Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling leringsmekanismer. Andre synes at være mere analoge til Barneys (1991) og Peterafs (1993) kriterier til de enkelte ressourcer, for at disse ikke kan imiteres. For eksempel kausal tvetydighed. Dette gør det uklart, hvornår der er tale om isoleringsmekanismer, som sikrer ressourceheterogenitet, og hvornår der er tale om isoleringsmekanismer, som sikrer en bredere virksomhedsheterogenitet. Dette vanskeliggør operationaliseringen af Rumelts (1984) analyseramme. Dertil kommer Rumelts (1984) kategorisering af hans forskellige isoleringsmekanismer, som langt fra kan betegnes som værende multipelt udelukkende. For eksempel er en af isoleringsmekanismerne ”unikke ressourcer”, hvilket vel nærmere er en fællesbetegnelse for alle de ressourcerelaterede isoleringsmekanismer. Ydermere får Rumelt (1984) ikke defineret alle hans opstillede isoleringsmekanismer, hvilket igen besværliggør opperationaliseringen og fortolkningen af Rumelts (1984) bidrag. På baggrund af ovenstående synes det rimeligt at slutte, at Wernerfelt (1984) og Rumelt (1984) er relativt abstrakte og derfor vanskelige at operationalisere. Uklarhederne vedrørende Wernerfelts (1984) og Rumelts (1984) teorifremstilling, og det at Barney (1991) og Peteraf (1993) formår at komme med nogle udførlige samlende teorirammer for de forskellige indsigter indenfor traditionel RBV, gør, at det synes naturligt primært at anvende Barney (1991) og Peteraf (1993) som udgangspunkt for den efterfølgende kritik af traditionel RBV, for at have en statisk tilgang. Men læseren gøres opmærksom på, at nogle af kritikpunkterne også vil kunne henføres til Wernerfelt (1984) og Rumelt (1984). 3.3.3 Tautologisk og efterrationaliserende Traditionel RBV kan kritiseres for, at det i praksis er meget vanskeligt at vurdere, hvilke af virksomhedens ressourcer, der er værdifulde og kan danne basis for succes. Dette hænger sammen med, at virksomhedens enkelte ressourcer er vanskelige at måle isoleret. Værdien af en ressource er ofte afhængig af tilstedeværelsen/fraværelsen af andre ressourcer. Det vil ofte være et system af ressourcer, som er værdifuldt (Montgomery et al., 1995; Spender & Grant, 1996), hvilket gør, at det er vanskeligt ex ante at vurdere hvilke ressourcer, der kan give anledning til KF. Dette gør, at ressourceidentifikationen primært bliver en ex post proces, og identifikationsfasen bliver derfor en kende efterrationaliserende. Hvis en virksomhed anses for at være succesfuld, vil man betragte virksomhedens ressourcer som værende værdifulde (Montgomery et al., 1995). Herved er det relativt nemt at identificere mange
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling værdifulde ressourcer i virksomheder, som gør det godt (Priem & Butler, 2001b). Denne kritik rettes direkte fra Eisenhardt & Martin (2000) mod Barneys VRIN – ramme. De forklarer, at der forekommer tautologi, når RBV identificerer de ressourcer, som opfylder VRIN – rammen, ved at observere virksomheder med høj performance og derefter tilskrive deres ressourcer, som værende unikke. Man har altså en situation, hvor en beholdning af unikke ressourcer gør, at man har en ressourcefordel, og denne giver bedre performance, som så igen giver unikke ressourcer og ressourcefordele (Montgomery et al., 1995; Eisenhardt & Martin, 2000; Priem & Butler, 2001b). Den generelle idé ved både Barney (1991) og Peteraf (1993) er, at man ifølge teorien kan anvende deres modeller til ex ante at vurdere, hvilke ressourcer der kan give anledning til VKF, men i praksis er det i de fleste tilfælde kun muligt at identificere unikke ressourcer ex post. Så her er en form for inkonsistens i forhold til, hvordan man i praksis forsøger at identificere værdifulde ressourcer, og hvad teorierne indenfor traditionel RBV foreskriver. 3.3.4 Manglende procesfokus Et andet kritikpunkt er, at RBV ikke siger meget om, igennem hvilke processer i virksomheden, nogle ressourcer kan give anledning til KF. I forhold til Barney (1991) forklares det blot, at ressourcer, som for eksempel er skaffet på det strategiske faktormarked, og som opfylder VRIN – rammen, kan skabe VKF. Så konkret hvordan, igennem hvilke processer, bestemte ressourcer giver anledning til KF, forbliver i ”den sorte boks” (Priem & Butler, 2001a) 8 . Traditionel RBV forklarer ikke selve værdiskabelsen (Cockburn et al., 2000). Der fokuseres alene på beskyttelse og bibeholdelse af centrale ressourcer og dermed overses det centrale element, som egentlig skaber KF og dermed rent, nemlig ressourceanvendelsen og virksomhedens viden herom (Spender, 1994; Newbert, 2007), som Penrose (1959) selv konstaterer: ”…it is never the resources themselves that are inputs to the production process, only the services they can render” (Penrose, 1959:25). I forlængelse heraf kan RBV kritiseres for dens begrænsede forklaringer om, hvordan den pågældende virksomhed er kommet i besiddelse af de unikke ressourcer (Cockburn et al., 2000). Både hos Barney (1991) og Peteraf (1993) har man indtrykket af, at de unikke ressourcer har været initialt i virksomheden og hvis ikke, er de særdeles svære at skaffe som følge af imperfektioner i faktormarkedet, hvor det kun er held og/eller overlegen information, som kan sikre anskaffelse af en ressource til en pris, som ikke eliminerer fremtidig profit (Barney, 1986; Barney, 1991). 8 Peteraf (1993) er dog kort inde på, at for at bestemte ressourcer kan lede til KF for den pågældende virksomhed, er det vigtigt, at dens værdifulde ressourcer er korrekt ”leveraged” (Newbert, 2007).
- Page 1 and 2: Statiske og dynamiske tilgange inde
- Page 3 and 4: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 5 and 6: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 7 and 8: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 9 and 10: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 11 and 12: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 13 and 14: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 15 and 16: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 17 and 18: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 19 and 20: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 21 and 22: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 23 and 24: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 25 and 26: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 27 and 28: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 29 and 30: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 31 and 32: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 33 and 34: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 35 and 36: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 37 and 38: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 39 and 40: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 41 and 42: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 43 and 44: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 45 and 46: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 47 and 48: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 49 and 50: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 51: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 55 and 56: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 57 and 58: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 59 and 60: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 61 and 62: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 63 and 64: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 65 and 66: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 67 and 68: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 69 and 70: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 71 and 72: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 73 and 74: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 75 and 76: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 77 and 78: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 79 and 80: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 81 and 82: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 83 and 84: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 85 and 86: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 87 and 88: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 89 and 90: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 91 and 92: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 93 and 94: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 95 and 96: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 97 and 98: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 99 and 100: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 101 and 102: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />
Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />
Kandidatafhandling<br />
værdifulde ressourcer i virksomheder, som gør det godt (Priem & Butler, 2001b). Denne kritik rettes<br />
direkte fra Eisenhardt & Martin (2000) mod Barneys VRIN – ramme. De forklarer, at der forekommer<br />
tautol<strong>og</strong>i, når RBV identificerer de ressourcer, som opfylder VRIN – rammen, ved at observere<br />
virksomheder med høj performance <strong>og</strong> derefter tilskrive deres ressourcer, som værende<br />
unikke. Man har altså en situation, hvor en beholdning af unikke ressourcer gør, at man har en ressourcefordel,<br />
<strong>og</strong> denne giver bedre performance, som så igen giver unikke ressourcer <strong>og</strong> ressourcefordele<br />
(Montgomery et al., 1995; Eisenhardt & Martin, 2000; Priem & Butler, 2001b).<br />
Den generelle idé ved både Barney (1991) <strong>og</strong> Peteraf (1993) er, at man ifølge teorien kan anvende<br />
deres modeller til ex ante at vurdere, hvilke ressourcer der kan give anledning til VKF, men i praksis<br />
er det i de fleste tilfælde kun muligt at identificere unikke ressourcer ex post. Så her er en form<br />
for inkonsistens i forhold til, hvordan man i praksis forsøger at identificere værdifulde ressourcer,<br />
<strong>og</strong> hvad teorierne <strong>indenfor</strong> traditionel RBV foreskriver.<br />
3.3.4 Manglende procesfokus<br />
Et andet kritikpunkt er, at RBV ikke siger meget om, igennem hvilke processer i virksomheden,<br />
n<strong>og</strong>le ressourcer kan give anledning til KF. I forhold til Barney (1991) forklares det blot, at ressourcer,<br />
som for eksempel er skaffet på det strategiske faktormarked, <strong>og</strong> som opfylder VRIN – rammen,<br />
kan skabe VKF. Så konkret hvordan, igennem hvilke processer, bestemte ressourcer giver anledning<br />
til KF, forbliver i ”den sorte boks” (Priem & Butler, 2001a) 8 . Traditionel RBV forklarer ikke<br />
selve værdiskabelsen (Cockburn et al., 2000). Der fokuseres alene på beskyttelse <strong>og</strong> bibeholdelse af<br />
centrale ressourcer <strong>og</strong> dermed overses det centrale element, som egentlig skaber KF <strong>og</strong> dermed<br />
rent, nemlig ressourceanvendelsen <strong>og</strong> virksomhedens viden herom (Spender, 1994; Newbert, 2007),<br />
som Penrose (1959) selv konstaterer: ”…it is never the resources themselves that are inputs to the<br />
production process, only the services they can render” (Penrose, 1959:25).<br />
I forlængelse heraf kan RBV kritiseres for dens begrænsede forklaringer om, hvordan den pågældende<br />
virksomhed er kommet i besiddelse af de unikke ressourcer (Cockburn et al., 2000). Både<br />
hos Barney (1991) <strong>og</strong> Peteraf (1993) har man indtrykket af, at de unikke ressourcer har været initialt<br />
i virksomheden <strong>og</strong> hvis ikke, er de særdeles svære at skaffe som følge af imperfektioner i faktormarkedet,<br />
hvor det kun er held <strong>og</strong>/eller overlegen information, som kan sikre anskaffelse af en<br />
ressource til en pris, som ikke eliminerer fremtidig profit (Barney, 1986; Barney, 1991).<br />
<br />
8 Peteraf (1993) er d<strong>og</strong> kort inde på, at for at bestemte ressourcer kan lede til KF for den pågældende virksomhed, er det vigtigt, at<br />
dens værdifulde ressourcer er korrekt ”leveraged” (Newbert, 2007).