Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

specialer.sam.au.dk
from specialer.sam.au.dk More from this publisher
27.01.2015 Views

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling I stedet for de generiske strategier bliver de væsentligste normative strategianbefalinger i Porter (1990), at virksomheder først og fremmest skal sikre sig, at de befinder sig i en diamant med stærke interaktioner mellem hjørnerne. I en sådan situation vil de fire hjørner lægge pres på de enkelte virksomheder til at innovere, og de vil dermed blive i stand til at opnå KF i den fremtidige internationale konkurrence. Endvidere skal virksomhederne ifølge Porter (1990) sikre sig, at de til stadighed opnår en central rolle i værdinettet, da de, ved at knytte både kunder, leverandører og diverse støtteerhverv tæt til sig, har mulighed for at modtage information fra flere forskellige sider. Ved at sammenholde disse forskellige informationer er det muligt for virksomhederne at opnå overlegen information. Ifølge østrigerskolen er det netop overlegen information, som er nødvendigt for at kunne innovere og skabe overnormal profit (Jacobson, 1992). Men hvor overlegen information i de klassiske tilgange ved østrigerskolen fremstår som noget, der er tilfældigt fordelt ud over agenterne i økonomien (Jacobson, 1992), så understreger Porter (1990), at overlegen information fremkommer ved hjælp af virksomhedernes evne til opnå og vedligeholde netværkscentralitet i et diamantsystem med stærke interaktioner. Ovenstående analyse af, hvorvidt Porter (1990) formår at imødekomme de kritikpunkter, som blev rettet mod Porter (1980) i afsnit 2.3, er opsummeret i nedenstående tabel.

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling Tabel 5.1. Oversigt over Porters (1990) imødekommelse af kritikken rettet mod Porter (1980). 5.4 Kritik af Competitive Advantage of Nations Som det fremgår af det ovenstående afsnit, kan der argumenteres for, at det lykkedes for Porter (1990) at imødekomme de kritikpunkter om manglende dynamik, som blev rettet mod Porter (1980) i afsnit 2.3, og Porter (1990) får dermed inkorporeret meget mere dynamik indenfor dette strategiparadigme. På trods af at det langt hen ad vejen lykkes Porter (1990) at tage højde for de dynamiske sammenhænge i forhold til forklaring af, hvorledes KF skabes og udvikles, kan man med rette kritisere Porters diamant for primært at være en makroteori og for at være knap så anvendelig med hensyn til at give normative anbefalinger til, hvad de enkelte virksomheder skal gøre i forbindelse med deres strategiudformning. I det efterfølgende vil de vigtigste årsager, som udvander anvendeligheden af Porters diamant som et normativt strategisk værktøj for virksomhedsledelserne, blive gennemgået. 5.4.1 Primært en makroteori Som titlen Competitive Advantage of Nations også antyder, er det primære analyseniveau hos Porter (1990) på landeniveau, og fokusset er på, hvorledes landets virksomheder skaber og udvikler deres

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />

Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />

<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />

Kandidatafhandling<br />

Tabel 5.1. Oversigt over Porters (1990) imødekommelse af kritikken rettet mod Porter (1980).<br />

5.4 Kritik af Competitive Advantage of Nations<br />

Som det fremgår af det ovenstående afsnit, kan der argumenteres for, at det lykkedes for Porter<br />

(1990) at imødekomme de kritikpunkter om manglende dynamik, som blev rettet mod Porter (1980)<br />

i afsnit 2.3, <strong>og</strong> Porter (1990) får dermed inkorporeret meget mere dynamik <strong>indenfor</strong> dette strategiparadigme.<br />

På trods af at det langt hen ad vejen lykkes Porter (1990) at tage højde for de <strong>dynamiske</strong> sammenhænge<br />

i forhold til forklaring af, hvorledes KF skabes <strong>og</strong> udvikles, kan man med rette kritisere Porters<br />

diamant for primært at være en makroteori <strong>og</strong> for at være knap så anvendelig med hensyn til at<br />

give normative anbefalinger til, hvad de enkelte virksomheder skal gøre i forbindelse med deres<br />

strategiudformning. I det efterfølgende vil de vigtigste årsager, som udvander anvendeligheden af<br />

Porters diamant som et normativt strategisk værktøj for virksomhedsledelserne, blive gennemgået.<br />

5.4.1 Primært en makroteori<br />

Som titlen Competitive Advantage of Nations <strong>og</strong>så antyder, er det primære analyseniveau hos Porter<br />

(1990) på landeniveau, <strong>og</strong> fokusset er på, hvorledes landets virksomheder skaber <strong>og</strong> udvikler deres

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!