Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet
Kandidatafhandling
Nemlig de organisatoriske kompetencer som angår sikring af dynamiske forbedringer indenfor virksomhedens
aktiviteter (Collis, 1994). Der synes at være en parallel mellem bidrag indenfor denne
retning indenfor kompetencelitteraturen, og det Schulze (1994) kalder processkolen, som ikke er
ligevægtsorienteret og anskuer markederne som værende dynamiske og fokuserer på skabelsen af
nye rentgenererende ressourcer.
Indenfor denne kompetencekategori nævner Collis (1994) blandt andet Amit & Schoemaker (1993),
som definerer kompetencer som ”repeated process or product innovations, manufacturing flexibility,
responsiveness to market trends and short development cycles” (Amit & Schoemaker,
1993:35).
Endvidere er dynamic capabilities placeret indenfor denne kategori, og DCA vil i det efterfølgende
blive behandlet som den dynamiske overbygning til traditionel RBV.
6.2 Redegørelse af DCA
6.2.1 De overordnede teoretiske fundamenter for DCA
DCA udspringer som en kritik af RBV for blandt andet at fokusere for meget på virksomhedens
ressourcebeholdning, og hvilke strategiske muligheder denne giver anledning til. Teece & Pisano
(1994) og Teece et al. (1997) grundlægger DCA ved at påpege, at det ikke er de virksomheder, som
har den største ressourcebase, som vinder. I hvert fald ikke i omskiftelige omgivelser. Her er vinderne
de virksomheder, som er mest innovative, fleksible og tilpasningsdygtige i forhold til ændringer
i omgivelserne (Teece & Pisano, 1994) 14 .
Endvidere kan man sige, at DCA, som så mange andre centrale bidrag indenfor kompetencelitteraturen
15 , også bygger på evolutionsteorien, hvorfra man inddrager organisatoriske rutiner (Nelson &
Winter, 1984).
DCA forsøger at udvide RBV til dynamiske markeder (Teece et al., 1997). Som følger heraf bliver
en yderligere inspirationskilde den østrigske skole med Schumpeter (1934). Det er netop i en
schumpetersk verden med markeder, som er præget af schumpeterske stød, det vil sige creative
destructions og hyperkonkurrence, som hele tiden redefinerer markederne og brancherne, at virk-
14 Det at forfatterne indenfor DCA – litteraturen eksplicit påpeger, at DCA kan anses som en reaktion mod den manglende dynamik i
traditionel RBV, understøtter, at DCA anskues som den dynamiske overbygning til traditionel RBV. Derfor vil der ikke være et
sammenholdningsafsnit af RBV og DCA, som det var tilfældet med Porter (1980) og Porter (1990) i afsnit 5.2.
15 Bl.a. Kogut & Zander (1992), som med deres combinative capabilities af mange anskues som grundlæggerne af the Knowledge
Based View of the firm, inddrager også organisatoriske rutiner i deres teoriopbygning.