Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling 5.3.3 Lavt usikkerhedsniveau I afsnit 2.3.4 om kritikken af Porters (1980) manglende dynamik bliver den logiske slutning, at det lave usikkerhedsniveau og den dertilhørende høje grad af rationalitet blandt agenterne kun kan opretholdes i meget simple og stabile omgivelser. Dermed bliver et af de væsentligste kritikpunkter, at Porters (1980) teoriramme kun er anvendelig i sådanne omgivelser og vil komme til kort i meget omskiftelige og komplekse omgivelser, som netop er kendetegnende for de forretningsmiljøer, mange virksomheder opererer i. Omgivelserne virksomhederne står overfor, som er formet af de fire diamanthjørner, er meget mere komplekse og omskiftelige, da noget af det vigtigste ved diamanten er interaktionen mellem dens fire hjørner. Interaktionen i diamanten resulterer i omgivelser med mange flertydige sammenhænge, og omgivelser som er kendetegnet ved relationer, som er multiple reciprokke og gensidig afhængige. Som der blev argumenteret for i foregående afsnit, så er relationerne mellem aktørerne kendetegnet ved en stor grad af gensidig afhængighed. Disse forhold gør, at omgivelserne hos Porter (1990) bliver mere komplekse, end hvad vi så hos Porter (1980). Samtidig er diamanten ustandseligt udsat for forandringer, som kan fremkomme som følge af innovation i virksomhederne eller som følge af eksogene forandringer fra blandt andet lovgiverne. Derfor kan man med rimelighed slutte, at Porter (1990) får inkorporeret langt mere usikkerhed i sin teoriramme relativt til Porter (1980). Årsagen til, at det for Porter (1990) lykkes at få inkorporeret langt mere usikkerhed, er, at Porter (1990) henter sin inspiration fra østrigerskolen, hvor usikkerhed er et af grundelementerne (De Man, 1994). Som nævnt i afsnit 4.3 er der et logisk forhold mellem agenternes rationalitet og usikkerhedsniveauet i omgivelserne. Hos Porter (1990) og østrigerskolen er innovation netop en konsekvens af et højt usikkerhedsniveau og agenter med begrænset rationalitet. Det, at der eksisterer en ikke – ligelig fordeling af information, gør, at de agenter, som er i besiddelse af overlegen information, kan foretage innovation ved for eksempel at servicere nye profitable markeder og dermed opnå overnormal profit, da ingen af de andre agenter har haft tilstrækkelig information til at kunne se det samme potentiale som den innoverende virksomhed.
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling 5.3.4 Manglende interaktion mellem de fem konkurrencekræfter Et yderligere kritikpunkt ved Porter (1980) var antagelsen om, at de fem konkurrencekræfter fungerer uafhængigt af hinanden, og det er dermed muligt at foretage partiel analyse af de enkelte konkurrencekræfter. Denne antagelse bliver der gjort væsentlig op med hos Porter (1990), hvor det centrale netop er interaktionen mellem de fire hjørner. Grant (1991) understreger, at det centrale i skabelsen af KF er intensiteten af interaktionen mellem de fire hjørner. Jo mere intens og des mere de spiller sammen, desto lettere er det for virksomhederne i systemet at innovere. For at optimere dette system er det ikke tilstrækkeligt blot at fokusere på at maksimere et af hjørnerne (De Man, 1994). Man skal derimod have et mere helhedsorienteret fokus, når man som politiker arbejder for at styrke virksomhedernes innovationsevne. Det, at intensiteten af interaktionen i diamanten er bestemmende for systemets evne til at akkumulere læring og innovere, og at der eksisterer mange afhængigheder og indbyrdes påvirkninger, er netop årsag til, at diamanten er en langt mere dynamisk analyseramme end 5 forces. 5.3.5 Kritik af de generiske strategier På grund af den langt højere grad af dynamik og dertilhørende større usikkerhed i omgivelserne er Porter (1990) også gået væk fra de normative anbefalinger om, at virksomhederne skal vælge én generisk strategi, forankre sig til denne og indrette sin organisation efter dette. I stedet for denne meget rationelle og lineære tilgang, som ligger til grunde for positionering og de generiske strategier (Mintzberg et al., 1998), skal virksomhedernes strategi ifølge Porter (1990) rettes ind på, at virksomhederne kontinuert skal være innovative og kunne forudsige nye muligheder i markedet. Denne tilgang er langt mere inkrementiel orienteret, hvor virksomhedens strategi udvikles og tilpasses løbende i takt med, at nye muligheder byder sig. Dermed synes denne tilgang at være langt mere åben overfor ideen om, at der løbende kan opsamles læringseffekter, der kan forbedre virksomhedens innovationsevne, sammenlignet med den meget rationelle og lineære tilgang, som de generisk strategier er udtryk for. Ved omskiftelige og komplekse omgivelser er en inkrementiel strategitilgang 10 mere fornuftig end den rationelle strategitilgang (Tidd et al., 2005). 10 Den emergente strategitilgang og inkrementielle strategitilgang behandles i denne opgave som synonymer.
- Page 27 and 28: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 29 and 30: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 31 and 32: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 33 and 34: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 35 and 36: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 37 and 38: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 39 and 40: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 41 and 42: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 43 and 44: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 45 and 46: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 47 and 48: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 49 and 50: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 51 and 52: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 53 and 54: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 55 and 56: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 57 and 58: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 59 and 60: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 61 and 62: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 63 and 64: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 65 and 66: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 67 and 68: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 69 and 70: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 71 and 72: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 73 and 74: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 75 and 76: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 77: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 81 and 82: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 83 and 84: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 85 and 86: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 87 and 88: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 89 and 90: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 91 and 92: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 93 and 94: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 95 and 96: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 97 and 98: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 99 and 100: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 101 and 102: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 103 and 104: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 105 and 106: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 107 and 108: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 109 and 110: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 111 and 112: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 113 and 114: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 115 and 116: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 117 and 118: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 119 and 120: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 121 and 122: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 123 and 124: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 125 and 126: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 127 and 128: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />
Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />
Kandidatafhandling<br />
5.3.3 Lavt usikkerhedsniveau<br />
I afsnit 2.3.4 om kritikken af Porters (1980) manglende dynamik bliver den l<strong>og</strong>iske slutning, at det<br />
lave usikkerhedsniveau <strong>og</strong> den dertilhørende høje grad af rationalitet blandt agenterne kun kan opretholdes<br />
i meget simple <strong>og</strong> stabile omgivelser. Dermed bliver et af de væsentligste kritikpunkter, at<br />
Porters (1980) teoriramme kun er anvendelig i sådanne omgivelser <strong>og</strong> vil komme til kort i meget<br />
omskiftelige <strong>og</strong> komplekse omgivelser, som netop er kendetegnende for de forretningsmiljøer,<br />
mange virksomheder opererer i.<br />
Omgivelserne virksomhederne står overfor, som er formet af de fire diamanthjørner, er meget mere<br />
komplekse <strong>og</strong> omskiftelige, da n<strong>og</strong>et af det vigtigste ved diamanten er interaktionen mellem dens<br />
fire hjørner.<br />
Interaktionen i diamanten resulterer i omgivelser med mange flertydige sammenhænge, <strong>og</strong> omgivelser<br />
som er kendetegnet ved relationer, som er multiple reciprokke <strong>og</strong> gensidig afhængige. Som<br />
der blev argumenteret for i foregående afsnit, så er relationerne mellem aktørerne kendetegnet ved<br />
en stor grad af gensidig afhængighed. Disse forhold gør, at omgivelserne hos Porter (1990) bliver<br />
mere komplekse, end hvad vi så hos Porter (1980). Samtidig er diamanten ustandseligt udsat for<br />
forandringer, som kan fremkomme som følge af innovation i virksomhederne eller som følge af eks<strong>og</strong>ene<br />
forandringer fra blandt andet lovgiverne.<br />
Derfor kan man med rimelighed slutte, at Porter (1990) får inkorporeret langt mere usikkerhed i sin<br />
teoriramme relativt til Porter (1980).<br />
Årsagen til, at det for Porter (1990) lykkes at få inkorporeret langt mere usikkerhed, er, at Porter<br />
(1990) henter sin inspiration fra østrigerskolen, hvor usikkerhed er et af grundelementerne (De<br />
Man, 1994).<br />
Som nævnt i afsnit 4.3 er der et l<strong>og</strong>isk forhold mellem agenternes rationalitet <strong>og</strong> usikkerhedsniveauet<br />
i omgivelserne. Hos Porter (1990) <strong>og</strong> østrigerskolen er innovation netop en konsekvens af et<br />
højt usikkerhedsniveau <strong>og</strong> agenter med begrænset rationalitet. Det, at der eksisterer en ikke – ligelig<br />
fordeling af information, gør, at de agenter, som er i besiddelse af overlegen information, kan foretage<br />
innovation ved for eksempel at servicere nye profitable markeder <strong>og</strong> dermed opnå overnormal<br />
profit, da ingen af de andre agenter har haft tilstrækkelig information til at kunne se det samme potentiale<br />
som den innoverende virksomhed.