8 - Hjerneskadeforeningen

Hovedcirklen 

Hjerneskadeforeningen 

årgang 22 · nummer 3 · september 2011

Hjerneskadeforeningens lokale afdelinger 

REGION HOVEDSTADEN 

EGEDAL 

Formand: Sanny Freund 

✆ 4818 4031 – Mobil: 4029 2731 

e-mail: ksfreund@privat.dk 

FREDERIKSSUND 

Formand: Terkel Maack, 

✆ 6081 7768 

e-mail: t.maack@mail.dk 

FURESØ 

Formand: Helle Bomgaard, 

✆ 2177 5755 

e-mail: helle@bomgaard.com 

HALSNÆS 

Formand: John Mortensen, 

✆ 4774 5157 

e-mail: vito.obo@mail.dk 

HELSINGØR 

Formand: Marie Klintorp, 

✆ 4970 3130 

e-mail: Marie@klintorp.dk 

NORDSJÆLLAND 

Formand: Lisbeth Holmgaard, 

✆ 2044 6578 efter kl. 19.00 

e-mail: sydkajen@mail.dk 

STORKØBENHAVN 

Formand: Lene Juul, 

✆ 7755 4573 – Mobil 2229 2201 

e-mail lenejuul@gmail.com 

REGION NORDJYLLAND 

NORDJYLLAND 

Formand: John Andersen 

✆ 2121 3818 

e-mail: john@cityhouse.dk 

THISTED-MORS 

Formand: Anne Marie Lodahl , 

✆ 9792 6013 – Mobil: 2814 7641 

e-mail: frede-lodahl@mail.dk 

REGION MIDTJYLLAND 

HEDENSTED-HORSENS 

Formand: Berit Nybroe, 

✆ 7567 3646 - Mobil: 4056 9319 

e-mail: bnybroe@mail.dk 

MIDT/VESTJYLLAND 

Formand: Elmer S. Gade, 

✆ 9712 5461 

e-mail: elmer@gade.mail.dk 

RANDERS 

Formand: Ole Støvring 

✆ 2117 7330 

e-mail: olestoevring@live.dk 

SILKEBORG 

Formand: Anne Grethe Nyborg, 

✆ 2984 6114 

e-mail: agpedersen@privat.dk 

SKIVE 

Formand: Tracy Fleur Pedersen, 

✆ 2106 5859 

e-mail: hjsf.skive@mail.dk 

VIBORG 

Formand: Niels Jacob Vestergaard, 

✆ 8660 3135 

e-mail: njv@vestergaard.mail.dk 

ÅRHUS/ØSTJYLLAND 

Formand: Jette Sloth, 

✆ 8949 1717 

e-mail: js@hjerneskadeforeningen.dk 

REGION SYDDANMARK 

FYN 

Formand: Ingemann Jensen 

✆ 6473 1167 

e-mail: inje@post3.tele.dk 

SYDFYN 

Formand: Lonnie Braagaard, 

✆ 2020 4080 

e-mail: lonniemalmberg@hobby-art.dk 

HADERSLEV 

Formand: Alite Karoline Petersen, 

✆ 7453 3743 

e-mail: alite@webspeed.dk 

SYDVESTJYLLAND 

Formand: Alex Jensen 

✆ 4011 3077 

e-mail: alex@youseepost.dk 

SØNDERBORG 

Formand: Pia J. Ketelsen 

✆ 2047 4349 

e-mail: f29560@danfoss.com 

VEJLE, FREDERICIA 

OG KOLDING 

Formand: Carsten Lykke-Kjeldsen, 

✆ 7593 0839 

e-mail: CL@munkensdam.dk 

AABENRAA / TØNDER 

Formand: Erling Kaspersen, 

✆ 7468 7334 

e-mail: eogkkaspersen@mail.dk 

REGION SJÆLLAND 

KØGE BUGT 

Formand: Willy Andersen, 

✆ 5614 0744 

e-mail: kiwiand@get2net.dk 

SYDSJÆLLAND, MØN OG 

LOLLAND-FALSTER 

Formand: Arne Høegh, 

✆ 5486 4300 

e-mail: agh@dlgpost.dk 

VESTSJÆLLAND 

Formand: Lise Kiving, 

✆ 5783 3120 

e-mail: lise-n@live.dk 

Protektor for 


Hendes Kongelige Højhed 

Kronprinsesse Mary 

Hjerneskadeforeningens hovedkontor: 

Brøndby Møllevej 8 

2605 Brøndby 

Tlf. 4343 2433 

Fax 4342 2430 

Marianne 

Schirrmacher 

Kirsten 

Arntoft 

Girobank reg.nr. 3348 kontonr. 195-0096 

info@hjerneskadeforeningen.dk 

www.hjerneskadeforeningen.dk 

RÅDGIVNING: 

Socialrådgiver Helen Maria Lustrup 

Tlf. 6038 4119 

helen@hjerneskadeforeningen.dk 

Tirsdag – (telefonrådgivning) kl. 17-19 

Fredag – (telefonrådgivning) kl. 10-13 

RÅDGIVNING: 

Socialrådgiver Eva Hollænder 

Tlf. 6038 4119 

eva@hjerneskadeforeningen.dk 



RÅDGIVNING: 

Neuropsykolog Henning Olsen 

Tlf. 6038 4119 

info@hjerneskadeforeningen.dk 



HJERNESKADEFORENINGENS: 

TELEFONRÅDGIVNING: 

Når der rettes henvendelse til rådgivningen vil vi 

registrere henvendelsesårsager, samt hvilken lokalitet 

i landet man ringer fra. Registreringen skal 

tjene til at pege på generelle behov og mangler 

for skadede og pårørende. Al brug af registreringen 

vil naturligvis ske i anonymiseret form. 

De hyppigste årsager til hjerneskader er: 

Kranietraume (slag mod hovedet som følge af ulykker 

eller vold). Trafikulykkerne står for 75% af tilfældene. 

Apopleksi (slagtilfælde som følge af blodprop eller 

blødning i hjernen). 

Andre udløsende årsager kan være infek tions sygdom 

me som hjernebetændelse, tumorer, iltmangel ved 

hjertestop, samt organiske opløsningsmidler.

årgang 22 · nummer 3 · september 2011 

Hovedcirklen 


”Du danske sommer jeg 

elsker dig, skønt du så 

ofte har sveget mig”. 

Regn, regn og atter regn! 

Det blev én af de vådeste 

somre i Danmark 

nogensinde ! 

indhold 

Leder 5 

Vejledning om kommunal 

rehabilitering 6 

Handicappolitikken er 

totalskadet 8 

Hjerneskadede spises af 

med discount-løsninger 10 

DIREKTØR: 

Svend-Erik Andreasen 

Tlf. 2232 1644 

sea@hjerneskadeforeningen.dk 

HOVEDBESTYRELSEN: 

Formand: Niels-Anton Svendsen 

Tlf. 2637 3777 

Niels-anton@niels-anton.dk 

NÆSTFORMAND: 

Elmer S. Gade 

Tlf. 9712 5461 

elmer@gade.mail.dk 

John Andersen 

Tlf. 2121 3818 

john@cityhouse.dk 

Mogens Bomgaard 

Tlf. 4448 4065 

mogens@bomgaard.com 

Lisbeth Holmgaard 

Tlf. 2044 6578 

sydkajen@mail.dk 

Tracy Fleur Pedersen 

Tlf. 2106 5859 efter kl. 15 

HJSF.Skive@mail.dk 

Alite Karoline Petersen 

Tlf. 7453 3743 

alite@webspeed.dk 

8 

16 

24 

Fra krise til forbedringer 11 

Arbejdsevne kan ikke 

bare måles og vejes 13 

Nyt netværk for TCI-ramte • 

Hjerneskadeforeningen under 

oprettelse i Himmerland 15 

HovedHuset inviterer 16 

Arbejder pro bono 

for Hjerneskadeforeningen 17 

Hvem skal bestemme 

Åbenhed om samarbejde 

med læger og patienter 18 

Brainstorm 19 

Fra Lion’s Danmarks 

årsmøde 2011 21 

Hovedtropperne for de unge 23 

Når hjernen gør fremskridt 24 

Lokalafdelinger 29 

ANNONCETEGNING: 

Dansk Blad Service ApS 

Vestergade 11 A 

Postboks 16 

5540 Ullerslev 

Tlf. 7070 1225 

info@danskbladservice.dk 

Alle spørgsmål vedrørende 

annoncer bedes rettet hertil. 

Hovedcirklen ansvarshavende: Bestyrelsens forretningsudvalg - ISSN 1396-7924 | Redaktion: 

Svend-Erik Andreasen | Deadline 2011: Nr. 4: 3. november 2011 · Redaktion 

af dette blad sluttede den 1.09.2011 · Næste nummer udkommer december 2011 

Abonnement: Abonnement og medlemskab koster kr. 250,- og tegnes ved henvendelse til Hjerneskadeforeningens 

kontor. Redaktionen modtager gerne artikler til bladet. Helst på CD eller e-mail. Send 

gerne billeder med. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis Hjerneskadeforeningens synspunkt med 

undtagelse af lederen. Gengivelse af artikler fra bladet er tilladt med kildeangivelse. Hjerneskadeforeningen 

er en uafhængig brugerstyret interesseorganisation, der arbejder for hjerneskaderamte familier. 

HOVEDCIRKLEN | SEPTEMBER 2011 3

Om hjerneskaderehabiliteringens 

fremtid i Danmark 

Af Niels-Anton 

Svendsen, 

landsformand 

Foto: Henning Kaag 

Velkommen tilbage efter en forhåbentlig 

god sommerferie! 

På baggrund af en henvendelse fra ét af 

vores medlemmer, vil denne leder give 

lidt mere baggrundsviden om det forslag, 

som Hjerneskadeforeningen fremsendte 

til Folketinget i februar måned. 

Som bekendt har der været ekstraordinært 

megen fokus på hjerneskaderehabilitering 

i kølvandet på MTV’en om 

hjerneskaderehabilitering, som blev udsendt 

i januar 2011 og som blev fulgt af 

forløbsprogrammer fra juni 2011. Begge 

udspil udsendt af Sundhedsstyrelsen. 

Hjerneskadeforeningen har været kritiske 

over for begge, ikke mindst fordi MTV’en 

indeholder misvisende og fejlagtige konklusioner, 

som afspejler sig i forløbsprogrammerne, 

hvilket vi skriftligt har påpeget 

over for Sundhedsministeren. 

Men Hjerneskadeforeningen har også 

taget aktivt del i debatten. Ikke mindst 

har vores konkrete forslag, været medvirkende 

til at sætte en dagsorden og påvirke 

debatten. Ja – i medierne kunne man 

endog læse, at et flertal udenom regeringen 

var parate til at tvinge kommunerne 

til et samarbejde. 

Kort fortalt gik – og går - vores forslag 

ud på, at man via lovgivning skal sikre, at 

kommunerne i en region går sammen om 

driften af et fælles-kommunalt hjerneskadecenter, 

der vil råde over alle de fornødne 

kompetencer, som kommunerne enten 

kan trække på til løsning af opgaver, der 

skal løses lokalt – eller kan anvende til 

opgaver, der mest hensigtsmæssigt skal 

foregå på stedet. At centrets økonomi 

skal sikres via en objektiv finansiering. 

Når vi primært pegede på en model forankret 

i kommunerne, skal det ses i sammenhæng 

med, at for så vidt angår alle 

skadede, som er i den erhvervsaktive alder, 

er det kommunerne, der administrerer 

alle de relevante lovgivninger, der skal 

bringes i anvendelse. 

Med strukturreformen er ansvaret lagt på 

kommunernes skuldre, men reformen gav 

– efter Hjerneskadeforeningens opfattelse 

– ikke kommunerne de nødvendige 

organisatoriske og økonomiske rammer 

for løsning af opgaven. Det er det, som 

vores fremsendte forslag forsøger at råde 

bod på. 

Vi har samtidig i vores forslag peget på, 

at finder man ikke en fornuftig løsning 

baseret på kommunerne, er Hjerneskadeforeningen 

parate til at se på andre modeller. 

På baggrund af vores forslag, er Hjerneskadeforeningen 

nu i en rigtig god og 

konstruktiv dialog med Kommunernes 

Landsforening (KL). En dialog vi endnu 

ikke kender resultatet af – men som klart 

har vist os, at vi har en fælles målsætning 

om, at denne vanskelige opgave skal løses 

på kvalificeret vis. Vi bidrager med vores 

viden og erfaring ude fra den virkelighed 

som vores medlemmer oplever. I nogle af 

de 98 kommuner, har man fundet frem til 

gode løsninger – men der er fortsat lang 

vej før det samme kan siges om alle 98 

kommuner! 

Danske Regioner – og sammen med dem 

– en række andre - har det synspunkt, at 

denne opgave bedre kunne varetages af 

regionerne. 

De har størrelsen og på sundhedsområdet 

har de ekspertisen. På den baggrund 

kunne regionerne være et godt bud, men 

da hjerneskaderehabilitering ikke alene 

er et spørgsmål om den sundhedsfaglige 

rehabilitering, men den brede rehabilitering 

– hverdags-rehabiliteringen - vil en 

regional model forudsætte et ekstremt 

tæt samarbejde med kommunerne, der vil 

skulle stå for de nødvendige bevillinger. 

En model, hvor man adskiller udførelsen 

af en opgave fra det økonomiske ansvar 

er næsten dødsdømt på forhånd! – Det 

viser al erfaring. 

Vi kender til konsekvensen af et sådant 

tæt samarbejde i dag mellem regioner 

og kommuner for så vidt angår genoptræningsplaner 

– og det er bestemt ikke 

noget at råbe hurra for! 

Et andet forhold, der har haft indflydelse 

på Hjerneskadeforeningens forslag er den 

noget usikre fremtid for regionerne. En 

usikkerhed der er blevet betydelig større, 

nu hvor det åbenlyst er meldt ud fra politisk 

hold, at regionerne bør nedlægges. 

Vil man – som Hjerneskadeforeningen - 

være med til at skabe en bedre fremtid, 

må man bekende kulør – give klart udtryk 

for hvad man mener – og sætte en dagsorden. 

Hjerneskadeforeningen har sat alle sejl 

for konstruktivt at medvirke til at få samtlige 

landets 98 kommuner til at leve op til 

det ansvar, de fik pålagt i forbindelse med 

strukturreformen! 

Vi har på nuværende tidspunkt al mulig 

grund til at tro på, at det vil lykkes. Det 

vil naturligvis ikke ske fra den ene dag til 

den anden, men som skrevet står: Hvis 

ikke vi bevæger os i den rigtige retning, er 

Hjerneskadeforeningen naturligvis parat 

til at skifte spor! 

Lad os møde udfordringerne med oprejst 

pande, åbent sind og ikke mindst en jernvilje!!!!!! 


DET SOCIALE HJØRNE 

Vejledning om 

kommunal rehabilitering 

En præsentation af gældende lovgivning, ydelser 

og tilbud inden for de lovområder, der er relevante 

for et rehabiliteringsforløb. 

Af Helen Lustrup 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, 

Beskæftigelsesministeriet 

og Undervisningsministeriet har udarbejdet 

en fælles vejledning om kommunal 

rehabilitering. 

Vi har savnet denne vejledning, som samler 

alle ydelser og tilbud inden for sundheds-, 

social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet. 

Vejledningen indeholder 

1) Centrale aspekter af rehabiliteringsbegrebet. 

2) Gældende lovgivning, ydelser og tilbud 

inden for de relevante lovområder. 

3) Målgrupperne indenfor de berørte 

områder. 

4) Behovet for koordination og sammenhæng 

i den kommunale rehabiliteringsindsats. 

5) Konkrete eksempler på samarbejde 

og sammenhængende rehabiliteringsforløb 

på tværs af sektorer og forvaltningsområder. 

Et vellykket rehabiliteringsforløb er en forudsætning 

for at vores hjerneskaderamte 

borgere opnår så høj grad af livskvalitet 

og selvhjulpenhed som muligt. Derfor 

prioriterer vi at præsentere de væsentligste 

punkter i denne vejledning i dette og 

de følgende numre af Hovedcirklen. 

Det bliver en kort gennemgang, hvorfor 

jeg må henvise til vejledningen for yderligere 

uddybning af de enkelte punkter. 

Det gældende regelsæt for den 

kommunale rehabiliteringsindsats 

Da ansvaret for rehabilitering hovedsageligt 

er forankret i kommunerne, vil jeg som 

det første præsentere de fire lovgivningsområder 

Sundheds-, social-, beskæftigelses- 

og undervisningslovgivningen, hvori 

ydelser og tilbud kan indgå som indsatser 

i kommunale rehabiliteringsforløb: 

1. Sundhedslovgivningen 

Genoptræning og genoptræningsplaner 

efter §§ 84 og 140. 

Patientrettet forebyggelse efter sundhedslovens 

§ 119. 

Forebyggende sundhedsydelser til børn 

og unge efter sundhedslovens §§ 120- 

126. 

Hjemmesygepleje efter sundhedslovens 

§§ 138 og 139. 

Kommunal alkoholbehandling og lægelig 

behandling for stofmisbrug efter sundhedslovens 

§ § 141 og 142. 

Vederlagsfri fysioterapi efter sundhedslovens 

§ 140 a. 

Udskrivningsaftale eller koordinationsplan 

efter psykiatrilovens §§ 13 a, 13 b 

og 13 c. 

2. Sociallovgivningen 

Rådgivning, behandling og undersøgelse 

af børn efter servicelovens § 11 stk. 4 og 5. 

Træning i bl.a. særlige dagtilbud og hjemmetræning 

af børn og unge efter servicelovens 

§ 32. 

Foranstaltninger til børn og unge efter 

servicelovens § 52. 

Personlig og praktisk hjælp til børn, unge 

og voksne efter servicelovens § 83. 

Socialpædagogisk bistand til voksne efter 


Genoptræning efter servicelovens § 86, 

stk 1. 

Støtte- og kontaktpersoner til voksne efter 


Stofmisbrugsbehandling til voksne efter 


Behandling m.v. efter servicelovens §102. 

Aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 

§ 104. 

Midlertidige botilbud til voksne efter servicelovens 

§ 107. 

6 HOVEDCIRKLEN | SEPTEMBER 2011

Specialundervisning til børn ifølge folkeskolelovens 

§ 3 stk. 2. 

Uddannelses- og erhvervsvejledning(UU). 

Tilbud om fleksjob efter kapitel 13 i lov 

om en aktiv beskæftigelsesindsats. 

Hjælpemidler efter §§ 76 og 100 og mentor 

efter § 78 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 

4. Undervisningslovgivningen 

Lov om specialundervisning for voksne 

Ordblindeundervisning for voksne i h.t. 

bekendtgørelse om ordblindeundervisning 

for voksne. 

Afsluttende bemærkninger 

Rehabilitering bliver ikke nævnt i lovgivningen 

på sundheds-, social-, beskæftigelses- 

eller undervisningsområdet som 

en særlig opgave eller et særligt ansvarsområde. 

I vejledningen understreges det, 

at lovbestemte ydelser og tilbud som 

”genoptræning”, ”personlig og praktisk 

hjælp”, ”revalidering” og ”kompenserende 

specialundervisning” er ydelser og 

tilbud, som kan indgå i rehabiliteringssatser. 

I den kommunale praksis vil ydelser og 

tilbud som led i tilrettelæggelsen af hensigtsmæssige 

rehabiliteringsforløb skulle 

iværksættes samtidig eller i sammenhæng 

med hinanden på tværs af lovgivning. 

Og dette er op til den enkelte kommunalbestyrelse, 

hvordan denne indsats 

tilrettelægges inden for lovens rammer. 

Dette giver kommunerne mulighed for at 

tilrettelægge sammenhængende rehabiliteringsforløb 

på tværs af lovgivning, men 

fordrer også et langt større behov for koordination 

og sammenhæng i indsatsen. 

3. Beskæftigelseslovgivningen 

”§ 56 aftale efter sygedagpengelovens 

§56 . 

Delvis raskmelding efter sygedagpengelovens 

§ 17. 

Opfølgningsplan efter § 16 i sygedagpengeloven. 

Vejledning og opkvalificering efter kapitel 

10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 

Virksomhedspraktik i medfør af kapitel 

11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 

Løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv 

beskæftigelsesindsats. 

Jobplan efter kapitel 9 i lov om en aktiv 

beskæftigelsesindsats. 

Tilbud om revalidering efter § 46 i lov om 

aktiv socialpolitik. 

Håndbøger til lokalpolitisk arbejde 

DH har udarbejdet en basishåndbog om det lokalpolitiske arbejde. Formålet er 

at give både inspiration og konkrete råd til at arbejde med politiske sager - især 

i forhold til kommunerne. Håndbogen kan bruges i alle politiske sager. Ud over 

håndbogen har DH efterfølgende udarbejdet eksempler på, hvordan håndbogen 

kan benyttes i konkrete sager. 

Basis håndbogen ’Lokal DH politik i praksis - de første skridt’. 

Pixiudgave af basis håndbogen ’Lokal DH politik i praksis - de første skridt’. 

Eksempel på hvordan håndbogen kan bruges i en konkret sag - arbejdet med de 

kommunale budgetter. 

Eksempel på hvordan håndbogen kan bruges i en konkret sag - en sag om nedskæringer 

på socialområdet. 

DH har i tidens løb udarbejdet en del materiale om udvalgte emner - til brug for 

det lokale arbejde. Dette materiale findes sammen med ovennævnte håndbøger 

på DH’s hjemmeside: www.handicap.dk/tillidsfolk/verktojskasser 

S. E. Andreasen 


Handicap-politikken er 

Visionsløst. Besparelser er ikke 

nødvendigvis det samme som 

forringelser. Det kan også være en 

udfordring til nytænkning. Men er 

myndighedernes eneste motivation 

og drivkraft reduktioner, uden 

ambitioner på kvalitetens vegne, 

uden respekt for de mennesker, 

hvis liv det drejer sig om, så bliver 

det ikke til andet end mudderkastning 

Handicapområdet er havnet midt i orkanens 

øje. Aldrig tidligere i de snart 25 

år, jeg har beskæftiget mig med handicappolitik, 

har jeg oplevet en tilsvarende 

voldsom, men også forkludret og perspektivløs 

debat om handicappolitikken. 

Behovet for nytænkning er enormt. Kommunerne 

skulle med kommunalreformen 

stå fadder til den nytænkning – men de 

løfter sig stort set ikke fra jorden. 

Økonomerne fortæller os, at vi befinder 

os midt en dyb strukturel krise, ikke kun 

en forbigående finansiel krise: Langsigtet 

mangel på arbejdskraft, for få unge til at 

forsørge et stigende antal ældre, en offentlig 

sektor, som beslaglægger for stor 

en del af samfundskagen, en forvænt 

middelklasse, der vil have mindst lige så 

meget tilbage fra det offentlige som de 

har betalt i skat. Udfordringerne er mange 

og store. 

Midt i dette stormvejr befinder kommunerne 

sig – udspændt mellem økonomiske 

og politiske realiteter og borgernes 

forventninger. De skal bl.a. få det komplicerede 

og ekstremt komplekse specialiserede 

handicapområde, som de har 

overtaget med strukturreformen, til at 

flyve samtidig med, at de skal håndtere 

en voldsom opbremsning i økonomien. 

Geråder man ud i et sådan stormvejr, kan 

man som bekendt vælge at reagere på to 

meget forskellige måder: nogen bygger 

læhegn, mens andre bygger vindmøller. 

Desværre må vi konstatere, at kommunerne 

tilsyneladende ikke alene bygger læhegn. 

Mange kommuner, kommunalpolitikere 

og ikke mindst KL har valgt at gå 

direkte i skyttegravene, mens de forsøger 

at vinde tid og terræn ved at fyre verbale 

bredsider af mod mennesker med handicap 

og deres behov for hjælp. 

Det er forstemmende, i hvor udpræget 

grad der blandt kommunalpolitikere og 

ikke mindst hos en stor kommunalpolitisk 

aktør som KL savnes vindmøllebyggere. 

Man fristes næsten til at foreslå, at 

KL omdøbes til Kommunale Læhegnsbyggere. 

Hvor er visionen og ambitionen. 

Hvor er de kommunalpolitiske lysfyr, som 

vil noget med handicapområdet. Hvem 

har senest hørt en kommunalpolitiker 

tale passioneret om handicappolitik 

Den aktuelle sparelogik savner ethvert 

forsøg på komme videre af andre veje end 

gennem reduktioner og forringelser. Senest 

har vi set det komme til udtryk i KLs 

indædte kamp for af få forringet reglerne 

om tabt arbejdsfortjeneste og de bureaukratiske 

og uværdige regler om tilbageføring 

af handleansvaret fra opholdskommunen 

til borgerens oprindelige 

hjemkommune. Begge forslag blev gennemført 

uden nogen som helst form for 

diskussion af, eller refleksion over, hvordan 

ændringerne forholder sig til vigtige 

handicappolitiske principper – endsige 

analyse af, hvorvidt forringelserne overhovedet 

fører til de påståede besparelser. 

Visionsløse besparelser vil blive en dyr 

erfaring. Roden til den onde tone i den 


totalskadet 

Af 

Mogens Wiederholt, 

Direktør, Spastikerforeningen 

nuværende debat er måske i virkeligheden 

ikke først og fremmest økonomisk, men 

afslører snare et totalt fravær af vision og 

målsætning på handicapområdet. 

Det vi i øjeblikket er vidne til, er ikke – 

som nogen forsøger at fremstille det – en 

prioriterings- og fordelingspolitisk debat, 

som er en helt nødvendig forudsætning 

for en rimelig og retfærdig fordeling af 

ressourcerne i vores samfund. Det har 

intet med fordelingspolitik eller prioriteringsdebat 

at gøre, at spille forskellige 

grupper ud mod hinanden, ved at appellere 

til misundelse og fremdrage tilfældige 

enkelteksempler. Det vi i øjeblikket 

er vidne til, er en retningsløs slingrekurs, 

hvor økonomisk betrængte og afmægtige 

kommunalpolitikere skyder i øst og vest, 

fordi ingen ved, hvad vej de skal gå. 

Uanset hvem der har regeringsmagten efter 

et valg, må kravet derfor være, at der 

formuleres en egentlig national handicappolitik. 

En ordentlig og anstændig handicappolitisk 

debat kan kun komme i stand, 

hvis den bygger på en fælles forståelse. 

Myndigheder og handicaporganisationer 

må, med udgangspunkt i handicapkonventionen, 

bekræfterover for hinanden, 

hvad det er for værdier og principper, der 

skal lægge til grund for handicappolitikken. 

Der er behov for en vision og en overordnet 

målsætning for handicappolitikken 

i Danmark. Det indebærer selvfølgelig 

også, at vi som handicaporganisation er 

klar til at gå i dialog om, hvor og hvordan 

midlerne på handicapområdet kan bruges 

med størst effekt. Besparelser er ikke nødvendigvis 

det samme som forringelser. Det 

kan også være en udfordring til nytænkning 

og innovation. Men er myndighedernes 

eneste motivation og drivkraft reduktioner, 

uden ambitioner på kvalitetens 

vegne, uden respekt for de mennesker, hvis 

liv det drejer sig om, så bliver det ikke til 

andet og mere end mudderkastning. 

Ny teknologi, mindre kasse- og refusionstænkning, 

bedre sagsbehandling, mere 

helhedstænkning og mindre segregering 

til specialforanstaltninger, kunne hver i 

sær bidrage til en langt mere effektiv ressourceudnyttelse. 

Vi kan uden tvivl nå 

meget længere for de samme ressourcer, 

hvis vi gør tingene klogere og udnytter de 

givne ressourcer smartere end vi gør i dag. 

Vi har så desperat behov for en handicappolitisk 

handlingsplan, som sætter 

Den anstændige tone, der har været 

i det danske samfund i forhold 

til medborgere med handicap – det 

har hidtil været gældende for både 

presse, politikere og organisationer 

mfl. – er desværre ved at ændre sig 

markant. 

Bla. mediernes forenklede billeder 

af virkelighedens kompleksitet har 

sløret det reélle billede af anstændige 

og nødvendige prioriteringerne 

på handicapområdet i Danmark, 

hvilket har medført et debatniveau, 

der har karakter af hetz og chikane 

og som har skabt utryghed. 

Selvfølgelig skal prioriteringer på 

handicapområdet løbende drøftes 

og vurderes, men hvis ikke den nuværende 

negative og ringeagtende 

tone i debatten stopper, er der stor 

risiko for, at opbakningen til støtte 

af handicappede medborgere og 

andre socialt udsatte vil lide alvorlig 

skade. 

S.E. Andreasen 


Hjerneskadede 

spises af med discountløsninger 

Af Anne Baastrup, 

handicap ordfører for SF 

Tomme kommunekasser betyder i dag 

at hjerneskadede spises af med discountrehabilitering, 

og at højtspecialiserede 

kompetencer på området siver væk. 

Efter kommunalreformen har kommunerne 

overtaget ansvaret for rehabiliteringen 

af hjerneskadede. Og efter de har 

overtaget ansvaret er brugen af de specialiserede 

tilbud styrtdykket. Det er dybt 

bekymrende for den enkelte hjerneskadede 

borger og deres familier og det er også 

samfundsøkonomisk uansvarligt. 

En konsekvens af afspecialiseringen er, 

at de to højest specialiserede centre for 

rehabilitering af hjerneskadede Vejlefjord 

og Center for Hjerneskade er konkurstruede. 

Et botilbud til unge er allerede lukket, 

og den højt specialiserede viden der var 

hos medarbejderne om hvordan man rehabiliterer 

unge der f.eks. har været udsat 

for knallertulykker, forsvinder. Samtidig 

er 40-50 pct af voksentilbuddene de to 

steder er beskåret. Når borgene behandles 

i kommunerne i stedet for på hjerneskadecentrene 

erstattes den intensive rehabilitering 

som centrene ydede med 3-7 

timers daglig træning, nu af 1-3 ugentlige 

fysioterapitimer i kommunerne. Den højtkvalificerede 

optræning der er sket i første 

fase på sygehuset bliver spild af kræfter, 

når kommunerne ikke følger op på den. 

Dårligere behandling og træning betyder, 

at færre borgere vil blive i stand til at 

komme ud på arbejdsmarkedet igen. Og 

at flere vil fortsætte en tilværelse, hvor de 

er meget afhængige af offentlig omsorg. 

Samtidig lukkes der ned for forskningen, 

så den højtspecialiserede viden og kompetencer 

som Danmark længe har brystet 

sig af, begynder at smuldre væk. Det er 

ulykkeligt for de mennesker der har brug 

for kompetencerne og det er spild af samfundets 

penge. 

Det var baggrunden for, at jeg før sommerferien 

havde kaldt sundhedsministeren 

i samråd om problemerne. Hans svar 

var desværre skuffende. Han holdt fast 

ved, at det er kommunerne selv, der må 

beslutte hvordan de vil tilrettelægge deres 

rehabiliteringsindsats for hjerneskadede. 

Derudover lancerede han en midlertidig 

lappeløsning med penge til en pulje der 

kan søges. Men han viste på ingen måde 

vilje til for alvor at gøre noget ved organiseringen 

af området. 

Det vil sige, hvis kommuner for at spare 

penge nægter at henvise til specialiseret 

genoptræning, så mener ministeren, at vi 

må finde os i det. 

Jeg mener ikke vi som samfund har råd 

til at miste den specialiserede viden og 

kompetencer på området, som det har 

taget mange år at bygge op. Det vil simpelthen 

være hul i hovedet, hvis ministeren 

vælger fortsat at sidde på hænderne, 

mens hjerneskadecentrene lukker og 

slukker. 

Vi skal ikke finde os i, at mennesker med 

hjerneskade skal lande mellem to stole, 

fordi kommunerne er så økonomisk pressede. 

Derfor bør der laves en mere klar 

ansvarsfordeling mellem kommune og 

region, og derfor er det højeste prioritet 

at vi får en ny finansieringsmodel for hele 

det specialiserede område. Det skal ikke 

være den enkelte kommunes økonomi der 

afgør om en hjerneskadet får 3 eller 30 

timers rehabilitering om ugen. 


Vedr. forskellige 

versioner af FN’s 

handicapkonvention 

Fra krise til forbedringer 

Socialministeriet har udarbejdet en 

række udgaver af FN’s konvention om 

rettigheder for personer med handicap. 

Dette er et led i de forpligtelser 

staten har som følge af konventionens 

artikel 8 om bevidstgørelse. 

Materialerne kan findes på Socialministeriets 

hjemmeside. Der er fem film 

om forskellige af de temaer, som Handicapkonventionen 

omhandler samt et 

idéhæfte til diskussion af de temaer, 

de fem film omhandler. De to øverste 

links herunder er til de fem film og til 

idéhæftet. 

Det tredje link er til konventionens tekst 

på let dansk. Der er tale om en tekst, 

der gennemgår konventionens første 

30 artikler samt en kort sammenfatning 

af artikel 31-50 under overskriften 

”Gennemførelse af konventionen”. 

Det fjerde link er til en drejebog der er 

tiltænkt som en støtte til arrangementer 

på bosteder, beskyttede værksteder 

m.v. om, hvordan handicapkonventionen 

konkret kan anvendes der. 

Sidst er der den mailadresse, man 

kan skrive til, hvis man gerne vil have 

en DVD med konventionen på dansk 

tegnsprog. 

Film om fem temaer i konventionen: 

www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/Handicap/handicappolitik/femtemaer/Sider/default.aspx 

Idehæfte til debat af de fem film: 

www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/Handicap/handicappolitik/femtemaer/Documents/idehaefte-handicap12-2010.pdf 

Konventionens tekst på let dansk: 

www.sm.dk/Temaer/sociale-omraa- 

der/Handicap/handicappolitik/FN- 

Handicapkonvention/Documents/ 

handicapkonvention_web.pdf 

Drejebog ”Sådan kan du sætte fokus 

på FN’s handicapkonvention”: 

www.sus.dk/index.phppageid=53& 

newsid=147. 

Bestilling af DVD med konventionen på 

dansk tegnsprog: p-lex@sm.dk 

S.E. Andreasen 

Af socialminister Benedikte Kiær og 

formand for Det Centrale Handicapråd, 

direktør Tue Byskov Bøtkjær 

FN’s handicapkonvention er et flot dokument, 

som understreger både rettigheder 

og retning i dansk handicappolitik. Men 

udvikling for mennesker sker i den virkelige 

verden. 

Dagligdagen for en blind, der gerne vil 

have et arbejde, for en kørestolsbruger, 

der gerne vil ud til et foredrag, eller et 

menneske med udviklingshæmning, der 

gerne vil flytte sammen med sin kæreste, 

handler ikke i første række om et abstrakt 

FN-dokument. Men det handler i første 

omgang om et godt liv med mulighed for 

at udfolde sig så meget som muligt, være 

en del af fællesskabet og bidrage til samfundet. 

Og det gode liv skal kunne foregå 

alle steder, hvor mennesker udfolder sig 

og interagerer med hinanden: Hjemme, 

på arbejde, i skolen, i fritidstilbud og i 

kulturlivet, fordi vi har besluttet, at alle 

skal have lige muligheder i Danmark uanset 

handicap. 

De værdier har gjort Danmark til et foregangsland 

på handicapområdet. Men at 

være foregangsland drejer sig også om, at 

vi konstant fornyer os og udvikler nye måder 

at gøre tingene på – ikke mindst i en 

krisetid. Den økonomiske krise har hærget 

hele verden siden 2008. Følgerne er kendte: 

Handlen mellem landene er gået i stå, 

virksomheder skruer kraftigt ned for blusset 

eller lukker, og overalt er der krøbet 

en krisebevidsthed ind i tankegangen. Det 

betyder, at nogen desværre er begyndt at 

se kritisk på mennesker med handicap. Er 

de ikke frygteligt dyre og en belastning for 

økonomien, bliver der spurgt, og kunne 

man ikke bruge pengene på skoler og ældrepleje 

i stedet Her må vi stå sammen. 

Den form for debat skal der tages kraftigt 

afstand fra. 

Det er selvfølgelig nødvendigt at prioritere. 

Det anfægter vi ikke. Men samtidig 

er det vigtigt, at vi fastholder fokus på 

den enkelte borger og yder en indsats 

målrettet den enkelte – samtidig med at 

vi styrer økonomien. Krisen skal ikke blive 

en undskyldning for manglende udvikling 

af handicappolitikken. Tværtimod skal 

krisen være et springbræt til nytænkning. 

Men nytænkning kommer ikke af sig selv. 

Den kræver initiativ. Og mod til at prøve 

nye ting af. 

Krisen er en anledning til at smide fordomme 

og i stedet for alvor at sætte gang 

i innovation og nytænkning. Det betyder 

bl.a., at vi har brug for, at både mennesker 

med handicap og fagfolk kommer 

frem med løsninger, der effektivt realiserer 

målet om inklusion og et samfund 

for alle. Og vi har brug for, at de ansvarlige 

myndigheder ikke alene tager åbent 

imod, men også aktivt ansporer til konstruktiv 

nytænkning. 

Regeringen er gået i gang med at udarbejde 

en tværgående, langsigtet handlingsplan 

for handicapområdet, som kan 

sætte rammerne for regeringens kommende 

handicappolitiske prioriteringer 

og samtidig understøtte den progressive 

implementering af FNs handicapkonvention. 

Derudover er Det Centrale Handicapråd 

blevet fornyet, så det består af en bred 

vifte af mennesker, der alle kan bidrage 

konkret til at forbedre forholdene for 

mennesker med handicap i Danmark. 

Her er folk med konkret viden om handicap, 

transport, boligforhold, arbejdsmarked, 

offentlige ordninger og meget 

mere. De kompetencer er i fuld gang med 

at komme i arbejde. 

Sammen gør vi forskellen. Mennesker 

med handicap, pårørende, medarbejdere, 

myndigheder, eksperter, rådgivere, 

civilsamfund, virksomheder og politikere. 

Vi tror på det. Gør I 


Arbejdsevne kan ikke bare måles og vejes 

Lægekonsulenter/socialrådgivere. Lægelige vurderinger er vigtige, men socialrådgivere må have tillid til egen 

faglighed og ikke lade sig presse af politikere, der med afsæt i økonomi måske jagter stramme vurderinger af 

syge borgere. 

Af Nina S. Olsen, socialrådgiver, Socialpolitisk 

forening 

Susanne Lyngsø, socialrådgiver og brevkasseredaktør 

Mette Valentin, socialrådgiver, faglig 

konsulent og regionrådspolitiker for SF 

Det er desværre velkendt blandt socialrådgivere, 

at lægekonsulenternes vurderinger 

ofte har en uhensigtsmæssig stor betydning 

for om en borger bliver vurderet berettiget 

til førtidspension eller ej! En kritik 

af lægekonsulenterne er derfor helt på sin 

plads. Men det betyder IKKE at lægekonsulenterne 

ikke er brugbare og måske tilmed 

nødvendige i jobcentrene. Problemet ligger 

således ikke i deres lægelige baggrund, 

men i den rolle de ofte får og har i den 

endelige vurdering. Der er i mange sager 

netop brug for lægeuddannede konsulenter 

i jobcentrene, konsulenter som kan bistå 

og vejlede socialrådgivere og borgere, 

undervejs i sagen, men dette skal ske på et 

sagligt og fagligt grundlag, ikke med afsæt 

i økonomi og politiske prioriteringer. Det 

er jo det, som vi skal bruge lægekonsulenterne 

til. De skal ikke kunne overdømme 

den socialfaglige helhedsvurdering, men 

skal derimod netop være konsulenter. De 

skal med andre ord netop være læger og 

socialrådgiverne skal (som det også er meningen 

i udgangspunktet) være dem, som 

vurderer og indstiller til, hvad der samlet 

set kan, bør og skal ske i en sag. 

Når en borger bliver sygemeldt skal socialrådgiveren 

sætte den proces i gang 

der afklarer den sygemeldtes arbejdsevne. 

Den er nemlig størrelsen (omfanget af) af 

arbejdsevnen, der er udslagsgivende for 

jobcentrets indsats og i sidste ende for 

borgerens videre forsørgelsesgrundlag, 

f.eks. fleksjob eller førtidspension. 

En borgers arbejdsevne fremstilles ofte 

som et objektivt begreb, som kan måles 

og vejes – et regnestykke med plusser og 

minusser der til sidst giver et facit, som 

jobcentret så skal handle ud fra. Sådan 

er virkeligheden langt fra. Hvor meget en 

borger kan arbejde er afhængigt af mange 

forskellige faktorer og der findes ikke nogen 

objektive kriterier for, f.eks. hvor mange 

smerter en sygdom udløser, for sociale 

kompetencer, energi og overskud mv. Heller 

ikke lægekonsulenter og speciallæger 

kan, på trods af den magt de bliver tillagt, 

give noget præcist billede af, hvor meget 

en borger kan eller ikke kan arbejde. Men 

undervejs i processen er deres viden og 

indsigt som læger og herunder deres vurdering 

og skøn en væsentlig brik. 

Når det går galt er det ofte fordi kommunerne 

lader lægerne udtale sig om omfanget 

af den endelige arbejdsevne og om hvilke 

aktiviteter der skal sættes i værk overfor 

den syge borger. Denne vurdering er nemlig, 

eller måske rettere bør alene være en 

socialfaglig vurdering som skal træffes af 

socialrådgiverne i landets jobcentre. Den 

endelige vurdering skal være en helhedsvurdering 

af borgerens samlede situation. 

Ikke kun om sygdom, men også om de sociale 

ressourcer, netværk, uddannelse, den 

økonomiske situation, boligforhold, erfaringer 

og kompetencer. Socialrådgiverne 

er uddannede til at lave sådanne vurderinger. 

Ikke desto mindre kan det virke både 

skræmmende og uoverskueligt, netop fordi 

der ikke er én objektiv facitliste. Derfor 

kan det også være bekvemt for socialrådgiveren 

at lægge mere og mere af den socialfaglige 

vurdering i lægekonsulentens og 

speciallægens hænder, således at det ubehagelige 

ansvar deles med lægerne. Det er 

naturligvis ikke OK. 

Der er ingen tvivl om, at lægekonsulenter 

og speciallæger bliver brugt af politikere 

og ledere i kommunerne i jagten på en 

strammere vurdering, end det, som den 

helhedsorienterede socialfaglige vurdering 

i hvert enkelte tilfælde tilsiger – i de fleste 

tilfælde med afsæt i økonomi. Men socialrådgiverne 

har også et ansvar for at sige 

fra overfor den praksis, og påtage sig det 

socialfaglige ansvar det er, at træffe helhedsorienterede 

vurderinger om borgernes 

arbejdsevne. 

Socialrådgiverne skal jo kunne have tillid 

til deres egen faglighed og turde beskrive 

borgerens sociale situation bredt og dybtgående 

og lave de vurderinger, hvor de 

lægefaglige udtalelser kun er en del af den 

samlede vurdering. Det skal de også have 

handlerummet til, af deres ledere og politikere. 

Ansvaret for den socialfaglige vurdering 

ligger og skal ligge, hos socialrådgiverne 

– og med det ansvar følger altså også 

pligten til at reagere hvis lægekonsulenter 

overskrider deres beføjelser, og i værste 

fald fjerne disse vurderinger fra den endelige 

sagsfremstilling. Om dem der skal 

træffe den endelige beslutning (det administrative/politiske 

kompetencehavende 

udvalg) så følger socialrådgiverens vurderinger 

– det er en helt anden historie! 

Kan en given borger passe et arbejde 

– og i givet fald hvilket arbejde Arbejdsevne 

er ikke et objektivt begreb, 

som kan måles og vejes. Mange faktorer 

spiller ind og lægekonsulenternes 

vurderinger er vigtige, men det samlede 

billede tegnes af socialrådgiverne, 

der skal turde tro på egen faglighed. 


Nyt netværk for TCI-ramte 

Det er altid rart at tale med en 

person, der har prøvet det samme 

som en selv! 

Af Henrik Mortensen 

For snart to år siden fik jeg en TCI (forbigående 

blodprop i hjernen), - det er der 

ca. 4000 andre, der også får hvert år. 

Det bliver af mange ikke regnet for noget 

særligt, og det er der måske heller ikke 

grund til, set i relation til andre alvorlige 

skader, blodpropper kan forårsage. 

Men for mit vedkommende, syntes jeg at 

der er en del gener, som jeg da ikke havde 

før min sygdom, og som måske kan skyldes 

enten selve blodproppen, eller den 

medicin jeg får. Derudover kan der opstå 

mange tanker om og frygt for, om det kan 

ske igen. 

Fra hospitalet, hvor jeg var indlagt et par 

dage, syntes jeg ikke jeg har fået nogen 

særlig brugbare oplysninger, vejledning 

eller opfølgning. Hos min egen læge får 

jeg løbende taget blodprøver m.v. så jeg 

er sikker på, at alt er ok, men alligevel er 

der en vis usikkerhed. 

Derfor føler jeg mig lidt overladt til mig 

selv og jeg kunne forestille mig, at der må 

være andre, der har det på samme måde, 

og at denne gruppe kunne have gavn af at 

udveksle erfaringer via en netværksgruppe, 

f.eks ved at maile eller pr. telefon, - eller 

måske mødes, hvis der kan samles en 

lokal gruppe. 

Jeg tror, at en mere personlig kontakt ville 

være gavnlig, måske særlig for mennesker, 

der er lidt op i årene. 

Jeg vil gerne stå til rådighed for opstart af 

et netværk for TCI-ramte eller andre med 

mindre skader efter apopleksi. 

Jeg kan kontaktes på E: hmmr@mail.tele. 

dk, tlf. 4589 4125 (efter kl. 16 på hverdage). 

Hjerneskadeforening under 

oprettelse i Himmerland 

Der var stort fremmøde til Hjerneskadeforeningen 

Nordjyllands arrangement 

for medlemmer fra de tre himmerlandske 

kommuner, Mariagerfjord, Rebild og 

Vesthimmerland den 15. juni på Behandlingscentret 

Østerskoven i Hobro. 

Aftenen blev indledt med et inspirerende 

foredrag ved forstander Runa Steenfeldt 

og afdelingsleder Hanne Faber fra behandlingscentret 

om rehabilitering af 

unge og voksne med erhvervede hjerneskader. 

Tilhørerne fik en meget kompetent 

og levende fremstilling af, hvad der 

er vigtigt i rehabiliteringen, og hvordan 

faktorer i omgivelserne har betydning 

for, hvor godt man klarer sig efter en 

senhjerneskade. Ikke mindst kommunernes 

forskellige rehabiliteringstilbud og 

de pårørendes ressourcer spiller en stor 

rolle. Foredraget gav anledning til mange 

spørgsmål og kommentarer fra de fremmødte 

om egne oplevelser. 

Efterfølgende orienterede bestyrelsesmedlem 

og neuropsykolog Tove Swartz, 

Hobro, om intentionen om at oprette 

en lokalafdeling fælles for de tre himmerlandske 

kommuner med det formål 

at forankre foreningen lokalt til støtte 

for medlemmerne. Himmerland hører i 

dag til lokalafdelingen for Nordjylland, 

hvilket medfører såvel geografiske som 

kulturelle vanskeligheder. Der er for langt 

at køre for medlemmerne til aktiviteterne, 

som fortrinsvis er centreret om Ålborg, 

og medlemmernes behov for aktiviteter i 

landkommuner er anderledes end i en by- 

kommune som Ålborg, hvor der er gang i 

mange tiltag og mulighed for forskellige 

tilbud. 

De ca. 25 fremmødte medlemmer nedsatte 

en arbejdsgruppe med repræsentanter 

fra hver af de tre kommuner og med 

bestyrelsesmedlemmerne Tove Swartz, 

Hobro, og Helle Juul, Støvring, som 

Hjerneskadeforeningens tovholdere for 

arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen vil gå i 

gang med planlægning af lokalafdelingen 

og fungere i perioden indtil stiftende generalforsamling. 

Yderligere information fås ved at kontakte 

Hjerneskadeforeningens kontaktpersoner 

for Himmerland Tove Swartz på tlf. 3052 

4803 eller Helle Juul på tlf. 2176 3851. 


HovedHuset inviterer 

til informationsaften tirsdag 

d. 4. oktober 2011 kl. 17.00–18.30 

Er du ramt af en hjerneskade, bor 

du i Storkøbenhavn, og savner du 

et arbejde eller støtte til at blive 

afklaret med dine kompetencer, 

så er HovedHuset måske noget for 

dig. 

På informationsaftenen fortæller vi om, 

hvad HovedHuset er, og hvad det vil sige 

at være medlem i huset. Bagefter er der 

mulighed for at stille spørgsmål og tale 

med nuværende medlemmer og medarbejdere. 

Hvad er HovedHuset 

HovedHuset er en del af Hjerneskadeforeningen, 

og er et specialiseret tilbud til 

dig, der har en erhvervet hjerneskade, og 

er i alderen 18-65 år. HovedHuset henvender 

sig både til dig, som netop har 

afsluttet genoptræningen, og til dig, der 

har levet med en erhvervet hjerneskade i 

mange år. HovedHuset er et arbejdsfællesskab, 

hvor du sammen med andre hjerneskadede 

og husets medarbejdere varetager 

de opgaver, der er forbundet med 

husets drift. 

Målet med at arbejde i HovedHuset er på 

sigt at finde et arbejde eller anden meningsfuld 

beskæftigelse uden for huset, 

der passer til dine ressourcer, kompetencer 

og interesser. Meningsfuld beskæftigelse 

kan både være et lønnet arbejde, et 

frivilligt arbejde eller start på en uddannelse. 

HovedHusets filosofi er, at alle kan 

noget, og alle er gode til noget! 

Du kan læse mere om HovedHuset på 

www.hovedhuset.dk. 

Tilmelding til informationsaftenen 

Arrangementet er gratis, men det kræver 

en tilmelding senest den 27. september 

2011, da der er et begrænset antal pladser. 

Du kan tilmelde dig på www.hovedhuset.dk 

eller du kan ringe på tlf. 8827 1747. Du er 

velkommen til at tage pårørende med. 


Arbejder pro bono 

for Hjerneskadeforeningen 

Landets største advokatvirksomhed, Kromann Reumert yder juridisk rådgivning til Hjerneskadeforeningen på 

pro bono vilkår, det vil sige uden beregning af honorar 

Af Svend-Erik Andreasen 

Et væsentligt element i Kromann Reumerts 

værdigrundlag er, at medarbejderne 

kan løse opgaver, som de plejer, når de 

udfører frivilligt socialt arbejde i arbejdstiden. 

Størstedelen af virksomhedens frivillige 

sociale indsats består i, at de juridiske 

medarbejdere yder rådgivning. Derudover 

stiller Kromann Reumert også mødefaciliteter 

og trykkeri til rådighed for de såkaldte 

samarbejdspartnere. 

Kromann Reumert har udvalgt Hjerneskadeforeningen 

som samarbejdspartner, 

din arv ”, har der glædeligvis været rettet 

flere forespørgsler om dette emne til 

Landskontoret. 

Venligst bemærk, at eksemplerne på beregning 

af beløb til arvinger også er gældende 

for 2011. 

Brochuren er lagt på foreningens hjemmeside 

under punktet ”Hvordan kan jeg støtte” 

og vil dér løbende blive opdateret. 

Vi kan af gode grunde aldrig efterfølgende 

komme til at takke de mennesker der 

testamenterer til fordel for Hjerneskadeforeningen, 

vi kan kun takke få forhånd. 

Hjerneskadeforeningen håber, at du i forsom 

virksomheden yder gratis juridisk 

rådgivning. 

Eksempler på samarbejdet, som nu har 

fungeret i et par år, har bla. omfattet juridisk 

rådgivning inden for følgende emner/områder: 

Udarbejdelse af arvefolder, forespørgsler 

om arv og testamente, bestyrelsesansvar, 

HjerneskadeFonden, udskillelse af HovedHuset 

i en selvstændig juridisk enhed 

og persondatabehandling. 

Hjerneskadeforeningen er dybt taknemmelig 

for det gode samarbejde og det 

frivillige arbejde som Kromann Reumerts 

medarbejdere har udført og fortsat udfører 

for foreningen. 

”I vores værdigrundlag er en af kerneværdierne 

troværdighed – at vi 

tager ansvar for os selv og det samfund, 

vi er en del af.” 

Christian Lundgren, 

Partner hos Kromann Reumert 

Hvem skal bestemme 

Af Svend-Erik Andreasen 

Arv er et værdifuldt redskab i bestræbelserne 

for at forbedre de hjerneskaderamte 

og de pårørendes livsvilkår. 

Tidligere var det opfattelsen, at oprettelse 

af testamenter nok var noget, personer 

med formuer og overflod ulejligede sig 

med at få gjort. 

Efter den nye arvelov er vedtaget ser det 

synspunkt i dag ud til at have ændret sig. 

I den nye arvelov er tvangsarven blevet 

mindre, hvorved der er en større del, man 

selv kan disponere over. 

Efter at Hjerneskadeforeningen udsendte 

brochuren ”Hvem skal bestemme over 

 

 

bindelse med eventuelle overvejelser vedrørende 

arv vil tænke på os i en god sags 

tjeneste! 


Åbenhed om samarbejde 

med læger og patienter 

Af Lars Bech Pedersen, 

Kommunikationschef 

Lægemiddel Industri Foreningen 

”Flere medier har gennem de seneste uger 

bragt historier, som dels har søgt at beklikke 

lægernes faglige uafhængighed og 

dømmekraft, dels at drage tvivl om lægemiddelvirksomheders 

ansvarlighed og 

etiske adfærd. Da historierne kan give 

anledning til et unuanceret og i værste 

fald misforstået billede af virkeligheden, 

fremsendes hermed en række faktuelle 

oplysninger om den regulering, lægemiddelindustrien 

er underlagt, samt en kort 

beskrivelse af de seneste brancheinitiativer 

på området.” 

Sådan skriver Lifs koncernchef Ida Sofie 

Jensen i et brev til politikere og andre interessenter, 

efter at medierne igennem 

længere tid har haft fokus på lægemiddelbranchens 

samarbejde med lægerne. 

I brevet beskriver koncernchefen de strenge 

juridiske og etiske regler, som lægemiddelvirksomhederne 

er underlagt. 

Når en lægemiddelvirksomhed samarbejder 

med en læge eller en patientforening 

skal det således både foregå i overensstemmelse 

med en streng dansk lovgivning 

og med omfattende etiske regelsæt, 

som lægemiddelindustrien frivilligt har 

underlagt sig. Og Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien, 

ENLI, kontrollerer, at 

reglerne overholdes. 

Etiske regler findes allerede 

Trods det i forvejen omfattende regelkompleks 

har Lægeforeningen nu lanceret 

et nyt kodeks, der indeholder flere regler, 

som lægemiddelindustrien allerede efterlever 

i dag. 

”I medierne har der været refereret til et 

nyt kodeks, som Lægeforeningen har lanceret. 

Kodekset indeholder syv punkter, 

hvoraf hovedparten allerede er reguleret 

i dansk lovgivning eller i lægemiddelindustriens 

etiske kodeks,” skriver Ida Sofie 

Jensen således og slutter: 

”Der eksisterer med andre ord ikke noget 

modsætningsforhold mellem lægemiddelindustriens, 

lægernes, patienternes og 

sundhedsvæsenets interesser, som man 

ellers har kunnet få indtryk af de sidste 

par uger. Tværtimod.” 

Etiske regler for 

samarbejdet med patientforeninger 

Også patientforeningerne har modtaget 

et brev fra Lif. Brevet skal udrydde den 

tvivl, der kan være sået om sagligheden af 

samarbejdet mellem lægemiddelvirksomhederne 

og patientforeningerne, efter at 

DR den 29. juni bragte et indslag om sagen. 

”Det er indledningsvist vigtigt at understrege, 

at kritikken alene blev baseret på 

en enkelt patientforenings udsagn, og at 

den påståede forseelse i øvrigt ikke blev 

dokumenteret i udsendelsen,” skriver Ida 

Sofie Jensen i brevet og fortsætter: 

”Lægemiddelindustrien ønsker at agere 

etisk korrekt i alle samarbejdsrelationer 

med sundhedsvæsenets parter. Dette 

gælder naturligvis også i relation til det 

samarbejde, der foregår med patientforeningerne. 

Derfor har lægemiddelindustrien 

for flere år siden frivilligt opstillet 

adfærdskodekset Etiske regler for lægemiddelindustriens 

samarbejde med patientforeninger 

mv.” 

De etiske regler fastslår blandt andet, at 

lægemiddelvirksomheden ikke må stille 

nogen krav til patientforeningen om bestemte 

faglige og politiske standpunkter 

eller om favorisering af specielle produkter. 

For at sikre åbenhed om samarbejdet offentliggør 

Lif hvert år en oversigt over alle 

de aftaler, der er indgået mellem patientforeninger 

og lægemiddelvirksomheder. 


Brainstorm 2011 

Af Jette Sloth 

Brainstorm var for en gangs skyld heldige 

med vejret. Hele ugen var vejret godt, men 

manglede ind imellem noget vind. D. 21. 

august gik turen fra Marselisborg Havn, 

Århus til Hov. På skippermødet søndag 

aften blev turen lavet om, så mandag gik 

turen til Strib. En flot sejltur og en fantastisk 

smuk solnedgang over Fredericia. 

Tirsdag blev det så Vejle med den smukke 

indsejling gennem Vejle fjorden. I Vejle fik 

vi besøg af Peter fra Helly Hansen som 

havde sponsoreret T-shirt til alle deltagerne. 

Onsdag gik turen til Juelsminde, 

hvor de kunne sidde på kajen og spise deres 

aftensmad. Vej-ret var endda så godt, 

så flere af deltagerne og skipper Kim var 

en tur i bølgerne. Torsdag blev det Tunø 

inden de fredag igen anløb Marselisborg 

Havn i Århus. 

Flere af havnene åbnede deres klubhus 

for Brainstorm, og alle steder har de 

mødt gæstfrihed og velvillighed. 

Rundt om på alle bådene var der højt humør 

og hygge. På en af bådene mødtes to 

gamle skolekam-merater. 

Besætningerne på Brainstorm er alle frivillige 

som bruger en uge af deres sommerferie 

på at sejle med skadede medlemmer. 

I år har der været nogle nye personer, 

skipperne Peter og Kim og gaster-ne Peter 

og Anne Chrestine. Der skal lyde en stor 

tak til alle. 


Fra Lions Danmark’s 

årsmøde 2011 

Af Jørgen Ploug 

PRD – Presseansvarlig Lions Danmark 

I forbindelse med Lions Danmark’s årsmøde 

i Guldborgsund den 18. juni 2011 

havde Lions inviteret Hjerneskadeforeningens 

direktør, Svend-Erik Andreasen 

til at give forsamlingen en opdatering på 

det humanitære arbejde som det tildelte 

Lions Pris legat har muliggjort, samt for 

at give de mange nye deltagere på årsmødet 

en briefing om det gode arbejde foreningen 

udfører. 

Uddrag fra Svend-Erik Andreasen’s indlæg: 

Svend-Erik Andreasen takkede mange 

gange for de 230.000 kr. som Hjerneskadeforeningen 

modtog sidste år. Donationen 

anvendes på et sejlerprojekt 

kaldet ”Brainstorm”, hvor de hjerneskadede 

i praksis oplever værdier som ligeværdighed, 

respekt og inddragelse. De 

hjerneskadede deltager med opgaver og 

beslutninger på lige fod med andre og 

derigennem styrkes bla. deres selvværd, 

kompetencer og bevidsthed om egne ressourcer. 

Derfor endnu engang en stor, 

stor tak til Lionsklubberne i Danmark fra 

Hjerneskadeforeningen. 

Svend-Erik Andreasen takker de 300 deltagere 

i årsmødet for sidste års Lions Pris donation til 

Hjerneskadeforeningen. (Foto: Lions). 

Derudover informerede Svend-Erik Andreasen 

om foreningens arbejde ikke 

mindst med henblik på at inspirere og stimulere 

de mange nye deltagere til en fortsættelse 

af det gode samarbejde mellem 

de to organisationer og til den fremadrettede 

støtte af Hjerneskadeforeningens 

aktiviteter. 

Legater 

Takket være bevilling fra Zangger Fonden har Hjerneskadeforeningen mulighed for at uddele 

legater til vore medlemmer. 

Der kan fortrinsvis søges om støtte til sygdomsbehandling ,der er omkostningskrævende enten 

som følge af selve behandlingen eller som følge af de til behandlingen nødvendige hjælpemidler. 

Vejledende retningslinier for ansøgninger: 

• Der kan tidligst søges tilskud/økonomisk støtte efter 1 års medlemskab af Hjerneskadeforeningen. 

• Da det er vigtigt, at midlerne kommer så mange af foreningens medlemmer til gode som 

overhovedet muligt, vil der normalt ikke kunne ydes støtte mere end to gange fra fonden. 

• Der kan ikke ydes tilskud/økonomisk støtte til aktiviteter, der er omfattet af offentlig forpligtelse. 

(Først søges kommunen – hvis afslag, vedlægges dette ansøgningen). 

• Der skal foreligge en udførlig begrundelse for ansøgningen. (Dvs., det er utilstrækkeligt at 

begrunde med f.eks. ”dårlig økonomi”). 

• Der kan kun søges til reélle merudgifter. (Dvs., der kan ikke søges til kost, lommepenge og 

lignende). 

• Tilskudsmodtageren har pligt til at oplyse, hvis der ydes tilskud/økonomisk støtte fra anden 

side, idet der fra Zangger Fonden ikke kan ydes et større beløb, end de faktiske merudgifter. 

Ansøgninger indsendes til lokalformanden i den lokale afdeling man tilhører. 

Zangger Fonden er godkendt af Socialministeriet. Det betyder, at der ikke skal betales skat af 

et tildelt legat. 


Hovedtropperne - for unge 

Hovedtropperne er en forening for unge 

mellem 16 og 35 år, som har været udsat 

for en hjerneskade. 

På vores hjemmeside kan du læse meget 

mere om foreningen og om andre, som 

har en senhjerneskade. Prøv for eksempel 

at kigge på vores debatsider - her kan du 

komme med gode råd eller spørge om 

hjælp, hvis du mangler ideer til at løse et 

problem. Det behøver ikke at have noget 

som helst med hjerneskader at gøre. 

Under vores nye menupunkt, Aktuelt, kan 

du læse forskellige nyheder af interesse 

for Hovedtropperne. 

Du er også altid velkommen til at kigge 

ind forbi vores chat. Vi har en fast chattid 

den 1. søndag i måneden mellem 19.30 

og 21.00, men chatten er altid åben. Du 

kan finde en oversigt over de faste chataftener 

på hjemmesiden. 

Hovedtropperne er også på facebook - 

søg Hovedtropperne. 

Hvad arbejder Hovedtropperne med 

Vores primære fokus i øjeblikket er at 

hjælpe unge med erhvervet hjerneskade 

med at møde ligesindede. Det kan enten 

ske virtuelt på hjemmesiden, på en af vores 

nationale aktiviteter eller i lokalområdet. 

Aktiviteter 

I år skal Hovedtropperne opperne til 

Feriecenter Slettestrand, 

Slettestrandvej 142, 9690 

Fjerritslev, tlf. 9821 7044 

(www.slettestrand.dk), 

fra lørdag d. 24. til og 

med tirsdag d. 27. tember 2011. 

sep- 

Det vil i år komme til at handle om dicapidræt/tilpasset set idræt, og vi vil blive 

han- 

introduceret til forskellige handicapidrætsgrene. 

Der vil være rig mulighed for 

at bruge Feriecentrets mange faciliteter 

(bl.a. opvarmet swimmingpool, sauna og 

motionsrum, billard, air hockey (shuffleboard) 

og bordfodbold. 

Læs mere om det spændende, sjove og 

hyggelige kursus på www.hovedtropperne.dk 

Vi har for lang tid siden været på Feriecenteret 

med Hovedtropperne. Det er 

et rigtig dejligt sted, og er helt 

klart den lange togtur værd! 

Fordi vi har fået en stor ”pose 

penge” af handicappuljen, vil det i år 

være helt gratis at deltage for personer på 

24 år og derunder. Transporten til Slettestrand 

skal dog betales af egen lomme. 

Og så skal vi afholde en ekstraordinær generalforsamling, 

om hvorvidt vi skal under 

Hjerneskadeforeningen igen og i den 

forbindelse drøfte, hvordan vi kan gøre 

Hovedtropperne mere attraktiv for nuværende 

og kommende medlemmer. 

Her finder du Hovedtropperne 

www.hovedtropperne.dk 

HOVEDTROPPERNES 

LANDSBESTYRELSE 

Landsformand Mikkel Jørgensen 

Tlf. 2871 2184 

formand@hovedtropperne.dk 

Næstforkvinde Camilla Krag Gotfredsen 

Tlf. 2588 8154 

camilla.krag.larsen@hovedtropperne.dk 

BESTYRELSESMEDLEMMER: 

Bjarne Frederiksen 

Jenny Auerbach 

Flemming Ravn 

LOKALAFDELINGER: 

FYN: 

Camilla Krag Gotfredsen . Tlf. 2588 8154 

camillakraglarsen@hotmail.com 


Michael Skjørbæk Larsen . Tlf. 2621 6776 

michael@hovedtropperne.dk 

NORDJYLLAND: 

Malene Sulkjær . Tlf. 5127 6788 

hovedtropperne-aalborg@hotmail.com 

Hovedtropperne er en forening under 



Fagfolk taler om en helt ny tidsalder for neuropsykologisk 

rehabilitering efter hjerneskade. Især de seneste årtier har 

afgørende rykket ved vores viden om hjernens plasticitet 

fremskridt 

Når hjernen gør 

Hana Malá Rytter, cand.psych., ph.d., 

adjunkt ved Institut for Psykologi, 

Kbh. Universitet og Center for Hjerneskade, 

Kbh. 

Hjernen er det mest komplekse organ, 

naturen har skabt. Den er i konstant forandring. 

Suger til sig og træner uafbrudt. 

Det er hjernetræning at gå på arbejde, at 

fungere i et socialt netværk, at tænke tanker 

og være kreativ. Vi tager for givet, at 

den muliggør alt det, der gør os til velfungerende 

mennesker. 

Pludselig sker det. BANG! Faldet af cyklen. 

Ramt af en bil. Fået en blodprop … 

Hverdagen bliver vendt på hovedet, den 

velkendte identitet er væk, ens jeg er i 

stykker. Kan det lade sig gøre at få sine 

evner igen 

Hjerneskader som følger af blodpropper, 

hjerneblødninger og hovedtraumer er 

den hyppigste årsag til handicap i voksenalderen 

og næsthyppigste årsag til død i 

den vestlige verden. Herhjemme rammes 

hvert år over 18.000 personer af sådanne 

skader, og 80.000 danskere lever med varige 

følger af en hjerneskade. 

At komme over hjerneskade kan tage lang 

tid, og der kan komme mange følger. De 

fysiske er de mest iøjnefaldende, de psykiske 

og sociale de mest invaliderende. 

Mange ændringer er varige og påvirker 

både ens privat- og arbejdsliv. For at vende 

tilbage til en aktiv tilværelse skal man 

genlære færdigheder, finde nye veje og 

mestre nye roller i forhold til sig selv, ens 

pårørende og øvrige social netværk. Den 

hjerneskaderamte og dennes nærmeste 

skal gennem en krævende forandringsproces, 

som indebærer en ny forståelse af 

sig selv. 

Der er dog hjælp at hente. Processen med 

neurorehabilitering er rettet mod mennesker, 

der har fået en neurologisk lidelse, fx 

en hjerneskade. Psykologen spiller her en 

særlig rolle, idet han skal hjælpe personen 

med at få styr på det mentale liv, der er 

blevet påvirket af skaden. Først gennemføres 

neuropsykologisk udredning for at 

diagnosticere hjerneskadens symptomer. 

Herpå kommer rehabilitering på dagsorden, 

idet der skal skræddesys og gennemføres 

kognitiv genoptræning, individuel- 

og gruppeterapi, psykoedukation, 

arbejdes med pårørende m.m. 

Første danske rapport 

I januar 2011 udgav Sundhedsstyrelsen 

rapporten ”Hjerneskaderehabilitering – 

en medicinsk teknologivurdering [1] , som 

rådgiver om, hvordan man tilrettelægger 

forløb for hjerneskaderehabilitering. Rapporten 

afgrænser sig til erhvervede hjerneskader, 

men det må antages, at der er en 

række fællesnævnere i forhold til rehabilitering 

af hjernesygdomme i den kroniske 

fase, og viden fra hjerneskadeområdet 

kan til en vis grad overføres til andre sygdomsgrupper. 


Rapporten samler og vurderer systematisk 

de sidste ti års viden om hjerneskaderehabilitering. 

Grundlaget er forskning 

af høj videnskabelig kvalitet fra både det 

sundheds- og samfundsvidenskabelige og 

det humanistiske område. En lignende 

rapport ville for bare ti år siden have tegnet 

et anderledes billede. 

Hvad skyldes dette fremskridt Forskellige 

videnskabelige opdagelser og den teknologiske 

udvikling samt øget forståelse for 

samspil mellem gener og miljø har bragt 

os tættere på at forstå, hvordan hjernen 

fungerer – både i sundhed og sygdom. 

Viden om hjernens plasticitet 

Hjernen er en dynamisk størrelse, som består 

af et umådeligt kompliceret netværk 

af hjerneceller og deres indbyrdes forbindelser. 

For 30-40 år siden herskede den opfattelse, 

at et voksent menneske havde et 

modent nervesystem, der ikke kunne ændres 

– og slet ikke i respons på træning 

eller læring. Derfor mødte de hjerneskadede 

patienter ofte stor skepsis, når deres 

symptomer skulle behandles. I dag ved vi 

bedre. Hjernecellernes netværk er i konstant 

forandring, også når vi er voksne og 

gamle. Det er klart, at ændringerne finder 

sted i et langsommere tempo, i takt med 

at man bliver ældre. Men ændringerne 

sker hele livet igennem, både i form af nydannede 

hjerneceller og omorganisering 

af de detaljerede forbindelsesmønstre 

imellem hjernecellerne [2, 3] . 

Det er læring, øvelse, træning og stimulation, 

der afgør, hvilke forbindelser der er 

funktionelle og skal fastholdes, og hvilke 

skal skaffes bort. Dette omorganiseringspotentiale, 

den såkaldte neuroplasticitet, 

anses som fundamentet for hjernens udvikling 

og normale funktion og for hjernens 

genopretning, når skaden sker [4] . 

På den ene side frarøver en hjerneskade 

den ramte et antal hjerneceller, på den 

anden side fremkalder den en tilstand, 

hvor hjernen for en periode bliver mere 

plastisk. Hjernen søger nemlig at finde ny 

balance gennem en øget omorganisering. 

Denne kan udvikle sig i både ønsket og 

uønsket retning. Rehabilitering tilbyder 

en nødvendig støtte i denne proces, så 

hjernen finder optimale veje og det medfødte 

potentiale for genopretning udnyttes 

til fulde. 

Selv om der fortsat er mange uafklarede 

spørgsmål omkring neurorehabilitering, 

bliver vi stadig bedre til at forstå effekten 

af de forskellige behandlinger, og hvad 

der støtter hjernens genopretning bedst. 

Samtidig har billeddannende studier 

gjort det muligt at vise den neurale effekt 

af en given rehabiliteringsindsats [5] . 

Denne viden har sprøjtet ny energi til kliniske 

studier, der søger at besvare spørgsmål 

om rehabiliteringen. Og de sidste ti 

års forskning lader ingen tvivl tilbage: Det 

giver god mening at tilbyde rehabilitering 

til personer med hjerneskader. 

Hvad viser rapporten 

Forskning slår ifølge rapporten fast, at 

der er en række specifikke behandlinger 

af mentale funktioner, der viser god effekt 

på hjernens funktion. Fx giver det 

god mening at genoptræne opmærksomhed 

og venstresidig neglekt, som fører til 

opmærksomhedssvigt i den ene side af 

synsfeltet. Genoptræning skal starte tidligst 

muligt, men effekten af træningen er 

også påvist i den kroniske fase. Selv om 

både top-down og bottom-up baserede 

behandlinger er virksomme, opnår man 

bedste resultater, hvis man kombinerer 

begge tilgange. 

Hukommelsesforstyrrelser kan behandles 

ved hjælp af interne og eksterne hukommelsesstrategier 

og især ved brug af eksterne 

hjælpemidler. Teknikker som træning 

af mentale forestillingsbilleder, brug 

af kategoristyret læring, instruktionsteknikker 

samt kombination af disse fører til 

forbedring af hverdagshukommelse. Især 

de strategier, der i høj grad aktiverer patienten 

er med til at fastholde forbedringer 

på sigt. 

Eksekutiv dysfunktion efter hjerneskade 

forekommer hyppigt, og der er god evidens 

for effekt af metakognitive strategier, 

hvor man reflekterer over sin egen 

måde at tænke og handle på. Virksomme 

teknikker indbefatter verbalt ræsonnement 

og cueing, verbal selvinstruktion, 

selvspørgen, selvmonitorering og strategitræning. 

Foregår behandling af eksekutive 

forstyrrelser i helhedsorienteret sammenhæng, 

opnår man yderligere effekt i 

forhold til, hvordan personen klarer sig i 

det øvrige liv. 

At få en hjerneskade kan påvirke ens følelser 

voldsomt. Dels kan depression være 

en af skadens direkte symptomer, dels 

kan man udvikle en depression i lyset af 

sin vanskelige livssituation. Hjerneskadede 

og deres pårørende har nemlig længerevarende 

øget risiko for at udvikle fx 

depression eller angst [6] . Også her kan 

rehabilitering hjælpe – målrettede interventioner 

kan mindske de depressive 

symptomer og reducere angst. Den terapeutiske 

indsats over for personer med 

svær hjerneskade kan forbedre deres evne 

til at opfatte og fortolke følelser, så de 

nemmere kan styre deres adfærdsreaktioner 

afhængig af situationen. Rehabi- ➬ 


litering kan endvidere positivt påvirke 

patientens selvbevidsthed og realistisk 

tiltro til egen formåen. 

Tilbage til et meningsfuldt liv 

Sprogforstyrrelser er en anden fremtrædende 

følge efter erhvervet hjerneskade, 

idet en hjerneskade ofte 

påvirker evnen til at opfatte, forstå 

og producere sprog. Sprogtræning, 

der påbegyndes tidligt, skaber gode 

resultater, især hvis træningen er intensiv. 

Selv om effekten er størst ved 

tidlig intervention, opnår man også 

forbedring ved at træne i den kroniske 

fase. Ligeledes har det stor betydning, 

at man inddrager den hjerneskadedes 

egne perspektiver, træning af samtalepartnere 

og det sociale netværk. 

For den gruppe, hvor det er relevant, 

bekræfter forskningen, at arbejdsmarkedsrelaterede 

indsatser gør det muligt 

for den hjerneskadede at vende 

tilbage til arbejde eller uddannelse. 

Især programmer, der bygger på tværfaglig, 

intensiv og struktureret kognitiv 

rehabilitering, viser sig at kunne skabe 

grundlag for tilbagevenden til hel eller 

delvis selvforsørgelse selv for personer 

med alvorlige skader. 

En skade i hjernen er ikke alene en belastning 

for den ramte, men for hele 

familien. Rapporten understreger vigtigheden 

af støtte og aflastning af pårørende 

gennem forskellige rehabiliteringstilbud, 

så oplevelsen af belastning 

og stress mindskes. 

Rapporten konkluderer, at det især er 

den tværfaglige, sammenhængende, 

fagligt specialiserede og veltilrettelagte 

rehabilitering, der fører til de gode resultater. 

Indsatsen skal sættes i gang 

tidligt og med en rimelig intensitet. 

Det dokumenteres også, at aktiv inddragelse 

af den skadede og arbejde 

med målsætninger er af stor betydning. 

Der er dog fortsat brug for mere 

viden, fx om rehabiliteringens effekter 

på lang sigt, og om hvordan den hjerneskadedes 

dagligdag påvirkes. 

Den øgede viden om hjernen, og hvordan 

den reagerer på interne og eksterne 

påvirkninger, har givet et ryk til udvikling 

og afprøvning af behandlinger 

inden for hjerneskaderehabilitering. 

Evidensgrundlaget er blevet betydeligt 

stærkere og peger i én retning: skader 

i hjernen kan behandles og den forringede 

funktionsevne forbedres! Der behøver 

ikke længere være fokus på, om 

rehabilitering virker, men på, hvordan 

den virker, og hvordan forskningsresultaterne 

kan implementeres i den daglige 

praksis. 

Referencer: 

[1] 

Sundhedsstyrelsen (2011). Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurde-ring. www.sst.dk > Udgivelser 

> 2011. [2] Buonomano, D.V. & Merzenich, M. M. (1998). Cortical plasticity: From Synapses to Maps. Annual 

Review of Neuroscience 21: 149-186. [3] Rakic, P. (2002). Neurogenesis in adult primate neocortex: an evaluation of 

the evidence. Nature Reviews Neuro science 3 (1): 65-71. [54] Biernaskie, J. & Corbett, D. (2001). Enriched rehabilitative 

training promotes improved forelimb motor function and enhanced dendritic growth after focal ischemic injury. 

Journal of Neuroscience, 21: 5272-5280. [5] Menke, R. et al. (2009). Imaging short- and long-term training success 

in chronic aphasia. BMC Neuroscience, 22(10):118. [6] Ponsford, J. & Schönberger, M. (2010). Family functioning 

and emotional state two and five years after traumatic brain injury. Journal of International Neuropsychological Society, 

16(2):306-317. 

Virker behandlingen 

Hjerneskaderehabilitering har længe været 

kritiseret for, at effekten af indsatsen er 

ringe dokumenteret, og at området hviler 

på praktisk erfaring blandt klinikere snarere 

end videnskabelig evidens. 

Der har været mange grunde til spinklere 

evidensbasis. Rehabilitering udgør en kompleks 

intervention, hvor det kan være svært 

præcist at pege på den virksomme komponent 

i behandlingen. 

For det første: Neurorehabilitering foregiver 

ikke at skulle ”helbrede” skaden. Målet er 

at forbedre hjernens funktion (fx visuel opmærksomhed) 

og forbedre evnen til at udføre 

sammensatte handlinger og deltagelse 

i meningsfulde dagligdagsaktiviteter. Det fører 

til mange varierede effektmål – nogle kan 

endog være vanskelige at kvantificere. 

For det andet: Rehabilitering vælger bevidst 

at gøre brug af forskellige behandlingskontekster, 

terapeuttyper og behandlingsteknikker. 

Det anses som en styrke, at rehabilitering 

bygger på tværfagligt samarbejde, 

hvor fagdiscipliner på hver sin måde beriger 

behandlingsprocessen til gavn for patienten. 

Og mere end det. Der stiles efter et helhedsorienteret 

perspektiv, hvor der satses 

på koordineret og sammenhængende indsats, 

som tager udgangspunkt i patientens 

samlede situation og ønsker for fremtiden, 

og som anerkender betydning af uspecifikke 

elementer i terapiforløb. 

For det tredje: Succesfuld rehabilitering hviler 

på, at patienten selv udfører et stykke 

arbejde. De fleste interventioner er derfor 

oplevelses- og erfaringsbaserede og fokuserer 

på patientens kognitive, følelsesmæssige 

og adfærdsmæssige reaktioner. Behandling 

består derfor typisk af læring, øvelse, tilvænning, 

arbejde med mentale strategier m.m. 

Effektforskning inden for rehabilitering er 

påvirket af, at den centrale ”computer” i sig 

selv er beskadiget. Patienter har forskellige 

aldre, baggrund, personlighedsstruktur mv. 

før og efter skaden og måder at tackle hverdagen 

på. Dertil kommer, at hjerneskader 

er forskellige hos de enkelte personer, både 

med hensyn til omfang og placering, og med 

hvordan de påvirker funktionsniveauet. Derfor 

er det vanskeligt at sammenligne patienterne 

og deres fremskridt. 

Evidensbaseret praksis er imidlertid blevet 

til gængse krav, og det har feltet taget til sig. 

Forskning i rehabilitering oplever stor vækst, 

og til gavn for klinisk virke. 

hmr 


Hjerneskadeforeningen: 

Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dk 

under lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE TORSDAG DEN 3. NOVEMBER 

REGION HOVEDSTADEN 

EGEDAL 

V/ SANNY FREUND 

Vi mødes hver 1. torsdag i måneden fra kl.10–12.30, fra okt. 

og fremover på Græstedgårds nyopførte hovedhus - i lokale 7 

– Udlejrevej 13 B – Ølstykke. Kom og vær med til at skabe hyggelig 

samvær og et godt netværk skadede og pårørende imellem 

over kaffen og en bid brød. Der er nem adgang for kørestolsbrugere. 

20. okt. kl. 10–12.30 spiller vi Petanque for sidste gang i 2011 

på banerne ved Græstedgård og slutter som sædvanlig af med 

kaffe og sandwich. 

Planlagte arrangementer: 

4. nov. kl. 17.30–22 på Græstedgård hyggeaften med spisning, 

harmonikamusik, fællessang, og mulighed for en svingom. 

9. dec. kl. 13- Julearrangement på Græstedgård. 

Nærmere information sendes ud til medlemmerne. 

24. jan. 2012 Generalforsamling på Græstedgård. 

Onsdagsklubben: 

Er stedet for skadede fra Egedal og Frederikssund. Vi mødes 

hver onsdag fra 12–14.30 på Elværket i Frederikssund til hyggelig 

samvær og ca. 1 gang om måneden arrangeres der ture, 

samt den årlige weekendtur med pårørende. Her er vi alle ligestillede 

og har derved bedre mod til at turde udfolde sig. Aktivitetskalenderen 

finder du på vores hjemmeside. 

Har du spørgsmål eller vil vide mere, besøg vores hjemmeside 

og du er altid velkommen til at ringe til Sanny på 4818 4031. 

FREDERIKSSUND 

V/ TERKEL MAACK 

’Sommeren’ har været et smut forbi os og nu kommer efteråret 

og vinteren. 

Vi er inviteret af lokalafdelingen i Egedal til at deltage i en hyggeaften 

den 4. november kl. 17.30-22.00 på Græstedgård, Udlejrevej 

13 B i Ølstykke. 

Vi starter med spisning. Derefter skal vi forlyste os med harmonikamusik, 

fællessang og mulighed for en svingom vil der også 

være. Den endelige indbydelse og pris vil blive sendt ud senere. 

Måneden efter vil vi fortsætte med vores nye tradition, Juleturen 

til Tivoli. 

I år bliver det torsdag den 8. december. Hjerneskadeforeningens 

bestyrelse i Frederikssund inviterer afdelingens medlemmer 

en tur i Tivoli. Bussen afgår fra Elværket, Ved Kirken 6 i 

Frederikssund klokken 11.00. 

Tilmelding til Juleturen skal ske til ét af medlemmerne i lokalafdelingens 

bestyrelse senest den 1. december 2011. 

Bestyrelsen har et ønske om at kunne sende nyhedsbreve og 

andet informationsmateriale ud til medlemmerne via e-mail. 

Derfor opfordres medlemmerne til at sende en mail til formanden 

på mail: terkel.maack@gmail.com. 

Det er et ønske, både fordi portoen er en stor udgift, men også 

for at kunne videre sende informationer hurtigere. De, der ikke 

ønsker at benytte mail, vil fortsat kunne få nyhedsbreve og informationer 

via post. 

Onsdagsklubben: se under Egedal 

FURESØ 

V/ HELLE BOMGAARD 

Furesø afdeling har et samlingssted for skadede. 

Endvidere er der tilbud til både skadede og pårørende. Tilbudende 

omfatter forskellige arrangementer såsom hygge og foredrag 

samt ture mm. 

Solhuset, et samlingssted for skadede 

Langkærgård, Højeloft Vænge 2, Værløse, hver fredag fra kl. 10 

til 13. 

Solhuset er stedet, hvor du kan være dig selv samtidig med, at 

du er sammen med andre ligestillede i et uforpligtende samvær. 

Stedet har nogle gode rammer for hyggeligt samvær og udveksling 

af erfaringer samt mulighed for forskellige aktiviteter. 

Kommende fælles arrangementer: 

03.09.11. Grillfest Græsted 

02.10.11. Brunch og bowling i Hillerød, Halsnæs 

04.11.11. Hyggeaften med spisning, Egedal 

Nærmere oplysninger om arrangementerne herunder pris, sted 

og tidspunkt fås hos Helle eller Annelise. Kontakt Helle på 

tlf. 2177 5755 eller Annelise på tlf. 2572 1443. 





HALSNÆS 

V/ JOHN MORTENSEN 

Medlemsmøde første mandag hver måned fra kl. 15:15 – 17:15 

i Skjoldborg, Valseværksstræde 5a, 3300 Frederiksværk. Vi byder 

på kaffe/the med tilbehør. 

Badminton i Melbyhallen hver tirsdag kl. 14.30–15.45 i sæsonen 

september-april. 

Nyhedsbrev og kvartals-kalender udsendes til vores medlemmer, 

men har du/I mulighed – så klik ind på www.hjerneskadeforeningen.dk 

– læs om de forskellige tilbud både lokalt, regionalt 

og på landsplan. 

Mail-adresser 

Vi vil gerne opfordre vore lokal-medlemmer fra Halsnæs om at 

sende deres mail-adresse til formanden på vito.obo@mail.dk 

– så kan du/I modtage nyhedsbreve m.m. på mail og derved 

spare på porto-udgiften. 

Region Hovedstadens lokalforeninger har besluttet, at lokalmedlemmerne 

frit kan tilmelde sig de forskellige arrangementer 

uanset hvilken lokalforening, der arrangerer. Der kan dog være 

nogle arrangementer, der kun er for den enkelte lokalforenings 

medlemmer, men så vil det være oplyst på opslaget. Der kan 

være forskel på deltagerpris, ”lokal-pris” eller ”regional-pris”, 

da man søger tilskud lokalt/kommunalt. 

HELSINGØR 

V/ MARIE KLINTORP 

Så er sommerferien overstået og vi er i gang igen. 

Vi har flere sjove ting på programmet. 

Først vores faste arrangementer: 

Gymnastik på Hamlet hver mandag kl. 10. 

HUSK vores faste møder i Lokalforeningen er: 

1.ste tirsdag i måneden ”TIRSDAGSCAFEEN” kl. 10.00- 

12.00. 

3.die onsdag i måneden ”MØDESTEDET” kl. 14.00-16.30. 

Begge dage foregår i ”Fællessalen”, Fiolgade 17A, Helsingør, 

hvor der serveres kaffe/te og vi får en hyggelig snak og planlægger 

kommende arrangementer i foreningen. 

Hver torsdag er der bowling ude på Rønnebær Allé kl. 14.00- 

15.00. Vi har en fast bane og der koster 25 kr. pr. gang at deltage. 

3. sep. Grillaften med regionen (fælles med regionen se nyhedsbrev). 

25. sep. Nordsjællands lLegetøjmuseum (se nyhedsbrev). 

2. okt. Brunch og Bowling (Fælles med regionen se nyhedsbrev). 

9. okt. Falkonergården i Fredensborg (se nyhedsbrev). 

Region Hovedstadens lokalforeninger har besluttet, at lokalmedlemmerne 

frit kan tilmelde sig de forskellige arrangementer 

uanset hvilken lokalforening, der arrangerer. Der kan dog være 

nogle arrangementer, der kun er for den enkelte lokalforeningsmedlemmer, 

men så vil det være oplyst på opslaget. Der kan 

være forskel på deltagerpris, lokalpris eller regionalpris da man 

søger tilskud lokalt/kommunalt. 

NORDSJÆLLAND 

V/ LISBETH HOLMGAARD 

Onsdagscafe for hjerneskaderamte 

i lokalafdeling Nordsjælland 

Hvad er onsdagscafeen 

Onsdagscafeen er den aktivitet som Lokalafdeling Nordsjælland 

indtil videre vil prioritere højest. 

I Onsdagscafeen er der mulighed for at være sammen med andre 

hjerneskaderamte eller deres familier hver den 1. onsdag i 

måneden fra kl. 15.00-17.00. 

Der vil også blive arrangeret f.eks. udflugter eller andre aktiviteter 

som du kan være med til foreslå – eller måske har du blot 

lyst til at mødes med ligestillede og få en rigtig hyggelig snak. 

Der er stort set ingen grænser for, hvad I i Onsdagscafeen kan 

beslutte jer for. Så har du lyst til at stifte bekendtskab med 

Onsdagscafeen, kan du blot møde op den 1. onsdag i måneden 

i Frivilligcenter Græsted som er beliggende i den gamle stationsbygning 

på ”Græsted Syd”, Holtvej 8, 3230 Græsted. 

Vil du høre mere om Onsdagscafeen – så kontakt René eller 

Inger Lise Bøgeskov på tlf. 4871 7984 eller under lokalafdeling 

Nordsjælland www.hjerneskadeforeningen.dk 

”Lyspunktet” 

Lyspunktet i Hillerød er ligeledes at tilbud som kan anbefales. 

Her er mulighed for at deltage i bowling, EDB-undervisning el- 

➬ 





ler blot socialt samvær. Vil du vide mere om Lyspunktet så kontakt 

Lars Larsen på tlf. 2145 9405. 

Arrangementer for 

Hjerneskadeforeningens medlemmer i Region Hovedstaden 

Lokalafdelingerne i region Hovedstaden har besluttet at tilbyde 

fællesarrangementer som f.eks. weekendkurser, sensommerfester 

eller hvad vi nu finder på. 

Derudover har vi aftalt, at medlemmerne som har lyst til at deltage 

i aktiviteter som de andre lokalafdelinger afholder, som 

hovedregel kan deltage i disse (med mindre det klart fremgår af 

hjemmesiden, at det kun er for lokalafdelingens egne medlemmer) 

– se nærmere på lokalafdelingernes hjemmesider. 

Læs mere om lokalforeningernes tilbud på www.hjerneskadeforeningen.dk 

eller kontakt lokalafdelingsformand Lisbeth 

Holmgaard på mail: Sydkajen@mail.dk eller tlf. 2044 6578. 


V/ LENE JUUL 

Lokalforeningen Storkøbenhavn afholder fortsat medlemsarrangementer 

hver den første mandag i måneden. Pårørende er 

ligeså velkomne som skadede. 

Møderne finder sted på Lyshøjgårdsvej 43, 2500 Valby. 

Disse mandage åbner vi dørene allerede kl. 15.00, for at hygge 

og være sammen og få tips fra kokkene der står for madlavningen. 

Udover den 1. mandag i måneden bliver der i regionen og på 

lokalt plan arrangeret forskellige arrangementer. Hold øje med 

dem på Hjerneskadeforeningens hjemmeside www.hjerneskadeforeningen, 

gå ind under lokalforeninger og dernæst Region 

Hovedstaden. 

I vort Nyhedsbrev, som bliver sendt ud til medlemmerne, vil du 

ligeledes se hvad der sker, så sæt kryds i kalenderen og tilmeld 

dig, hvis der er noget der har din interesse. 

Det er nu endelig blevet en realitet at man hver mandag kan få 

specialundervisning i computer, korsang/musikforståelse eller 

afspænding, træning, bevægelse samt motion og kost. 

Bemærk at, på Lyshøjgårdsvej har også Hovedtropperne deres 

gang. Hovedtropperne er for unge med hjerneskade. Hver 

onsdag fra kl. 17 – 21 har de fællesspisning, hygge, foredrag 

og hvad man ellers finder på. Derudover arrangeres forskellige 

ture. Hovedtropperne kan du finde på www.hjerneskadeforeningen.dk 

REGION NORDJYLLAND 

NORDJYLLAND 

ANNEMARIE H. LODAHL 

Ny lokalafdeling: 

Den 15. september blev lokalafdeling Himmerland stiftet. 

Lokalafdelingen omfatter kommunerne Mariagerfjord, Rebild 

og Vesthimmerland, som tidligere var en del af lokalafdeling 

Nordjylland. 

Onsdag den 5. oktober 2011 kl. 19.00: 

ÅBENT HUS AFTEN: 

Mød op til vores åbne aften for medlemmer og pårørende til 

erfaringsudveksling, hvor alle bestyrelsesmedlemmer vil være 

tilstede for en drøftelse om hjerneskadeforhold. 

Velkommen til en fælles hyggeaften. Afholdes i City House, Jyllandsgade 

20, 9000 Aalborg. 

Onsdag, den 7. december 2011 kl. 19.00: 

ÅBENT HUS AFTEN med JULEFROKOST: 

Mød op til vores åbne aften for medlemmer og pårørende til 

erfaringsudveksling, hvor alle bestyrelsesmedlemmer vil være 

tilstede for en drøftelse om hjerneskadeforhold. 

Velkommen til en fælles hyggeaften. Afholdes i City House, Jyllandsgade 

20, 9000 Aalborg. 

Opfordring: 

Hvis der er nogen, som har gode ideer til aktiviteter, vil bestyrelsen 

være meget glade for at få det at vide. 

Så hvis du sidder med et godt forslag så henvend dig til en fra 

bestyrelsen. 

THISTED - MORS 

V/ ANNE MARIE H. LODAHL 

Du er altid velkommen i vores cafe hver tirsdag fra kl. 14.00- 

16.00 på Kommunikationscentret Thisted, Kr. Koldsgade 3 i 

Thisted. Cafeen er både for den skadede og for pårørende. 

Paraplyen, Skovparken 1A har åben mandag, onsdag og fredag 

fra kl. 9.00 til 13.00 og ungegruppen torsdag fra kl. 10.00– 

12.00. 

➬ 





Hvis du ønsker at komme i kontakt med personalet i Paraplyen 

kan Karen kontaktes på tlf. 2012 8076 eller Linda på tlf. 2369 

3960. 

Aktiviteter for efteråret 2011 

Pilates er startet onsdag den 7. september kl. 12.00 til 13.15. 

Kurset kører 12 onsdage. Hvis du ønsker yderligere information 

kan Ane Marie Holmehave kontaktes på tlf. nr. 4221 5617 eller 

9799 7393. 

Søndag den 21. august tog vi på udflugt til Østerild. Der er 

levendegørelse omkring Østerild Kirke på det tidspunkt, hvor 

kirken blev bygget. Der var gudstjeneste ved provst Henning 

Toft Bro. 

Torsdag den 8. september 2011 kl. 15.00 viste den nye Hjerneskadekoordinator 

Anni Olesen os rundt på genoptræningscentret. 

Anni fortalte om sit arbejde som hjerneskadekoordinator. 

Lørdag den 15. oktober 2011 er der ålegilde på Feggesund 

Færgekro kl. 12.00. Der arrangeres samkørsel, hvis nogen har 

behov for det. Der er opsamlingssted på havnen i Thisted og i 

Nykøbing. Der gives yderligere information ved tilmelding. 

Tilmelding senest 7. oktober til Anne Marie H. Lodahl på tlf. 

9792 6013 eller 2814 7641. 

Fredag den 25. november 2011 afholder vi julefrokost på Gullerup 

Strand kl. 18.00. Indslag i løbet af aftenen modtages 

gerne. 

Tilmelding til Berit Jensen på tlf. 2332 8662 eller 9774 1577. 

Da det er frivilligheds år i år, vil der i Thisted være optog fredag 

den 30. september fra Store Torv. Alle foreninger går i samlet 

trop fra Store Torv og til de frivilliges hus i Thisted. Her vil der 

være festivitas. Kom og deltag denne dag. 

Nærmere beskrivelse af vores aktiviteter kan ses på hjemmesiden 

eller på www.thistednyt.dk. Vi vil prøve at holde hjemmesiderne 

opdateret hele tiden. 

REGION MIDTJYLLAND 

HEDENSTED/HORSENS 

V/ BERIT NYBROE 

Kaffemøde med musikalsk underholdning v/ Jytte & Knud 

Lørdag d. 8. oktober kl. 14.00–16.30, ASV Horsens, Nørrebrogade 

38a, Horsens. Pris: 25,00 kr. pr. person. 

Tilmelding: Senest d. 1. oktober til Berit på tlf. 2274 9546. 

Og traditionen tro har vi: 

Julefrokost 

Lørdag d. 12. november kl. 13.00 

Fogedvænget 23-25, 8722 Hedensted 

50,00 kr. for medlemmer – 135,00 kr. for ikke-medlemmer af 

Hedensted–Horsens afd. 

Tilmelding: Senest d. 1. november til Berit på tlf. 2274 9546. 

MIDT-/VESTJYLLAND 

V/ ELMER S. GADE 

Sommeren er nu ved at gå på hæld, og vi skal til at kigge frem 

mod efterårets program. Ganske vist har sommeren i år ikke 

kunnet give helt så megen sol, som vi nok kunne have ønsket, 

men det skal nu ikke forhindre os i at se på de lyse muligheder, 

der ligger foran os. I løbet af kort tid vil der blive sendt brev ud 

til samtlige medlemmer af Hovedsagen med oplysning om den 

første aktivitet i efteråret. Endvidere vil der i september blive afholdt 

vort efterhånden berømte ”Ben og bowling” i Holstebro. 

Der vil i god tid inden arrangementet blive udsendt skriftliog 

indbydelse til samtlige medlemmer. For at få fat på vore lokale 

politikere vil der blive afholdt et stort møde i Herning, hvor de 

forskellige handicaporganisationer under DH vil kunne komme 

med diverse spørgsmål og indlæg. Det kan unægteligt blive 

spændende at høre, hvilke holdninger der måtte være til handicaparbejdet, 

når man ser på de besparelser, der gennem den 

seneste tid har fundet sted. Så defor: Velkommen til et godt 

efterår i Hjerneskadeforeningen. 

RANDERS 

V/ OLE STØVRING 

Bankospil 

Du skal være selvhjulpen eller have en hjælper med, da vi selv er 

skadede og ikke kan påtage os ekstra hjælpeopgaver. 

Vi giver kaffe – te og småkage. Øl og vand kan købes. 

10 kr. pr. plade. 

Kl. 19.00 – Dytmærsken 8, 1. sal T. 

Tirsdag d. 4. oktober: Tirsdag d. 1. november. 

➬ 





Filmklubben 

En gang om måneden, dvs. ca. hver d. 3. tirsdag i måneden. 

Tirsdag d. 20. september, kl. 15-17. 

Dytmærsken 8, 1. sal, (elevator). 

Vi viser den danske Oscar-vinder: ”HÆVNEN”. 

Der vil være mulighed for de fremmødte, at beslutte, hvad vi 

skal se næste gang. 

Der vil selvfølgelig være alt, hvad en god film kræver af sodavand, 

og snolder efter behov – Sund snack vil også være at 

finde. 

Pris: Gratis. 

SILKEBORG 

V/ ANNE GRETHE NYBORG 

I august måned sendte bestyrelsen efterårsprogrammet ud til 

medlemmerne og skulle nogen ikke have modtaget dette, må I 

endelig henvende jer til bestyrelsen. 

Årets udflugt var lørdag den 3. september, hvor vi sejlede med 

Tranen til Himmelbjerget. 

Mandag den 3. oktober kl. 19.00. Besøg hos Silkeborg Roklub, 

hvor Keld Sørensen vil fortælle om handicaproning og de hold 

han har for sen-hjerneskadede. 

Foredragsaften mandag den 7. november kl. 19.00 i Medborgerhuset. 

På nuværende tidspunkt er det ikke endelig på plads 

med foredragsholder, men vi informerer i et nyhedsbrev. 

Året slutter med julehygge mandag den 5. december kl. 19.00 

til 21.00 i Medborgerhuset. 

Samværs kaffe/brød 

Onsdag i lige uger mødes de sen-hjerneskadede til samværskaffe, 

klokken 10.00 til 12.00 i Medborgerhuset, Bindslevs Plads 

5, 8600 Silkeborg. 

Pårørendegruppe 

På nuværende tidspunkt har vi en pårørende gruppe, som mødes 

1. gang om måneden. Der er plads til nye deltagere og nye 

grupper kan også etableres. Ønsker du at være med i gruppen 

så kontakt formanden. 

Bestyrelsen: 

Formand Anne Grethe Nyborg, agpedersen@privat.dk, tlf. 

2984 6114. 

Kasserer Britta Bang, brittabang@msn.com, tlf. 2325 8643. 

Sekretær Susanne Schroll, sus.schroll@gmail.com, tlf. 2910 

9984. 

Runa Mattesen, mattesen@fibermail.dk, tlf. 2144 0638. 

SKIVE 

V/ TRACY FLEUR PEDERSEN 

Jeres lokalafdeling tilbyder følgende 

Akut støtte til pårørende 

Er du pårørende til en person, der har fået en hjerneskade 

Så kan du kontakte en frivillig pårørende, der selv har oplevet, 

hvordan det føles, når et nært familiemedlem har fået en 

hjerneskade. De har gjort sig mange erfaringer, som måske kan 

hjælpe dig, der står i en tilsvarende situation. Som støtteperson 

kan Bente og Birthe være med til at hjælpe dig med dette gratis 

tilbud. Henvend dig til Bente Kristiansen, tlf. 8688 1527 eller 

Birthe Jensen, tlf. 8663 9554. 

Bisidder 

En person har ret til at have en bisidder med til samtaler hos 

de forskellige behandlere, læger og alle offentlige myndigheder 

efter forvaltningsloven. Har du brug for en bisidder ved møder 

med de offentlige, sagfører, forsikringsselskaber osv., så henvend 

dig til Birgitte Jørgensen, Skive, tlf. 9751 3859 eller Bente 

H. Kristiansen, Viborg, tlf. 8688 1527. 

Café Lydhør 

En støttegruppe for dig, hvis du bare har brug for at komme 

hjemmefra og snakke om løst og fast med andre ligestillede. 

Alle er velkommen: Du behøver ikke at være medlem af Hjerneskadeforeningen 

for at deltage. 

Vi mødes på “En bid af Himlen” i Vestergade hver onsdag fra kl. 

10 til 12 og der kan købes te og kaffe til rimelige penge. Kom og 

vær med til at gøre caféen til et levende og hyggeligt mødested. 

Hvis du er interesseret i vores arbejde, aktiviteter, pårørende-, 

eller selvhjælpsgrupper kontakt vores formand: Tracy Fleur Pedersen, 

tlf. 2106 5859 efter kl. 15. 

TIL ALLE LOKALAFDELINGER: 

HUSK jeres deadlines i 2011: 

Blad nr. 4: 3. november 





VIBORG 

V/ NIELS JACOB VESTERGAARD 

Sommeren går på hæld, og for vi, der fik kroppen brunet, lidt 

eller meget, af den sparsomme sol der trods alt var mellem 

regnbygerne, skal den energi og den optimisme, som solen og 

sommeren efterlod, lagres og bruges. Et blæsende og regnfuldt, 

sådan plejer det da at være, efterår og en lang og mørk vinter 

står for døren, og det bliver tid til at tære på de opsparede 

resurser. 

Til trods for at vejret ikke blev alt det, vi drømte om, og det gør 

det jo ikke så ofte, så blev det jo en god sommer, og vi er ved 

at blive klar til anden halvår af 2011. Vi vil fra bestyrelsens side 

forsøge, om vi kan gøre det endnu bedre end første halvår. 

Der er ikke sket så meget her hen over sommeren, eller det er 

der nok, men ikke så meget i vores forening, og det der skal ske 

fremad rettet, har jeg vist omtalt, så det bliver ikke denne gang 

noget langt indlæg. 

Vi glæder os især til den udflugt, som vi har planlagt til d. 23 

september, og er der ikke allerede sat et kryds i kalenderen ud 

for den dag, så er det nok tid at gøre det nu, inden nye aktiviteter 

bliver planlagt. Der er udsendt en speciel invitation til turen 

i august måned. 

Nyd nu det sidste af den sommer, som er lige nu, klynk ikke over 

vejret, vi har haft en smuk, og, fordi det ikke har været så tørt, 

grøn sommer, og den er end ikke slut. 

De bedste hilsner til jer alle Jacob 

ÅRHUS - ØSTJYLLAND 

MarselisborgCentret byg. 11, parterre 

P.P. Ørumsgade 11, 8000 Århus C. 

Tlf. 8949 1717 

V/ JETTE SLOTH 

Tlf. tider: Mandag – torsdag kl. 9.00–12.30. 

Træffetider: Formand Jette Sloth, mandag kl. 9–16, onsdag kl. 

9–12, torsdag kl. 7.30–9.15. 

Socialrådgiver Ellen Matthiesen, onsdag og torsdag 9–12.30. 

Rådgiver, lektor, emer.cand.cient.pol. Viggo Jonassen, mandag 

kl. 10–12. 

Socialpædagoger Lenette G. Andresen og Nanna Jeppesen, 

mandag kl. 12–16, tirsdag -torsdag kl. 9–13. 

Faste aktiviteter: 

Åbent kontor: mandag kl. 9–12. Samværdsgruppe for skadede: 

mandag kl. 13.30–16.00. Kreative aktiviteter: torsdag kl. 

10.00–13.00. Pårørende Cafe: første tirsdag i hver måned fra 

kl. 18.00–20.30. Hovedtropper: 3. onsdag i hver måned fra kl. 

18.00–21.00, undervisning/kurser: alle ugens dage. 

Øvrige aktiviteter: 

Se www.hjerneskadeforeningen.dk – lokalafdelinger – region 

midt – se Århus. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse 

på 8949 1717 i telefontiden. 

Indvielse af nye lokaler 

Receptionen i anledningen af vore nye lokaler blev lidt forsinket, 

da man ikke havde fået rampe og terrasse færdiggjorte som 

aftalt. Mange havde lyst til at fejre dagen sammen med os. 

REGION SYDDANMARK 

FYN 

V/ INGEMANN JENSEN 

Turen til Cirkusrevyen gik fint med en busfuld medlemmer og 

kun én byge. Vi har allerede købt billetter til 10. august 2012. 

Herom senere. 

Bestyrelsen for Fyn og Sydfyn har sammen med vores direktør 

haft et godt møde om anvendelse af Lindødonationen. Der er 

lavet en liste, hvor gode ideer fra Fyn, Sydfyn og landsforeningen 

er sat sammen. 

➬ 





Følgende forslag var fælles for de to afdelinger: 

Tilbud om økonomisk støttet ferieophold i handicapegnet 

sommerhus/lejlighed. Diskussionen afvejede fordele ved at eje 

eller leje. 

Tilbud om rådgivning i alle faser af et skadeforløb. Både professionel 

rådgivning og frivillig rådgivning var på banen. Hvidovremodellen 

med fast stand på hospital blev luftet. Der blev talt 

om ASP (akut støtte til pårørende). 

Netværksfunktion under en eller anden form er ønskelig. Bedre 

hjemmesider. 

Herudover diskuteredes: 

Pjecematerialet – er der brug for opdateringer af det allerede 

eksisterende, skal der udarbejdes nyt 

Fundraising kursus. Dette kunne iværksættes allerede nu. 

En professionel udredning af hvor kommunerne står i forhold 

til Hjerneskaderådgivningen og troen på egne kompetencer. 

Pilotprojekt om medlemstilslutning – undersøge, hvordan flere 

skadede og pårørende kan blive medlemmer af Hjerneskadeforeningen. 

Synliggørelse, f. eks ved indstik i Fyns Stiftstidende. 

I vil høre nærmere herom. 

Projekt Pårørendestøtte, som gennemføres med Trygfondsmidlerne, 

fortsætter med hjælp fra Hjerneskaderådgivningen. 

Bestyrelsen holder et dagsmøde den 18. september 2011 på 

Helnæs. 

SYDFYN 

V/ LONNIE BRAAGAARD 

Vi har taget initiativ til afholdelse af et fundraising kursus og 

har inviteret øvrige bestyrelser – mail er sendt rundt til samtlige 

lokalformænd. Skulle du have overset tilbuddet på mail kan du 

læse følgende: 

Kursusleder er Tom Døllner (læs mere på www.Doellner.com). 

Kurset afholdes på Hotel Ærø i Svendborg den 12.–13. november 

i år. Vi starter kl. 10 lørdag og slutter kl. 12 søndag. Kurset 

er baseret på min. 10 og max. 20 personer og prisen er henholdsvis 

kr. 4100/2900 alt efter antal deltagere og tilmelding 

er efter princippet først til mølle. 

I prisen er inkluderet 1 overnatning i enkelt-/dobbeltværelse 

incl. morgenbuffet søndag. Frokostbuffet lørdag og søndag 

incl. 1 øl eller vand dertil, kaffe/the med kage lørdag eftermiddag 

samt en 3-retters menu incl. 1 øl eller vand lørdag aften. 

Transportudgifter samt øvrige drikkevarer er for egen regning. 

For yderligere information/indhold/program kan Pia Jacobi 

kontaktes på tlf. 2020 3322 sidste tilmeldingsfrist – bindende 

– er den 1. oktober til Pia pia@geekware.dk. Antal deltagere og 

pris pr. person bliver efterfølgende informeret ud efter denne 

dato. Betalingsfrist er den 15. oktober . 

Husk på at lave fundraising er til gavn for både din lokalforening 

og for Landsforeningen. 

Julebowling afholdes søndag den 20/11 kl. 16-19 i Bowl’N Fun 

Svendborg. 

Vi spiller bowling i en time og efterfølgende spiser vi julebuffet. 

Husk det er for hele familien – der er legeland for børn og 

barnlige sjæle. 

Mere information i næste Nyhedsblad som ultimo oktober. 

HADERSLEV 

V/ ALITE KAROLINE PETERSEN 

Lokalklubben ”Slapperasen” 

Aktivitetscentret, Glentevej 39, 6500 Vojens. 

Vi mødes 1’ste og 3’die tirsdag kl. 14.00–18.00 hver måned til: 

Stolegymnastik, foredrag, spil, socialt samvær og kaffe. 

Ud over Info-møder på Sønderborg Sygehus, har vi hvert kvartal 

fået Info-møder på Genoptræningen i Haderslev Kommune. 

Kommende arrangementer 

Oktober Jørgen Meyer fortæller om sin rejse til Australien. 

12.11. Tur til Skærbæk Fritidscenter. 

Arrangementet er tilrettelagt af Aabenraa/Tønder 

lokalforening. 

26.11. Julefrokost på Skrydstrup Forsamlingsgård. 

December Julearrangement for patienter på Sønderborg Sygehus. 

Nærmere fremsendes pr. post eller email. 

SYDVESTJYLLAND 

V/ ALEX JENSEN 

Nu har vi eksisteret i ca. 9 måneder og det går rigtig godt. 

Vi udbyder aktiviteter - primært i form af vores selvstyrende 

klubber. 

Efter behov udsender bestyrelsen et nyhedsbrev. 

➬ 





Vi fortæller om arbejdet i foreningen, evaluerer klubberne og 

præsenterer de kommende klubber. Send gerne nyhedsbrevet 

videre til andre. 

Aktiviteterne afvikles som klubber 

• Aktiviteterne afvikles i klubform, og uden underviser, men 

med en tovholder. 

• Normalt er selve aktiviteterne gratis, men du skal selv betale 

for evt. entre, transport og materialer. 

• Vi afvikler også indimellem aktiviteter i samarbejde med: 

ETAC, CSV Esbjerg, Vindrosen eller andre foreninger. 

Klubberne afvikles på Vindrosen 

• Hvor ikke andet er nævnt afvikles både klubber og aktiviteter 

på Vindrosen, Teglværksgade 1, 6700 Esbjerg. 

• Vindrosen ligger ca. 1 km fra banegården og busstationen. 

SØNDERBORG 

V/ PIA J. KETELSEN 

Café syd 

Åben 1. og 3. onsdag i hver måned kl. 16.30-20.30: Hygge og 

fællesspisning. Kontaktperson: Pia J. Ketelsen, tlf. 2047 4349. 

Arrangementer 

Vi deltog i Kulturnatten i Sønderborg d. 19. august i sammenarbejde 

med DHF Sønderborg 

Den 8. oktober arrangerer vi stort kaffebord – nærmere følger 

pr. post/mail. 

VEJLE, FREDERICIA 

OG KOLDING 

V/ CARSTEN LYKKE-KJELDSEN 

Ved årets generalforsamling sagde vi farvel og tak til Niels 

Henry Andersen, der takkede af efter 12 år som lokalformand. 

Den nye bestyrelse består af Carsten Lykke-Kjeldsen (formand), 

Johnny Eriksen, Jørgen Meier, Grethe Lund Andersen og Sille 

Thing Brabrand. 

AABENRAA/TØNDER 

V/ ERLING KASPERSEN 

Vi har et godt samarbejde med lok. afdeling Haderslev. Således 

har vi været inviteret med på udflugt den 20. august til Kalvø. 

Derudover tog vor afdeling den 4. september 8 dage til Harzen 

sammen med lok. afdeling Haderslev. 

Kommende arrangementer: 

I slutningen af september afholdes et Lidl-tombolaarrangement 

til fordel for vor lokalafdeling. 

I november afholder vi en teatertur til Skærbæk Fritidscenter. 

Den 4. december holder vi julefrokost på Holbøl Landbohjem. 

Invitationer følger. 

REGION SJÆLLAND 

KØGE BUGT 

V/ WILLY ANDERSEN 

Lokalafdelingen har fast månedlig café-møde den første onsdag 

i hver måned (ikke juli/august og helligdage) mellem kl. 

15.45 og 18.00. Det sker i Møllebo, Nr. Boulevard 101 st. th. i 

lokale ”Æblekøkkenet” i et meget handicapvenligt lokale, hvor 

du ud over kaffe m. brød kan møde ligesindede og nogle fra 

bestyrelsen til en hyggelig snak. Nogle gange er der også andet 

på programmet. Der kører busser til døren – nr. 121 og 101A 

– og S-tog og regionaltog er tæt på. 

Der er ingen tilmelding - bare mød op - deltagelse er gratis. 

Øvrige aktiviteter fremgår af nyhedsbrevet og af omtalen på 

foreningens webside – www.hjerneskadeforeningen.dk – Klik på 

lokalforeninger i venstre side. Kom frit frem og deltag!! 

Hvorfor mure sig inde, når man kan more sig ude! 

Er du flyttet... 

Husk at oplyse din nye adresse til 

Hjerneskadeforeningen på tlf. 4343 2433 eller 

e-mail: info@hjerneskadeforeningen.dk 

Du kan også sende din flyttemeddelelse til: 

Hjerneskadeforeningen, Brøndby Møllevej 8, 2605 Brøndby 





SYDSJÆLLAND, MØN 

OG LOLLAND-FALSTER 

V/ ARNE HØEGH 

Årets sommerudflugt gik til Middelaldercentret i Nykøbing F. 

Her mødtes deltagerne med den medbragte formiddagskaffe 

inden der var en sjov og spændende gennemgang af livet i Danmark 

i år 1401 fortalt af ”Ærlige Søren.” 

”Ærlige Søren” var rebslager og deltagerne så de forskellige reb 

og hørte om de materialer, der blev brugt, ligesom man fik en 

fornemmelse af, hvordan rebene ”blev slået”. 

Et andet emne var datidens straffe for forskellige forseelser, 

alt efter om man var rig eller fattig. En barsk tid at leve i med 

blandt andet gabestokken, halshugninger eller levende begravet, 

hvis man var et fint menneske. 

På Middelaldercentret findes to blider – datidens kanoner. Flere 

af centrets gæster fik job med at trække bliden op, inden der 

blev gjort klar til affyring. Det var fantastisk at se, hvor langt de 

kunne skyde ud over Guldborgsund. 

Frokosten blev indtaget i Restaurant ”Den Gyldne Svane.” Her 

spiser man af trætallerkener og med ske – og kan også få en 

lille kniv, hvis det ønskes. Belysningen i restauranten er udelukkende 

stearinlys. Drikkevarerne serveres i lerkrus, så det var en 

anderledes, men spændende frokost. 

Derefter var der mulighed for at opleve en ringridderturnering 

og ellers på egen hånd gå rundt og se centrets mange spændende 

huse og boder. Alle medarbejderne var behørigt klædt i 

middelaldertøj. 

VESTSJÆLLAND 

V/ LISE NIELSEN 

Aktiviteter 

Oktober: 

Torsdag den 6. oktober kl. 12.00–17.00 i Slagelse: HUSK Debatmøde 

i Slagelse. Kom og støt os på Hotel Frederik den II. 

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland har besluttet at gøre opmærksom 

på en tilsyneladende modsætning mellem hjerneskadedes 

behov for genoptræning, hjælp og støtte og kommunernes 

dårlige økonomi. Det vil vi gøre ved at arrangere dette 

debatmøde. 

Kommunernes besparelser til handicappede borgere - hvordan 

rammer og påvirker det den enkelte borger Kom og vær med! 

Der vil være mulighed for paneldebat: Her har du mulighed for at 

fortælle din egen historie og hvordan besparelserne rammer dig. 

Mødet foregår på Hotel Frederik den II, Idagårdsvej, 4200 Slagelse. 

Se mere på: www.hjerneskaden.dk 

Vi starter pårørendegruppe mandag den 24. oktober og den 

21. november kl. 18.30-20.00. 

Tilmelding - ring til Lise Kiving og få oplyst hvor det holdes. 

Mandag den 24. oktober kl. 18.00-20.00: Pc-café. Husk tilmelding. 

Mandag den 31. oktober kl. 18.00 i Sorø: Spisning og foredrag. 

November: 

Torsdag den 3. november kl. 17.00 i Slagelse: Bøf og bowl. HUSK 

tilmelding senest en uge før. 

Mandag den 7. november kl. 18.00-20.00: Pc-café. Husk tilmelding. 



Mandag den 28. november kl. 18.00 i Sorø: Spisning og foredrag. 

December: 

Torsdag den 1. december kl. 17.00 i Slagelse: Julefrokost. HUSK 

tilmelding senest en uge før. 

Mandag den 12. december kl. 18.00-20.00: Pc-café. Husk tilmelding. 

Mandag den 27. december kl. 18.00 i Sorø: Julehygge. 

Du kan læse mere om vores arrangementer i næste nyhedsbrev 

og på vores hjemmeside www.hjerneskaden.dk - mød os også 

på facebook. Forbehold for ændringer. 

HUSK tilmelding til bestyrelsen en uge før, ellers risikerer du, at 

mødet bliver aflyst. 

Sorø 

Slagelse 

Sorø kultur og fritidscenter 

CSU-Slagelse 

Frederiksvej 27 Sverigsvej 15 

4180 Sorø 4200 Slagelse 

Tilmelding til bestyrelsen: 

Lise Kiving, tlf. 22 99 39 72 - lise-n@live.dk 

Dan Kiving, tlf. 53 57 81 00 - dan.kiving@live.dk 

Husk at følge med på vores hjemmeside www.hjerneskaden.dk 

og på facebook – hjerneskadeforeningen Vestsjælland. 


Afs.: 

Hovedcirklen 

Brøndby Møllevej 8 

2605 Brøndby 

(A) 

Magasinpost 

ID 11733 

B 

Frivillig Fredag - en dag som frivillig! 

Danmark har fået en national frivillighedsdag: Frivillig Fredag. Formålet med Frivillig Fredag 

er at markere og anerkende frivilligheden og er en opfordring til alle om at være frivillige for en dag. 

I år fejrer vi Frivillig Fredag den 30. september - se mere om dagen og de mange aktiviteter på: 

www.frivilligfredag.dk 


modtager med taknemmelighed alle donationer - store som små 

En donation kan f.eks. foretages i forbindelse med den kommende indbetaling af det årlige medlemskontingent. 

Donationer er afgiftsfri for foreningen og kan således ubeskåret anvendes i foreningens arbejde. 

Almindeligt fradrag 2011 

De første 500 kr., du giver til en humanitær forening, kan ikke trækkes fra. Men overstiger den samlede pengegave til 

foreningen 500 kr., kan du i 2011 fratrække op til 14.500 kr. 

Eksempel 1: Betaler du i 2010 15.000 kr. til en forening, vil du kunne trække 14.500 kr. fra. Beløbet behøver dog ikke blive 

indbetalt på én gang. Eksempel 2: Indbetaler du f.eks. 4 x 200 kr. i løbet af et år, vil du kunne fratrække 300 kr. 

Gavegivere skal oplyse CPR-nummer hvis man ønsker fradrag i skatten for de beløb man har indbetalt. 

Hjerneskadeforeningens girokonto er: 1950096 · Mærk venligst med ”gave” 

Støt op om vores vigtige sag! 

Skaf flere medlemmer 

til Hjerneskadeforeningen!!! 

Burde din nabo, din ven, din bror, din datter eller andre i din 

familie ikke også være medlemmer af Hjerneskadeforeningen 

Mange flere medlemmer i Hjerneskadeforeningen vil give øget 

opmærksomhed, synlighed og gennemslagskraft i samfundet og 

dermed også i det politiske beslutningssystem, vedrørende vor 

vigtige sag. 

Indmeldelse på tlf. 4343 2433 eller på www.hjerneskadeforeningen.dk

8 - Hjerneskadeforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?