Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

specialer.sam.au.dk
from specialer.sam.au.dk More from this publisher
27.01.2015 Views

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling Ligeledes er rivalisering i branchen også et element, som går igen ved både 5 forces - rammen og diamanten, men synet på konkurrencens indvirkning på de enkelte virksomheder har ændret sig markant. Hvor det hos Porter (1980) gælder om at finde en position, hvor man kan skærme sig fra de øvrige konkurrenter, anskuer Porter (1990) rivalisering i branchen som en kilde til læring, da aggressiv konkurrence tvinger virksomhederne til at innovere og løbende effektivisere deres processer. Med hensyn til mulig indtrængning i branchen, som spiller en central rolle i 5 forces - rammen, hvor elementet ”Trussel fra nye indtrængere” er inkorporeret, indgår dette ikke som et eksplicit element i diamanten. Årsagen til dette er, at strukturerne i 1990 - rammen hele tiden er under forandringer, og der vil kontinuert ske indtrængning i branchen, da denne konstant redefinerer sig selv. Dette medfører, at profitten genereret af specifikke produkter lynhurtigt vil blive eroderet væk (De Man, 1994), og den konstante overhængende trussel om indtrængning tvinger virksomheder til kontinuert at innovere og finde nye kombinationsmuligheder (Schumpeter, 1934). Det vil sige, at truslen fra potentielle indtrængere medtages i begge teorirammer, men tillægges forskellige betydninger. Mens det hos Porter (1980) er muligt at holde trusler fra potentielle indtrængere på et moderat niveau, er indtrængning hos Porter (1990) noget der uundgåeligt forekommer kontinuert. I forlængelse heraf bemærkes det, at indtrængningsbarrierer indgår i begge teorirammer. Men hvor det hos Porter (1980) er den primære kilde til overnormal profit, forklarer Porter (1990), at for høje indtrængningsbarrierer kan virke overbeskyttende for virksomhederne (Grant, 1991), og resultere i manglende incitament for virksomheden til at innovere i rette tid, hvilket vil give dem en konkurrencemæssig ulempe på sigt. Hvis man skal forsøge at placere ”Potentielle indtrængere” i et af de fire hjørner, vil det mest logiske være at placere disse i kategorien ”Leverandør - og relaterede brancher”. Argumenterne for dette er, at man for at opretholde den tætte relation vil give sine samarbejdspartnere mere forretningskritisk information (Welch & Nayak, 1992), samt det faktum, at det formentligt er disse aktører, der minder mest om aktørerne i den fokale branche, hvorfor det alt andet lige er relativt lettere for dem at trænge ind i branchen. Som konsekvens af, at introducere den nationale omverdens betydning for skabelsen af KF, introduceres også landets faktorbetingelser. Ved at fokusere på det pågældende lands ressourcetilgænge-

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling lighed som en vigtig faktor i forhold til skabelsen af KF, kan man sige, at Porter (1990) implicit tilslutter sig RBV’s syn på, at ressourcer er vigtige kilder til KF (Grant, 1991). Elementet faktorbetingelser har ikke nogen parallel til 5 forces, da det interne fokus som nævnt er noget, der negligeres eller fremgår implicit hos Porter (1980). 5.3 Imødekommelse af kritikken rettet mod Porter (1980) De mange ligheder mellem elementerne i 5 forces - rammen og elementerne i Porters diamant kombineret med, at Porter (1990) i kapitel 11 forklarer, hvilke implikationer diamanten har på virksomhedernes strategiformulering, understøtter denne opgaves tilgang, hvor Porters diamant betragtes som Porters forsøg på at lave en dynamisk overbygning til teorirammen fra 1980. Der kan argumenteres for, at Porter (1990) forlader den ligevægtsorienterede IO - tilgang som hans teoretiske grundfundament. I 1990 er Porter i stedet inspireret af østrigerskolen (De Man, 1994). Det centrale i østrigerskolen er dens fokus på konstante ændringer, som gør, at økonomien hele tiden befinder sig i en uligevægt, hvor det er asymmetrisk information og innovation, som er determinerende for, hvorvidt virksomheder kan opnå overnormal profit, og ikke strukturelle adgangsbarrierer, som det er tilfældet ved Porter (1980) og IO (Jacobson, 1992). Med dette skift i den teoretiske fundering vil det i det efterfølgende blive vurderet, hvorvidt det hos Porter (1990) lykkes at få inkorporeret de dynamiske sammenhænge, som Porter (1980) godt nok bruger de sidste kapitler på at beskrive, men hvor det ikke lykkedes at få disse inkorporeret i hans formaliserede teoriramme. For at foretage denne vurdering tages der udgangspunkt i de kritikpunker, som blev rettet mod Porter (1980) i afsnit 2.3, og det vurderes, hvorvidt Porter (1990) imødekommer disse. 5.3.1 Øjebliksbillede Det første væsentlige kritikpunkt vedrørende mangel på dynamik hos Porter (1980) er, at grundet ignorering af proceselementerne, fremstår 5 forces – analysen som et øjebliksbillede, hvor det for de enkelte virksomheder gælder om at tilpasse sig de eksogene givne strukturer. I modsætning hertil kan der argumenteres for, at diamanten er meget mere dynamisk. Dette ses ved at vurdere, hvorledes interaktionerne mellem de forskellige elementer i de to modeller er skruet sammen.

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />

Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />

<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />

Kandidatafhandling<br />

lighed som en vigtig faktor i forhold til skabelsen af KF, kan man sige, at Porter (1990) implicit tilslutter<br />

sig RBV’s syn på, at ressourcer er vigtige kilder til KF (Grant, 1991).<br />

Elementet faktorbetingelser har ikke n<strong>og</strong>en parallel til 5 forces, da det interne fokus som nævnt er<br />

n<strong>og</strong>et, der negligeres eller fremgår implicit hos Porter (1980).<br />

5.3 Imødekommelse af kritikken rettet mod Porter (1980)<br />

De mange ligheder mellem elementerne i 5 forces - rammen <strong>og</strong> elementerne i Porters diamant kombineret<br />

med, at Porter (1990) i kapitel 11 forklarer, hvilke implikationer diamanten har på virksomhedernes<br />

strategiformulering, understøtter denne opgaves tilgang, hvor Porters diamant betragtes<br />

som Porters forsøg på at lave en dynamisk overbygning til teorirammen fra 1980.<br />

Der kan argumenteres for, at Porter (1990) forlader den ligevægtsorienterede IO - tilgang som hans<br />

teoretiske grundfundament. I 1990 er Porter i stedet inspireret af østrigerskolen (De Man, 1994).<br />

Det centrale i østrigerskolen er dens fokus på konstante ændringer, som gør, at økonomien hele tiden<br />

befinder sig i en uligevægt, hvor det er asymmetrisk information <strong>og</strong> innovation, som er determinerende<br />

for, hvorvidt virksomheder kan opnå overnormal profit, <strong>og</strong> ikke strukturelle adgangsbarrierer,<br />

som det er tilfældet ved Porter (1980) <strong>og</strong> IO (Jacobson, 1992).<br />

Med dette skift i den teoretiske fundering vil det i det efterfølgende blive vurderet, hvorvidt det hos<br />

Porter (1990) lykkes at få inkorporeret de <strong>dynamiske</strong> sammenhænge, som Porter (1980) godt nok<br />

bruger de sidste kapitler på at beskrive, men hvor det ikke lykkedes at få disse inkorporeret i hans<br />

formaliserede teoriramme. For at foretage denne vurdering tages der udgangspunkt i de kritikpunker,<br />

som blev rettet mod Porter (1980) i afsnit 2.3, <strong>og</strong> det vurderes, hvorvidt Porter (1990) imødekommer<br />

disse.<br />

5.3.1 Øjebliksbillede<br />

Det første væsentlige kritikpunkt vedrørende mangel på dynamik hos Porter (1980) er, at grundet<br />

ignorering af proceselementerne, fremstår 5 forces – analysen som et øjebliksbillede, hvor det for<br />

de enkelte virksomheder gælder om at tilpasse sig de eks<strong>og</strong>ene givne strukturer. I modsætning hertil<br />

kan der argumenteres for, at diamanten er meget mere dynamisk. Dette ses ved at vurdere, hvorledes<br />

interaktionerne mellem de forskellige elementer i de to modeller er skruet sammen.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!