Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

27.01.2015 Views
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling KF relativt til virksomheder i andre lande, og ikke hvordan de enkelte virksomheder kan opnå KF relativt til deres konkurrenter i de enkelte lande. På trods af at Porter (1990) igennem hans bog understreger, at det vigtigste i forhold til drivkraften af national KF er de enkelte virksomheders evne til at innovere, så er analyseenheden hos Porter (1990) de enkelte brancher. Det er ikke den enkelte virksomheds overlegne performance relativt til de øvrige aktører, der fokuseres på, men hvorvidt samtlige nationale virksomheder i en branche i det pågældende land har en KF grundet den nationale diamant over for tilsvarende konkurrerende virksomheder i brancher i andre lande (Leontiades, 1990). Det at analyseenheden i Porters (1990) analyseramme er nationale brancher, hvor det hos Porter (1980) kan argumenteres for at være virksomheden, medfører at Porter (1990) er knap så anvendelig til at forklare, hvorledes de enkelte virksomheder skaber og vedholder KF. I afsnit 5.2 blev der draget klare paralleller mellem det, der i Porter (1990) bliver betegnet som faktorbetingelser og så RBV. Der er dog den væsentlige forskel, at mens RBV beskæftiger sig med ressourcer og kompetencer, der er tilgængelige internt i de enkelte virksomheder, er tilgangen hos Porter (1990), at ressourcerne ikke er noget, som de enkelte virksomhed råder over, men er til stede, nærmest florerende, i virksomhedens omgivelser, hvilket vil sige i diamanten (Foss, 1996). Derfor kan Porters (1990) inddragelse af nationens faktorbetingelser anskues som en form for RBV på makroniveau. Da ressourcerne hos Porter (1990) er lokaliseret i omgivelserne, kan ressourcerne ikke give anledning til KF for den enkelte virksomhed relativt til de andre virksomheder lokaliseret i den samme diamant, da ressourcerne er tilgængelige for alle virksomheder i den pågældende diamant. Overført til Barneys (1991) terminologi svarer det til, at ressourcerne hos Porter (1990) godt nok er værdifulde men ikke sjældne på virksomhedsniveau, da alle virksomheder i samme nation har samme adgang til ressourcerne, og dermed kan ressourcerne mest af alt betegnes som det, Barney (1991) kalder partielle ressourcer. Det, at ressourceheterogeniteten ikke eksisterer mellem virksomhederne i de enkelte lande men mellem nationerne, gør, at ressourcerne med rette kan anskues som nogle strukturelle eksterne faktorer i omverdenen, der determinerer den konkurrencemæssige adfærd for virksomhederne, som hos Porter (1990) er evnen til at innovere. Derfor, som Foss (1996) påpeger, kan der argumenteres for, at Porter (1990) fortsat hænger fast i SCP - paradigmet fra IO, hvor virksomhedernes strategiske

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling adfærd og performance langt hen ad vejen bliver bestemt af eksterne faktorer, hvilket dermed udvander de enkelte virksomheders diskretion til at påvirke deres egen performance. Mere præcist så kan overlegen performance for den enkelte virksomhed mest af alt forklares som ”simply being in the right nation at the right time.” (Leontiades, 1990:32). Der kan dermed argumenteres for, at godt nok får Porter (1990) gjort op med det statiske tidsperspektiv, som præger hans teoriramme i 1980, og får tilført mere dynamik, men Porter (1990) får kun delvist modificeret den strenge determinisme, som præger SCP – paradigmet. Branchens virksomheder har mulighed for i fællesskab, på aggregeret niveau, at påvirke de strukturelle forhold, for eksempel ved at udvikle de avancerede faktorer, som er tilgængelige for alle virksomheder i det pågældende land. Men de enkelte virksomheders mulighed for selv at påvirke de strukturelle forhold synes tilsyneladende at være marginal. Overordnet set er Porters diamant en makroteori, som forklarer forskellen i performance mellem nationer, klynger og lignende, men har ingen direkte anvendelighed til at forklare performanceforskelle mellem virksomheder. Porters diamant er mest anvendelig for virksomheder til at analysere hvilke makrofaktorer, der kan have indflydelse på den enkelte virksomheds performance. Dermed synes diamanten at have paralleller til den meget anvendte PESTEL - analyse, hvilket påpeges af Grant (1991), som fremsætter en model, hvor Porters diamant har erstattet PESTEL – analysen som deskriptiv analyseramme af virksomhedens makroomgivelser 11 . 5.4.2 Tvivlsomme normative anbefalinger til virksomhederne Et andet kritikpunkt, som kan rettes mod Porter (1990), angår de normative strategiske anbefalinger 12 , der, trods det overordnede makrofokus, kan siges at fremsættes til de enkelte virksomheder. Her kan man med rette stille sig tvivlende overfor den praktiske anvendelighed af disse anbefalinger. 5.4.2.1 Innovation er ikke et handlingsbegreb Porters (1990) vigtigste normative strategiske anbefaling er, at virksomhederne kontinuert skal innovere. Umiddelbart synes denne anbefaling at være ganske fornuftig, da det synes rimeligt, at virk- 11 Se evt. bilag A. 12 Der henvises til Porters (1990) kapitel 11, Company Strategy.

Page 1 and 2: Statiske og dynamiske tilgange inde

Page 3 and 4: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479







































Page 81: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479






























Page 143: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... ... View more Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Delete template?

Save as template ?

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...