Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling 5.4.3 Generelt vanskelig at operationalisere Udover at Porter (1990) primært er anvendelig på makroniveau, og de normative strategiske anbefalinger til virksomhederne er tvivlsomme, kan teorirammens generelle operationaliserbarhed også kritiseres. Det, at relationerne i diamanten består af gensidige afhængigheder, tvetydige kausaliteter og dermed høj grad af kompleksitet, gør, at det er vanskeligt at fortolke de dynamiske relationer i diamanten og vanskeligt at anvende modellen. Det er uklart, hvordan en påvirkning af en variabel påvirker de øvrige variable (Grant, 1991). Grundet den store grad af kompleksitet i diamanten er det forbundet med høj grad af subjektivitet for den, der anvender diamanten. Her må man selv komme med fortolkninger på, hvorledes de komplekse relationer mellem de fire hjørner er og deres påvirkning af skabelsen af KF. Dette gør, at præcisionen i forhold til anvendelsen af Porters diamant ikke er stærkere end den, der anvender den (Leontiades, 1990). Det er ikke kun fortolkningerne af relationerne mellem diamantens fire hjørner, som er forbundet med høj grad af subjektivitet men også den måde, hvorpå de fire elementer er defineret. For eksempel påpeger Yetton et al. (1992), at Porter (1990) ikke kommer med nogle klare definitioner på, hvad der karakteriserer sofistikerede kunder eller world class - konkurrenter. Dette er ligeledes overladt til dem, der skal anvender teorien, at fortolke disse centrale begreber. Grundet den høje grad af kompleksitet og dertilhørende subjektivitet ved anvendelse af Porters diamant, kan man rette samme kritik, som der tidligere blev gjort mod RBV, for at modellen primært bliver anvendt retrospektivt, hvor man altid efterfølgende kan finde elementer og interaktioner i diamanten, som kan bruges som forklaring på virksomhedernes skabelse af KF. Dette leder hen til samme form for tautologi, som blandt andet Priem & Butler (2001b) har kritiseret traditionel RBV for at indeholde. De brancher og virksomheder, der klarer sig godt, må være lokaliseret i en diamant, hvor interaktionerne mellem hjørnerne kan betegnes som værende stærke. Dermed bliver det nemt at få identificeret nogle stærke diamantinteraktioner for brancher og virksomheder, der klarer sig godt relativt til deres udenlandske konkurrenter. Man har altså en situation, hvor stærke diamanter giver høj performance. Høj performance er igen lig med en stærk diamant.
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling 5.4.4 Opsummering af kritikken af Competitve Advantage of Nations Der kan argumenteres for, at Porter (1990) formår at imødekomme de kritikpunkter, som blev fremsat mod hans bog fra 1980 for at være for statisk. Dermed lykkedes det for Porter at få inkorporeret mere dynamik i hans analyseapparat. Men Porter (1990) kan kritiseres for at være knap så anvendelig som et normativt strategisk værktøj for de enkelte virksomheder. Competitive Advantage of Nations er ikke en egentlig virksomhedsstrategibog. Den fokuserer på KF på makroniveau, og ikke på hvordan den enkelte virksomhed genererer disse relativt til dens konkurrenter. Makrofokusset gør, at det er vanskeligt for ledelserne i virksomhederne at udlede nogle normative strategiske anbefalinger ud fra Porters diamant. Modellen er bedst egnet som en deskriptiv analyseramme, der, som Grant (1991) foreslår, er anvendelig til at analysere virksomhedens påvirkninger fra dennes makroforhold, og dermed blot et supplement til den almindelige branche- og ressourceanalyse. Den endogenitet, der er blevet argumenteret for at være inkorporeret i Porter (1990), gælder også kun på makroniveau, hvor dynamikken bliver skabt ved de indbyrdes relationer af diamantens fire hjørner. Dynamikken på virksomhedsniveau synes blot at være en eksogen given omgivelsesdynamik, da de enkelte virksomheders mulighed for at påvirke de strukturelle forhold synes at være marginal. Der kan også rettes en kritik mod anvendeligheden af de normative strategiske anbefalinger, der trods det overordnede makrofokus, kan siges at fremsættes til de enkelte virksomheder. Dels kan der rettes en kritik mod Porters (1990) anbefalinger om, at virksomheder skal innovere, da innovation ikke er et handlingsbegreb, men nærmere er et synonym for succesudfaldet af en invention. Ydermere forklarer Porter (1990), i tråd med østrigerskolen, at de mest innovative virksomheder er dem, der besidder overlegen information. Men denne overlegne information stammer ifølge Porter (1990) fra, at virksomhederne har opnået netværkscentralitet i en diamant med stærke interaktioner mellem de fire hjørner. Problemet ved at anvende dette normativt er, at det er yderst vanskeligt at opnå en sådan position, da lokaliseringen i diamanten er historisk betinget. Endvidere er tilstedeværelsen af en stærk diamant betinget af den nation, hvori virksomheden er hjemmehørende. Det vil sige, at de elementer, som er determinerende for virksomhedens evne til at skabe KF, nemlig styr-
- Page 37 and 38: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 39 and 40: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 41 and 42: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 43 and 44: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 45 and 46: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 47 and 48: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 49 and 50: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 51 and 52: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 53 and 54: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 55 and 56: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 57 and 58: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 59 and 60: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 61 and 62: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 63 and 64: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 65 and 66: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 67 and 68: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 69 and 70: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 71 and 72: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 73 and 74: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 75 and 76: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 77 and 78: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 79 and 80: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 81 and 82: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 83 and 84: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 85 and 86: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 87: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 91 and 92: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 93 and 94: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 95 and 96: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 97 and 98: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 99 and 100: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 101 and 102: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 103 and 104: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 105 and 106: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 107 and 108: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 109 and 110: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 111 and 112: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 113 and 114: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 115 and 116: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 117 and 118: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 119 and 120: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 121 and 122: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 123 and 124: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 125 and 126: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 127 and 128: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 129 and 130: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 131 and 132: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 133 and 134: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 135 and 136: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 137 and 138: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />
Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />
Kandidatafhandling<br />
5.4.4 Opsummering af kritikken af Competitve Advantage of Nations<br />
Der kan argumenteres for, at Porter (1990) formår at imødekomme de kritikpunkter, som blev fremsat<br />
mod hans b<strong>og</strong> fra 1980 for at være for statisk. Dermed lykkedes det for Porter at få inkorporeret<br />
mere dynamik i hans analyseapparat.<br />
Men Porter (1990) kan kritiseres for at være knap så anvendelig som et normativt strategisk værktøj<br />
for de enkelte virksomheder.<br />
Competitive Advantage of Nations er ikke en egentlig virksomhedsstrategib<strong>og</strong>. Den fokuserer på KF<br />
på makroniveau, <strong>og</strong> ikke på hvordan den enkelte virksomhed genererer disse relativt til dens konkurrenter.<br />
Makrofokusset gør, at det er vanskeligt for ledelserne i virksomhederne at udlede n<strong>og</strong>le<br />
normative strategiske anbefalinger ud fra Porters diamant. Modellen er bedst egnet som en deskriptiv<br />
analyseramme, der, som Grant (1991) foreslår, er anvendelig til at analysere virksomhedens påvirkninger<br />
fra dennes makroforhold, <strong>og</strong> dermed blot et supplement til den almindelige branche- <strong>og</strong><br />
ressourceanalyse.<br />
Den end<strong>og</strong>enitet, der er blevet argumenteret for at være inkorporeret i Porter (1990), gælder <strong>og</strong>så<br />
kun på makroniveau, hvor dynamikken bliver skabt ved de indbyrdes relationer af diamantens fire<br />
hjørner. Dynamikken på virksomhedsniveau synes blot at være en eks<strong>og</strong>en given omgivelsesdynamik,<br />
da de enkelte virksomheders mulighed for at påvirke de strukturelle forhold synes at være<br />
marginal.<br />
Der kan <strong>og</strong>så rettes en kritik mod anvendeligheden af de normative strategiske anbefalinger, der<br />
trods det overordnede makrofokus, kan siges at fremsættes til de enkelte virksomheder.<br />
Dels kan der rettes en kritik mod Porters (1990) anbefalinger om, at virksomheder skal innovere, da<br />
innovation ikke er et handlingsbegreb, men nærmere er et synonym for succesudfaldet af en invention.<br />
Ydermere forklarer Porter (1990), i tråd med østrigerskolen, at de mest innovative virksomheder er<br />
dem, der besidder overlegen information. Men denne overlegne information stammer ifølge Porter<br />
(1990) fra, at virksomhederne har opnået netværkscentralitet i en diamant med stærke interaktioner<br />
mellem de fire hjørner. Problemet ved at anvende dette normativt er, at det er yderst vanskeligt at<br />
opnå en sådan position, da lokaliseringen i diamanten er historisk betinget. Endvidere er tilstedeværelsen<br />
af en stærk diamant betinget af den nation, hvori virksomheden er hjemmehørende. Det vil<br />
sige, at de elementer, som er determinerende for virksomhedens evne til at skabe KF, nemlig styr-