Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling Der er et logisk forhold mellem omgivelsernes kompleksitet og omskiftelighed, det vil sige omgivelsernes usikkerhedsniveau, og agenternes rationalitet. Begrænset rationalitet betyder, at nogle agenter vil kunne besidde overlegen information, som de dermed for eksempel kan anvende til at erhverve overlegne ressourcer og innovere på baggrund heraf. Dette er igen lig med kontinuerte skift i konkurrencesituationen, og omgivelserne vil være omskiftelige med høj grad af usikkerhed. Det centrale er, at de noget urealistiske antagelse om lavt usikkerhedsniveau i omgivelserne og agenternes høje grad af rationalitet medvirker til, at både traditionel RBV og Porter (1980) fremstår som nogle statiske analyserammer, hvis anvendelighed er begrænset til virksomheder, som befinder sig i meget stabile og simple omgivelser. Alt i alt synes begge analyserammer kun at bidrage med et øjebliksbillede, som blot forklarer, hvilke kilder der er til KF og dermed overlegen performance på et givent tidspunkt. De forklarer intet om den dynamiske proces, hvorigennem KF og dermed overlegen performance skabes og udvikles. I tråd med Porters (1991) terminologi, kan man sige, at det er nogle strategiske analyserammer, som kun formår at løse cross-sectional – problematikken, mens longitudinal – problematikken ignoreres. I de efterfølgende kapitler vil det blive vurderet, hvorvidt man indenfor de to paradigmer har formået at tilføre mere dynamik, ved som tidligere nævnt at vurdere, hvorvidt de dynamiske overbygninger formår at imødekomme kritikpunkterne, som blev oplistet i henholdsvis afsnit 2.3 og afsnit 3.3.
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling 5 Competitive Advantage of Nations 5.1 Redegørelse af Competitive Advantage of Nations I Porters bog fra 1990, Competitive Advantage of Nations, bliver det centrale, som titlen ligger op til, at forklare, hvorfor nogle lande har relativ høj grad af succes indenfor bestemte brancher. Porter (1990) forklarer, at spørgsmålet om konkurrenceevne er blevet den primære interesse for regeringer og brancher i alle lande. Men for at få et billede af, hvad der determinerer økonomisk fremgang for enten virksomheder eller et land, er det nødvendigt at fokusere på et meget mere konkret spørgsmål; ”…why are firms based in a particular nation able to create and sustain competitive advantage against the world’s best competitors in a particular field” (Porter, 1990:1). Selvom der er et skift i fokus i forhold til Porter (1980) fra virksomhedsperformance til landeperformance, er det i Porter (1990) virksomhederne, der er de centrale aktører. Man kan sige, at Porter (1990) antager, at der er en sammenhæng mellem nationale virksomheder, som formår at skabe og bevare KF og nationens økonomiske fremgang (Grant, 1991). Det centrale i Porter (1990) bliver nationens indflydelse på de nationale virksomheders og branchers internationale konkurrencemæssige performance, det vil sige deres skabelse og bevarelse af KF i globale markeder. Det understreges, at globaliseringen af konkurrence ikke eliminerer hjemmelandets rolle i forbindelse med virksomhedernes skabelse af KF, tværtimod: ”The home base is the platform for global strategy in the industry in which advantages drawn from the home nation are supplemented by those from an integrated worldwide position” (Porter 1991:69-70). Som Grant (1991) påpeger, står Porters (1990) syn, om hjemmebasens centrale betydning for virksomheders succes i international konkurrence, i direkte kontrast til tidligere tilgange, som det blandt andet kendes fra Bartlett & Ghoshal (1989), hvor det centrale er, at virksomheder løsriver sig fra deres hjemmebases begrænsninger og bevæger sig mod en mere global orientering. 5.1.1 Porters diamant Med henblik på at få besvaret bogens overordnede spørgsmål om, hvorfor nogle lande har relativ høj grad af succes indenfor bestemte brancher, introducerer Porter (1990) fire nationale interagerende strukturvariable, som former omgivelserne, lokale virksomheder konkurrerer i. Disse kan an-
- Page 13 and 14: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 15 and 16: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 17 and 18: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 19 and 20: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 21 and 22: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 23 and 24: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 25 and 26: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 27 and 28: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 29 and 30: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 31 and 32: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 33 and 34: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 35 and 36: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 37 and 38: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 39 and 40: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 41 and 42: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 43 and 44: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 45 and 46: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 47 and 48: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 49 and 50: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 51 and 52: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 53 and 54: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 55 and 56: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 57 and 58: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 59 and 60: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 61 and 62: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 63: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 67 and 68: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 69 and 70: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 71 and 72: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 73 and 74: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 75 and 76: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 77 and 78: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 79 and 80: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 81 and 82: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 83 and 84: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 85 and 86: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 87 and 88: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 89 and 90: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 91 and 92: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 93 and 94: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 95 and 96: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 97 and 98: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 99 and 100: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 101 and 102: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 103 and 104: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 105 and 106: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 107 and 108: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 109 and 110: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 111 and 112: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 113 and 114: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />
Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />
Kandidatafhandling<br />
Der er et l<strong>og</strong>isk forhold mellem omgivelsernes kompleksitet <strong>og</strong> omskiftelighed, det vil sige omgivelsernes<br />
usikkerhedsniveau, <strong>og</strong> agenternes rationalitet. Begrænset rationalitet betyder, at n<strong>og</strong>le<br />
agenter vil kunne besidde overlegen information, som de dermed for eksempel kan anvende til at<br />
erhverve overlegne ressourcer <strong>og</strong> innovere på baggrund heraf. Dette er igen lig med kontinuerte<br />
skift i konkurrencesituationen, <strong>og</strong> omgivelserne vil være omskiftelige med høj grad af usikkerhed.<br />
Det centrale er, at de n<strong>og</strong>et urealistiske antagelse om lavt usikkerhedsniveau i omgivelserne <strong>og</strong><br />
agenternes høje grad af rationalitet medvirker til, at både traditionel RBV <strong>og</strong> Porter (1980) fremstår<br />
som n<strong>og</strong>le statiske analyserammer, hvis anvendelighed er begrænset til virksomheder, som befinder<br />
sig i meget stabile <strong>og</strong> simple omgivelser.<br />
Alt i alt synes begge analyserammer kun at bidrage med et øjebliksbillede, som blot forklarer, hvilke<br />
kilder der er til KF <strong>og</strong> dermed overlegen performance på et givent tidspunkt. De forklarer intet<br />
om den <strong>dynamiske</strong> proces, hvorigennem KF <strong>og</strong> dermed overlegen performance skabes <strong>og</strong> udvikles.<br />
I tråd med Porters (1991) terminol<strong>og</strong>i, kan man sige, at det er n<strong>og</strong>le strategiske analyserammer, som<br />
kun formår at løse cross-sectional – problematikken, mens longitudinal – problematikken ignoreres.<br />
I de efterfølgende kapitler vil det blive vurderet, hvorvidt man <strong>indenfor</strong> de to paradigmer har formået<br />
at tilføre mere dynamik, ved som tidligere nævnt at vurdere, hvorvidt de <strong>dynamiske</strong> overbygninger<br />
formår at imødekomme kritikpunkterne, som blev oplistet i henholdsvis afsnit 2.3 <strong>og</strong> afsnit<br />
3.3.