sætte rammerne for regeringens kommende handicappolitiske prioriteringer og samtidig understøtte den progressive implementering af FNs handicapkonvention. Derudover er Det Centrale Handicapråd blevet fornyet, så det består af en bred vifte af mennesker, der alle kan bidrage konkret til at forbedre forholdene for mennesker med handicap i Danmark. Her er folk med konkret viden om handicap, transport, boligforhold, arbejdsmarked, offentlige ordninger og meget mere. De kompetencer er i fuld gang med at komme i arbejde. Sammen gør vi forskellen. Mennesker med handicap, pårørende, medarbejdere, myndigheder, eksperter, rådgivere, civilsamfund, virksomheder og politikere. Vi tror på det. Gør I HOVEDCIRKLEN | SEPTEMBER 2011 11
Arbejdsevne kan ikke bare måles og vejes Lægekonsulenter/socialrådgivere. Lægelige vurderinger er vigtige, men socialrådgivere må have tillid til egen faglighed og ikke lade sig presse af politikere, der med afsæt i økonomi måske jagter stramme vurderinger af syge borgere. Af Nina S. Olsen, socialrådgiver, Socialpolitisk forening Susanne Lyngsø, socialrådgiver og brevkasseredaktør Mette Valentin, socialrådgiver, faglig konsulent og regionrådspolitiker for SF Det er desværre velkendt blandt socialrådgivere, at lægekonsulenternes vurderinger ofte har en uhensigtsmæssig stor betydning for om en borger bliver vurderet berettiget til førtidspension eller ej! En kritik af lægekonsulenterne er derfor helt på sin plads. Men det betyder IKKE at lægekonsulenterne ikke er brugbare og måske tilmed nødvendige i jobcentrene. Problemet ligger således ikke i deres lægelige baggrund, men i den rolle de ofte får og har i den endelige vurdering. Der er i mange sager netop brug for lægeuddannede konsulenter i jobcentrene, konsulenter som kan bistå og vejlede socialrådgivere og borgere, undervejs i sagen, men dette skal ske på et sagligt og fagligt grundlag, ikke med afsæt i økonomi og politiske prioriteringer. Det er jo det, som vi skal bruge lægekonsulenterne til. De skal ikke kunne overdømme den socialfaglige helhedsvurdering, men skal derimod netop være konsulenter. De skal med andre ord netop være læger og socialrådgiverne skal (som det også er meningen i udgangspunktet) være dem, som vurderer og indstiller til, hvad der samlet set kan, bør og skal ske i en sag. Når en borger bliver sygemeldt skal socialrådgiveren sætte den proces i gang der afklarer den sygemeldtes arbejdsevne. Den er nemlig størrelsen (omfanget af) af arbejdsevnen, der er udslagsgivende for jobcentrets indsats og i sidste ende for borgerens videre forsørgelsesgrundlag, f.eks. fleksjob eller førtidspension. En borgers arbejdsevne fremstilles ofte som et objektivt begreb, som kan måles og vejes – et regnestykke med plusser og minusser der til sidst giver et facit, som jobcentret så skal handle ud fra. Sådan er virkeligheden langt fra. Hvor meget en borger kan arbejde er afhængigt af mange forskellige faktorer og der findes ikke nogen objektive kriterier for, f.eks. hvor mange smerter en sygdom udløser, for sociale kompetencer, energi og overskud mv. Heller ikke lægekonsulenter og speciallæger kan, på trods af den magt de bliver tillagt, give noget præcist billede af, hvor meget en borger kan eller ikke kan arbejde. Men undervejs i processen er deres viden og indsigt som læger og herunder deres vurdering og skøn en væsentlig brik. Når det går galt er det ofte fordi kommunerne lader lægerne udtale sig om omfanget af den endelige arbejdsevne og om hvilke aktiviteter der skal sættes i værk overfor den syge borger. Denne vurdering er nemlig, eller måske rettere bør alene være en socialfaglig vurdering som skal træffes af socialrådgiverne i landets jobcentre. Den endelige vurdering skal være en helhedsvurdering af borgerens samlede situation. Ikke kun om sygdom, men også om de sociale ressourcer, netværk, uddannelse, den økonomiske situation, boligforhold, erfaringer og kompetencer. Socialrådgiverne er uddannede til at lave sådanne vurderinger. Ikke desto mindre kan det virke både skræmmende og uoverskueligt, netop fordi der ikke er én objektiv facitliste. Derfor kan det også være bekvemt for socialrådgiveren at lægge mere og mere af den socialfaglige vurdering i lægekonsulentens og speciallægens hænder, således at det ubehagelige ansvar deles med lægerne. Det er naturligvis ikke OK. Der er ingen tvivl om, at lægekonsulenter og speciallæger bliver brugt af politikere og ledere i kommunerne i jagten på en strammere vurdering, end det, som den helhedsorienterede socialfaglige vurdering i hvert enkelte tilfælde tilsiger – i de fleste tilfælde med afsæt i økonomi. Men socialrådgiverne har også et ansvar for at sige fra overfor den praksis, og påtage sig det socialfaglige ansvar det er, at træffe helhedsorienterede vurderinger om borgernes arbejdsevne. Socialrådgiverne skal jo kunne have tillid til deres egen faglighed og turde beskrive borgerens sociale situation bredt og dybtgående og lave de vurderinger, hvor de lægefaglige udtalelser kun er en del af den samlede vurdering. Det skal de også have handlerummet til, af deres ledere og politikere. Ansvaret for den socialfaglige vurdering ligger og skal ligge, hos socialrådgiverne – og med det ansvar følger altså også pligten til at reagere hvis lægekonsulenter overskrider deres beføjelser, og i værste fald fjerne disse vurderinger fra den endelige sagsfremstilling. Om dem der skal træffe den endelige beslutning (det administrative/politiske kompetencehavende udvalg) så følger socialrådgiverens vurderinger – det er en helt anden historie! Kan en given borger passe et arbejde – og i givet fald hvilket arbejde Arbejdsevne er ikke et objektivt begreb, som kan måles og vejes. Mange faktorer spiller ind og lægekonsulenternes vurderinger er vigtige, men det samlede billede tegnes af socialrådgiverne, der skal turde tro på egen faglighed. HOVEDCIRKLEN | SEPTEMBER 2011 13
Page 1 and 2: Hovedcirklen Hjerneskadeforeningen
Page 3 and 4: årgang 22 · nummer 3 · september
Page 5 and 6: DET SOCIALE HJØRNE Vejledning om k
Page 7 and 8: Handicap-politikken er Visionsløst
Page 9: Hjerneskadede spises af med discoun
Page 13 and 14: HovedHuset inviterer til informatio
Page 15 and 16: Åbenhed om samarbejde med læger o
Page 17 and 18: Fra Lions Danmark’s årsmøde 201
Page 19 and 20: Fagfolk taler om en helt ny tidsald
Page 21 and 22: litering kan endvidere positivt på
Page 23 and 24: Hjerneskadeforeningen: Læs mere om
Page 31: Afs.: Hovedcirklen Brøndby Møllev

8 - Hjerneskadeforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?