Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

specialer.sam.au.dk
from specialer.sam.au.dk More from this publisher
27.01.2015 Views

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling primært beskæftiger sig med KF på makroniveau, og ikke bruger meget tid på at beskrive virksomhedens interne processer. Denne uklarhed både vedrørende begreberne og bidragsyderne indenfor DCA skal ses i lyset af, at DCA ikke synes at være en selvstændig strategiteori eller virksomhedsstrategi, men blot en forlængelse af RBV. Den noget lavere grad af rationalitet, som antages hos DCA i forhold til rationalitetsantagelsen hos Porter (1980) og traditionel RBV, medfører, at det ikke er sikkert, at virksomhederne i deres inkrementielle trial and error - proces får opbygget læring, som rent faktisk er grundlaget for udviklingen af de rette DC, som kan sikre virksomheden KF. Det synes også at være sandsynligt, at begrænsede rationelle agenter i trial and error - processen kommer til at træffe valg, som viser sig at være nogle så fatale fejl, at det simpelthen sætter virksomhedens eksistens over styr. Den yderste konsekvens ved denne inkrementielle tilgang, som det blandt andet antages hos populationsøkologerne (Hannan & Freeman 1984), er, at den enkelte virksomhed ikke selv har nogen indflydelse på, hvorvidt den overlever konkurrencen, da det langt hen ad vejen beror på held. Dette er også med til at udvande DCA’s normative anvendelighed. Endvidere er det vanskeligt at foretage kategoriseringen af graden af markedsdynamik, som den pågældende virksomhed står overfor. En kategorisering som er særdeles vigtig, da markedsdynamikniveauet, ifølge Eisenhardt og Martin (2000), er determinerende for hvilke specifikke DC, virksomheden skal satse på at udvikle. Dette kan have den konsekvens, at virksomheden indretter sin organisation og interne processer efter at udvikle nogle DC, som ikke matcher den faktiske markedsdynamik, og derfor ikke giver anledning til KF, og de DC som udvikles, kan sågar blive en decideret hæmsko for virksomheden. Jævnfør ovenstående kritikpunkter kan der argumenteres for, at det er vanskeligt at anvende DCA som et normativt strategisk værktøj for virksomhedsledelserne. DCA bidrager ikke med en tilstrækkelig sammenhængende teoriramme, som formår at matche den normative anvendelighed af de solide formaliserede teorirammer, som blev opstillet hos Porter (1980) samt Barney (1991) og Peteraf (1993) til at forklare, hvordan virksomhederne skaber KF.

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling 7 Konklusion Porters (1980) brancheanalyse og traditionel RBV har i mange år fremstået som de dominerende paradigmer inden for strategifeltet. Dette skyldes, at man med henholdsvis 5 forces – rammen samt VRIN – rammen og Peterafs (1993) analyseramme har nogle relativt formaliserede analyserammer, som er nemme at anvende normativt med hensyn til at belyse virksomhedens potentiale vedrørende skabelse af KF. Endvidere synes disse normative strategiske værktøjer også at komplementere hinanden på udmærket vis, da Porter (1980) fokuserer på de eksterne faktorer, mens traditionel RBV fokuserer på de interne faktorer. Ved at anvende både Porter (1980) og traditionel RBV er det muligt at få dækket alle elementer i SWOT – analysen. Den væsentligste svaghed ved begge analyserammer synes at være, at begge analyserammer blot bidrager med et øjebliksbillede, som forklarer, hvilke kilder der er til KF på et givent tidspunkt. Dermed synes analyserammerne at være statiske. Det, at analyserammerne kun forklarer kilder til KF på et givent tidspunkt, gør, at man i tråd med Porters (1991) terminologi kan sige, at det er nogle strategiske analyserammer, som kun formår at løse cross-sectional – problematikken. Den strategiske analyse som udføres via Porters (1980) og traditionel RBV’s analyserammer forholder sig ikke til, hvorledes den KF virksomheden har på indeværende tidspunkt er skabt, og hvordan KF over tid kan udvikles, så virksomheden kan tilpasse sig de krav, som markedet stiller i fremtiden. Ligeledes er det i opgaven blevet fastslået, at både Porters (1980) og traditionel RBV’s anvendelighed er begrænset i meget komplekse og omskiftelige omgivelser. Årsagen til den meget statiske tilgang er, at begge teorirammer er funderet i mikroøkonomisk teori. Her antages det, at en ligevægtstilstand er det normale, som alt i økonomien vil søge hen til. Dertil hører også en høj grad af rationalitet blandt agenterne til at gennemskue kilder til VKF og konkurrenternes reaktionsmønstre, hvilket kun kan lade sig gøre i meget simple og stabile omgivelser. Grundet den statiske tilgang, som præger de to dominerende strategiparadigmer, er det i denne afhandling blevet vurderet, hvorvidt man indenfor de to paradigmer har formået at tilføre mere dynamik. Dette er blevet gjort ved at vurdere, hvorvidt de to teorier, som i denne opgave anskues som de

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />

Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />

<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />

Kandidatafhandling<br />

primært beskæftiger sig med KF på makroniveau, <strong>og</strong> ikke bruger meget tid på at beskrive virksomhedens<br />

interne processer.<br />

Denne uklarhed både vedrørende begreberne <strong>og</strong> bidragsyderne <strong>indenfor</strong> DCA skal ses i lyset af, at<br />

DCA ikke synes at være en selvstændig strategiteori eller virksomhedsstrategi, men blot en forlængelse<br />

af RBV.<br />

Den n<strong>og</strong>et lavere grad af rationalitet, som antages hos DCA i forhold til rationalitetsantagelsen hos<br />

Porter (1980) <strong>og</strong> traditionel RBV, medfører, at det ikke er sikkert, at virksomhederne i deres<br />

inkrementielle trial and error - proces får opbygget læring, som rent faktisk er grundlaget for udviklingen<br />

af de rette DC, som kan sikre virksomheden KF. Det synes <strong>og</strong>så at være sandsynligt, at<br />

begrænsede rationelle agenter i trial and error - processen kommer til at træffe valg, som viser sig<br />

at være n<strong>og</strong>le så fatale fejl, at det simpelthen sætter virksomhedens eksistens over styr. Den yderste<br />

konsekvens ved denne inkrementielle tilgang, som det blandt andet antages hos populationsøkol<strong>og</strong>erne<br />

(Hannan & Freeman 1984), er, at den enkelte virksomhed ikke selv har n<strong>og</strong>en indflydelse på,<br />

hvorvidt den overlever konkurrencen, da det langt hen ad vejen beror på held. Dette er <strong>og</strong>så med til<br />

at udvande DCA’s normative anvendelighed.<br />

Endvidere er det vanskeligt at foretage kategoriseringen af graden af markedsdynamik, som den<br />

pågældende virksomhed står overfor. En kategorisering som er særdeles vigtig, da markedsdynamikniveauet,<br />

ifølge Eisenhardt <strong>og</strong> Martin (2000), er determinerende for hvilke specifikke DC, virksomheden<br />

skal satse på at udvikle.<br />

Dette kan have den konsekvens, at virksomheden indretter sin organisation <strong>og</strong> interne processer efter<br />

at udvikle n<strong>og</strong>le DC, som ikke matcher den faktiske markedsdynamik, <strong>og</strong> derfor ikke giver anledning<br />

til KF, <strong>og</strong> de DC som udvikles, kan sågar blive en decideret hæmsko for virksomheden.<br />

Jævnfør ovenstående kritikpunkter kan der argumenteres for, at det er vanskeligt at anvende DCA<br />

som et normativt strategisk værktøj for virksomhedsledelserne. DCA bidrager ikke med en tilstrækkelig<br />

sammenhængende teoriramme, som formår at matche den normative anvendelighed af de solide<br />

formaliserede teorirammer, som blev opstillet hos Porter (1980) samt Barney (1991) <strong>og</strong> Peteraf<br />

(1993) til at forklare, hvordan virksomhederne skaber KF.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!