Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

specialer.sam.au.dk
from specialer.sam.au.dk More from this publisher
27.01.2015 Views

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling kurrence, eller det som D’Aveni kalder hyperkonkurrence (D’Aveni, 1994), hvor markedet er kendetegnet ved hyppige teknologiske ændringer, og hvor konkurrencen går på at være innovationsførende i produktlanceringer (Grant, 2005). Som et eksempel her kan nævnes virksomheder som IBM, Texas Instruments og Philips, som befinder sig i markeder, som konstant er under forandring. I situationer som disse er det ikke tilstrækkeligt at have en stærk ressourcebase. Det er ikke de aktører, som har den største beholdning af unikke og værdifulde ressourcer, som vinder, men derimod dem som er forberedt på ændringer i omgivelserne ved at være fleksible, innovative og tilpasningsdygtige i forhold til styring og reorganisering af deres ressourcebase. Hvis de ikke evner dette, er deres ressourcebeholdning ikke meget værd (Teece & Pisano, 1994; Teece et al., 1997). Her kan henvises til RBV’s førnævnte manglende fokus på interne processer og deres betydning for skabelsen af KF. Der kan altså rettes en kritik mod den idé, at enkelte ressourcer eller ressourcebaser kan lede til VKF. Traditionel RBV har overvurderet den strategiske mulighed for at strække en ressources værdi og anvendelse, som den er nu og her, over tid. Det er yderst usandsynligt at enkelte ressourcer eller bundter af ressourcer i sig selv kan give anledning til langsigtet KF i dynamiske markeder. Generelt er realiteten i dynamiske markeder, at konkurrencemæssige fordele er relativt kortvarige, og det gælder her om konstant at vurdere nye kilder til KF (Eisenhardt & Martin, 2000). Eisenhardt & Martin (2000) postulerer, at traditionel RBV bryder sammen som strategisk redskab, når virksomheder befinder sig i markeder med høj grad af dynamisk konkurrence, hvor tid og organisationsprocesser er vigtige strategiske variabel, og hvor den strategiske udfordring består i at udvikle og bevare en KF, hvis varighed er fuldstændig uforudsigelig. Generelt kan man sige, at det at RBV har haft det primære fokus på, hvilke ressourcer der nu og her giver anledning til KF og alt for lidt på, hvilke fremtidige muligheder ressourcer giver anledning til, gør at RBV synes at have en meget myopisk tilgang. 3.3.8 Opsummering af kritikken af traditionel RBV Ligesom ved Porter (1980) er det væsentligste kritikpunkt ved traditionel RBV, at analyserammerne her også blot bidrager med et øjebliksbillede, som mest af alt fortæller hvilke ressourcer, der kan give anledning til KF på et givent tidspunkt.

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling Blandt andet fortæller traditionel RBV ikke noget om de processer i virksomheden, som gør, at virksomheden kan udnytte og kombinere dens beholdning af ressourcer, så disse er i stand til at skabe KF. Det er ikke ressourcerne i sig selv, der skaber KF, men evnen til at anvende ressourcerne. Ligeledes eksisterer der i traditionel RBV heller ikke nogen egentlig forklaring på, hvorledes virksomheder er kommet i besiddelse af de unikke ressourcer. Disse synes nærmest at være initialt i virksomheden. Rumelt (1984), Peteraf (1993) og mere implicit Barney (1991) forklarer dog, at ressourcer anskaffes ved hjælp af overlegen information eller held, men dette er teoretisk inkonsistent med de ellers så rationelle agenter i traditionel RBV. Det virker en smule ulogisk, at agenterne i ressourceanskaffelsesfasen er begrænset rationelle og derefter pludseligt er rationelle. Og igen forklares det ikke, hvad det så er, der gør, at de enkelte virksomheder har været i besiddelse af overlegen information. Den meget sekventielle tilgang med først en ressourceanskaffelsesfase og dernæst formaliseringsfasen, hvor konkurrencen på outputmarkedet skabes, er en kende stiliseret. Mere realistisk må det være, at konkurrence på begge markeder foregår simultant og kontinuert. Ex ante inddragelsen af dynamik skal ses som et ”trick” til at skabe teoretisk konsistens i traditionel RBV, hvor det efter ressourceanskaffelsesfasen er muligt at tilnærme sig en ligevægtssituation. Endvidere medfører det store fokus på ligevægt, at virksomhederne overvurderer, hvor lang tid en virksomhed kan opretholde KF. Traditionel RBV antager, at ved fraværd af eksogene stød, når ressourcerne opfylder VRIN - rammen, er det muligt at tjene overnormal profit i en lang tidsperiode. Implicit i dette ligger, at det antages, at ressourcernes opfyldelse af VRIN - rammen er det væsentligste parameter til at sikre sig VKF, mens påvirkningen fra eksogene stød negligeres. Denne antagelse er problematisk, når virksomheder befinder sig i en schumpetersk verden, som netop er kendetegnet ved store omvæltninger. Ydermere kan det konkluderes, at tidshorisonten i traditionel RBV er meget myopisk, hvor det primære fokus er sat på at vurdere, hvilke ressourcer der giver KF på nuværende tidspunkt frem for at fokusere på, hvilke fremtidige muligheder, som ressourcer giver anledning til og generelt, hvordan virksomheden over tid skaber KF på dynamiske markeder. Dette gør igen, at virksomhederne bliver for lidt forberedt på fremtidige ændringer, hvilket har en parallel til Levitts (1967) marketing myopia, hvor virksomhederne her udelukkende fokuserer på deres nuværende produkter frem for at se mulighederne i markedet. Det samme gør sig gældende ved traditionel RBV blot på inputsiden.

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />

Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />

<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />

Kandidatafhandling<br />

Blandt andet fortæller traditionel RBV ikke n<strong>og</strong>et om de processer i virksomheden, som gør, at<br />

virksomheden kan udnytte <strong>og</strong> kombinere dens beholdning af ressourcer, så disse er i stand til at<br />

skabe KF. Det er ikke ressourcerne i sig selv, der skaber KF, men evnen til at anvende ressourcerne.<br />

Ligeledes eksisterer der i traditionel RBV heller ikke n<strong>og</strong>en egentlig forklaring på, hvorledes virksomheder<br />

er kommet i besiddelse af de unikke ressourcer. Disse synes nærmest at være initialt i<br />

virksomheden. Rumelt (1984), Peteraf (1993) <strong>og</strong> mere implicit Barney (1991) forklarer d<strong>og</strong>, at ressourcer<br />

anskaffes ved hjælp af overlegen information eller held, men dette er teoretisk inkonsistent<br />

med de ellers så rationelle agenter i traditionel RBV. Det virker en smule ul<strong>og</strong>isk, at agenterne i ressourceanskaffelsesfasen<br />

er begrænset rationelle <strong>og</strong> derefter pludseligt er rationelle. Og igen forklares<br />

det ikke, hvad det så er, der gør, at de enkelte virksomheder har været i besiddelse af overlegen<br />

information. Den meget sekventielle tilgang med først en ressourceanskaffelsesfase <strong>og</strong> dernæst<br />

formaliseringsfasen, hvor konkurrencen på outputmarkedet skabes, er en kende stiliseret. Mere realistisk<br />

må det være, at konkurrence på begge markeder foregår simultant <strong>og</strong> kontinuert.<br />

Ex ante inddragelsen af dynamik skal ses som et ”trick” til at skabe teoretisk konsistens i traditionel<br />

RBV, hvor det efter ressourceanskaffelsesfasen er muligt at tilnærme sig en ligevægtssituation.<br />

Endvidere medfører det store fokus på ligevægt, at virksomhederne overvurderer, hvor lang tid en<br />

virksomhed kan opretholde KF. Traditionel RBV antager, at ved fraværd af eks<strong>og</strong>ene stød, når ressourcerne<br />

opfylder VRIN - rammen, er det muligt at tjene overnormal profit i en lang tidsperiode.<br />

Implicit i dette ligger, at det antages, at ressourcernes opfyldelse af VRIN - rammen er det væsentligste<br />

parameter til at sikre sig VKF, mens påvirkningen fra eks<strong>og</strong>ene stød negligeres. Denne antagelse<br />

er problematisk, når virksomheder befinder sig i en schumpetersk verden, som netop er kendetegnet<br />

ved store omvæltninger.<br />

Ydermere kan det konkluderes, at tidshorisonten i traditionel RBV er meget myopisk, hvor det primære<br />

fokus er sat på at vurdere, hvilke ressourcer der giver KF på nuværende tidspunkt frem for at<br />

fokusere på, hvilke fremtidige muligheder, som ressourcer giver anledning til <strong>og</strong> generelt, hvordan<br />

virksomheden over tid skaber KF på <strong>dynamiske</strong> markeder. Dette gør igen, at virksomhederne bliver<br />

for lidt forberedt på fremtidige ændringer, hvilket har en parallel til Levitts (1967) marketing myopia,<br />

hvor virksomhederne her udelukkende fokuserer på deres nuværende produkter frem for at se<br />

mulighederne i markedet. Det samme gør sig gældende ved traditionel RBV blot på inputsiden.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!