Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet
Kandidatafhandling
værdifulde ressourcer i virksomheder, som gør det godt (Priem & Butler, 2001b). Denne kritik rettes
direkte fra Eisenhardt & Martin (2000) mod Barneys VRIN – ramme. De forklarer, at der forekommer
tautologi, når RBV identificerer de ressourcer, som opfylder VRIN – rammen, ved at observere
virksomheder med høj performance og derefter tilskrive deres ressourcer, som værende
unikke. Man har altså en situation, hvor en beholdning af unikke ressourcer gør, at man har en ressourcefordel,
og denne giver bedre performance, som så igen giver unikke ressourcer og ressourcefordele
(Montgomery et al., 1995; Eisenhardt & Martin, 2000; Priem & Butler, 2001b).
Den generelle idé ved både Barney (1991) og Peteraf (1993) er, at man ifølge teorien kan anvende
deres modeller til ex ante at vurdere, hvilke ressourcer der kan give anledning til VKF, men i praksis
er det i de fleste tilfælde kun muligt at identificere unikke ressourcer ex post. Så her er en form
for inkonsistens i forhold til, hvordan man i praksis forsøger at identificere værdifulde ressourcer,
og hvad teorierne indenfor traditionel RBV foreskriver.
3.3.4 Manglende procesfokus
Et andet kritikpunkt er, at RBV ikke siger meget om, igennem hvilke processer i virksomheden,
nogle ressourcer kan give anledning til KF. I forhold til Barney (1991) forklares det blot, at ressourcer,
som for eksempel er skaffet på det strategiske faktormarked, og som opfylder VRIN – rammen,
kan skabe VKF. Så konkret hvordan, igennem hvilke processer, bestemte ressourcer giver anledning
til KF, forbliver i ”den sorte boks” (Priem & Butler, 2001a) 8 . Traditionel RBV forklarer ikke
selve værdiskabelsen (Cockburn et al., 2000). Der fokuseres alene på beskyttelse og bibeholdelse af
centrale ressourcer og dermed overses det centrale element, som egentlig skaber KF og dermed
rent, nemlig ressourceanvendelsen og virksomhedens viden herom (Spender, 1994; Newbert, 2007),
som Penrose (1959) selv konstaterer: ”…it is never the resources themselves that are inputs to the
production process, only the services they can render” (Penrose, 1959:25).
I forlængelse heraf kan RBV kritiseres for dens begrænsede forklaringer om, hvordan den pågældende
virksomhed er kommet i besiddelse af de unikke ressourcer (Cockburn et al., 2000). Både
hos Barney (1991) og Peteraf (1993) har man indtrykket af, at de unikke ressourcer har været initialt
i virksomheden og hvis ikke, er de særdeles svære at skaffe som følge af imperfektioner i faktormarkedet,
hvor det kun er held og/eller overlegen information, som kan sikre anskaffelse af en
ressource til en pris, som ikke eliminerer fremtidig profit (Barney, 1986; Barney, 1991).
8 Peteraf (1993) er dog kort inde på, at for at bestemte ressourcer kan lede til KF for den pågældende virksomhed, er det vigtigt, at
dens værdifulde ressourcer er korrekt ”leveraged” (Newbert, 2007).