Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet
Kandidatafhandling
kventielle tilgang ignorerer muligheden for, at ændringer i de enkelte kræfter kan påvirke de andre
kræfter. Et simpelt eksempel er, at manglende rejsning af høje indtrængningsbarrierer vil medfører
indtrængning, som påvirke koncentrationen i branchen og dermed konkurrenceintensiteten mellem
de rivaliserende virksomheder.
Det, at man partielt kan optimere virksomhedens position i forhold til hver konkurrencekraft, gør
umiddelbart analyserammen nemmere at anvende, men det er langt fra sikkert, at en partiel optimering
af hver enkelt kraft vil forbedre virksomhedens samlede position i markedet. Porter (1980) kan
derfor kritiseres for at mangle nogle overvejelser om, hvordan dynamikken er mellem de forskellige
kræfter.
2.3.6 Kritik af de generiske strategier
Som nævnt er Porters generiske strategier præget af en statisk ligevægtstankegang. Essensen af en
generisk strategi er, at det er en strategi virksomheden skal implementere og forankres til over en
relativ lang tidsperiode.
Et grundlæggende problem med sådanne langsigtsholdbare generiske strategier er, at de forudsætter
meget stabile omgivelser, for at de planlagte gevinster, ved at følge en generisk strategi over længere
tid, kan realiseres. Ved mere omskiftelige omgivelser kræves det, at man kontinuert tilpasser strategien,
og strategiformuleringsprocessen i disse omgivelser bliver i højere grad en iterativ læringsproces.
Her følger man ikke en på forhånd fastlagt strategi, men i højere grad en emergent strategi,
hvor strategien udformes og tilpasses over tid som en konsekvens af de pludselig opståede omstændigheder
(Mintzberg et al., 1998).
Disse emergente strategitilgange står i direkte kontrast til den tilgang, man finder hos Porter (1980)
og lignende normative og designorienterede strategiskoler 7 , hvor det her antages, at det på et givent
tidspunkt er fuldstændig muligt at analysere sig frem til, hvilken fremtidig strategi det er mest optimalt
for virksomheden at følge. I modsætning til de mere emergente strategitilgange er der ved Porter
(1980) en klar sekventiel opdeling af strategifasen, hvor det første skridt er planlægningsfasen,
hvor strategien præcist formuleres. Derefter følger strategiimplementeringen. Det følger logisk heraf,
at for at en så rigid opdelt strategitilgang skal lykkes, kræver det, at man har særdeles gode prædiktionsevner,
eller at ens omgivelser er karakteriseret ved en meget lav grad af usikkerhed. Som
nævnt i ovenstående delafsnit om usikkerhed, er lav grad af usikkerhed forbundet med omgivelser,
7 Som design- og planlægningsskolen (Mintzberg et al., 1998).