Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling I stedet for de generiske strategier bliver de væsentligste normative strategianbefalinger i Porter (1990), at virksomheder først og fremmest skal sikre sig, at de befinder sig i en diamant med stærke interaktioner mellem hjørnerne. I en sådan situation vil de fire hjørner lægge pres på de enkelte virksomheder til at innovere, og de vil dermed blive i stand til at opnå KF i den fremtidige internationale konkurrence. Endvidere skal virksomhederne ifølge Porter (1990) sikre sig, at de til stadighed opnår en central rolle i værdinettet, da de, ved at knytte både kunder, leverandører og diverse støtteerhverv tæt til sig, har mulighed for at modtage information fra flere forskellige sider. Ved at sammenholde disse forskellige informationer er det muligt for virksomhederne at opnå overlegen information. Ifølge østrigerskolen er det netop overlegen information, som er nødvendigt for at kunne innovere og skabe overnormal profit (Jacobson, 1992). Men hvor overlegen information i de klassiske tilgange ved østrigerskolen fremstår som noget, der er tilfældigt fordelt ud over agenterne i økonomien (Jacobson, 1992), så understreger Porter (1990), at overlegen information fremkommer ved hjælp af virksomhedernes evne til opnå og vedligeholde netværkscentralitet i et diamantsystem med stærke interaktioner. Ovenstående analyse af, hvorvidt Porter (1990) formår at imødekomme de kritikpunkter, som blev rettet mod Porter (1980) i afsnit 2.3, er opsummeret i nedenstående tabel.
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling Tabel 5.1. Oversigt over Porters (1990) imødekommelse af kritikken rettet mod Porter (1980). 5.4 Kritik af Competitive Advantage of Nations Som det fremgår af det ovenstående afsnit, kan der argumenteres for, at det lykkedes for Porter (1990) at imødekomme de kritikpunkter om manglende dynamik, som blev rettet mod Porter (1980) i afsnit 2.3, og Porter (1990) får dermed inkorporeret meget mere dynamik indenfor dette strategiparadigme. På trods af at det langt hen ad vejen lykkes Porter (1990) at tage højde for de dynamiske sammenhænge i forhold til forklaring af, hvorledes KF skabes og udvikles, kan man med rette kritisere Porters diamant for primært at være en makroteori og for at være knap så anvendelig med hensyn til at give normative anbefalinger til, hvad de enkelte virksomheder skal gøre i forbindelse med deres strategiudformning. I det efterfølgende vil de vigtigste årsager, som udvander anvendeligheden af Porters diamant som et normativt strategisk værktøj for virksomhedsledelserne, blive gennemgået. 5.4.1 Primært en makroteori Som titlen Competitive Advantage of Nations også antyder, er det primære analyseniveau hos Porter (1990) på landeniveau, og fokusset er på, hvorledes landets virksomheder skaber og udvikler deres
- Page 29 and 30: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 31 and 32: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 33 and 34: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 35 and 36: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 37 and 38: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 39 and 40: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 41 and 42: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 43 and 44: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 45 and 46: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 47 and 48: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 49 and 50: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 51 and 52: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 53 and 54: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 55 and 56: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 57 and 58: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 59 and 60: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 61 and 62: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 63 and 64: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 65 and 66: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 67 and 68: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 69 and 70: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 71 and 72: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 73 and 74: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 75 and 76: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 77 and 78: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 79: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 83 and 84: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 85 and 86: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 87 and 88: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 89 and 90: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 91 and 92: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 93 and 94: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 95 and 96: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 97 and 98: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 99 and 100: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 101 and 102: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 103 and 104: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 105 and 106: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 107 and 108: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 109 and 110: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 111 and 112: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 113 and 114: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 115 and 116: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 117 and 118: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 119 and 120: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 121 and 122: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 123 and 124: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 125 and 126: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 127 and 128: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 129 and 130: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />
Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />
Kandidatafhandling<br />
Tabel 5.1. Oversigt over Porters (1990) imødekommelse af kritikken rettet mod Porter (1980).<br />
5.4 Kritik af Competitive Advantage of Nations<br />
Som det fremgår af det ovenstående afsnit, kan der argumenteres for, at det lykkedes for Porter<br />
(1990) at imødekomme de kritikpunkter om manglende dynamik, som blev rettet mod Porter (1980)<br />
i afsnit 2.3, <strong>og</strong> Porter (1990) får dermed inkorporeret meget mere dynamik <strong>indenfor</strong> dette strategiparadigme.<br />
På trods af at det langt hen ad vejen lykkes Porter (1990) at tage højde for de <strong>dynamiske</strong> sammenhænge<br />
i forhold til forklaring af, hvorledes KF skabes <strong>og</strong> udvikles, kan man med rette kritisere Porters<br />
diamant for primært at være en makroteori <strong>og</strong> for at være knap så anvendelig med hensyn til at<br />
give normative anbefalinger til, hvad de enkelte virksomheder skal gøre i forbindelse med deres<br />
strategiudformning. I det efterfølgende vil de vigtigste årsager, som udvander anvendeligheden af<br />
Porters diamant som et normativt strategisk værktøj for virksomhedsledelserne, blive gennemgået.<br />
5.4.1 Primært en makroteori<br />
Som titlen Competitive Advantage of Nations <strong>og</strong>så antyder, er det primære analyseniveau hos Porter<br />
(1990) på landeniveau, <strong>og</strong> fokusset er på, hvorledes landets virksomheder skaber <strong>og</strong> udvikler deres