Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

specialer.sam.au.dk
from specialer.sam.au.dk More from this publisher
27.01.2015 Views

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling en brancheanalyse, gennemført via 5 forces – rammen, tænkt som første skridt i virksomhedens strategiformuleringsproces. Men denne analyse vil kun give virksomheden et øjebliksbillede af branchen. For at få et kontinuerligt overblik over branchestrukturen og udviklingen i de fem konkurrencekræfter, vil det være nødvendigt for virksomheden af gentage analysen ved jævne mellemrum. 2.3.3 Relationerne ml. aktørerne og manglende dynamisk værdiskabelse Et andet kritikpunkt ved 5 forces - rammen er dens antagelse om relationerne mellem de horisontale og vertikale aktører. Her antages det, at alle aktører, både branchens konkurrenter, kunderne og leverandørerne, konkurrerer i en arm’s length – relation (Coyne & Subramaniam, 1996). I en sådan relation er det centrale for de enkelte aktører at få så meget forhandlingsmagt relativt til de øvrige aktører, så de kan appropriere så meget af den samlede profit som muligt, på bekostning af de øvrige aktører. Ved arm’s length ignoreres sandsynligheden for dannelse af alliancer og netværk, hvor de enkelte virksomheders profit er afhængig af andre virksomheders velbefindende (Coyne & Subramaniam, 1996). Man anskuer ikke virksomheden som værende en del af et større value net (Grant, 2005), hvor de fem konkurrencekræfter samt producenter af komplementære produkter i forening bidrager til den samlede værdi i systemet. Ud fra en value net - tilgang synes det, i modsætning til arm’s length – tilgangen, mere fornuftigt for virksomhederne at arbejde sammen med de øvrige aktører med henblik på at maksimere den samlede værdi i systemet. Det snævre fokus i arm’s length, hvor man blot forsøger at maksimere sin egen del af værdien i systemet, medfører, at konkurrencen hos Porter (1980) generelt anskues som noget negativt. Dette fremgår direkte af følgende citat: ”Competition in an industry continually works to drive down the rate of return on invested capital” (Porter, 1980:5). De fem konkurrencekræfter anskues altså som noget, der mindsker ROIC frem for, for eksempel at anse dygtige konkurrenter, som givende anledning til læring. Kunders læring anskues som en plage, da det spolerer virksomhedernes produktmarkedspositioner og presser dem til at investere i R&D. Man betragter ikke krævende kunder som noget positivt, hvor det, at de tidligt presser virksomhederne til at innovere, kan gavne virksomheden på langt sigt (De Man, 1994). Der kan argumenteres for, at årsagen til at value net – tilgangen og læringseffekter ignoreres er, at værdien i systemet anskues som en eksogen given statisk størrelse, hvorved det antages, at det ikke er muligt for aktørerne at påvirke værdien. Det at værdien ikke kan udvikles gør, at det for de enkelte aktører giver mest mening at opfatte konkurrencen mellem aktørerne som et nul – sums - spil,

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling hvor alle spillere kæmper om at få den største andel af den samlede faste værdi i systemet. Dette har paralleller til spilteoriens one shot - spil (Axelrod & Dion, 1988; Cabral, 2000). Value net – tilgangen og læringseffekter kan anskues som nogle dynamiske elementer, hvor det antages, at aktørerne kontinuert over tid kan påvirke værdien i systemet. At sådanne dynamiske elementer ignoreres i Porters (1980) analyseramme, er med til at underbygge påstanden om, at Porters (1980) tilgang er for statisk. 2.3.4 Lavt usikkerhedsniveau Man kan også rette en kritik mod den relativt lave grad af usikkerhed, virksomhederne står overfor i Porters (1980) teoriramme (Coyne & Subramaniam, 1996). Det er via en konkurrentanalyse tilsyneladende nemt for virksomhederne at observere og vurdere kritiske faktorer i forhold til konkurrenterne (De Man, 1994). Det lader ikke til, at der er komplikationer forbundet med at kortlægge konkurrenternes antagelser om sig selv og branchen, nuværende strategi, fremtidige mål og styrker og svagheder. Sidstnævnte kan observeres blot ved at vurdere konkurrenternes nuværende position i forhold til de fem konkurrencekræfter (Porter, 1980). Altså synes rationaliteten ved agenterne i Porter (1980) at være ganske høj. Generelt får man et indtryk af, at det er ret ligetil for virksomheden at bestemme, hvilken generisk strategi man bør følge og dermed, hvilken position man bør have i branchen. Der kan argumenteres for, at det lave usikkerhedsniveau kan skyldes, at omgivelserne er meget simple og meget lidt foranderlige over tid, da usikkerhedsniveauet er stigende i omverdenens kompleksitet og især ustabilitet (Duncan, 1972). I tilfælde med høj grad af kompleksitet og ustabilitet er det vanskeligt at forudse udviklingen og konkurrencen i branchen, hvilket gør strategivalg mere usikre og sætter større krav til strategiens tilpasningsevne i forhold til forandringer. I sådanne situationer udvandes agenternes rationalitet. 2.3.5 Manglende interaktion mellem de fem konkurrencekræfter Ydermere kan der rettes en kritik mod den manglende interaktion mellem de fem konkurrencekræfter. Som det fremgår af redegørelsen, opstiller Porter (1980) de fem konkurrencekræfter og foretager en separat vurdering af hvilke forskellige strukturvariable, der er determinerende for hver enkelt kraft. Der lægges hermed op til, at virksomhederne partielt kan analysere hver kraft og separat forsøge at begrænse dem for at forbedre virksomhedens profitpotentiale (De Man, 1994). Denne se-

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />

Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />

<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />

Kandidatafhandling<br />

en brancheanalyse, gennemført via 5 forces – rammen, tænkt som første skridt i virksomhedens<br />

strategiformuleringsproces. Men denne analyse vil kun give virksomheden et øjebliksbillede af<br />

branchen. For at få et kontinuerligt overblik over branchestrukturen <strong>og</strong> udviklingen i de fem konkurrencekræfter,<br />

vil det være nødvendigt for virksomheden af gentage analysen ved jævne mellemrum.<br />

2.3.3 Relationerne ml. aktørerne <strong>og</strong> manglende dynamisk værdiskabelse<br />

Et andet kritikpunkt ved 5 forces - rammen er dens antagelse om relationerne mellem de horisontale<br />

<strong>og</strong> vertikale aktører. Her antages det, at alle aktører, både branchens konkurrenter, kunderne <strong>og</strong> leverandørerne,<br />

konkurrerer i en arm’s length – relation (Coyne & Subramaniam, 1996). I en sådan<br />

relation er det centrale for de enkelte aktører at få så meget forhandlingsmagt relativt til de øvrige<br />

aktører, så de kan appropriere så meget af den samlede profit som muligt, på bekostning af de øvrige<br />

aktører. Ved arm’s length ignoreres sandsynligheden for dannelse af alliancer <strong>og</strong> netværk, hvor<br />

de enkelte virksomheders profit er afhængig af andre virksomheders velbefindende (Coyne &<br />

Subramaniam, 1996). Man anskuer ikke virksomheden som værende en del af et større value net<br />

(Grant, 2005), hvor de fem konkurrencekræfter samt producenter af komplementære produkter i<br />

forening bidrager til den samlede værdi i systemet. Ud fra en value net - tilgang synes det, i modsætning<br />

til arm’s length – <strong>tilgange</strong>n, mere fornuftigt for virksomhederne at arbejde sammen med de<br />

øvrige aktører med henblik på at maksimere den samlede værdi i systemet.<br />

Det snævre fokus i arm’s length, hvor man blot forsøger at maksimere sin egen del af værdien i systemet,<br />

medfører, at konkurrencen hos Porter (1980) generelt anskues som n<strong>og</strong>et negativt. Dette<br />

fremgår direkte af følgende citat: ”Competition in an industry continually works to drive down the<br />

rate of return on invested capital” (Porter, 1980:5). De fem konkurrencekræfter anskues altså som<br />

n<strong>og</strong>et, der mindsker ROIC frem for, for eksempel at anse dygtige konkurrenter, som givende anledning<br />

til læring. Kunders læring anskues som en plage, da det spolerer virksomhedernes produktmarkedspositioner<br />

<strong>og</strong> presser dem til at investere i R&D. Man betragter ikke krævende kunder som<br />

n<strong>og</strong>et positivt, hvor det, at de tidligt presser virksomhederne til at innovere, kan gavne virksomheden<br />

på langt sigt (De Man, 1994).<br />

Der kan argumenteres for, at årsagen til at value net – <strong>tilgange</strong>n <strong>og</strong> læringseffekter ignoreres er, at<br />

værdien i systemet anskues som en eks<strong>og</strong>en given statisk størrelse, hvorved det antages, at det ikke<br />

er muligt for aktørerne at påvirke værdien. Det at værdien ikke kan udvikles gør, at det for de enkelte<br />

aktører giver mest mening at opfatte konkurrencen mellem aktørerne som et nul – sums - spil,

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!