Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

specialer.sam.au.dk
from specialer.sam.au.dk More from this publisher
27.01.2015 Views

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling 5.4.3 Generelt vanskelig at operationalisere Udover at Porter (1990) primært er anvendelig på makroniveau, og de normative strategiske anbefalinger til virksomhederne er tvivlsomme, kan teorirammens generelle operationaliserbarhed også kritiseres. Det, at relationerne i diamanten består af gensidige afhængigheder, tvetydige kausaliteter og dermed høj grad af kompleksitet, gør, at det er vanskeligt at fortolke de dynamiske relationer i diamanten og vanskeligt at anvende modellen. Det er uklart, hvordan en påvirkning af en variabel påvirker de øvrige variable (Grant, 1991). Grundet den store grad af kompleksitet i diamanten er det forbundet med høj grad af subjektivitet for den, der anvender diamanten. Her må man selv komme med fortolkninger på, hvorledes de komplekse relationer mellem de fire hjørner er og deres påvirkning af skabelsen af KF. Dette gør, at præcisionen i forhold til anvendelsen af Porters diamant ikke er stærkere end den, der anvender den (Leontiades, 1990). Det er ikke kun fortolkningerne af relationerne mellem diamantens fire hjørner, som er forbundet med høj grad af subjektivitet men også den måde, hvorpå de fire elementer er defineret. For eksempel påpeger Yetton et al. (1992), at Porter (1990) ikke kommer med nogle klare definitioner på, hvad der karakteriserer sofistikerede kunder eller world class - konkurrenter. Dette er ligeledes overladt til dem, der skal anvender teorien, at fortolke disse centrale begreber. Grundet den høje grad af kompleksitet og dertilhørende subjektivitet ved anvendelse af Porters diamant, kan man rette samme kritik, som der tidligere blev gjort mod RBV, for at modellen primært bliver anvendt retrospektivt, hvor man altid efterfølgende kan finde elementer og interaktioner i diamanten, som kan bruges som forklaring på virksomhedernes skabelse af KF. Dette leder hen til samme form for tautologi, som blandt andet Priem & Butler (2001b) har kritiseret traditionel RBV for at indeholde. De brancher og virksomheder, der klarer sig godt, må være lokaliseret i en diamant, hvor interaktionerne mellem hjørnerne kan betegnes som værende stærke. Dermed bliver det nemt at få identificeret nogle stærke diamantinteraktioner for brancher og virksomheder, der klarer sig godt relativt til deres udenlandske konkurrenter. Man har altså en situation, hvor stærke diamanter giver høj performance. Høj performance er igen lig med en stærk diamant.

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling 5.4.4 Opsummering af kritikken af Competitve Advantage of Nations Der kan argumenteres for, at Porter (1990) formår at imødekomme de kritikpunkter, som blev fremsat mod hans bog fra 1980 for at være for statisk. Dermed lykkedes det for Porter at få inkorporeret mere dynamik i hans analyseapparat. Men Porter (1990) kan kritiseres for at være knap så anvendelig som et normativt strategisk værktøj for de enkelte virksomheder. Competitive Advantage of Nations er ikke en egentlig virksomhedsstrategibog. Den fokuserer på KF på makroniveau, og ikke på hvordan den enkelte virksomhed genererer disse relativt til dens konkurrenter. Makrofokusset gør, at det er vanskeligt for ledelserne i virksomhederne at udlede nogle normative strategiske anbefalinger ud fra Porters diamant. Modellen er bedst egnet som en deskriptiv analyseramme, der, som Grant (1991) foreslår, er anvendelig til at analysere virksomhedens påvirkninger fra dennes makroforhold, og dermed blot et supplement til den almindelige branche- og ressourceanalyse. Den endogenitet, der er blevet argumenteret for at være inkorporeret i Porter (1990), gælder også kun på makroniveau, hvor dynamikken bliver skabt ved de indbyrdes relationer af diamantens fire hjørner. Dynamikken på virksomhedsniveau synes blot at være en eksogen given omgivelsesdynamik, da de enkelte virksomheders mulighed for at påvirke de strukturelle forhold synes at være marginal. Der kan også rettes en kritik mod anvendeligheden af de normative strategiske anbefalinger, der trods det overordnede makrofokus, kan siges at fremsættes til de enkelte virksomheder. Dels kan der rettes en kritik mod Porters (1990) anbefalinger om, at virksomheder skal innovere, da innovation ikke er et handlingsbegreb, men nærmere er et synonym for succesudfaldet af en invention. Ydermere forklarer Porter (1990), i tråd med østrigerskolen, at de mest innovative virksomheder er dem, der besidder overlegen information. Men denne overlegne information stammer ifølge Porter (1990) fra, at virksomhederne har opnået netværkscentralitet i en diamant med stærke interaktioner mellem de fire hjørner. Problemet ved at anvende dette normativt er, at det er yderst vanskeligt at opnå en sådan position, da lokaliseringen i diamanten er historisk betinget. Endvidere er tilstedeværelsen af en stærk diamant betinget af den nation, hvori virksomheden er hjemmehørende. Det vil sige, at de elementer, som er determinerende for virksomhedens evne til at skabe KF, nemlig styr-

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />

Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />

<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />

Kandidatafhandling<br />

5.4.4 Opsummering af kritikken af Competitve Advantage of Nations<br />

Der kan argumenteres for, at Porter (1990) formår at imødekomme de kritikpunkter, som blev fremsat<br />

mod hans b<strong>og</strong> fra 1980 for at være for statisk. Dermed lykkedes det for Porter at få inkorporeret<br />

mere dynamik i hans analyseapparat.<br />

Men Porter (1990) kan kritiseres for at være knap så anvendelig som et normativt strategisk værktøj<br />

for de enkelte virksomheder.<br />

Competitive Advantage of Nations er ikke en egentlig virksomhedsstrategib<strong>og</strong>. Den fokuserer på KF<br />

på makroniveau, <strong>og</strong> ikke på hvordan den enkelte virksomhed genererer disse relativt til dens konkurrenter.<br />

Makrofokusset gør, at det er vanskeligt for ledelserne i virksomhederne at udlede n<strong>og</strong>le<br />

normative strategiske anbefalinger ud fra Porters diamant. Modellen er bedst egnet som en deskriptiv<br />

analyseramme, der, som Grant (1991) foreslår, er anvendelig til at analysere virksomhedens påvirkninger<br />

fra dennes makroforhold, <strong>og</strong> dermed blot et supplement til den almindelige branche- <strong>og</strong><br />

ressourceanalyse.<br />

Den end<strong>og</strong>enitet, der er blevet argumenteret for at være inkorporeret i Porter (1990), gælder <strong>og</strong>så<br />

kun på makroniveau, hvor dynamikken bliver skabt ved de indbyrdes relationer af diamantens fire<br />

hjørner. Dynamikken på virksomhedsniveau synes blot at være en eks<strong>og</strong>en given omgivelsesdynamik,<br />

da de enkelte virksomheders mulighed for at påvirke de strukturelle forhold synes at være<br />

marginal.<br />

Der kan <strong>og</strong>så rettes en kritik mod anvendeligheden af de normative strategiske anbefalinger, der<br />

trods det overordnede makrofokus, kan siges at fremsættes til de enkelte virksomheder.<br />

Dels kan der rettes en kritik mod Porters (1990) anbefalinger om, at virksomheder skal innovere, da<br />

innovation ikke er et handlingsbegreb, men nærmere er et synonym for succesudfaldet af en invention.<br />

Ydermere forklarer Porter (1990), i tråd med østrigerskolen, at de mest innovative virksomheder er<br />

dem, der besidder overlegen information. Men denne overlegne information stammer ifølge Porter<br />

(1990) fra, at virksomhederne har opnået netværkscentralitet i en diamant med stærke interaktioner<br />

mellem de fire hjørner. Problemet ved at anvende dette normativt er, at det er yderst vanskeligt at<br />

opnå en sådan position, da lokaliseringen i diamanten er historisk betinget. Endvidere er tilstedeværelsen<br />

af en stærk diamant betinget af den nation, hvori virksomheden er hjemmehørende. Det vil<br />

sige, at de elementer, som er determinerende for virksomhedens evne til at skabe KF, nemlig styr-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!