Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling 3 The Resource Based View of the Firm 3.1 RBV – et historisk tilbageblik RBV har været en af de dominerende strategiske paradigmer siden starten af 80’erne. RBV har sine rødder helt tilbage til slutningen af 30’erne med Barnard (1938), Simon (1947), Selznick (1957) og Edith Penrose (1959), hvor sidstnævntes bidrag fra 1959 ”The Theory of Growth of the Firm” ofte anses som værende den centrale intellektuelle rod til RBV (Hoskisson et al., 1999). I 1938 laver Barnard (1938) en detaljeret redegørelse for virksomhedens organisation og for hvilke ledelsesfunktioner - og processer, der er heri. Med Selznicks arbejde i 1957, som tager udgangspunkt i sociologien, får han klargjort, hvor vigtigt det er for virksomheder at have særlige kompetencer, og får dermed rettet fokusset på virksomheders interne styrker og ledelseskompetencer. I 1959 anskuer Penrose generelt virksomheden som et bredere sæt at ressourcer, og hun får klargjort sammenhængen mellem virksomheders vækst og diversifikation og deres ressourcer med specielt fokus på ledelseskompetencer (Penrose, 1959). Et fællestræk for alle disse tidlige tænkere er, at de deler interessen for, hvad der er i virksomhedens ”motor” eller ”sorte boks”, og de argumenterer for, at en virksomheds fortsatte succes hovedsagligt er en funktion af dens interne og unikke ressourcer (Hoskisson, et al., 1999). Senere vigtige bidrag er Andrews (1971) og Arrow (1971). Med Andrews artikel i 1971 introduceres en strategiformulering, som tager udgangspunkt i virksomhedens ressourceposition. Virksomheden evaluerer sine ressourcer og kompetencer og de, som er overlegne relativt til konkurrenternes, har mulighed for at danne fundamentet for KF, hvis de matcher de muligheder, som er i omgivelserne (Andrews, 1971). Væsentlige kritikpunkter, som kan rettes mod de tidligere stamfædre til RBV - strategifeltet, er først og fremmest, at de allertidligste teoretikere, som Bernard (1938) og Simon (1947), i høj grad har et lukket systemperspektiv (Scott & Davis, 2007). Afvigelser i virksomheders performance forklares ud fra, hvorvidt nogle virksomheder er bedre til at organisere deres interne processer, herunder også hvorledes medarbejderne motiveres, så virksomheden er bedre til at opfylde sine mål end sammenlignelige virksomheder. Eller så forklares performanceforskellen mellem virksomhederne blot
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling ud fra de generelle forskelle i ledelseskompetencerne hos virksomhedernes ledelser. Disse to faktorer er de allervigtigste, og det antages implicit, at der findes one best way i forhold til ledelse og organisering af virksomheder, som er uafhængig af virksomhedens omgivelser, herunder dens markeds- og konkurrenceforhold. Det vil sige, at påvirkningerne og sammenspillet fra omgivelserne ignoreres hos de tidlige teoretikere, hvorfor virkelighedsbilledet bliver en smule forsimplet. Ved de lidt senere stamfædre til RBV, som Penrose (1959), Andrews (1971) og Arrows (1971), medtages påvirkning fra de eksterne omgivelser. Men disse studier har nogle metodiske problemer, da deres teorier hovedsaglig er udviklet induktivt ud fra enkeltstående casestudier og best practice - analyser. Denne metodik gør det vanskeligt at generalisere eller få testet de opstillede normative antagelser empirisk. Grundet dette har det ikke været muligt at få udviklet et egentlig teoretisk fundament, som har kunnet fungere som grundlag for en videreudvikling af teorier indenfor dette område ( Hoskisson et al., 1999). Som reaktion på de manglende teoretiske funderinger, som er kendetegnende for pionererne indenfor det tidlige ressourceperspektiv, tager fokusset i strategifeltet en markant drejning i starten af 80’erne. Fokusset på interne ressourcer og kompetencer træder i baggrunden, og det dominerende paradigme bliver Porters (1980) strategiske brancheperspektiv, som er teoretisk velfunderet, da det tager udgangspunkt i IO’s testbare SCP – paradigme. Fokusset bliver dermed på det eksterne. Det er først i midten af 80’erne, at RBV kommer på banen. RBV har som de tidligere ressourceteoretikere fokus på de interne ressourcer og kompetencer, men som hos Porter (1980) hviler RBV også på mikroøkonomisk teori. Grundet dette har RBV, i modsætning til de tidligere og grundlæggende erfaringsbaserede strategiskoler, et teoretisk fundament at bygge videre på, og en egentlig teoriformulering er mulig. Mere præcist bliver udgangspunktet i RBV, at kilden til overnormal profit for virksomheder forklares ud fra heterogenitet i virksomhedernes inputfaktorer. Af vigtige bidrag indenfor RBV kan nævnes Wernerfelts artikel ”A Ressource – based View of the Firm”. Her introducerer Wernerfelt begrebet RBV og analyserer virksomheden fra dens ressourceside i stedet for fra dens produktside og ser både på skabelsen af KF og vækst ud fra et ressourcebaseret perspektiv (Wernerfelt, 1984). Samme år kommer Rumelt med ”Towards a Strategic Theory of the Firm”, hvor han introducerer konceptet isoleringsmekanismer (Rumelt, 1984).
- Page 1 and 2: Statiske og dynamiske tilgange inde
- Page 3 and 4: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 5 and 6: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 7 and 8: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 9 and 10: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 11 and 12: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 13 and 14: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 15 and 16: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 17 and 18: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 19 and 20: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 21 and 22: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 23 and 24: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 25 and 26: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 27 and 28: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 29 and 30: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 31: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 35 and 36: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 37 and 38: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 39 and 40: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 41 and 42: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 43 and 44: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 45 and 46: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 47 and 48: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 49 and 50: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 51 and 52: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 53 and 54: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 55 and 56: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 57 and 58: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 59 and 60: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 61 and 62: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 63 and 64: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 65 and 66: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 67 and 68: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 69 and 70: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 71 and 72: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 73 and 74: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 75 and 76: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 77 and 78: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 79 and 80: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 81 and 82: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />
Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />
Kandidatafhandling<br />
ud fra de generelle forskelle i ledelseskompetencerne hos virksomhedernes ledelser. Disse to faktorer<br />
er de allervigtigste, <strong>og</strong> det antages implicit, at der findes one best way i forhold til ledelse <strong>og</strong> organisering<br />
af virksomheder, som er uafhængig af virksomhedens omgivelser, herunder dens markeds-<br />
<strong>og</strong> konkurrenceforhold. Det vil sige, at påvirkningerne <strong>og</strong> sammenspillet fra omgivelserne<br />
ignoreres hos de tidlige teoretikere, hvorfor virkelighedsbilledet bliver en smule forsimplet.<br />
Ved de lidt senere stamfædre til RBV, som Penrose (1959), Andrews (1971) <strong>og</strong> Arrows (1971),<br />
medtages påvirkning fra de eksterne omgivelser. Men disse studier har n<strong>og</strong>le metodiske problemer,<br />
da deres teorier hovedsaglig er udviklet induktivt ud fra enkeltstående casestudier <strong>og</strong> best practice -<br />
analyser. Denne metodik gør det vanskeligt at generalisere eller få testet de opstillede normative<br />
antagelser empirisk. Grundet dette har det ikke været muligt at få udviklet et egentlig teoretisk fundament,<br />
som har kunnet fungere som grundlag for en videreudvikling af teorier <strong>indenfor</strong> dette område<br />
( Hoskisson et al., 1999).<br />
Som reaktion på de manglende teoretiske funderinger, som er kendetegnende for pionererne <strong>indenfor</strong><br />
det tidlige ressourceperspektiv, tager fokusset i <strong>strategifeltet</strong> en markant drejning i starten af<br />
80’erne. Fokusset på interne ressourcer <strong>og</strong> kompetencer træder i baggrunden, <strong>og</strong> det dominerende<br />
paradigme bliver Porters (1980) strategiske brancheperspektiv, som er teoretisk velfunderet, da det<br />
tager udgangspunkt i IO’s testbare SCP – paradigme. Fokusset bliver dermed på det eksterne.<br />
Det er først i midten af 80’erne, at RBV kommer på banen. RBV har som de tidligere ressourceteoretikere<br />
fokus på de interne ressourcer <strong>og</strong> kompetencer, men som hos Porter (1980) hviler RBV <strong>og</strong>så<br />
på mikroøkonomisk teori. Grundet dette har RBV, i modsætning til de tidligere <strong>og</strong> grundlæggende<br />
erfaringsbaserede strategiskoler, et teoretisk fundament at bygge videre på, <strong>og</strong> en egentlig teoriformulering<br />
er mulig. Mere præcist bliver udgangspunktet i RBV, at kilden til overnormal profit for<br />
virksomheder forklares ud fra heter<strong>og</strong>enitet i virksomhedernes inputfaktorer.<br />
Af vigtige bidrag <strong>indenfor</strong> RBV kan nævnes Wernerfelts artikel ”A Ressource – based View of the<br />
Firm”. Her introducerer Wernerfelt begrebet RBV <strong>og</strong> analyserer virksomheden fra dens ressourceside<br />
i stedet for fra dens produktside <strong>og</strong> ser både på skabelsen af KF <strong>og</strong> vækst ud fra et ressourcebaseret<br />
perspektiv (Wernerfelt, 1984). Samme år kommer Rumelt med ”Towards a Strategic Theory<br />
of the Firm”, hvor han introducerer konceptet isoleringsmekanismer (Rumelt, 1984).