Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

27.01.2015 Views
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling 5.3.3 Lavt usikkerhedsniveau I afsnit 2.3.4 om kritikken af Porters (1980) manglende dynamik bliver den logiske slutning, at det lave usikkerhedsniveau og den dertilhørende høje grad af rationalitet blandt agenterne kun kan opretholdes i meget simple og stabile omgivelser. Dermed bliver et af de væsentligste kritikpunkter, at Porters (1980) teoriramme kun er anvendelig i sådanne omgivelser og vil komme til kort i meget omskiftelige og komplekse omgivelser, som netop er kendetegnende for de forretningsmiljøer, mange virksomheder opererer i. Omgivelserne virksomhederne står overfor, som er formet af de fire diamanthjørner, er meget mere komplekse og omskiftelige, da noget af det vigtigste ved diamanten er interaktionen mellem dens fire hjørner. Interaktionen i diamanten resulterer i omgivelser med mange flertydige sammenhænge, og omgivelser som er kendetegnet ved relationer, som er multiple reciprokke og gensidig afhængige. Som der blev argumenteret for i foregående afsnit, så er relationerne mellem aktørerne kendetegnet ved en stor grad af gensidig afhængighed. Disse forhold gør, at omgivelserne hos Porter (1990) bliver mere komplekse, end hvad vi så hos Porter (1980). Samtidig er diamanten ustandseligt udsat for forandringer, som kan fremkomme som følge af innovation i virksomhederne eller som følge af eksogene forandringer fra blandt andet lovgiverne. Derfor kan man med rimelighed slutte, at Porter (1990) får inkorporeret langt mere usikkerhed i sin teoriramme relativt til Porter (1980). Årsagen til, at det for Porter (1990) lykkes at få inkorporeret langt mere usikkerhed, er, at Porter (1990) henter sin inspiration fra østrigerskolen, hvor usikkerhed er et af grundelementerne (De Man, 1994). Som nævnt i afsnit 4.3 er der et logisk forhold mellem agenternes rationalitet og usikkerhedsniveauet i omgivelserne. Hos Porter (1990) og østrigerskolen er innovation netop en konsekvens af et højt usikkerhedsniveau og agenter med begrænset rationalitet. Det, at der eksisterer en ikke – ligelig fordeling af information, gør, at de agenter, som er i besiddelse af overlegen information, kan foretage innovation ved for eksempel at servicere nye profitable markeder og dermed opnå overnormal profit, da ingen af de andre agenter har haft tilstrækkelig information til at kunne se det samme potentiale som den innoverende virksomhed.

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling 5.3.4 Manglende interaktion mellem de fem konkurrencekræfter Et yderligere kritikpunkt ved Porter (1980) var antagelsen om, at de fem konkurrencekræfter fungerer uafhængigt af hinanden, og det er dermed muligt at foretage partiel analyse af de enkelte konkurrencekræfter. Denne antagelse bliver der gjort væsentlig op med hos Porter (1990), hvor det centrale netop er interaktionen mellem de fire hjørner. Grant (1991) understreger, at det centrale i skabelsen af KF er intensiteten af interaktionen mellem de fire hjørner. Jo mere intens og des mere de spiller sammen, desto lettere er det for virksomhederne i systemet at innovere. For at optimere dette system er det ikke tilstrækkeligt blot at fokusere på at maksimere et af hjørnerne (De Man, 1994). Man skal derimod have et mere helhedsorienteret fokus, når man som politiker arbejder for at styrke virksomhedernes innovationsevne. Det, at intensiteten af interaktionen i diamanten er bestemmende for systemets evne til at akkumulere læring og innovere, og at der eksisterer mange afhængigheder og indbyrdes påvirkninger, er netop årsag til, at diamanten er en langt mere dynamisk analyseramme end 5 forces. 5.3.5 Kritik af de generiske strategier På grund af den langt højere grad af dynamik og dertilhørende større usikkerhed i omgivelserne er Porter (1990) også gået væk fra de normative anbefalinger om, at virksomhederne skal vælge én generisk strategi, forankre sig til denne og indrette sin organisation efter dette. I stedet for denne meget rationelle og lineære tilgang, som ligger til grunde for positionering og de generiske strategier (Mintzberg et al., 1998), skal virksomhedernes strategi ifølge Porter (1990) rettes ind på, at virksomhederne kontinuert skal være innovative og kunne forudsige nye muligheder i markedet. Denne tilgang er langt mere inkrementiel orienteret, hvor virksomhedens strategi udvikles og tilpasses løbende i takt med, at nye muligheder byder sig. Dermed synes denne tilgang at være langt mere åben overfor ideen om, at der løbende kan opsamles læringseffekter, der kan forbedre virksomhedens innovationsevne, sammenlignet med den meget rationelle og lineære tilgang, som de generisk strategier er udtryk for. Ved omskiftelige og komplekse omgivelser er en inkrementiel strategitilgang 10 mere fornuftig end den rationelle strategitilgang (Tidd et al., 2005). 10 Den emergente strategitilgang og inkrementielle strategitilgang behandles i denne opgave som synonymer.

Page 1 and 2: Statiske og dynamiske tilgange inde

Page 3 and 4: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479





































Page 77: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
































Page 143: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... ... View more Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Delete template?

Save as template ?

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...