Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

specialer.sam.au.dk
from specialer.sam.au.dk More from this publisher
27.01.2015 Views

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling Der kan også rettes en kritik mod den manglende interaktion mellem de fem konkurrencekræfter. Det antages, at virksomhedens position kan forbedres ved partielt at begrænse de enkelte konkurrencekræfter. De generiske strategier kan kritiseres for, at de forudsætter meget stabile omgivelser og lav grad af usikkerhed, for at gevinsterne ved at følge en af strategierne kan realiseres. Ydermere ignoreres den tidsmæssige dimension, hvor en succesfuld implementering af en differentieringsstrategi kan give senere anledning til at føre en succesfuld omkostningslederstrategi. I nedenstående tabel er kritikpunkterne, som er blevet rettet mod Competitve Strategy, opsummeret. Tabel 2.1. Oversigt over kritikpunkterne rettet mod Competitive Strategy. 2.4 Statisk ontologisk fundament, dynamisk anvendelse i praksis Jævnfør ovenstående kritik er der ingen tvivl om, at Porters (1980) teoriramme med de centrale bidrag 5 forces – rammen og de generiske strategier, kan argumenteres for at være statiske. I forbindelse hermed synes det nærliggende at spørge sig selv, hvorfor Porters (1980) teori så har været så populær og er blevet anvendt så flittigt i praksis. Bogen er genoptrykt 63 gange og oversat til 19 sprog. I 1993 påviste konsulentfirmaet BAIN & COMPANY, at mere end 25 % af alle virksomhe-

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling der på daværende tidspunkt stadig brugte Porters (1980) brancheanalyse som udgangspunktet for deres strategiformuleringsproces (Rigby, 1994). Man kan fristes til at sige, at manglen på alternative operationaliserbare strategiteorier, og Porters (1980) analyserammes relative simple formalisering, kan være mulige årsager til dens popularitet. Et andet og mere nuanceret svar kan være, at selvom det i den teoretiske 5 forces – ramme tilsyneladende ikke er muligt for virksomhederne at påvirke branchestrukturen over tid, ser det muligvis anderledes ud ved den pragmatiske anvendelse af analyserammen. Når de enkelte virksomheder via 5 forces – rammen vurderer den pågældende branches attraktivitet og efterfølgende træffer beslutninger om, hvilken generisk strategi, de ønsker at følge, tilfører de vel netop selv dynamik. Et valg om for eksempel at føre en differentieringsstrategi vil alt andet lige påvirke branchestrukturen i form af blandt andet rejsningen af mobilitetsbarrierer. Og det synes formentligt naturligt for disse virksomheder at opdatere deres differentieringsstrategi over tid. Det er tvivlsomt, at virksomhedsledere i praksis går rundt og bekymrer sig om Porters (1980) ontologiske fundament og savner nogle evolutionsteoretiske begreber, for at kunne anvende hans analyseramme dynamisk i praksis. En yderligere diskussion af sammenhængen mellem Porters (1980) statiske analyseramme, og hvordan den anvendes i praksis, ligger udenfor denne opgaves omfang. Forfatteren synes blot, det var nærliggende at understrege Porters (1980) popularitet i praksis, efter den relativt karikerede kritik af Porters (1980) manglende inddragelse af dynamik i sin analyseramme.

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />

Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />

<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />

Kandidatafhandling<br />

der på daværende tidspunkt stadig brugte Porters (1980) brancheanalyse som udgangspunktet for<br />

deres strategiformuleringsproces (Rigby, 1994).<br />

Man kan fristes til at sige, at manglen på alternative operationaliserbare strategiteorier, <strong>og</strong> Porters<br />

(1980) analyserammes relative simple formalisering, kan være mulige årsager til dens popularitet.<br />

Et andet <strong>og</strong> mere nuanceret svar kan være, at selvom det i den teoretiske 5 forces – ramme tilsyneladende<br />

ikke er muligt for virksomhederne at påvirke branchestrukturen over tid, ser det muligvis<br />

anderledes ud ved den pragmatiske anvendelse af analyserammen. Når de enkelte virksomheder via<br />

5 forces – rammen vurderer den pågældende branches attraktivitet <strong>og</strong> efterfølgende træffer beslutninger<br />

om, hvilken generisk strategi, de ønsker at følge, tilfører de vel netop selv dynamik. Et valg<br />

om for eksempel at føre en differentieringsstrategi vil alt andet lige påvirke branchestrukturen i<br />

form af blandt andet rejsningen af mobilitetsbarrierer. Og det synes formentligt naturligt for disse<br />

virksomheder at opdatere deres differentieringsstrategi over tid. Det er tvivlsomt, at virksomhedsledere<br />

i praksis går rundt <strong>og</strong> bekymrer sig om Porters (1980) ontol<strong>og</strong>iske fundament <strong>og</strong> savner n<strong>og</strong>le<br />

evolutionsteoretiske begreber, for at kunne anvende hans analyseramme dynamisk i praksis.<br />

En yderligere diskussion af sammenhængen mellem Porters (1980) statiske analyseramme, <strong>og</strong><br />

hvordan den anvendes i praksis, ligger udenfor denne opgaves omfang. Forfatteren synes blot, det<br />

var nærliggende at understrege Porters (1980) popularitet i praksis, efter den relativt karikerede kritik<br />

af Porters (1980) manglende inddragelse af dynamik i sin analyseramme.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!