Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ... Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling primært beskæftiger sig med KF på makroniveau, og ikke bruger meget tid på at beskrive virksomhedens interne processer. Denne uklarhed både vedrørende begreberne og bidragsyderne indenfor DCA skal ses i lyset af, at DCA ikke synes at være en selvstændig strategiteori eller virksomhedsstrategi, men blot en forlængelse af RBV. Den noget lavere grad af rationalitet, som antages hos DCA i forhold til rationalitetsantagelsen hos Porter (1980) og traditionel RBV, medfører, at det ikke er sikkert, at virksomhederne i deres inkrementielle trial and error - proces får opbygget læring, som rent faktisk er grundlaget for udviklingen af de rette DC, som kan sikre virksomheden KF. Det synes også at være sandsynligt, at begrænsede rationelle agenter i trial and error - processen kommer til at træffe valg, som viser sig at være nogle så fatale fejl, at det simpelthen sætter virksomhedens eksistens over styr. Den yderste konsekvens ved denne inkrementielle tilgang, som det blandt andet antages hos populationsøkologerne (Hannan & Freeman 1984), er, at den enkelte virksomhed ikke selv har nogen indflydelse på, hvorvidt den overlever konkurrencen, da det langt hen ad vejen beror på held. Dette er også med til at udvande DCA’s normative anvendelighed. Endvidere er det vanskeligt at foretage kategoriseringen af graden af markedsdynamik, som den pågældende virksomhed står overfor. En kategorisering som er særdeles vigtig, da markedsdynamikniveauet, ifølge Eisenhardt og Martin (2000), er determinerende for hvilke specifikke DC, virksomheden skal satse på at udvikle. Dette kan have den konsekvens, at virksomheden indretter sin organisation og interne processer efter at udvikle nogle DC, som ikke matcher den faktiske markedsdynamik, og derfor ikke giver anledning til KF, og de DC som udvikles, kan sågar blive en decideret hæmsko for virksomheden. Jævnfør ovenstående kritikpunkter kan der argumenteres for, at det er vanskeligt at anvende DCA som et normativt strategisk værktøj for virksomhedsledelserne. DCA bidrager ikke med en tilstrækkelig sammenhængende teoriramme, som formår at matche den normative anvendelighed af de solide formaliserede teorirammer, som blev opstillet hos Porter (1980) samt Barney (1991) og Peteraf (1993) til at forklare, hvordan virksomhederne skaber KF.
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling 7 Konklusion Porters (1980) brancheanalyse og traditionel RBV har i mange år fremstået som de dominerende paradigmer inden for strategifeltet. Dette skyldes, at man med henholdsvis 5 forces – rammen samt VRIN – rammen og Peterafs (1993) analyseramme har nogle relativt formaliserede analyserammer, som er nemme at anvende normativt med hensyn til at belyse virksomhedens potentiale vedrørende skabelse af KF. Endvidere synes disse normative strategiske værktøjer også at komplementere hinanden på udmærket vis, da Porter (1980) fokuserer på de eksterne faktorer, mens traditionel RBV fokuserer på de interne faktorer. Ved at anvende både Porter (1980) og traditionel RBV er det muligt at få dækket alle elementer i SWOT – analysen. Den væsentligste svaghed ved begge analyserammer synes at være, at begge analyserammer blot bidrager med et øjebliksbillede, som forklarer, hvilke kilder der er til KF på et givent tidspunkt. Dermed synes analyserammerne at være statiske. Det, at analyserammerne kun forklarer kilder til KF på et givent tidspunkt, gør, at man i tråd med Porters (1991) terminologi kan sige, at det er nogle strategiske analyserammer, som kun formår at løse cross-sectional – problematikken. Den strategiske analyse som udføres via Porters (1980) og traditionel RBV’s analyserammer forholder sig ikke til, hvorledes den KF virksomheden har på indeværende tidspunkt er skabt, og hvordan KF over tid kan udvikles, så virksomheden kan tilpasse sig de krav, som markedet stiller i fremtiden. Ligeledes er det i opgaven blevet fastslået, at både Porters (1980) og traditionel RBV’s anvendelighed er begrænset i meget komplekse og omskiftelige omgivelser. Årsagen til den meget statiske tilgang er, at begge teorirammer er funderet i mikroøkonomisk teori. Her antages det, at en ligevægtstilstand er det normale, som alt i økonomien vil søge hen til. Dertil hører også en høj grad af rationalitet blandt agenterne til at gennemskue kilder til VKF og konkurrenternes reaktionsmønstre, hvilket kun kan lade sig gøre i meget simple og stabile omgivelser. Grundet den statiske tilgang, som præger de to dominerende strategiparadigmer, er det i denne afhandling blevet vurderet, hvorvidt man indenfor de to paradigmer har formået at tilføre mere dynamik. Dette er blevet gjort ved at vurdere, hvorvidt de to teorier, som i denne opgave anskues som de
- Page 73 and 74: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 75 and 76: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 77 and 78: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 79 and 80: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 81 and 82: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 83 and 84: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 85 and 86: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 87 and 88: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 89 and 90: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 91 and 92: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 93 and 94: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 95 and 96: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 97 and 98: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 99 and 100: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 101 and 102: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 103 and 104: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 105 and 106: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 107 and 108: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 109 and 110: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 111 and 112: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 113 and 114: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 115 and 116: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 117 and 118: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 119 and 120: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 121 and 122: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 123: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 127 and 128: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 129 and 130: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 131 and 132: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 133 and 134: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 135 and 136: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 137 and 138: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 139 and 140: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 141 and 142: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
- Page 143: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />
Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />
Kandidatafhandling<br />
primært beskæftiger sig med KF på makroniveau, <strong>og</strong> ikke bruger meget tid på at beskrive virksomhedens<br />
interne processer.<br />
Denne uklarhed både vedrørende begreberne <strong>og</strong> bidragsyderne <strong>indenfor</strong> DCA skal ses i lyset af, at<br />
DCA ikke synes at være en selvstændig strategiteori eller virksomhedsstrategi, men blot en forlængelse<br />
af RBV.<br />
Den n<strong>og</strong>et lavere grad af rationalitet, som antages hos DCA i forhold til rationalitetsantagelsen hos<br />
Porter (1980) <strong>og</strong> traditionel RBV, medfører, at det ikke er sikkert, at virksomhederne i deres<br />
inkrementielle trial and error - proces får opbygget læring, som rent faktisk er grundlaget for udviklingen<br />
af de rette DC, som kan sikre virksomheden KF. Det synes <strong>og</strong>så at være sandsynligt, at<br />
begrænsede rationelle agenter i trial and error - processen kommer til at træffe valg, som viser sig<br />
at være n<strong>og</strong>le så fatale fejl, at det simpelthen sætter virksomhedens eksistens over styr. Den yderste<br />
konsekvens ved denne inkrementielle tilgang, som det blandt andet antages hos populationsøkol<strong>og</strong>erne<br />
(Hannan & Freeman 1984), er, at den enkelte virksomhed ikke selv har n<strong>og</strong>en indflydelse på,<br />
hvorvidt den overlever konkurrencen, da det langt hen ad vejen beror på held. Dette er <strong>og</strong>så med til<br />
at udvande DCA’s normative anvendelighed.<br />
Endvidere er det vanskeligt at foretage kategoriseringen af graden af markedsdynamik, som den<br />
pågældende virksomhed står overfor. En kategorisering som er særdeles vigtig, da markedsdynamikniveauet,<br />
ifølge Eisenhardt <strong>og</strong> Martin (2000), er determinerende for hvilke specifikke DC, virksomheden<br />
skal satse på at udvikle.<br />
Dette kan have den konsekvens, at virksomheden indretter sin organisation <strong>og</strong> interne processer efter<br />
at udvikle n<strong>og</strong>le DC, som ikke matcher den faktiske markedsdynamik, <strong>og</strong> derfor ikke giver anledning<br />
til KF, <strong>og</strong> de DC som udvikles, kan sågar blive en decideret hæmsko for virksomheden.<br />
Jævnfør ovenstående kritikpunkter kan der argumenteres for, at det er vanskeligt at anvende DCA<br />
som et normativt strategisk værktøj for virksomhedsledelserne. DCA bidrager ikke med en tilstrækkelig<br />
sammenhængende teoriramme, som formår at matche den normative anvendelighed af de solide<br />
formaliserede teorirammer, som blev opstillet hos Porter (1980) samt Barney (1991) <strong>og</strong> Peteraf<br />
(1993) til at forklare, hvordan virksomhederne skaber KF.