Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
- No tags were found...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />
Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />
Kandidatafhandling<br />
kventielle tilgang ignorerer muligheden for, at ændringer i de enkelte kræfter kan påvirke de andre<br />
kræfter. Et simpelt eksempel er, at manglende rejsning af høje indtrængningsbarrierer vil medfører<br />
indtrængning, som påvirke koncentrationen i branchen <strong>og</strong> dermed konkurrenceintensiteten mellem<br />
de rivaliserende virksomheder.<br />
Det, at man partielt kan optimere virksomhedens position i forhold til hver konkurrencekraft, gør<br />
umiddelbart analyserammen nemmere at anvende, men det er langt fra sikkert, at en partiel optimering<br />
af hver enkelt kraft vil forbedre virksomhedens samlede position i markedet. Porter (1980) kan<br />
derfor kritiseres for at mangle n<strong>og</strong>le overvejelser om, hvordan dynamikken er mellem de forskellige<br />
kræfter.<br />
2.3.6 Kritik af de generiske strategier<br />
Som nævnt er Porters generiske strategier præget af en statisk ligevægtstankegang. Essensen af en<br />
generisk strategi er, at det er en strategi virksomheden skal implementere <strong>og</strong> forankres til over en<br />
relativ lang tidsperiode.<br />
Et grundlæggende problem med sådanne langsigtsholdbare generiske strategier er, at de forudsætter<br />
meget stabile omgivelser, for at de planlagte gevinster, ved at følge en generisk strategi over længere<br />
tid, kan realiseres. Ved mere omskiftelige omgivelser kræves det, at man kontinuert tilpasser strategien,<br />
<strong>og</strong> strategiformuleringsprocessen i disse omgivelser bliver i højere grad en iterativ læringsproces.<br />
Her følger man ikke en på forhånd fastlagt strategi, men i højere grad en emergent strategi,<br />
hvor strategien udformes <strong>og</strong> tilpasses over tid som en konsekvens af de pludselig opståede omstændigheder<br />
(Mintzberg et al., 1998).<br />
Disse emergente strategi<strong>tilgange</strong> står i direkte kontrast til den tilgang, man finder hos Porter (1980)<br />
<strong>og</strong> lignende normative <strong>og</strong> designorienterede strategiskoler 7 , hvor det her antages, at det på et givent<br />
tidspunkt er fuldstændig muligt at analysere sig frem til, hvilken fremtidig strategi det er mest optimalt<br />
for virksomheden at følge. I modsætning til de mere emergente strategi<strong>tilgange</strong> er der ved Porter<br />
(1980) en klar sekventiel opdeling af strategifasen, hvor det første skridt er planlægningsfasen,<br />
hvor strategien præcist formuleres. Derefter følger strategiimplementeringen. Det følger l<strong>og</strong>isk heraf,<br />
at for at en så rigid opdelt strategitilgang skal lykkes, kræver det, at man har særdeles gode prædiktionsevner,<br />
eller at ens omgivelser er karakteriseret ved en meget lav grad af usikkerhed. Som<br />
nævnt i ovenstående delafsnit om usikkerhed, er lav grad af usikkerhed forbundet med omgivelser,<br />
<br />
7 Som design- <strong>og</strong> planlægningsskolen (Mintzberg et al., 1998).